det der er i himlen: Paulus opfordrer de salvede kristne i Kolossæ til at fokusere på deres håb. I sit brev til filipperne nævner han “den sejrspris som Gud har kaldet [de salvede] til i himlen”, dvs. udsigten til at regere sammen med Kristus i Guds rige. (Flp 3:14; Kol 1:4, 5) Paulus formulerer opfordringen Hold jeres tanker rettet mod i nutid, hvilket understreger at det var noget de måtte fortsætte med at gøre. Hvis de blev ved med at have det rigtige fokus, ville det der er på jorden, som for eksempel menneskers filosofi og traditioner, ikke distrahere dem og svække deres tro så de mistede deres dyrebare håb. – Kol 2:8.

gøre døde: Paulus bruger her et meget malende, symbolsk sprog for at understrege at man må gøre noget drastisk for at fjerne forkerte fysiske ønsker. (Ga 5:24) Det græske ord der er oversat med “gøre døde”, betyder bogstaveligt “dræbe” eller “komme af med”. – Se også Mt 5:29, 30; 18:8, 9; Mr 9:43, 45, 47.

seksuel umoral: Det græske ord porneia bruges i Bibelen som et overordnet udtryk der dækker over bestemte seksuelle handlinger Gud forbyder. Det indbefatter utroskab, seksuelle forbindelser mellem ugifte, homoseksualitet og andre alvorlige seksuelle synder. – Se Ordforklaring og studienote til Ga 5:19.

urenhed: Eller “snavs”, “moralsk fordærv”, “uanstændighed”. I overført betydning dækker det græske ord akatharsia over enhver form for urenhed – i seksuelle forhold, i tale, i handling eller i åndelige anliggender. (Se også 1Kt 7:14; 2Kt 6:17; 1Ts 2:3). “Urenhed” kan altså dække over flere former for synd, og der er forskel på hvor alvorlige synderne er. Ordet beskriver hvor moralsk frastødende den forkerte handling eller tilstand er. – Se Ordforklaring: “Uren; urenhed” og studienoter til Ga 5:19; Ef 4:19.

ubehersket seksuel lidenskab: Se studienote til Ro 1:26; se også 1Mo 39:7-12; 2Sa 13:10-14.

begærlighed, som i virkeligheden er afgudsdyrkelse: Det græske ord pleonexia, der her er oversat med “begærlighed”, indeholder tanken om et umætteligt ønske om at få mere. (Se studienote til Ro 1:29). Paulus forklarer at begærlighed i virkeligheden er afgudsdyrkelse fordi en der er begærlig, gør de ting han ønsker sig, til sin gud og sætter dem over tilbedelsen af Jehova. Det vigtigste for ham i livet er at få det han begærer. – Se studienote til Ef 5:5.

fjerne alt dette: Paulus bruger her et græsk udsagnsord der betyder at “afklæde sig noget” eller “lægge noget væk”, som for eksempel gammelt tøj. På den måde introducerer Paulus et billede han bruger i vers 9, 10, 12 og 14, nemlig det at tage et gammelt stykke tøj af og tage noget mere passende tøj på. Paulus vil gerne have at de kristne i Kolossæ betragter de fem ting han efterfølgende nævner, som beskidte stykker tøj som man har lyst til at smide ud. (Se de næste studienoter til det her vers). Den her passage (Kol 3:8-10, 12, 13) minder på mange måder om Ef 4:20-25, 31, 32. Det er med til at underbygge den opfattelse at Paulus skrev de to breve på omkring samme tidspunkt. – Ef 6:21; Kol 4:7-9.

vrede, hidsighed: De to ord Paulus bruger her, betyder næsten det samme. Nogle bibelforskere mener at det første ord, orge, oprindeligt beskrev en indre følelse af vrede, og at det andet ord, thymos, havde at gøre med hvordan følelsen kom til udtryk. Men det er muligt at den lille forskel var blevet udvisket på Paulus’ tid. Ved at bruge begge ord advarer Paulus både mod at lade vrede slå rod i hjertet og mod de vredesudbrud det måtte føre til. – Ef 4:31; se studienoter til Ef 4:26.

ondskab: Det græske ord kakia, der her er oversat med “ondskab”, kan indeholde tanken om ondsindethed og et ønske om at skade andre. Paulus kommer med en lignende opremsning i Ef 4:31, hvor han bruger samme græske ord i udtrykket “alt andet der gør skade”. (Se også Ro 1:29; 1Kt 14:20). Et opslagsværk beskriver ordet når det står i denne sammenhæng, som “en skadelig kraft der ødelægger enheden”.

