døde på grund af jeres overtrædelser og synder: I Bibelen kan død og liv bruges i symbolsk, eller åndelig, betydning. Paulus siger at den måde de kristne i Efesos tidligere havde levet på, havde gjort dem “døde på grund af [deres] overtrædelser og synder”. Et leksikon forklarer at den symbolske betydning af det græske ord for “døde” i det her vers, kan henvise til at en person “er så moralsk og åndeligt fornedret at han faktisk er død”. Men Paulus viser at Jehova nu kunne betragte disse salvede kristne som levende fordi de havde angret deres synder på grundlag af Jesus’ offer. – Ef 2:5; Kol 2:13; se studienoter til Lu 9:60; Joh 5:24, 25.

sådan som man lever i denne verden: På græsk bruges her både ordet aion og ordet kosmos (“i overensstemmelse med verdensordningen i denne verden”). Ordet aion (“verdensordningen”) har den grundlæggende betydning “alder”. Det hentyder ofte til særlige forhold der kendetegner en bestemt periode, epoke eller tidsalder. Ordet kosmos (“verden”) henviser her til det uretfærdige menneskesamfund der har fjernet sig fra Gud. Paulus fremhæver at de kristne i Efesos engang levede på en uretfærdig måde.

herskeren over den atmosfære der gennemtrænger alt: Satan Djævelen er den ‘hersker’ der er omtalt her. Paulus bruger her ordet atmosfære, eller bogstavelig luft, for at illustrere hvordan en selvisk og ulydig indstilling gennemtrænger verden i dag. Han bruger et lignende udtryk i 1Kt 2:12, hvor han taler om “verdens ånd”. Ligesom bogstavelig luft er overalt, er “verdens ånd” også til stede alle vegne. Den har magt i den forstand at den appellerer til det syndige kød, er underfundig og vedholdende og kan trænge ind overalt. De der har fjernet sig fra Gud og lever på en måde han ikke godkender, bliver her kaldt “de ulydige”.

de ulydige: Se studienote til ApG 4:36.

Vi var af natur vredens børn: Adam var med vilje ulydig mod Gud og gav på den måde synd og død videre til alle sine efterkommere. (Ro 5:12, 19) Denne nedarvede ufuldkommenhed gjorde dem “af natur” til “vredens børn”, som fortjener Guds mishag og at dø. (5Mo 32:5; Ro 2:5; 3:10; Ef 5:6; Kol 1:21; 3:6) Men fordi de kæmper imod deres nedarvede syndige natur og tager imod Guds barmhjertighed, er de ikke længere “vredens børn”, men er blevet forsonet med ham. (Joh 3:36) “I sin store kærlighed” har Gud sørget for “den løsesum der er betalt af Kristus Jesus”. – Ef 2:4, 5; Ro 3:23, 24.

en plads i himlen: Paulus bruger samme græske ord i Ef 1:20, hvor han taler om Guds bolig i himlen, men her taler han om de salvede kristne som om de allerede var blevet ‘oprejst og givet en plads i himlen’, selvom de stadig var på jorden. Han siger noget lignende om dem i Ef 1:3. Han omtaler dem på den måde fordi de er “udnævnt til at være arvinger” sammen med Guds Søn til den himmelske arv, og Han har givet dem et forskud på deres arv. (Ef 1:11, 13, 14) De er derved blevet født igen som Jehovas åndsavlede sønner (Joh 1:12, 13; 3:5-7), og det gør dem også til Jesus’ brødre (Ro 8:15; Ef 1:5) og “Kristus’ medarvinger”. – Ro 8:17; Ef 1:11; se studienote til Ef 1:3.

de kommende tidsaldre: Eller “verdensordninger”. Her bruges flertalsformen af det græske ord aion, der ofte bliver oversat med “verdensordning”. I det her vers bruges det om fremtiden, hvor de salvede kristne vil herske sammen med Kristus og mærke Guds ufortjente godhed. (Se også Ef 1:18-23; He 6:4, 5). Udtrykket “de kommende tidsaldre” er i flertal. Det indikerer at der vil være flere tidsaldre, eller verdensordninger, under det som Bibelen kalder “den kommende verdensordning”. (Se studienoter til Mr 10:30; 1Kt 10:11). Det kan sammenlignes med den jødiske ordning under Lovpagten, der dækkede over flere sammenhængende og samtidige systemer. – Se Ordforklaring: “Verdensordning.”

velvilje: Eller “gunst; gavmildhed”. Det græske ord der er brugt her, bliver andre steder gengivet med “godhed”. – Ro 2:4; 11:22.

Vi er Guds værk: Eller “Vi er et produkt af Hans arbejde”. Gud frembragte de åndsavlede kristne som ‘nye skabninger’ der er forenede med Kristus. (Se studienoter til 2Kt 5:17; Ga 6:15). Det græske ord der her er oversat med “værk”, bruges også om det fysiske skaberværk i Ro 1:20, hvor det er gengivet med “de ting der er skabt”. Udtrykket leder tankerne hen på det arbejde en dygtig håndværker udfører.

uomskårne: Dvs. ikkejøder.

omskårne: Dvs. jøder. – Se studienote til Ro 2:25.

udelukket fra Israels nation: Før de lærte Gud at kende, havde nogle kristne i Efesos været uomskårne “folk fra nationerne”. (Ef 2:11) Derfor var de udelukket fra den nation der havde et særligt forhold til Gud. (2Mo 19:5, 6; 1Kg 8:53) De ikke-israelitiske nationer havde ikke nogen viden om Jehovas måde at handle på, og de havde heller ikke et godkendt forhold til ham.

