Ifølge Johannes 12:1-50
Fodnoter
Studienoter
Seks dage før påske: Jesus må være ankommet omkring det tidspunkt hvor sabbatten begyndte den 8. nisan (ved solnedgang). Efter sabbatten (dvs. ved begyndelsen af den 9. nisan) spiste han aftensmad hjemme ved Simon der havde været spedalsk, sammen med Martha, Maria og Lazarus. – Joh 12:2-11; se studienote til Mt 26:6 og Tillæg A7 og B12.
Betania: Se studienote til Mt 21:17.
Lazarus: Se studienote til Lu 16:20.
aftensmåltid: Dvs. det måltid han spiste hjemme hos Simon der havde været spedalsk, efter solnedgang, ved begyndelsen af den 9. nisan. – Mt 26:6; Mr 14:3.
Maria: Dvs. Martha og Lazarus’ søster. (Joh 11:1, 2) I parallelberetningerne i Mt 26:7 og Mr 14:3 omtales hun som “en kvinde”.
pund: Den græske litra ligestilles normalt med det romerske pund (latin: libra). Det var altså ca. 327 g. – Se Tillæg B14.
meget kostbar parfumeret olie: Johannes’ beretning nævner at Judas Iskariot sagde at olien kunne have været solgt for “300 denarer”. (Joh 12:5) Det svarede til omkring en årsløn for en almindelig arbejder. Man mener at den parfumerede olie kom fra en aromatisk plante (Nardostachys jatamansi) der findes i Himalaya. Nardus blev ofte fortyndet og endda forfalsket, men både Markus og Johannes siger at denne olie var ægte nardus. – Mr 14:3; se Ordforklaring: “Nardus”.
hældte den ud over Jesus’ fødder: Se studienote til Mr 14:3.
som snart ville forråde ham: Kombinationen af de to græske udsagnsord der bruges her (det ene er gengivet med “snart”, og det andet med “forråde”), som begge er i nutid, giver den tanke at det ikke var impulsivt men overlagt at Judas forrådte Jesus. Udtalelsen i Joh 6:64 støtter denne forståelse. – Se studienote til Joh 6:64.
300 denarer: Se studienote til Mr 14:5.
denne skik som forberedelse til den dag hvor jeg skal begraves: Se studienote til Mt 26:12.
der: Dvs. i Betania. – Joh 12:1.
Næste dag: Dvs. om morgenen den 9. nisan år 33 e.v.t. Den 9. nisan startede ved solnedgang aftenen før. Den aften havde Jesus spist hjemme ved Simon der havde været spedalsk. – Se studienote til Joh 12:1 og Tillæg B12.
højtiden: Sammenhængen viser at den højtid der tales om, er påsken. (Joh 11:55; 12:1; 13:1) På Jesus’ tid var påsken, der blev fejret den 14. nisan, og de usyrnede brøds fest, der varede fra den 15. nisan til den 21. nisan (3Mo 23:5, 6; 4Mo 28:16, 17; se Tillæg B15), blevet så nært knyttet at alle otte dage, fra den 14. til den 21. nisan, blev betragtet som en sammenhængende højtid. (Lu 22:1) Josefus omtaler “en otte dage lang fest som kaldes de usyrnede brøds fest”. – Se Tillæg B12.
Frels ham, beder vi: Se studienote til Mt 21:9.
Jehovas: I dette citat fra Sl 118:25, 26 forekommer Guds navn, gengivet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), i den originale hebraiske tekst. – Se Tillæg A5 og C.
Zions datter: Se studienote til Mt 21:5.
et æselføl: Beretningerne i Markus-, (11:2) Lukas- (19:35) og Johannesevangeliet nævner kun ét dyr, nemlig føllet, i forbindelse med denne hændelse. I Matthæus’ beretning (21:2-7) tilføjes den detalje at det voksne æsel også var til stede. – Se studienoter til Mt 21:2, 5.
graven: Eller “mindegraven”. – Se Ordforklaring: “Mindegrav”.
