Det er denne frihed Kristus gav os da han befriede os: Ved at bruge de græske ord for “frihed” og “befri” flere gange i sit brev til galaterne understreger Paulus “den frihed vi har i forbindelse med Kristus Jesus”. (Ga 2:4) Han nævner denne frihed som en kontrast til det slaveri han havde omtalt i det foregående kapitel. Det ovennævnte udtryk kan også gengives med “Det er hendes frihed Kristus gav os da han befriede os”, som ville understrege at man kun kan opnå en sådan frihed ved at være børn af “det Jerusalem som er oventil”, den frie kvinde. – Ga 4:26.

slaveriets åg: Den Lov der blev givet til Israels nation, var retfærdig og hellig. (Ro 7:12) Ufuldkomne mennesker kunne derfor ikke overholde Loven til fuldkommenhed. Enhver der vendte tilbage til Loven efter at være blevet kristen, ‘tog igen slaveriets åg på sig’ fordi Loven ville fordømme ham som en synder og en slave af synd. Kristus’ løskøbelsesoffer gav frihed fra det “åg”. – ApG 15:10; Ga 5:1-6; se Ordforklaring: “Åg”.

I var begyndt at løbe godt: Paulus bruger her en metafor om at løbe for at fremhæve at de kristne galatere havde fulgt den kristne livsvej. Han udtrykker sig på lignende måde flere andre steder i sine breve. (Se også Ga 2:2; se studienote til 1Kt 9:24). Bibelen illustrerer ofte det at følge en bestemt kurs med at vandre eller at løbe. – 1Mo 5:22; 6:9.

surdej: Se Ordforklaring og studienote til 1Kt 5:6.

gennemsyrer: Eller “breder sig til; påvirker”. Det græske udsagnsord der er brugt her, zymoo (at syrne), er beslægtet med navneordet for “surdej”, zyme, der også forekommer i dette vers. I 1Kt 5:6 bruger Paulus det samme udtryk (“En lille smule surdej gennemsyrer hele dejen”), som åbenbart var en kendt talemåde. Paulus’ pointe er at ligesom en lille smule surdej kan gennemsyre en hel dej, kunne falske lærere (i det her tilfælde dem der var fortalere for omskærelsen) og deres undervisning fordærve en hel menighed.

nogen snublesten: Eller “årsag til anstød”. – Se studienoter til Mt 13:57; 18:7.

Jesus’ død på pælen ... snublesten: Jesus’ død på torturpælen var grundlaget for ophævelsen af Moseloven. Paulus og andre kristne forkyndte at tro på Kristus’ offer var det eneste der kunne give frelse. (Kol 2:13, 14; se studienote til Ga 5:1). De jøder der holdt på at omskærelse og overholdelse af Moseloven var nødvendigt for at opnå Guds godkendelse, tog anstød af det Paulus forkyndte, og det blev en snublesten for dem. – Se studienote til 1Kt 1:23.

pælen: Eller “torturpælen; henrettelsespælen”. – Se studienote til 1Kt 1:17.

kastrere sig selv: Eller “blive (gøre sig selv til) eunukker”. Bogst.: “afskære sig selv”. Paulus’ stærke og endda sarkastiske ordvalg skal ikke forstås bogstaveligt. Paulus gør brug af en hyperbel når han siger at han ville ønske at de der er fortalere for omskærelsen, ville gøre sig selv til bogstavelige eunukker. (Se Ordforklaring: “Eunuk”). Hvis de gjorde det, ville de ikke være kvalificeret til at gennemføre den Lov de var fortalere for. (5Mo 23:1) Derudover mener nogle kommentatorer at Paulus hentyder til hedenske kastreringsritualer og derved sammenligner dem der gik ind for omskærelsen, med afgudsdyrkere.