I havde intet håb og var uden Gud: De ikkejødiske kristne var ligesom jøderne født som syndere fordi de var efterkommere af Adam. Men Jesus’ offer åbnede muligheden for at folk fra de ikkejødiske nationer kunne få et nært forhold til Gud og et pålideligt håb om evigt liv. – Ef 1:7; 2:13.

de to grupper: Dvs. jøder og ikkejøder. – Ef 2:11.

skillemuren mellem: Bogst.: “mellemmuren”. Det er sandsynligvis en hentydning til den mur der var på tempelområdet i Jerusalem i det første århundrede. Den skulle afskære ikkejøderne fra at gå ind og tilbede i de indre forgårde, hvor det kun var jøder der havde adgang. Ifølge Misjna blev afspærringen kaldt “Soreg”. (Se Tillæg B11). Josefus skrev at muren var 1,3 meter høj, og at den havde skilte på græsk og latin der advarede ikkejøder om at det ville medføre dødsstraf at passere muren. Da Paulus skrev brevet, sad han fængslet fordi han var anklaget for at have taget en ikkejøde fra Efesos med ind på den anden side af muren. Så efeserne har sikkert kendt til muren. (ApG 21:28-31; 28:30, 31; Ef 3:1) Den fysiske mur i Jerusalem stod stadig, så når Paulus taler om at muren blev revet ned, henviser han ikke til den bogstavelige mur, men til Lovpagten, som adskilte jøder og ikkejøder. Den symbolske mur blev fjernet omkring 30 år tidligere på grundlag af Kristus’ død.

ved sin død på pælen: Jesus’ død på “pælen” (græsk: stauros) var grundlaget for at ophæve Loven, som adskilte jøder og ikkejøder. Ved at tage imod den forsoning som Jesus’ død gjorde mulig kunne de to grupper, jøderne og ikkejøderne, blive til én krop. – Se også Kol 1:20 og Ordforklaring: “Pæl”; “Torturpæl.”

sig selv: Eller muligvis: “den”, dvs. pælen. – Kol 1:20; 2:13, 14.

ved hjælp af én ånd: Dvs. ved hjælp af Guds hellige ånd.

I er de helliges medborgere: Paulus forsikrede de kristne ikkejøder i Efesos om at deres åndelige status havde forandret sig. De var ikke længere fremmede og udlændinge med begrænsede rettigheder. De var blevet “de helliges medborgere” med samme mål, forpligtelser og identitet. Nu var de en del af en ny åndelig nation og havde samme statsborgerskab som de andre hellige. (Se Flp 3:20 og studienote). Kristus fjernede muren, “Loven med dens bud”, som havde adskilt ikkejøder fra jøder, og gav begge grupper fri adgang til Faren gennem Kristus. – Ef 2:14-18; se studienote til Ef 2:14.

medlemmer af Guds husstand: Paulus brugte udtrykket “medlemmer af Guds husstand” for at vise at de salvede medlemmer af den kristne menighed var organiseret på samme måde som en familie. (1Ti 3:15) I Guds husstand har familien respekt for familieoverhovedet og for de normer han sætter for familien. Medlemmerne af de første kristne menigheder havde ligeledes en stærk følelse af fællesskab med hinanden og respekterede de rammer Jehovas havde fastlagt for menigheden. – Se studienote til Ga 6:10.

hjørnegrundstenen: Det udtryk bruges kun to gange i De Kristne Græske Skrifter, her og i 1Pe 2:6. Jesus er “hjørnegrundstenen” i den kristne menighed, som Paulus sammenligner med en bygning. (Ef 2:21) Det græske ord der er oversat med “hjørnegrundstenen”, forekommer én gang i Septuaginta, nemlig i den messianske profeti der står i Esa 28:16. Her forudsiger Jehova at han vil lægge “en prøvet sten som grundvold i Zion, en værdifuld hjørnesten som en sikker grundvold”. Peter citerer fra den her profeti og bruger udtrykket om Jesus. (1Pe 2:4-6) På offentlige bygninger og bymure blev hjørnegrundstenen placeret der hvor to mure mødtes. Den holdt bygningens mure sammen. I en solid bygning måtte hver sten være rettet ind efter hjørnegrundstenen.

føjet harmonisk sammen: Det her udtryk understreger hvor vigtig enheden var i den kristne menighed. (Se “Introduktion til Efeserne”). Både jøder og ikkejøder kunne i forening henvende sig til Jehova; de kunne alle sammen få af den hellige ånd; og sammen var de en del af et åndeligt tempel, “et sted hvor Gud kan bo med sin ånd”. – Ef 2:22; se Ef 4:16, hvor Paulus bruger samme udtryk (“sat harmonisk sammen”) da han sammenligner den kristne menighed med en krop.

et helligt tempel for Jehova: Den kristne menighed bliver betragtet som et hus eller et tempel som er bygget med apostlene og profeterne som grundvold og med Jesus Kristus som hjørnegrundstenen. (Ef 2:20) I Ef 2:19, 22 bliver menigheden beskrevet som “Guds husstand” og “ et sted hvor Gud kan bo med sin ånd”. Paulus bruger en lignende formulering i sit brev til korintherne. – 2Kt 6:16; se studienote til 1Kt 3:16; 6:19; læs mere om brugen af Guds navn i det her vers i Tillæg C3 introduktion; Ef 2:21.