Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Ny Verden-Oversættelsen af Bibelen (Studieudgave)

Introduktion til Kolossenserne

  • Skribent: Paulus

  • Sted for affattelsen: Rom

  • Tidspunkt fuldført: ca. 60-61 e.v.t.

Interessante fakta:

  • Paulus havde åbenbart aldrig besøgt Kolossæ. Det var sandsynligvis Epafras der oprettede menigheden. (Kol 1:7, 8; 2:1; 4:12) Men Paulus kendte flere af de kristne i Kolossæ. Han nævnte Arkippos, Filemon og Appia. Og han omtalte også den nyomvendte Onesimos, der var fra Kolossæ. – Kol 4:9, 17; Flm 1, 2, 10.

  • Paulus skrev åbenbart sit brev til kolossenserne hen mod afslutningen af sin første fængsling i Rom, omkring år 60-61 e.v.t. Han sendte det sammen med brevet til Filemon. (Kol 4:7-9; Flm 10-12) Paulus sagde at brevet til kolossenserne skulle læses i nabomenigheden i Laodikea, og at de skulle læse det brev han havde sendt til Laodikea. – Kol 4:16.

  • Paulus fremhæver den centrale rolle Gud har givet Kristus. Kristus er “den førstefødte af alle skabninger” og “hovedet for den krop som menigheden udgør”. Gennem ham har Gud forsonet “alt andet med sig”, og gennem Kristus’ offer er “den hellige hemmelighed … blevet åbenbaret”. (Kol 1:13-22, 26-28; 2:2, 3) Når de kristne i Kolossæ får større forståelse af Kristus’ rolle, vil det motivere dem til at afvise falsk lære, filosofi og tomt bedrag, jødiske traditioner og engletilbedelse. – Kol 2:8, 13-23.

  • Brevet til kolossenserne minder meget om brevet til efeserne. De to breve er skrevet omkring den samme tid, og måske har forholdene i de to byer lignet hinanden. Sammenlign de følgende bibelvers:

  • Kolossenserbrevet findes sammen med andre af Paulus’ breve i papyruskodeks P46, som man mener er fra omkring år 200 e.v.t. Det viser at de første kristne betragtede Paulus’ brev til kolossenserne som en del af de inspirerede Skrifter. Datidens forfattere, deriblandt Klemens fra Alexandria, Irenæus, Origenes og Tertullian, bekræfter også at det var Paulus der skrev brevet.