Ezekiel 36:1-38
36 “Du, menneskesøn, profetér om Israels bjerge og sig: ‘Israels bjerge, hør Jehovas ord.
2 Den Suveræne Herre Jehova siger: “Jeres fjende har hånende sagt: ‘Ha! Nu er selv landets ældgamle høje blevet vores!’”’+
3 Profetér derfor og sig: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Fordi de har hærget og angrebet jer fra alle sider så I blev overtaget af overlevende fra* nationerne og man blev ved med at tale om jer og bagtale jer,+
4 derfor, Israels bjerge, skal I høre Den Suveræne Herre Jehovas ord! Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger til bjergene og bakkerne, til vandløbene og dalene, til de øde ruiner+ og til de forladte byer der er blevet plyndret og hånet af overlevende fra nationerne rundt omkring dem.+
5 Til dem siger Den Suveræne Herre Jehova: ‘I min brændende vrede+ vil jeg tage til orde mod de overlevende fra nationerne og mod hele Edom, mod dem der med stor jubel og dyb foragt+ har taget mit land til sig som deres eget, for at overtage dets græsgange og udplyndre det.’”’+
6 Profetér derfor om Israels land, og sig til bjergene og bakkerne, til vandløbene og dalene: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “I min vrede og harme vil jeg tage til orde fordi I har måttet finde jer i at blive ydmyget af nationerne.”’+
7 Hør derfor hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Jeg løfter min hånd og sværger på at de omkringboende nationer selv må finde sig i at blive ydmyget.+
8 Men I, Israels bjerge, vil sætte grene og bære frugt til mit folk, Israel,+ for det vil snart vende hjem.
9 Jeg er med jer og vil igen se på jer med barmhjertighed. I vil blive opdyrket og tilsået.
10 Jeg vil gøre jeres folk talstærkt – Israels hus, ja, alle israelitterne. Byerne vil blive beboet,+ og ruinerne vil blive genopbygget.+
11 Jeg vil gøre både jeres folk og jeres husdyr talrige;+ de vil blive mange og være frugtbare. Jeg vil lade jer blive beboet som førhen,+ og jeg vil gøre jer endnu mere frodige end tidligere.+ Og I skal vide at jeg er Jehova.+
12 Jeg vil lade folk – mit folk, Israel – vandre på jer, og de vil komme til at eje jer.+ I vil blive deres arv, og I vil aldrig igen gøre dem barnløse.’”+
13 “Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Man siger til jer: “I er et land der æder sine folk og gør sine nationer barnløse”,
14 men I vil ikke længere æde jeres folk eller gøre jeres nationer barnløse,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.
15 ‘Jeg vil ikke længere lade jer blive krænket af nationerne eller udsætte jer for folks foragt,+ og I vil ikke længere få jeres nationer til at snuble,’ erklærer Den Suveræne Herre Jehova.”
16 Jehovas ord kom igen til mig:
17 “Menneskesøn, da israelitterne boede i deres land, gjorde de det urent med deres adfærd og deres gerninger.+ Den måde de opførte sig på, var i mine øjne som en kvindes urenhed under menstruation,+
18 og jeg hældte min vrede ud over dem fordi de havde udgydt blod i landet,+ og fordi de havde gjort landet urent med deres ækle afguder.*+
19 Jeg spredte dem blandt nationerne og strøede dem ud i landene.+ Jeg dømte dem efter deres adfærd og efter det de havde gjort.
20 Men da de kom ud til disse nationer, vanhelligede man mit hellige navn+ ved at sige om dem: ‘De er Jehovas folk, men de måtte forlade hans land.’
21 Af den grund vil jeg beskytte mit hellige navn, som israelitterne vanhelligede blandt de nationer de kom ud til.”+
22 “Derfor skal du sige til Israels hus: ‘Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: “Det er ikke for jeres skyld jeg griber ind, Israels hus, men for mit hellige navns skyld, som I vanhelligede blandt de nationer I kom ud til.”’+
23 ‘Jeg vil hellige mit store navn,+ der blev vanhelliget blandt nationerne fordi I vanhelligede det blandt dem. Og nationerne skal vide at jeg er Jehova,’+ erklærer Den Suveræne Herre Jehova, ‘når jeg helliger mig blandt jer for øjnene af dem.
24 Jeg vil hente jer fra nationerne, indsamle jer fra alle landene og føre jer tilbage til jeres eget land.+
25 Jeg vil stænke rent vand på jer, og I vil blive rene.+ Jeg vil rense jer for jeres urenhed+ og for alle jeres ækle afguder.+
26 Jeg vil give jer et nyt hjerte+ og en ny ånd i jeres indre.+ Jeg vil tage stenhjertet+ ud af jeres krop og i stedet give jer et hjerte af kød.*
27 Jeg vil give jer min ånd i jeres indre så I følger mine bestemmelser,+ og I vil overholde og følge mine retsafgørelser.
28 Til den tid skal I bo i det land jeg gav jeres forfædre. I skal være mit folk, og jeg vil være jeres Gud.’+
29 ‘Jeg vil befri jer for al jeres urenhed. Jeg vil kalde kornet frem så der er rigeligt af det, og jeg vil ikke lade jer sulte.+
30 Jeg vil lade træerne bære rigeligt med frugt og lade markerne bugne af afgrøder så nationerne aldrig mere skal udsætte jer for vanære fordi I sulter.+
31 Og så vil I huske hvor ondt I har handlet, og tænke tilbage på jeres gerninger der ikke var gode. I vil skamme jer over jer selv på grund af jeres synder og alt det frastødende I har gjort.+
32 Men I skal vide at det ikke er for jeres skyld jeg gør dette,’+ erklærer Den Suveræne Herre Jehova. ‘Nej, I skal skamme jer og være flove på grund af det I har gjort, Israels hus.’
33 Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Den dag jeg renser jer for jeres synd, vil jeg igen lade byerne blive beboet+ og ruinerne blive genopbygget.+
34 Det øde land der lå tomt og forladt for øjnene af alle der kom forbi, vil blive opdyrket.
35 Og folk vil sige: “Det øde land er nu blevet som Edens Have,+ og de forladte byer der var revet ned og lå i ruiner, er nu befæstede og beboede.”+
36 De nationer der er tilbage rundt om dig, skal vide at jeg, Jehova, har genopbygget det der var revet ned, og tilplantet den jord der lå øde. Jeg, Jehova, har talt, og jeg har gennemført det.’+
37 Hør hvad Den Suveræne Herre Jehova siger: ‘Der er endnu en bøn jeg vil opfylde for Israels hus: Jeg vil gøre deres folk lige så talrigt som en fårehjord,
38 som en hjord af hellige, som fårene der fylder Jerusalem* under højtiderne.+ Byerne der lå i ruiner, vil fyldes med hjorde af mennesker.+ Og de skal vide at jeg er Jehova.’”
Fodnoter
^ Bogst.: “en rest af”.
^ Det hebraiske udtryk kan være beslægtet med et ord der betyder “gødning”, og bruges som et udtryk for foragt.
^ Dvs. et hjerte der er modtageligt for Guds ledelse.
^ Eller muligvis: “som flokkene af offerfår i Jerusalem”.