Job 40:1-24

40  Jehova fortsatte sit svar til Job:   “Bør en der leder efter fejl, argumentere med Den Almægtige?+ Lad den der vil belære Gud, komme med et svar.”+   Job svarede så Jehova og sagde:   “Det er jeg slet ikke værdig til!+ Hvad kan jeg svare dig? Jeg lægger hånden over munden.+   Jeg sagde noget én gang, men jeg siger ikke noget igen,ja, to gange, men nu vil jeg ikke sige mere.”   Så svarede Jehova Job ud fra stormvejret:+   “Tag mod til dig, vis dig som en mand. Jeg vil stille dig spørgsmål, og så kan du give mig besked.+   Tvivler du på at jeg handler retfærdigt?* Vil du dømme mig skyldig for at du selv kan få ret?+   Er din arm lige så stærk som den sande Guds,+og kan din stemme tordne som hans?+ 10  Prøv at smykke dig med storhed og ære,klæd dig i værdighed og pragt. 11  Slip din voldsomme vrede løs. Se på alle de stolte, og sæt dem på plads. 12  Se på alle de stolte, og ydmyg dem,og træd de onde ned på stedet. 13  Gem dem alle i jorden,bind dem* på det skjulte sted. 14  Hvis du kan det, så vil jeg give dig ret iat du har magt til at redde dig selv.* 15  Men tænk engang på Behemot,* som jeg skabte ligesom jeg skabte dig. Den spiser græs ligesom oksen. 16  Se kraften i dens hofterog styrken i dens bugmuskler! 17  Den kan gøre sin hale stiv som et cedertræ,lårenes sener er vævet sammen. 18  Dens knogler er kobberrør,dens lemmer er som stolper af smedejern. 19  Den er et af Guds mesterværker,*kun dens Skaber kan nærme sig den med sit sværd. 20  Bjergene frembringer føde til den,dér leger alle de vilde dyr. 21  Den lægger sig under lotustræerne,i ly af sumpens kæmperør. 22  Lotustræerne kaster deres skygge på den,og poplerne i dalen* omgiver den. 23  Selv hvis floden er i oprør, går den ikke i panik. Den er tryg selvom Jordanfloden+ bruser mod dens gab. 24  Kan en mand fange den hvis den først har fået øje på ham,eller gennembore dens næse med en krog?*

Fodnoter

Eller “Ugyldiggør du min retfærdighed?”
Bogst.: “bind deres ansigter til”.
Eller “så vil jeg rose dig fordi din højre hånd kan redde dig”.
Muligvis flodhesten.
Bogst.: “Den er begyndelsen til Guds værker”.
Eller “wadien”.
Bogst.: “fangegarn”.

Studienoter

Medieindhold