sårende ord: Paulus bruger her det græske ord blasfemia, der ofte bliver gengivet med “blasfemi” når det henviser til at tale respektløst om Gud. (Åb 13:6) Oprindeligt sigtede ordet dog ikke kun til fornærmelser mod Gud. Ordet kan også henvise til at tale ondt eller sladre om et andet menneske, og sammenhængen peger på at det må være sådan Paulus bruger det her. (Se også Ef 4:31). Andre oversættelser gengiver ordet med “spot”, “hån” og “fornærmelser”. Et opslagsværk siger om ordet: “Det indeholder tanken om at man prøver at nedgøre andre og ødelægge deres gode rygte.”

sjofel snak: Dette græske udtryk findes kun her i De Kristne Græske Skrifter. Det henviser til at tale på en måde der er grov, vulgær og nogle gange fornærmende. Sjofel snak var almindeligt i teaterstykker og komedier der indeholdt seksuel umoral, og nogle betragtede den form for snak som morsom. Sjofel snak kunne også være forbundet med vrede, som Paulus også advarede mod. (Se studienote til vrede, hidsighed i det her vers). Paulus kom uden tvivl med den her advarsel for at hjælpe de kristne til ikke at lade sig påvirke af andres dårlige sprog. (Se studienote til Ef 5:3). I en lignende opfordring i Ef 4:29 (se studienote) siger Paulus til de kristne: “Lad ingen rådne ord komme ud af jeres mund.”

Aflæg den gamle personlighed: Paulus fortsætter her illustrationen med at tage gammelt tøj af og noget nyt på. (Se studienote til Kol 3:8). Det ord der er gengivet med “personlighed”, betyder bogstaveligt “menneske”. Som et opslagsværk siger, bruger Paulus her ordet “menneske” i overført betydning: “Det ‘gamle menneske’ i det her vers og i Romerne 6:6 og Efeserne 4:22 betegner hele menneskets personlighed når det lader sig styre af synd.” (Se studienoter til Ro 6:6). Paulus’ ord viser at med hjælp fra Guds hellige ånd kan kristne ‘aflægge’ selv indgroede dårlige karaktertræk og forkerte handlinger.

den nye personlighed: Paulus henviser her til det symbolske tøj der erstatter “den gamle personlighed”. (Se studienoter til Ef 4:24; Kol 3:9). “Den nye personlighed” består at smukke, positive egenskaber. Den genspejler Jehovas personlighed. Det græske ord Paulus bruger for “genspejler”, er det samme som bliver brugt om “billede” i 1Mo 1:26 i Septuaginta. Paulus minder her de kristne i Kolossæ om at mennesker, selvom de er ufuldkomne, er i stand til at efterligne Guds smukke egenskaber. – Se studienote til Ef 5:1.

der fornyes: Paulus bruger her et græsk ord der ikke forekommer i græsk litteratur fra før hans tid. Den form udsagnsordet står i, antyder at der ikke er tale om at man fornyer noget en enkelt gang, men at det er en fortsat proces. Hvis en kristen holder op med at gøre en indsats for at arbejde på den nye personlighed, vil den gamle personlighed højst sandsynligt dukke op igen. (1Mo 8:21; Ro 7:21-25) Paulus understreger her over for de kristne at de må blive ved med at anvende den nøjagtige kundskab de har fået om den nye personlighed. De må fortsætte med at arbejde på at vise gode egenskaber som dem han nævner i vers 12-15. – Se studienote til 2Kt 4:16.

udlænding: Bogst.: “barbar”. – Se studienote til Ro 1:14.

skyter: På Paulus’ tid henledte ordet “skyter” tankerne på et aggressivt og uciviliseret folk. Skyterne var primært nomader, og oldtidens forfattere forbandt dem med regionerne N og Ø for Sortehavet. Det ser ud til at de vandrede så langt som til det vestlige Sibirien tæt på grænsen til Mongoliet. I den græsk-romerske verden blev ordet “skyter” synonymt med noget frygtindgydende. Paulus nævner her forskellige grupper af mennesker sammen – grækere og jøder, omskårne og uomskårne, udlændinge og skytere, slaver og frie. Ved at sige at det ikke gør nogen forskel hvilken gruppe man tilhører, understreger Paulus at kristne der tager den nye personlighed på, ikke må gøre forskel på nogen på grund af etnicitet og religiøs, kulturel og social baggrund.