I blev kaldet til frihed: Paulus advarer her om at hvis de kristne fulgte kødelige, syndige ønsker, ville de misbruge den frihed de havde fået i forbindelse med Kristus. (Ga 2:4; 4:24-31) De der værdsætter den frihed, bruger den til at trælle for hinanden i kærlighed og ydmygt tjene andre. – Se studienoter til Ga 5:1, 14.

en anledning til at følge kødelige ønsker: Bogst.: “en anledning for kødet”. Det græske ord der kan gengives med “kødet” (sarx), forekommer flere gange i de efterfølgende vers. (Ga 5:16-19) Her henviser det til menneskers syndige natur. – Se studienote til Ga 5:19.

være trælle for hinanden i kærlighed: Paulus tilskynder de kristne til ikke at bruge deres liv på at stræbe efter selviske mål, men til at være trælle for deres trosfæller i kærlighed. Det at han bruger udtrykket “at være trælle”, leder tankerne hen på den måde en træl behandlede sin herre på, og det kan antyde at de ydmygt skulle behandle hinanden med værdighed og respekt. Udtrykket “være trælle for hinanden” kan også oversættes “ydmygt tjene hinanden”.

er jo opfyldt: Det græske udtryk kan betyde to ting: En betydning kunne være at Moseloven “opfyldes” i det her ene bud. En anden mulighed er at den “kommer helt og fuldt til udtryk” i det her bud. Uanset hvad overholder en person hele Loven ved at vise kærlighed, for Loven er grundlagt på kærlighed. I det her vers citerer Paulus det bud der står i 3Mo 19:18. Han citerer det samme vers i Ro 13:9, hvor han slår fast at alle buddene i Loven “sammenfattes i denne ene udtalelse: ‘Du skal elske dit medmenneske som dig selv.’” Nogle bibeloversættelser bruger ordet “sammenfattet” her i Ga 5:14, hvilket også er en mulig gengivelse af det græske ord.

Bliv ved med at følge den hellige ånds ledelse: Bogst.: “Bliv ved med at vandre ved ånd”. I den her sammenhæng betyder det at man villigt følger Guds ånds ledelse og lader den have indflydelse på sine tanker og handlinger. Selvom der kan opstå forkerte ønsker, afviser man dem med det samme og nægter at give næring til dem. På den måde undgår man at få for vane at synde. (Ro 8:4-6; Jak 1:14, 15) Paulus stiller en sådan adfærd op som modsætning til en adfærd der er styret af upassende, kødelige ønsker.

Kødet ... ånden: I det her kapitel beskriver Paulus ofte “kødet” og “ånden” som noget der strider mod hinanden. Her refererer “kødet” til menneskers syndige natur og “ånden” til Guds hellige ånd, selvom det også kan henvise til drivkraften i en person der lader sig lede af den hellige ånd. (Se Ordforklaring: “Ånd”). Guds ånd hjælper hans tjenere til at være retfærdige, men det ufuldkomne kød fører konstant krig mod åndens indflydelse. I Ga 5:19-23 bliver kødets gerninger omtalt som en kontrast til åndens frugt. – Se også Ro 7:18-20.

Kødets gerninger: I de foregående vers beskriver Paulus den konstante kamp der er mellem “kødet” og “ånden”. (Ga 5:13, 17) I dette og de efterfølgende vers (19-21) opregner Paulus 15 gerninger der har forbindelse til “kødet”, dvs. vores ufuldkomne tilbøjeligheder. (Se studienoter til Mt 26:41; Ga 5:13, 17). Hvis en person lader det ufuldkomne kød afgøre hvad han tænker på og gør, vil det føre til de “gerninger” Paulus nævner her. (Ro 1:24, 28; 7:21-25) I det sidste vers tilføjer Paulus udtrykket “og den slags ting” for at vise at det ikke var en opremsning af alle kødets gerninger. – Se studienote til Ga 5:21.

