^{א [Alef]} 3  Jeg er den mand der har set nød og elendighed på grund af hans vredes kæp.  ²  Han har drevet mig ud og lader mig vandre i mørke, ikke i lys.+  ³  Ja, igen og igen vender han sin hånd mod mig dagen lang.+ ^{ב [Bet]  4}  Han har slidt mit kød og min hud op;han har brækket mine knogler.  ⁵  Han har belejret mig, han har omringet mig med bitter gift+ og trængsler.  ⁶  Han har tvunget mig til at sidde på mørke steder, som dem der er døde for længe siden. ^{ג [Gimel]  7}  Han har muret mig inde så jeg ikke kan undslippe;han har bundet mig med tunge kobberlænker.+  ⁸  Og når jeg desperat råber om hjælp, afviser* han min bøn.+  ⁹  Han har blokeret mine veje med tilhuggede sten;han har gjort mine stier krogede.+ ^{ד [Dalet] 10}  Han ligger på lur efter mig som en bjørn, som en løve i skjul.+ ¹¹  Han har tvunget mig væk fra vejen og flået mig i stykker;*han har overladt mig til mig selv.+ ¹²  Han har spændt* sin bue, og han stiller mig op som mål for pilen. ^{ה [He] 13}  Han har gennemboret mine nyrer med pilene* fra sit kogger. ¹⁴  Jeg er blevet til grin blandt alle folk, den de synger om dagen lang. ¹⁵  Han har mættet mig med det der er bittert, og fyldt mig med malurt.+ ^{ו [Waw] 16}  Han lader mig knække tænderne på grus;han lader mig krybe sammen i asken.+ ¹⁷  Du tager freden fra mig. Jeg har glemt hvordan det er at have det godt. ¹⁸  Så jeg siger: “Min herlighed er gået tabt, jeg har ikke længere nogen forventninger til Jehova.” ^{ז [Zajin] 19}  Husk min nød og min hjemløshed,+ malurten og den bitre gift.+ ²⁰  Du* vil huske det og bøje dig ned til mig.+ ²¹  Jeg husker det i mit hjerte. Derfor venter jeg tålmodigt på dig.+ ^{ח [Het] 22}  Takket være Jehovas loyale kærlighed er vi ikke gået til grunde,+for hans barmhjertighed ophører aldrig.+ ²³  Den er ny hver morgen;+ din trofasthed er stor.+ ²⁴  “Jehova er min andel,”+ har jeg sagt, “derfor vil jeg vente tålmodigt på ham.”+ ^{ט [Tet] 25}  Jehova er god mod den der knytter sit håb til ham,+ mod den der bliver ved med at søge ham.+ ²⁶  Det er godt at vente i tavshed*+ på at blive reddet af Jehova.+ ²⁷  Det er godt for en mand at bære åg mens han er ung.+ ^{י [Jod] 28}  Lad ham sidde alene i tavshed når Gud lægger det på ham.+ ²⁹  Lad ham trykke sin mund mod støvet;+ måske er der håb endnu.+ ³⁰  Lad ham vende kinden til den der slår ham; lad ham blive overøst med fornærmelser. ^{כ [Kaf] 31}  For Jehova vil ikke forkaste os for evigt.+ ³²  Han har forårsaget sorg, men han vil også vise barmhjertighed i sin store loyale kærlighed.+ ³³  Han ønsker ikke at ramme mennesker med sorg og elendighed.+ ^{ל [Lamed] 34}  At man knuser alle jordens fanger under fødderne,+ ³⁵  at man behandler nogen uretfærdigt foran Den Højeste,+ ³⁶  at man bedrager et menneske i en retssag– sådan noget tolererer Jehova ikke. ^{מ [Mem] 37}  Hvem kan befale noget og få det gennemført medmindre Jehova har sagt at det skal ske? ³⁸  Fra Den Højestes mundkommer der ikke ondt og godt på samme tid. ³⁹  Hvorfor skulle en der lever, klage over konsekvenserne af sin synd?+ ^{נ [Nun] 40}  Lad os undersøge og bedømme vores veje,+ og lad os vende tilbage til Jehova.+ ⁴¹  Lad os løfte vores hjerter og vores hænder i bøn til Gud i himlen:+ ⁴²  “Vi har syndet og gjort oprør,+ og du har ikke tilgivet os.+ ^{ס [Samek] 43}  Med vrede har du spærret vores adgang til dig;+du har forfulgt og dræbt os uden medfølelse.+ ⁴⁴  Du har spærret adgangen til dig med en sky så vores bøn ikke kan nå frem.+ ⁴⁵  Du gør os til skrald og affald blandt folkeslagene.” ^{פ [Pe] 46}  Alle vores fjender håner* os.+ ⁴⁷  Rædsel og faldgruber er blevet vores lod i livet+ – ødelæggelse og sammenbrud.+ ⁴⁸  Strømme af vand flyder fra mine øjne på grund af mit folks datters sammenbrud.+ ^{ע [Ajin] 49}  Mine øjne græder uden ophør, uden afbrydelse,+ ⁵⁰  indtil Jehova kigger ned fra himlen og ser hvad der sker.+ ⁵¹  Mine øjne har givet mig sorg på grund af alle min bys døtre.*+ ^{צ [Tsade] 52}  Uden grund har mine fjender jaget mig som en fugl. ⁵³  De har bragt mit liv til tavshed i graven; de kastede sten på mig. ⁵⁴  Vand strømmede over mit hoved, og jeg sagde: “Det er ude med mig!” ^{ק [Qof] 55}  Jeg råbte dit navn, Jehova, fra gravens dyb.+ ⁵⁶  Hør mig, luk ikke øret for mit råb om hjælp og lindring. ⁵⁷  Den dag jeg kaldte på dig, nærmede du dig. Du sagde: “Vær ikke bange.” ^{ר [Resh] 58}  Du har ført min sag, Jehova, du har løskøbt mit liv.+ ⁵⁹  Du har set den uretfærdighed jeg er blevet udsat for, Jehova. Jeg beder dig: Skaf mig retfærdighed.+ ⁶⁰  Du har set hvor hævntørstige de er, alle deres onde planer mod mig. ^{ש [Sin] eller [Shin] 61}  Du har hørt deres hån, Jehova, alle deres onde planer mod mig,+ ⁶²  de ord der kommer fra mine modstanderes læber, og deres hvisken mod mig dagen lang. ⁶³  Se på dem – uanset om de sidder eller står, gør de nar af mig med deres sange! ^{ת [Taw] 64}  Du vil gøre gengæld mod dem, Jehova, for det de har gjort. ⁶⁵  Du vil gøre dem hårdhjertede, det er din forbandelse over dem. ⁶⁶  I din vrede vil du forfølge og udrydde dem, Jehova, så de ikke længere er under din himmel.