iføre jer: Paulus fortsætter her sin illustration om tøj, som han introducerede i Kol 3:8. (Se studienote). Her taler han om nogle specifikke egenskaber der er en del af “den nye personlighed” som alle Kristus’ disciple må tage på som tøj. (Kol 3:10) Egenskaberne opdyrkes i hjertet, men de er som tøj ved at de er synlige for andre. Flere bibelordbøger siger at Paulus’ opfordring er formuleret på en måde der antyder at det haster, og at man skal blive ved med at gøre det. Det antyder at kolossenserne skulle skynde sig med at følge hans vejledning og arbejde på at de her egenskaber blev en permanent del af deres personlighed.

ydmyghed: Se studienote til ApG 20:19.

Bliv ved med at bære over med hinanden: Paulus opfordrer her de kristne i Kolossæ til at være tålmodige og finde sig i andres fejl og irriterende karaktertræk. I 1Kt 4:12 er samme græske udsagnsord brugt i udtrykket “finder vi os tålmodigt i det”. Fordi alle kristne er ufuldkomne og begår fejl (Jak 3:2), er det nødvendigt at have rimelige forventninger til andre (Flp 4:5).

selv hvis I har en grund til at klage over en anden: Paulus anerkender at nogle af de kristne i Kolossæ måske til tider har givet deres trosfæller en gyldig “grund til at klage”. Måske har de i en situation undladt at vise kristne egenskaber eller gjort noget der har såret andre. Også i sådan nogle situationer forsøger kristne at efterligne Jehova og frit at tilgive. – Mt 5:23, 24; 18:21-35; Ef 4:32; 1Pe 4:8.

Ligesom Jehova villigt har tilgivet jer: Bibelen nævner ofte at Jehova tilgiver menneskers synder. (4Mo 14:19, 20; 2Sa 12:13; Sl 130:4; Da 9:9) Der siges om ham at han er “parat til at tilgive” (Ne 9:17), er “villig til at tilgive” (Sl 86:5) og “vil tilgive i stort omfang” (Esa 55:7, fdn.). Det græske udsagnsord som er oversat med “villigt har tilgivet”, er ikke det ord der almindeligvis bliver brugt for “at tilgive” på græsk, og som for eksempel findes i Mt 6:12, 14 og Ro 4:7 (se studienote). Det er i stedet beslægtet med det græske ord charis, der ofte bliver gengivet med “ufortjent godhed” og “velvilje”. Når udsagnsordet bliver brugt om det at tilgive, indeholder det tanken om at gøre det frit, gavmildt, som hvis man giver en gave til en anden. Paulus bruger det samme udtryk i Kol 2:13, hvor han siger at Jehova “i sin kærlighed tilgav … os alle vores overtrædelser”. – Ef 4:32; læs mere om brugen af Guds navn i det her vers i Tillæg C3 introduktion; Kol 3:13.

iføre jer kærlighed: Se studienote til Kol 3:12.

et fuldkomment bånd der binder jer sammen: Bogst.: “fuldkommenhedens samlende bånd”. I Paulus’ brev til efeserne understreger han hvor vigtig fred er for enheden i menigheden. (Se studienote til Ef 4:3). Her fokuserer han på den smukke egenskab kærlighed og på hvor vigtig den er for menigheden. Det største eksempel på kærlighedens forenende kraft er båndet mellem Jehova og hans enestefødte Søn. Det bånd er det stærkeste bånd kærlighed nogensinde har dannet. (Joh 3:35) Aftenen før sin død bad Jesus sin Far om at hans disciple måtte opleve en lignende enhed. – Joh 17:11, 22; se studienote til Joh 17:23.

Kristus’: I nogle af de gamle håndskrifter står der “Guds” her. Visse oversættelser af De Kristne Græske Skrifter til hebraisk (omtalt som J^{7, 8} i Tillæg C4) bruger her Guds navn. Men der er større belæg i håndskrifterne for at bruge ordlyden “Kristus’”.

Kristus’ fred: Dvs. den fred og indre ro som man får når man bliver en discipel af Kristus. Den kommer af at vide at Jehova og hans Søn elsker og godkender en. – Sl 149:4; Joh 14:27; Ro 5:3, 4.

styrer i jeres hjerter: Paulus opfordrer de kristne til at lade Kristus’ fred være den dominerende drivkraft i deres hjerte. Det græske udtryk der er gengivet med “styrer”, er beslægtet med ordet for en dommer der dømte i idrætskonkurrencer og tildelte præmier. Når fred i overført betydning fungerer som en dommer, eller styrer, i kristnes hjerte, vil de når de skal træffe beslutninger, overveje hvad der bidrager til enheden og freden med deres trosfæller.