seksuel umoral: Bibelen bruger det græske ord porneia til at henvise til bestemte seksuelle handlinger som Gud forbyder. Et leksikon definerer porneia som “prostitution og utugt” og tilføjer at ordet bliver brugt om “enhver slags ulovlig seksuel forbindelse”. Det indbefatter prostitution, utroskab og sex mellem ugifte, men også homoseksuelle handlinger og sex med dyr, der alt sammen fordømmes i Bibelen. (3Mo 18:6, 22, 23; 20:15, 16; 1Kt 6:9; se Ordforklaring). Jesus viste at seksuel umoral er noget ondt, ved at sidestille det med mord, tyveri og blasfemi. – Mt 15:19, 20; Mr 7:21-23.

urenhed: Eller “snavs; moralsk fordærv; uanstændighed”. Af de tre “kødets gerninger” der nævnes i det her vers, er “urenhed” (græsk: akatharsia) den der har den bredeste betydning. Det græske ord for “urenhed” forekommer ti gange i De Kristne Græske Skrifter. Bogstaveligt refererer ordet til noget der er fysisk urent eller snavset. (Mt 23:27) I overført betydning indbefatter det urenhed af enhver art – i forbindelse med det seksuelle, i tale, i handling og i åndelig forstand, som for eksempel afgudsdyrkelse. (Ro 1:24; 6:19; 2Kt 6:17; 12:21; Ef 4:19; 5:3; Kol 3:5; 1Ts 2:3; 4:7) “Urenhed” kan derfor dække over flere former for synd, og der er forskel på hvor alvorlige synderne er. (Se studienote til Ef 4:19). Det beskriver hvor moralsk frastødende den forkerte handling eller tilstand er. – Se Ordforklaring: “Uren; urenhed”.

skamløs opførsel: Eller “fræk, respektløs opførsel; hæmningsløs opførsel”. I Bibelen bruges det græske ord aselgeia om handlinger der er en alvorlig overtrædelse af Guds love, og som afspejler en skamløs, respektløs eller fræk og overmodig indstilling. Ordet forekommer ti gange i De Kristne Græske Skrifter. (Mr 7:22; Ro 13:13; 2Kt 12:21; Ga 5:19; Ef 4:19; 1Pe 4:3; 2Pe 2:2, 7, 18; Jud 4) Ifølge et opslagsværk kan ordet beskrive en “udsvævende, uanstændig måde at leve på, dvs. at man er hæmningsløs i sin indstilling og opførsel i moralske spørgsmål”. Den jødiske historiker Josefus brugte det græske ord da han skrev om hvordan dronning Jezabel opførte et alter for Baal i Israel. Det var en chokerende handling, en handling der skamløst gik imod den generelle opfattelse af hvad der var acceptabelt. – Jewish Antiquities, 8. bog, kapitel 13, afsnit 1 (Loeb 8.318); se Ordforklaring.

okkultisme: Eller “trolddom; spiritisme; brug af narkotiske stoffer”. Det græske navneord der her er gengivet med “okkultisme”, er pharmakia, der egentlig refererer til “brug af narkotiske stoffer”. Dette græske udtryk blev sikkert forbundet med okkultisme, magi og spiritisme fordi man brugte den slags stoffer når man påkaldte dæmoner i forbindelse med trolddom. I Septuaginta anvendes det græske ord pharmakia som en gengivelse af hebraiske ord for “magi”, “hemmelige kunster” og “trolddomskunster”. (2Mo 7:11, 22; 8:7, 18; Esa 47:9, 12) Her bruger Paulus ordet om det at praktisere okkultisme, hvilket man kan se af at han nævner “okkultisme” umiddelbart efter afgudsdyrkelse. (Se Ordforklaring: “Afgud; afgudsdyrkelse”). Det beslægtede navneord pharmakos er gengivet med “de der dyrker okkultisme” i Åb 21:8. – Åb 22:15; se Ordforklaring.

jalousi: Det græske ord zelos indeholder tanken om en intens følelse der kan være enten positiv eller negativ. Her bruger Paulus det i forbindelse med “kødets gerninger”. Så i den her sammenhæng henviser ordet til en negativ følelse over for en man mistænker for at være en rival, eller en som man mener bliver favoriseret på en eller anden måde. De kristne i det første århundrede blev kraftigt advaret mod at udvikle denne form for jalousi. – 1Kt 3:3; 2Kt 12:20; Jak 3:14, 16; se studienote til 1Kt 13:4.

