Esajas 32:1-20
32 Se! En konge+ vil regere med retfærdighed,+og fyrster vil herske med ret.
2 Hver af dem skal være som et læ* mod vinden,som et ly* mod den piskende regn,som strømme af vand i et ørkenland,+som skyggen fra en vældig klippe i et udtørret land.
3 Øjnene på dem der ser, vil ikke længere være klæbet til,og ørerne på dem der hører, vil lytte opmærksomt.
4 De der har været forhastede i deres hjerte, vil nu søge dyb kundskab,og de hvis tunge har stammet, vil tale flydende og klart.+
5 Den tåbelige vil ikke længere blive rost som et gavmildt* menneske,og den principløse vil ikke blive kaldt et fint menneske;
6 for det den tåbelige siger, giver ingen mening,og hans hjerte udtænker onde ting+for at fremme frafald* og tale oprørsk mod Jehova.
Han lader den sultne gå sulten omkringog lader den tørstige mangle noget at drikke.
7 Den principløses metoder er onde;+han fremmer skamløs opførselfor at ødelægge den hjælpeløse med løgne,+selv når den fattige taler sandt.
8 Men den gavmilde ønsker kun at være gavmild,og han bliver ved med at vise gavmildhed.*
9 “I selvtilfredse kvinder, rejs jer og lyt til min stemme!
I ubekymrede døtre,+ hør efter hvad jeg siger!
10 Om lidt over et år vil I der er ubekymrede, komme til at skælve,for når vinhøsten er slut, vil der ikke være samlet nogen frugter ind.+
11 I skal ryste, I selvtilfredse kvinder!
I der er så ubekymrede, skal skælve!
Klæd jer af,og bind sækkelærred om jeres hofter.+
12 Slå jer for brystet af sorgover de dejlige marker og de frugtbare vinstokke,
13 for der gror tjørn og krat på mit folks jord,hen over alle de huse hvor der var glæde,ja, over hele den jublende by.+
14 De befæstede tårne er opgivet;den travle by er forladt.+
Ofel+ og vagttårnet er og bliver en ødemarktil glæde for vilde æsler,en græsgang for kvægflokke,+
15 indtil ånden bliver udgydt over os fra det høje+og ørkenen bliver til en frugthaveog frugthaven bliver en skov.+
16 Til den tid vil lov og ret slå sig ned i ørkenen,og retfærdighed vil bo i frugthaven.+
17 Sand retfærdighed vil føre til fred;+frugten af sand retfærdighed bliver varig ro og tryghed.+
18 Mit folk skal bo et fredfyldt sted,i trygge boliger og på uforstyrrede steder.+
19 Men skoven vil blive slået ned af hagl,og byen vil blive jævnet med jorden.
20 Lykkelige er I der sår sædekorn langs alle vande,I der lader oksen og æslet løbe frit omkring.”*+
Fodnoter
^ Eller “skjulested”.
^ Eller “tilflugtssted”.
^ Eller “storsindet”.
^ Eller “handle uden respekt for Gud”.
^ Eller “at handle ædelt”.
^ Eller “slipper oksen og æslet løs”.