Ezekiel 12:1-28
12 Jehovas ord kom igen til mig:
2 “Menneskesøn, du bor blandt et oprørsk folk. De har øjne at se med, men de ser ingenting, og de har ører at høre med, men de hører ingenting,+ for de er et oprørsk folk.+
3 Du, menneskesøn, du skal samle nogle ting sammen som man ville tage med i eksil. Om dagen, mens de ser på, skal du så gå i eksil. Forlad dit hjem, gå i eksil et andet sted mens de ser på det. Måske vil de tænke over det selvom de er et oprørsk folk.
4 Sæt den bagage du har pakket, udenfor mens det er dag og de kan se det. Når det så er blevet aften, skal du tage afsted for øjnene af dem, som en der bliver ført i eksil.+
5 Mens de kigger, skal du bryde hul i muren og bære dine ting ud gennem det.+
6 Tag dine ting op på skulderen mens de ser på det, og bær dem væk i mørket. Dæk dit ansigt til så du ikke kan se jorden, for jeg gør dig til et tegn for Israels hus.”+
7 Jeg gjorde nøjagtigt som jeg havde fået besked på. Om dagen bar jeg min bagage ud, de ting man ville tage med i eksil, og om aftenen brød jeg hul i muren med mine hænder. Og da det blev mørkt, tog jeg mine ting med ud, og jeg bar dem på skulderen lige for øjnene af dem.
8 Næste morgen kom Jehovas ord igen til mig:
9 “Menneskesøn, spurgte de oprørske israelitter dig ikke: ‘Hvad er det du laver?’
10 Svar dem: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Dette budskab handler om høvdingen+ i Jerusalem og om hele Israels folk i byen.”’
11 Du skal sige: ‘Jeg er et tegn for jer.+ Det jeg har gjort, vil ske med dem. De vil komme i eksil, de vil blive taget til fange.+
12 Høvdingen der er iblandt dem, vil bære sine ting på skulderen og tage afsted i mørket. Han vil bryde hul i muren og bære sine ting ud gennem det.+ Han vil dække sit ansigt til så han ikke kan se jorden.’
13 Jeg vil kaste mit net ud over ham, og han vil blive fanget i mit garn.+ Så vil jeg føre ham til Babylon, til kaldæernes land, men han vil ikke få landet at se, og dér vil han dø.+
14 Og alle der er rundt om ham, hans hjælpere og hans tropper, vil jeg sprede i alle retninger;+ og jeg vil trække et sværd og forfølge dem.+
15 Og de skal vide at jeg er Jehova, når jeg strør dem ud blandt nationerne og spreder dem i mange lande.
16 Men jeg vil lade nogle få overleve sværdet, sulten og pesten så de kan fortælle om alt det afskyelige de har gjort, til de nationer de kommer ud til. Og de skal vide at jeg er Jehova.”
17 Jehovas ord kom igen til mig:
18 “Menneskesøn, du skal ryste af angst når du spiser dit brød, og du skal drikke dit vand med uro og bekymring.+
19 Sig til folket i landet: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger om Jerusalems indbyggere i Israels land: “De skal spise deres brød med stor bekymring, og fulde af angst skal de drikke deres vand, for deres land vil blive fuldstændigt ødelagt+ på grund af indbyggernes voldelige opførsel.+
20 De beboede byer vil blive hærget, og landet vil komme til at ligge øde.+ Og I skal vide at jeg er Jehova.”’”+
21 Og Jehovas ord kom igen til mig:
22 “Menneskesøn, hvad er det for et ordsprog I bruger i Israel: ‘Tiden går, og ingen profetier* bliver opfyldt’?+
23 Sig til dem: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Jeg vil få denne talemåde til at forstumme, og de vil ikke længere bruge dette ordsprog i Israel.”’ Men sig til dem: ‘Tiden er nær,+ og alle profetier* vil blive opfyldt.’
24 Der vil ikke længere være nogen falske syner eller løgnagtige* spådomme i Israel.+
25 ‘“Jeg, Jehova, vil tale. Hvad som helst jeg siger, vil komme til at ske, og det varer ikke længe.+ Allerede i din tid,+ du oprørske folk, vil jeg udtale ordet og gøre hvad jeg har sagt,” erklærer Den Suveræne Herre Jehova.’”
26 Jehovas ord kom igen til mig:
27 “Menneskesøn, hør hvad israelitterne* siger: ‘Det syn han ser, går først i opfyldelse om lang tid; han profeterer om en fjern fremtid.’+
28 Sig til dem: ‘Hør Den Suveræne Herre Jehovas ord: “‘Intet af det jeg siger, vil blive udskudt; hvad som helst jeg udtaler, vil komme til at ske,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.”’”