Esajas 35:1-10

35  Ødemarken og det udtørrede land vil glæde sig,+og ørkensletten vil juble og blomstre som krokusen.*+  2  Den vil helt sikkert blomstre;+den vil fryde sig og juble af glæde. Den vil få Libanons herlighed,+ja, Karmels+ og Sarons+ pragt. Man vil komme til at se Jehovas herlighed, vores Guds pragt.  3  Styrk de slappe hænder,og gør de rystende knæ faste.+  4  Sig til dem der er urolige i hjertet: “Vær stærke. Vær ikke bange. Se! Jeres Gud kommer med hævn. Gud kommer med gengældelse.+ Han vil komme og frelse jer.”+  5  Til den tid bliver de blindes øjne åbnet,+og de døves ører bliver lukket op.+  6  Til den tid springer den halte som en hjort,+og den stummes tunge råber af glæde.+ I ødemarken vil vand vælde frem,strømme af vand på ørkensletten.  7  Den afsvedne jord vil blive til damme med siv,og den tørstige jord til vandkilder.+ I hulerne hvor sjakalerne boede,+vil der vokse grønt græs, rørplanter og papyrus.  8  Og der vil være en banet vej,+ja, en vej der skal kaldes Hellighedens Vej. Den urene vil ikke gå på den.+ Den er forbeholdt dem der vandrer på vejen;ingen tåbelige mennesker vil strejfe om på den.  9  Der vil ikke være nogen løver,og ingen farlige rovdyr vil komme ind på vejen. De vil slet ikke findes der;+kun de løskøbte vil vandre på vejen.+ 10  De der er købt fri af Jehova, vil vende tilbage+ og komme til Zion med glædesråb.+ Evig glæde vil krone deres hoved.+ Fryd og glæde vil følge dem,og sorg og suk vil flygte.+

Fodnoter

Eller “safrankrokusen”.

Studienoter

Medieindhold