grækere: Der var mange græske kolonier i Palæstina i det første århundrede, men i denne sammenhæng henviser udtrykket åbenbart til græske proselytter, nogle der var gået over til jødedommen. Bemærk at i Joh 12:32 forudsiger Jesus: “Jeg [vil] drage alle slags mennesker til mig.”
sit liv: Eller “sin sjæl”. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.
tjene: Det græske navneord diakonos, der er gengivet med tjener i samme vers, er beslægtet med det græske udsagnsord diakoneo der bruges her. I Bibelen bruges det græske ord diakonos ofte om en person der ydmygt og vedholdende betjener andre. – Se studienote til Mt 20:26.
er jeg: Eller “er min sjæl”. Det græske ord psyche, der traditionelt oversættes med “sjæl”, henviser her til hele personen. Så “min sjæl” kan gengives med “hele mit jeg” eller slet og ret “jeg”. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.
en stemme: Den tredje af tre gange i evangelierne hvor der står at Jehova talte direkte til mennesker. Den første gang var ved Jesus’ dåb i 29 e.v.t. og står omtalt i Mt 3:16, 17; Mr 1:11 og Lu 3:22. Anden gang er i forbindelse med Jesus’ forvandling i 32 e.v.t. og står omtalt i Mt 17:5; Mr 9:7 og Lu 9:35. Den tredje gang, der kun nævnes i Johannesevangeliet, var i 33 e.v.t., kort før Jesus’ sidste påske. Jehova svarede på Jesus’ bøn om at han skulle ophøje sit navn.
denne verdens hersker: Et lignende udtryk findes i Joh 14:30 og 16:11 og henviser til Satan Djævelen. I denne sammenhæng henviser ordet “verden” (græsk: kosmos) til den del af menneskeheden som er fremmed for Gud, og hvis opførsel ikke harmonerer med hans vilje. Det var ikke Gud der skabte denne uretfærdige verden, den er “i den ondes magt”. (1Jo 5:19) Satan og hans “onde åndemagter i det himmelske” er usynlige “herskere der styrer denne mørke verden” (eller “verdensherskerne [en form af det græske ord kosmokrator] i dette mørke”). – Ef 6:11, 12.
blive kastet ud: Jesus’ profetiske ord peger frem til et tidspunkt hvor Satan bliver fjernet fra sin stilling som denne verdens hersker.
jeg bliver hævet op fra jorden: Henviser åbenbart til Jesus’ henrettelse på en pæl, hvilket angives i det efterfølgende vers.
alle slags mennesker: Jesus erklærer at han vil drage alle slags mennesker til sig, uanset deres baggrund, nationalitet, race eller økonomiske situation. (ApG 10:34, 35; Åb 7:9, 10; se studienote til Joh 6:44). Det er værd at lægge mærke til at der ved denne lejlighed var “nogle grækere” der var kommet for at tilbede ved templet, som gerne ville se Jesus. (Se studienote til Joh 12:20). Mange oversættelser gengiver det græske ord pas (“alle [mennesker]”) på en måde der antyder at alle mennesker til sidst vil blive draget til Jesus. Men denne tanke stemmer ikke overens med resten af Bibelen. (Sl 145:20; Mt 7:13; Lu 2:34; 2Ts 1:9) Mens det græske ord bogstaveligt betyder “alle” (Ro 5:12), viser Mt 5:11 og ApG 10:12 tydeligt at det kan betyde “alt muligt” eller “alle slags”; mange oversættelser bruger i disse vers gengivelser som for eksempel “alle slags”. – Joh 1:7; 1Ti 2:4.
Jehova: I dette citat fra Esa 53:1 bruger den originale hebraiske tekst kun Guds navn én gang, nemlig i udtrykket “hvem har Jehova åbenbaret sin kraft for?” Men Johannes citerer åbenbart fra Septuaginta-oversættelsen af Esajas’ profeti, hvor den græske tekst begynder med en form af ordet Kyrios (Herre) der bruges som direkte tiltale. (Se Ro 10:16, hvor Esa 53:1 også citeres). Oversætterne har måske indsat Guds navn i denne første forekomst for at gøre det tydeligt for læseren at profeten stiller sine spørgsmål til Gud. Som før nævnt erstatter Kyrios i senere udgaver af Septuaginta ofte tetragrammet i den originale hebraiske tekst (hvilket også gælder den anden forekomst af Kyrios i dette citat). Derfor er Guds navn brugt her i hovedteksten. Flere oversættelser af De Kristne Græske Skrifter til hebraisk (benævnt som J12, 14, 16-18, 22, 23 i Tillæg C4) bruger Guds navn i den første forekomst i Joh 12:38.