Kristus’ ord: Det her udtryk, der kun forekommer her i De Kristne Græske Skrifter, henviser til det budskab der kommer fra Jesus og handler om ham. “Kristus’ ord” indbefatter det eksempel Jesus var i løbet af sit liv og sin tjeneste. Paulus siger at de kristne skulle lade sig fylde af alt det Kristus lærte, dvs. det skulle blive en del af dem. Det kunne de gøre ved at tænke dybt over Kristus’ budskab og være helt optaget af det. Et opslagsværk siger om Paulus’ udtalelse: “Kristus’ budskab må være en integreret og permanent del af [de kristne] og virke aktivt i dem. Det må ikke bare være noget de følger for et syns skyld eller som en rutine.”

Bliv ved med at undervise og opmuntre hinanden: Her opfordrer Paulus de kristne til at undervise, opmuntre og formane hinanden ved at synge sange med tekster der byggede på de inspirerede Skrifter. Nogle af de sange der blev brugt i de første kristnes tilbedelse, var salmer fra De Hebraiske Skrifter. Mange af salmerne opfordrede til at prise Gud, takke ham og glæde sig over ham. – Sl 32:11; 106:1; 107:1; se studienote til Mt 26:30.

opmuntre: Eller “formane”. Det græske ord (noutheteo) der er brugt her, er sammensat af ordene for “sind” (nous) og “at lægge i” (tithemi) og betyder bogstaveligt “at lægge sind i”. I den her sammenhæng kan opmuntringen indebære at man minder hinanden om trøstende tanker og vejledning fra Skrifterne. Det beslægtede navneord bliver brugt i Ef 6:4 (se studienote) og er oversat med “tilskynde”.

salmer, lovprisning til Gud og åndelige sange: Se studienote til Ef 5:19.

syng for Jehova: Se studienote til Ef 5:19; se også Tillæg C3 introduktion; Kol 3:16.

af hele jeres hjerte: Eller “i hjertet”. Se studienote til Ef 5:19.

i Herren Jesus’ navn: I Bibelen kan ordet “navn” nogle gange henvise til den person der bærer navnet, hans omdømme eller alt hvad han står for. “Herren Jesus’ navn” har at gøre med den myndighed Jesus har fordi han har løskøbt mennesker fra synd, og med hans stilling som konge i Guds rige. (Mt 28:18; ApG 4:12; 1Kt 7:22, 23; He 1:3, 4; se studienote til Flp 2:9). Uanset hvad kristne siger eller gør, skal det være “i Herren Jesus’ navn”, dvs. som repræsentanter for ham.

skal underordne jer: Paulus taler her om at en kristen hustru frivilligt underordner sig den myndighed hendes mand har fået af Gud. Den kristne ægtemand skal til gengæld følge Kristus’ eksempel i den måde han udøver sin myndighed på; han underordner sig også villigt Kristus’ myndighed. – 1Kt 11:3; Ef 5:22, 23; se studienote til Ef 5:21.

som disciple af Herren bør gøre: Paulus minder her kristne hustruer om at ved at leve op til den rolle de har ifølge Bibelen, glæder de deres Herre, Jesus Kristus, der selv var et fuldkomment eksempel ved ydmygt at underordne sig sin Far. – Ef 5:22; se studienote til Flp 2:6.

adlyd: Det græske udtryk kommer fra et udsagnsord der grundlæggende betyder “at lytte”. Her henviser det til at lytte til sine forældres vejledning og følge den i alle ting. Det betyder naturligvis alle ting der er i harmoni med Guds vilje. Paulus mente ikke at man skulle være lydig mod sine forældre hvis det ville betyde at man gik imod Guds bud. Dem Paulus skrev til, ville have forstået at den slags misforståede lydighed ikke ville være “det Herren ønsker”. – Se også Lu 2:51 og studienote; ApG 5:28, 29; Ef 6:1, 2.