hidsighed: Eller “vredesudbrud”. Paulus bruger her flertalsformen af det græske ord for “vrede”. Det indbefatter ikke kun ukontrollerede vredesudbrud, men også vrede som ulmer i ens hjerte og først kommer til udtryk senere. Hidsighed nævnes sammen med de andre frastødende kødets gerninger som for eksempel seksuel umoral, skamløs opførsel, afgudsdyrkelse, okkultisme og drukkenskab.

klikedannelse: Se studienote til ApG 24:5.

vilde fester: Se studienote til Ro 13:13.

og den slags ting: Dette udtryk viser at Paulus ikke opregner alle de gerninger der har forbindelse til “kødet”, dvs. vores ufuldkomne tilbøjeligheder. (Se studienote til Ga 5:19). Paulus bruger et lignende udtryk i slutningen af 1Ti 1:10. De kristne i Galatien måtte bruge “deres evne til at tænke” for at kunne identificere hvilke ting der var i samme kategori som dem Paulus lige havde nævnt. (He 5:14) For eksempel nævnes bagvaskelse ikke specifikt som en af kødets gerninger, men optræder ofte sammen med “fjendtlighed, konflikter, jalousi, hidsighed, stridigheder”, som nævnes i Ga 5:20. De der uden at angre gør noget der specifikt identificeres som en af “kødets gerninger” eller er en af “den slags ting”, vil ikke opleve velsignelserne under Guds rige.

Åndens frugt: Eller “Det ånden frembringer”. Det græske ord karpos, der er hentet fra landbruget og betyder “frugt”, forekommer ofte i Bibelen. Her bruges det billedligt om egenskaber som Guds hellige ånd, eller aktive kraft, kan frembringe i mennesker. (Ga 5:16) Ligesom et træ bærer frugt når det bliver dyrket rigtigt, vil en person frembringe “åndens frugt” når han lader ånden påvirke hans tanker og handlinger. (Se også Sl 1:1-3). Sådan nogle egenskaber genspejler Jehova Guds personlighed, for den hellige ånd kommer fra ham. (Kol 3:9, 10) De egenskaber der er nævnt her, er ikke en komplet liste over alle de egenskaber den hellige ånd frembringer i kristne. (Se studienote til Ga 5:23). Disse egenskaber kendetegner den nye personlighed. (Ef 4:24) Paulus bruger her det græske ord karpos, “frugt”, i ental. Bibelkommentatorer har bemærket at denne brug af entalsformen kan antyde at de gode egenskaber der nævnes her, udgør en helhed; de er alle vigtige at opdyrke, og de hører sammen.

kærlighed: Kristen kærlighed (græsk: agape) er en egenskab der bedst defineres ved at beskrive hvordan den kommer til udtryk i handling, som Paulus gør i 1Kt 13:4-8. (Se studienote til 1Kt 13:4). Johannes bruger det samme græske udtryk i 1Jo 4:8-10, hvor han skriver om “Guds kærlighed”. Johannes siger endda at “Gud er kærlighed”, hvilket betyder at Jehova er selve personificeringen af kærlighed. (Se studienote til Joh 3:16). Jesus sagde at kærlighed til Gud og medmennesket er de to største bud. – Mt 22:37-39; se studienote til Mt 22:37.

glæde: Den gode følelse der kommer af at forvente eller få noget godt; en tilstand af sand lykke. Det græske ord der er gengivet med “glæde”, betegner en stærk følelse der kommer fra hjertet. Jehova, “den lykkelige Gud”, er Kilden til glæde, og han ønsker at hans tjenere skal være glade. (1Ti 1:11) Ved hjælp af Guds hellige ånd kan en kristen bevare glæden selv når han oplever problemer, sorg eller forfølgelse. – Kol 1:11; He 12:2; Jak 1:2-4.