Jehova åbenbaret sin kraft: Bogst.: “Jehova åbenbaret sin arm”. I dette citat fra Esa 53:1 forekommer Guds navn, gengivet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), kun én gang i den originale hebraiske tekst. (Se studienote til Jehova i dette vers og Tillæg A5 og C). De hebraiske og græske udtryk for “arm” bliver i Bibelen ofte brugt i overført betydning om evnen til at udøve magt eller kraft. Gennem de tegn og mirakler Jesus udførte, åbenbarede Jehova sin “arm”, sin styrke og evne til at udøve magt og kraft.
Esajas ... så hans herlighed: Da Esajas i et syn så de himmelske haller, hvor Jehova sad på en stor trone, spurgte Jehova Esajas: “Hvem vil gå for os?” (Esa 6:1, 8-10) Brugen af stedordet “os” viser at der må have været mindst én person til stede sammen med Gud i synet. Så det er rimeligt at konkludere at da Johannes skrev at Esajas “så hans herlighed”, tales der om den herlighed Jesus havde i sin førmenneskelige tilværelse ved Jehovas side. (Joh 1:14) Det er i harmoni med for eksempel 1Mo 1:26, hvor Gud siger: “Lad os frembringe mennesker i vores billede.” (Se også Ord 8:30, 31; Joh 1:1-3; Kol 1:15, 16). Johannes tilføjer at Esajas talte om ham, dvs. Kristus, fordi en stor del af Esajas’ profeti fokuserer på den forudsagte Messias.
lederne: Her refererer det græske ord for “lederne” åbenbart til medlemmer af den jødiske højesteret, Sanhedrinet. Udtrykket bruges også i Joh 3:1 i forbindelse med Nikodemus, der var medlem af denne domstol. – Se studienote til Joh 3:1.
udelukket af synagogen: Se studienote til Joh 9:22.
dømmer: Eller “fordømmer”. – Se studienote til Joh 3:17.
Medieindhold
På Bibelens tid var der mange daddelpalmer (Phoenix dactylifera) i Israel og i de omkringliggende områder. Palmer mentes at trives på bredden af Galilæas Sø og i de lavereliggende dele af den varme Jordandal. Der var især mange af dem nær Jeriko, der blev kaldt “Palmebyen”. (5Mo 34:3; Dom 1:16; 3:13; 2Kr 28:15) En daddelpalme kan blive 30 m høj. Dens grene, eller blade, kan blive mellem 3 og 5 m lange. Jøderne samlede palmeblade under løvhyttefesten. (3Mo 23:39-43; Ne 8:14, 15) Det at folkemængden brugte palmeblade da de hyldede Jesus som “Israels Konge”, var et udtryk for deres pris og anerkendelse af hans stilling som konge. (Joh 12:12, 13) Den ‘store skare’ der nævnes i Åb 7:9, 10, har også “palmegrene i hænderne” mens de højt anerkender at det er Gud og Lammet der har frelst dem.
Æslet er et hovdyr af hestefamilien, og det er mindre end hesten, har kortere manke og længere ører og en hale som kun har en dusk lange hår i spidsen. Selvom æslet siges at være dumt og stædigt, anses dyret faktisk for at være mere intelligent end hesten, og det er sædvanligvis en tålmodig skabning. Både mænd og kvinder, også fremtrædende israelitter, red på æsler. (Jos 15:18; Dom 5:10; 10:3, 4; 12:14; 1Sa 25:42) Salomon, Davids søn, red til det sted han skulle salves, på sin fars muldyrhoppe, en krydsning mellem en æselhingst og en hestehoppe. (1Kg 1:33-40) Det var derfor meget passende at Jesus, den større Salomon, opfyldte profetien i Zak 9:9 ved at ride på et ungt æsel, og ikke en hest.