Klagesangene 5:1-22
5 Husk, Jehova, hvad der er sket med os.
Se hvor vanæret vi er blevet.+
2 Vores arv er blevet overgivet til fremmede, vores huse til udlændinge.+
3 Vi er blevet faderløse; vores mødre er som enker.+
4 Vi må betale for at drikke vores eget vand,+ og vi må købe vores eget brænde.
5 De der forfølger os, ånder os i nakken;vi er udmattede, men vi får ingen hvile.+
6 Vi rækker hånden frem mod Egypten+ og Assyrien+ for at få brød nok at spise.
7 Vores forfædre som syndede, findes ikke mere, men vi må bære deres synder.
8 Tjenere hersker nu over os; der er ingen der kan rive os ud af deres hånd.
9 Vi henter vores brød med livet som indsats,+ truet af ørkenens sværd.
10 Vores hud er blevet hed som en ovn på grund af den sviende sult.+
11 Kvinderne i Zion har man ydmyget,* jomfruerne i Judas byer.+
12 Fyrster blev hængt op i én hånd,+ og ældste viste man ikke respekt.+
13 Unge mænd bærer håndkværnen, og drenge falder om under byrder af brænde.
14 De ældste sidder ikke i byporten;+ unge mænd spiller ikke længere musik.+
15 Glæden er forsvundet fra vores hjerte; vores dans er forvandlet til sorg.+
16 Kronen er faldet af vores hoved. Vi er fortabte, for vi har syndet!
17 Derfor er vores hjerte sygt,+derfor er vores øjne blevet slørede.+
18 Fordi Zions Bjerg ligger øde,+ strejfer ræve omkring på det.
19 Du, Jehova, sidder på tronen for evigt.
Din trone består generation efter generation.+
20 Hvorfor glemmer du os for evigt og forlader os så længe?+
21 Før os tilbage til dig, Jehova, så vil vi villigt vende tilbage til dig.+
Lad alt blive som det var i gamle dage.+
22 Men du har fuldstændigt forkastet os.
Du er stadig vred på os.+
Fodnoter
^ Eller “voldtaget”.