Klagesangene 1:1-22
א [Alef]*
1 Helt alene sidder hun, byen der var fyldt med mennesker!+
Som en enke er hun blevet – hun var ellers så folkerig blandt nationerne.+
Hun var en fyrstinde blandt provinserne, men nu er hun blevet sat til tvangsarbejde.+
ב [Bet]
2 Hun græder heftigt om natten,+ og tårerne dækker hendes kinder.
Ikke én af alle hendes elskere er der for at trøste hende.+
Alle hendes venner har svigtet hende;+ de er blevet hendes fjender.
ג [Gimel]
3 Juda er blevet ført i eksil+ under store lidelser som slaver.+
Hun skal bo blandt nationerne;+ hun finder ikke noget hvilested.
Alle de der forfølger hende, har indhentet hende i hendes trængsler.
ד [Dalet]
4 Vejene til Zion sørger, for der kommer ikke nogen til højtiden.+
Alle hendes porte ligger øde hen;+ hendes præster sukker og stønner.
Hendes unge kvinder* er i sorg, og hun er forpint.
ה [He]
5 Hendes modstandere har magten over hende;* hendes fjender har ingen bekymringer.+
Jehova har ladet hende blive ramt af sorg på grund af hendes mange overtrædelser.+
Hendes modstandere har ført hendes børn i fangenskab.+
ו [Waw]
6 Zions datter har mistet al sin pragt.+
Hendes fyrster er som hjorte der ikke har fundet græsning;udmattede går de foran den der forfølger dem.
ז [Zajin]
7 Midt i sin nød og hjemløshed mindes Jerusalemalle de kostbarheder hun ejede for længe siden.+
Da hendes folk faldt i hænderne på modstanderen og ingen hjalp hende,+så hendes modstandere hende og lo ad* hendes sammenbrud.+
ח [Het]
8 Jerusalem har syndet groft.+
Derfor er hun blevet noget man afskyr.
Alle der plejede at ære hende, behandler hende nu med foragt, for de har set hendes nøgenhed.+
Hun sukker+ og vender sig skamfuldt væk.
ט [Tet]
9 Hendes urenhed er på hendes skørter.
Hun tænkte slet ikke på sin fremtid.+
Hun er faldet chokerende dybt; der er ingen der trøster hende.
Jehova, se min nød, for fjenden har ophøjet sig selv.+
י [Jod]
10 Modstanderen har taget alle hendes skatte.+
Hun har set folk fra nationerne gå ind i hendes helligdom,+dem du har forbudt at komme ind i din menighed.
כ [Kaf]
11 Hele hendes folk sukker; de leder efter brød.+
De har givet deres værdier for noget at spise, for bare at holde sig i live.*
Se på mig, Jehova, se at jeg er blevet en foragtet kvinde.*
ל [Lamed]
12 Betyder det ingenting for alle jer der går forbi på vejen?
Se på mig!
Findes der nogen smerte som den der har ramt mig,den Jehova lod mig mærke på sin brændende vredes dag?+
מ [Mem]
13 Fra det høje har han sendt ild i mine knogler,+ og han har magt over hver eneste af dem.
Han har bredt et net ud for mine fødder; han har tvunget mig til at vende om.
Han har gjort mig til en forladt kvinde.
Dagen lang er jeg syg.
נ [Nun]
14 Mine overtrædelser er fastgjort til mig som et åg, hans hænder har spændt dem fast.
De er blevet lagt på min nakke, og jeg har mistet min styrke.
Jehova har overgivet mig til dem jeg ikke kan klare mig imod.+
ס [Samek]
15 Jehova har fjernet alle de stærke mænd fra min midte.+
Han har tilkaldt en forsamling til at gå imod mig og knuse mine unge mænd.+
Jehova har trådt jomfruen, Judas datter, i vinpersen.+
ע [Ajin]
16 Derfor græder jeg,+ tårerne strømmer fra mine øjne.
For alle der kunne have trøstet mig eller givet mig ny styrke, er langt væk fra mig.
Mine sønner er blevet forladt, for fjenden har besejret os.
פ [Pe]
17 Zion har bredt sine hænder ud,+ ingen trøster hende.
Jehova har befalet alle Jakobs modstandere rundt om ham at vende sig imod ham.+
Jerusalem er for dem blevet noget man afskyr.+
צ [Tsade]
18 Jehova er retfærdig,+ for det er mod hans befalinger* jeg har gjort oprør.+
Hør efter, alle I folkeslag, og se min smerte.
Mine unge kvinder* og mine unge mænd er blevet ført i fangenskab.+
ק [Qof]
19 Jeg kaldte på mine elskere, men de svigtede mig.+
Mine præster og mine ældste omkom i byenmens de ledte efter mad for at overleve.*+
ר [Resh]
20 Se på mig, Jehova, for jeg er hårdt presset.
Mit indre* er i oprør.
Mit hjerte har vendt sig i mig, for jeg har været virkelig oprørsk.+
Udenfor dræber sværdet,+ indenfor hærger døden.
ש [Shin]
21 Folk har hørt mig sukke; der er ingen der trøster mig.
Alle mine fjender har hørt om min ulykke.
De glæder sig over at det er dig der står bag den.+
Men du vil lade den dag komme som du har udråbt,+ og så vil de blive som mig.+
ת [Taw]
22 Må du lægge mærke til al deres ondskab og behandle dem hårdt,+ligesom du har behandlet mig hårdt på grund af alle mine overtrædelser.
For mine suk er mange, og mit hjerte er sygt.
Fodnoter
^ Kapitel 1-4 er sørgesange der er opbygget alfabetisk, eller akrostisk, efter de hebraiske bogstaver.
^ Bogst.: “jomfruer”.
^ Bogst.: “er blevet hendes hoved”.
^ Eller “godtede sig over”.
^ En personificering af Jerusalem.
^ Eller “give sjælen ny styrke”.
^ Bogst.: “jomfruer”.
^ Bogst.: “mund”.
^ Eller “give sjælen ny styrke”.
^ Bogst.: “Mine indvolde”.