Esajas 24:1-23
24 Se! Jehova tømmer landet og gør det øde.*+
Han vender bunden i vejret på det*+ og spreder dets indbyggere.+
2 Det vil gå alle ens:
folket og præsten,tjeneren og hans herre,tjenestepigen og hendes frue,køberen og sælgeren,udlåneren og låneren,kreditoren og debitoren.+
3 Landet vil blive fuldstændigt tømt,det vil blive helt udplyndret,+for sådan lyder Jehovas ord.
4 Landet sørger*+ og sygner hen.
Det frugtbare land visner og falmer.
Landets fornemme folk visner væk.
5 Landet er blevet urent på grund af sine indbyggere,+for de har omgået loven,+ændret dens bestemmelser+og brudt den pagt der skulle være varig.*+
6 Af den grund er forbandelsen ved at æde landet op,+og de der bor i det, bliver krævet til ansvar.
Af den grund er beboerne faldet i antal;kun meget få mænd er tilbage.+
7 Den nye vin sørger,* vinstokken visner,+og alle glade mennesker sukker.+
8 Det er slut med tamburinernes muntre lyd;larmen fra de festglade er holdt op;harpens lystige musik er hørt op.+
9 De drikker vin uden at synge til,og alkoholen smager bittert for dem der drikker den.
10 Den forladte by er brudt ned;+husene er lukket til så ingen kan gå ind.
11 Man råber i gaderne fordi der ikke er vin.
Al munterhed er forsvundet;glæden har forladt landet.+
12 Byen er efterladt i ruiner.
Dens port er knust og ligger som brokker.+
13 Sådan vil det være for mit folk i landet, ude blandt folkeslagene:
De vil være som det sidste der er tilbage når man slår oliven ned fra et oliventræ,+som det sidste man indsamler når vinhøsten er slut.+
14 De vil hæve stemmenog råbe af glæde.
Fra havet* vil de forkynde at Jehova er stor.+
15 De vil lovprise Jehova fra lysets sted;*+på øerne i havet vil de lovprise Jehovas, Israels Guds, navn.+
16 Helt fra jordens ende hører vi sangene:
“Pris* Den Retfærdige!”+
Men jeg siger: “Jeg svinder ind, jeg svinder ind!
Hvor forfærdeligt! Forræderne forråder.
Forræderne handler forræderisk, ja, de forråder!”+
17 Rædsler, faldgruber og fælder venter dig, du der bor i landet.+
18 Enhver der flygter ved lyden af rædslerne, vil falde i faldgruben,og enhver der kommer op af faldgruben, vil blive fanget i fælden,+for sluserne i det høje vil blive åbnet,og landet vil ryste i sin grundvold.
19 Landet er faldet fra hinanden,landet er blevet rystet,landet er i voldsom krampe.+
20 Landet vakler som en beruset mand;det svajer frem og tilbage som et skur i blæsten.
Dets synd hviler tungt på det,+og det vil falde uden at kunne rejse sig igen.
21 Den dag vil Jehova vende sin opmærksomhed mod hæren oppe i det højeog mod jordens konger på jorden.
22 Og de vil blive indsamletligesom fanger bliver samlet for at komme i et fangehul,og de vil blive lukket inde i fangekælderen.
Lang tid efter vil opmærksomheden blive vendt mod dem.
23 Fuldmånen bliver underlegen,og den strålende sol vil blegne,+for Hærstyrkers Gud, Jehova, er blevet Konge+ på Zions Bjerg+ og i Jerusalem,og han stråler foran sit folks ældste.*+
Fodnoter
^ Eller “vrider dets overflade”.
^ Eller “jorden og gør den øde”.
^ Eller muligvis: “tørrer ud”.
^ Eller “den ældgamle pagt”.
^ Eller muligvis: “tørrer ud”.
^ Eller “Fra vest”.
^ Eller “fra øst”.
^ Eller “Pryd til”.
^ Bogst.: “foran sine ældste”.