fred: Det græske ord der oversættes med “fred”, har en bred betydning. I den her sammenhæng indeholder “fred” tanken om den ro i sindet og hjertet der kommer af at have et nært forhold til Jehova, “fredens Gud”. (Flp 4:9; 1Ts 5:23; He 13:20; se studienote til 1Kt 14:33). Guds hellige ånd nævnes ofte sammen med fred. (ApG 9:31; Ro 8:6; 15:13) Ved hjælp af Guds ånd bidrager de der har fred med Gud, til harmoni, enhed og et godt forhold til andre. – Mt 5:9; 2Kt 13:11; Jak 3:18.

tålmodighed: Eller “langmodighed; udholdenhed”. Det græske ord kan oversættes direkte med “lang af ånd” (Kingdom Interlinear) og indeholder tanken om at man ikke hurtigt bliver vred, men roligt holder ud og bærer over med andre. Jehova Gud er det ypperste eksempel når det gælder tålmodighed. (Ro 2:4; 9:22; 1Ti 1:16; 1Pe 3:20; 2Pe 3:9, 15) Paulus nævner tålmodighed som en vigtig del af den kristne kærlighed. – 1Kt 13:4; se Tillæg A2.

venlighed: Det at man aktivt viser interesse for hvordan andre har det, og gør noget for at hjælpe dem. Jehova Gud viser venligt godhed selv mod de utaknemmelige og onde. (Lu 6:35; Ro 2:4; 11:22; Tit 3:4, 5) En form af det græske ord for “venlighed” bliver også brugt til at beskrive det skånsomme åg der er forbundet med at være en af Jesus’ disciple, et åg der er “let at bære; behageligt.” (Mt 11:30; fdn.) Kristne under det åg bliver opfordret til at iføre sig venlighed og godhed. – Ef 4:32; Kol 3:12.

godhed: Det at være god; at have en høj moralsk standard. Et leksikon definerer det græske ord for “godhed” som en “positiv egenskab der især kommer til udtryk ved at man interesserer sig for hvordan andre har det”. Så som kristne skal vi ikke kun være gode, men også gøre det gode. Selvom vi er ufuldkomne, kan vi opdyrke godhed ved at adlyde Jehovas befalinger og ved at efterligne hans godhed og gavmildhed mod andre. (ApG 9:36, 39; 16:14, 15; Ro 7:18; Ef 5:1) Jehova er god i absolut forstand. (Sl 25:8; Zak 9:17; Mr 10:18 og studienote) Han er virkelig en gavmild og hensynsfuld Gud. – ApG 14:17.

tro: “Tro” er oversat fra det græske ord pistis, der primært indeholder tanken om tillid, tiltro og fast overbevisning. I He 11:1 definerer Paulus under inspiration begrebet “tro”. Ligesom kærlighed kommer tro til udtryk gennem handlinger. (Jak 2:18, 22; se studienote til Joh 3:16). Bibelen indikerer at en kristens tro er noget der bør vokse. Jesus’ disciple sagde for eksempel: “Giv os mere tro.” (Lu 17:5) Paulus roste de kristne i Thessalonika og sagde: “Jeres tro bliver stærkere og stærkere.” (2Ts 1:3; se også 2Kt 10:15). I Galaterbrevet bliver “tro” omtalt mere end 20 gange, og for det meste henviser det til tillid til Gud eller Kristus, ligesom i det her vers. (Ga 3:6, 11) I 2Ts 3:2 siger Paulus: “Det er ikke alle der ejer troen.” For at have en stærk tro må man have Jehovas hellige ånd.

mildhed: En indre ro og fred som præger de kristnes forhold til Gud og den måde de opfører sig på over for andre mennesker. (Ga 6:1; Ef 4:1-3; Kol 3:12) Mildhed er en del af Guds ånds frugt, og derfor kan man ikke opdyrke den ved viljestyrke alene. En kristen opdyrker mildhed ved at komme nær til Gud, bede om hans ånd og samarbejde med ånden. En der er mild, er ikke en kujon eller en svækling. Det græske ord for “mildhed” (praytes) indeholder tanken om blidhed koblet sammen med styrke, eller styrke under kontrol. Et beslægtet græsk ord (prays) bliver gengivet med “mild”. (Mt 21:5; 1Pe 3:4) Jesus omtalte sig selv som mild (Mt 11:29), men han var på ingen måde svag. – Se Mt 5:5 og studienote.

