Ester 7:1-10

7  Kongen og Haman+ kom så til dronning Esters festmiddag.  Også denne gang, på den anden dag, sagde kongen til Ester mens de nød vinen: “Hvad har du på hjerte, dronning Ester? Din bøn vil blive hørt. Hvad er det du ønsker? Selv hvis det er halvdelen af mit kongerige, skal du få det!”+  Dronning Ester svarede: “Hvis kongen er velvilligt stemt over for mig, og hvis kongen kan godkende det, så vil jeg bede om at mit liv bliver skånet, og anmode om at mit folk+ bliver reddet.  For jeg og mit folk er blevet solgt+ til at blive tilintetgjort, dræbt og udryddet.+ Hvis vi bare var blevet solgt som slaver, ville jeg ikke have sagt noget. Men denne ulykke vil være til skade for kongen. Derfor må den forhindres.”  Så sagde kong Ahasverus til dronning Ester: “Hvem er den mand der har vovet at gøre dette, og hvor er han?”  Ester svarede: “Modstanderen og fjenden er den onde Haman som sidder dér.” Haman blev grebet af angst for kongen og dronningen.  Kongen rejste sig rasende fra vinmiddagen og stormede ud i paladsets have. Haman rejste sig for at trygle dronning Ester om at redde hans liv, for han var klar over at kongen var besluttet på at straffe ham.  Kongen vendte tilbage fra paladsets have til det hus hvor festen blev holdt, og så at Haman havde kastet sig hen over den divan Ester lå på. Kongen råbte: “Vil han nu også voldtage dronningen her i mit eget hus?” Så snart kongen havde sagt disse ord, dækkede man Hamans ansigt til.  Harbona,+ en af kongens hofmænd, sagde nu: “Haman fik også lavet en pæl som Mordokaj,+ der reddede kongens liv,+ skulle hænges op på. Den står ved Hamans hus og er 50 alen* høj.” “Hæng ham op på den!” befalede kongen. 10  Så hængte de Haman på den pæl han havde gjort klar til Mordokaj, og kongens vrede gik over.

Fodnoter

Ca. 22,3 m. Se Tillæg B14.

Studienoter

Medieindhold