Job 20:1-29
20 Naamatitten Sofar+ tog så ordet og svarede:
2 “Nu tvinger mine urolige tanker mig til at svarefordi jeg føler mig så ophidset.
3 Jeg har måttet høre på en fornærmende irettesættelse,og min forstand* tvinger mig til at svare.
4 Du må da altid have vidst dette,for det har været sådan lige siden mennesket* blev sat på jorden:+
5 De ondes glædesråb er kortvarigt,og den gudløses* jubel varer kun et øjeblik.+
6 Selv hvis han gør sig så stor at han når til himlenog hans hoved når op til skyerne,
7 vil han forsvinde for evigt ligesom sin egen afføring;de der plejede at se ham, vil sige: ‘Hvor er han?’
8 Han flyver væk som en drøm, og man finder ham ikke;han jages bort som et syn om natten.
9 Det øje der så ham engang, ser ham ikke mere,og det sted hvor han boede, får ham ikke at se igen.+
10 Hans børn må bede de fattige om at vise dem venlighed,og med egne hænder må han aflevere sin formue.+
11 Hans knogler var fulde af ungdomskraft,men den* vil blive til støv sammen med ham.
12 Hvis det onde smager sødt i hans mund,hvis han gemmer det under sin tunge,
13 hvis han nyder smagen af det og ikke vil spytte det udmen beholder det i sin mund,
14 så vil hans mad blive sur inden i ham;den vil blive som kobraers gift* i hans indre.
15 Han har slugt rigdom, men han vil kaste den op;Gud vil tømme den ud af hans mave.
16 Han vil komme til at die kobraers gift;en slanges gifttænder* vil slå ham ihjel.
17 Han kommer aldrig til at se strømme af vand,floder af honning og smør.
18 Han må aflevere det han har, uden at kunne nyde det;*han vil ikke få glæde af den velstand han har opnået ved sin handel,+
19 for han har knust og forladt de fattige;han har taget et hus som han ikke selv har bygget.
20 Men han vil ikke finde nogen indre fred,hans rigdom vil ikke hjælpe ham til at undslippe.
21 Der er ikke noget tilbage som han kan sluge;derfor vil hans velstand ikke vare ved.
22 Når hans rigdom er på sit højeste, vil bekymringerne indhente ham;ulykken vil komme over ham med sin fulde styrke.
23 Mens han fylder sin mave,vil Gud* sende sin brændende vrede over ham,ja, lade den regne ned over ham, lige ned i hans indvolde.
24 Når han flygter for våben af jern,vil pile fra en bue af kobber gennembore ham.
25 Han trækker en pil ud af sin ryg,et skinnende våben ud af sin galdeblære,og han gribes af rædsel.+
26 Fuldstændigt mørke venter hans skatte;en ild som ingen har pustet til, vil æde ham op.
Hvis der er overlevende i hans telt, vil ulykken ramme dem.
27 Himlen vil afsløre hans synd,jorden vil rejse sig imod ham.
28 En flodbølge vil skylle hans hus væk,den vil blive en rivende strøm den dag Guds* vrede viser sig.
29 Dette er hvad det onde menneske vil få fra Gud,den arv som Gud har tildelt ham.”
Fodnoter
^ Bogst.: “en ånd fra min forstand”.
^ Eller “menneskeheden; Adam”.
^ Eller “den frafaldnes”.
^ Dvs. hans ungdomskraft.
^ Eller “galde”.
^ Bogst.: “tunge”.
^ Bogst.: “og han vil ikke sluge det”.
^ Bogst.: “han”.
^ Bogst.: “hans”.