I må ikke gøre jeres børn frustrerede: Eller “irritér (provokér) ikke jeres børn”. Paulus henviser ikke til et barns reaktion på kærlige forældres opdragelse. (Se også Ord 13:24). Han tænker derimod på den skade det kan medføre hvis forældre er urimelige eller hårde over for deres børn. Hvis forældre behandler deres børn på den måde, efterligner de ikke Jehova, der altid behandler sine tjenere på en afbalanceret måde (Sl 103:13; Jak 5:11), og som var kærlig og opmuntrende over for sin Søn (Mt 3:17; 17:5).

mister modet: Paulus bruger et ord som kun forekommer her i De Kristne Græske Skrifter. Det indeholder tanken om en tilstand af modløshed, en negativ følelse der kan blive så stærk at det er til skade for barnet. Som sammenhængen viser, kan denne form for modløshed komme hvis forældre behandler deres barn dårligt. Et opslagsværk siger om verset at den hårde behandling kan gøre et barn så ‘frustreret’ at det føler at det er umuligt at gøre forældrene tilfredse. Den følelse kan så føre til at barnet mister modet, bliver fortvivlet eller endda desperat. – Se studienote til I må ikke gøre jeres børn frustrerede i det her vers.

jordiske: Bogst.: “kødelige”. – Se studienote til Ef 6:5.

herrer: Her henviser det græske ord kyrios til mennesker der har myndighed over andre.

ikke kun når de ser jer, bare for at behage mennesker: Bogst.: “ikke med øjentjeneste som nogle der vil behage mennesker”. – Se studienote til Ef 6:6.

med dyb respekt for Jehova: Eller “med frygt for Jehova”. Det her udtryk sigter til en dyb respekt og ærefrygt for Gud og en sund frygt for at såre ham. Ærefrygt for Gud kommer af at man tror på ham og elsker ham, og den fører til at man gerne vil tjene og adlyde ham. De Hebraiske Skrifter taler ofte om det at frygte Gud. Eksempler på det finder man i 5Mo 6:13; 10:12, 20; 13:4; Sl 19:9; Ord 1:7; 8:13; 22:4. I De Kristne Græske Skrifter bliver det græske udsagnsord for “at frygte” ofte brugt i betydningen at have dyb respekt eller ærefrygt for Gud. – Lu 1:50; ApG 10:2, 35; Åb 14:7; se studienote til ApG 9:31; læs mere om brugen af Guds navn i Kol 3:22 i Tillæg C3 introduktion; Kol 3:22.

hele jeres sjæl: Se studienote til Ef 6:6.

som for Jehova, og ikke for mennesker: Paulus understreger her at trælle altid skulle huske deres forhold til Jehova, uanset hvilket arbejde de udførte. Det betød at de skulle være lydige mod deres “jordiske herrer” og tjene dem “af et oprigtigt hjerte”, og på den måde ville de undgå at der blev “talt nedsættende om Guds navn”. (Kol 3:22; 1Ti 6:1) Paulus kommer med en lignende vejledning til trælle i sit brev til efeserne, der er skrevet omkring samme tidspunkt som brevet til kolossenserne. – Ef 6:6, 7; se “Introduktion til Kolossenserne”; læs mere om brugen af Guds navn i det her vers i Tillæg C3 introduktion; Kol 3:23.

det er fra Jehova I som løn vil få jeres arv: Gennem hele Bibelen bliver Jehova beskrevet som en Gud der belønner sine trofaste tjenere for det gode de gør. Det kan man se nogle eksempler på i Ru 2:12; Sl 24:1-5 og Jer 31:16. Jesus beskriver sin Far på en lignende måde. – Mt 6:4; Lu 6:35; læs mere om brugen af Guds navn i det her vers i Tillæg C3 introduktion; Kol 3:24.

Tjen som trælle for vores Herre, Kristus: Paulus minder her de kristne som var trælle, om at det var Kristus der var deres virkelige Herre. I Ef 6:5, 6 giver Paulus en lignende vejledning til trælle: “Vær lydige mod jeres jordiske herrer … Vær trælle for Kristus og gør Guds vilje af hele jeres sjæl.” Det at vælge at blive træl for Kristus vil ikke føre til hårdt, tungt arbejde, men tværtimod til at man får nye kræfter. – Mt 11:28-30; se også studienote til Ro 1:1.

det gælder alle uden forskel: Eller “der er ingen partiskhed”. Verset viser at de der gør det forkerte, for eksempel herrer der behandler deres trælle dårligt, helt sikkert vil blive dømt for det. Lignende udtalelser i Ro 2:11 og Ef 6:9 viser at det er Gud der vil dømme den slags mennesker uden at gøre forskel eller favorisere nogen. – Se studienote til Ro 2:11 for oplysninger om det græske udtryk for “partiskhed”.