selvbeherskelse: Det græske ord der her er gengivet med “selvbeherskelse”, forekommer fire gange i De Kristne Græske Skrifter. (ApG 24:25; 2Pe 1:6) Denne egenskab er blevet defineret som “evnen til at kunne styre ens følelser, impulser og ønsker”. Det beslægtede græske udsagnsord forekommer i 1Kt 9:25 (se studienote), hvor Paulus siger i forbindelse med idrætskonkurrencer: “Alle der deltager i en idrætskonkurrence, viser selvkontrol i alt.” Det græske udsagnsord bliver også brugt i Septuaginta i 1Mo 43:31, hvor der står at Josef “havde ... sine følelser under kontrol”. Det hebraiske udsagnsord i 1Mo 43:31 bliver også brugt i Esa 42:14, hvor Jehova siger: “Jeg har ... behersket mig.” I stedet for at straffe syndere med det samme giver Jehova dem mulighed for at vende om og få hans godkendelse. – Jer 18:7-10; 2Pe 3:9.

Der er ingen lov mod noget af dette: Eller “Der er ingen lov mod sådanne ting”. Der er ingen lov der kan begrænse hvor meget kristne kan opdyrke åndens frugt. Alle aspekterne af åndens frugt harmonerer fuldt ud med loven om kærlighed i Moseloven (3Mo 19:18; 5Mo 6:5) og i “Kristus’ lov” (Ga 6:2; Joh 13:34). Udtrykket “sådanne ting” antyder at den frugt Jehovas ånd frembringer, ikke er begrænset til de ni egenskaber der er nævnt her. Den kristne personlighed består af disse og andre egenskaber, der alle bliver opdyrket ved hjælp af den hellige ånd. – Ef 4:24, 32; 5:9; Kol 3:12-15; Jak 3:17, 18.

naglet ... til pælen: I evangelierne bruges det græske udsagnsord stauroo i forbindelse med Jesus Kristus’ henrettelse. Her bruger Paulus det i overført betydning. (Se også studienote til Ro 6:6). Det beskriver de drastiske skridt kristne må tage for at slå deres kød, deres ufuldkomne tilbøjeligheder, ihjel. Når en kristen overvinder og kontrollerer sit ufuldkomne køds “begær og ønsker”, er det som om de er døde og ikke længere har nogen magt over ham. (Ga 5:16) Paulus’ kommentar hænger sammen med de foregående vers og lægger vægt på at det er nødvendigt at de der tilhører Kristus, bekæmper de “kødets gerninger” der nævnes i Ga 5:19-21.

Lad os ikke blive selvoptagede: Efter at have stillet “kødets gerninger” op som en kontrast til “åndens frugt” (Ga 5:19-23) kommer Paulus med den tilskyndelse vi finder i det her vers. Det græske ord der er gengivet med “selvoptagede” (kenodoxos), indeholder bogstaveligt tanken om “tom ære; forfængelighed”. Det forekommer kun her i De Kristne Græske Skrifter. Et leksikon definerer det som “det at være alt for optaget af sig selv, indbildsk, pralende”. Det indeholder tanken om et stærkt ønske om at modtage ros fra andre af værdiløse, tomme grunde. Et beslægtet græsk ord er gengivet med “selviskhed” i Flp 2:3.

så vi begynder at konkurrere indbyrdes: Eller “så vi tvinger hinanden til en styrkeprøve”. Ifølge et leksikon betyder det græske ord der er anvendt her, bogstaveligt “at kalde nogen frem; at provokere, udfordre, ofte på en fjendtlig måde”. Et andet leksikon definerer det som “det at udfordre en til kamp eller konkurrence”.