Ifølge Lukas 14:1-35
Fodnoter
Studienoter
vand i kroppen: Eller “ødemer”, en unormal ophobning af væske i kroppen som gav sig udslag i hævelser. Tilstanden har været omtalt af læger i oldtiden, lige siden Hippokrates, der var en græsk læge i det femte og fjerde århundrede f.v.t., levede. Vand i kroppen, som kunne være et symptom på en fremskreden svækkelse af kroppens vitale organer, var en frygtet sygdom som ofte var tegn på at personen pludseligt ville dø. Nogle mener at farisæerne ville lokke Jesus i en fælde ved at føre denne mand til ham på en sabbat, for vers 1 siger: “De holdt skarpt øje med ham.” Det er et af mindst seks mirakler som kun nævnes i Lukasevangeliet. – Se “Introduktion til Lukas”.
en lignelse: Eller “en illustration.” – Se studienote til Mt 13:3.
de bedste pladser: Ved festmåltider på Jesus’ tid lå gæsterne på divaner der stod på tre sider af et bord. De der serverede, havde adgang til bordet fra den fjerde side. Antallet af divaner varierede alt efter størrelsen på bordet. Der kunne ligge fire til fem personer på en divan, men normalt lå der tre. Hver gæst lå med hovedet tæt ved bordet, støttede venstre albue på en pude og spiste med højre hånd. Eftersom der oftest lå tre på en divan, kunne man enten få den bedste plads, den mellemste eller den der var længst væk.
lægge sig til bords: Eller “holde måltid”. Bogst.: “spise brød”. På Bibelens tid var brød så vigtig en del af kosten at udtrykket “spise brød” på både hebraisk og græsk betyder “spise (et måltid)”. Det hebraiske udtryk for “spise brød” er ofte blevet gengivet med “spise”. (1Mo 37:25; 2Sa 9:7; 2Kg 4:8) Også i Lu 14:1 betyder det græske udtryk, der er gengivet med “at spise et måltid”, bogstaveligt “at spise brød”.
hader: I Bibelen har ordet hade flere betydningsnuancer. Det kan betegne en følelse af fjendskab der udspringer af ondskab, og som får en til at skade den man hader. Eller det kan være en stærk følelse af modvilje mod nogen eller noget som får en til at undgå at have noget med den person eller ting at gøre. Ordet kan ganske enkelt betyde at elske mindre. For eksempel siges der om Lea at hun “var hadet” af Jakob, og at han elskede Rakel; det betyder blot at han elskede Lea mindre end han elskede Rakel. (1Mo 29:31, fdn.; 5Mo 21:15, fdn.) Ordet bruges også i denne betydning i andre jødiske skrifter fra oldtiden. Jesus mente derfor ikke at hans disciple skulle nære fjendskab mod eller væmmes ved deres familie eller ved sig selv, for det ville ikke stemme med hvad der ellers siges i Bibelen. (Se også Mr 12:29-31; Ef 5:28, 29, 33) I denne sammenhæng kan ordet “hader” gengives med “elsker mindre”.
sit eget liv: Eller “sin egen sjæl”. Betydningen af det græske ord psyche, der almindeligvis oversættes med “sjæl”, må afgøres ud fra sammenhængen. Her sigter det til en persons liv. Jesus’ ord betyder altså at en sand discipel må elske Jesus mere end han elsker sit eget liv, og at han endda må være villig til at miste det hvis det skulle blive nødvendigt. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.
torturpæl: Eller “henrettelsespæl”. På klassisk græsk henviste ordet stauros primært til en opretstående pæl eller stolpe. I billedlig forstand kunne det betyde de lidelser og den skam, tortur og endda død en person kunne blive udsat for fordi han var en discipel af Jesus. Det er tredje gang Jesus siger at hans disciple er nødt til at bære en torturpæl; de to tidligere gange er omtalt i (1) Mt 10:38; (2) Mt 16:24; Mr 8:34; Lu 9:23. – Se Ordforklaring.
Salt: Et mineral man bruger til at konservere og krydre madvarer med. – Se studienote til Mt 5:13.
mister sin kraft: Se studienote til Mt 5:13.
Medieindhold
I det første århundrede var det almindeligt at man lå til bords når man spiste. Man hvilede sin venstre albue på en pude og spiste med højre hånd. Ifølge den græsk-romerske tradition var der i en typisk spisestue tre sofaer rundt om et lavt spisebord. Romerne kaldte denne type spisestue for en triclinium (latinsk for et græsk ord der betyder “et rum med tre sofaer”). Traditionelt kunne der være ni personer omkring bordet, tre på hver sofa, men det blev almindeligt at bruge længere sofaer så der kunne være flere mennesker. Den plads man fik omkring spisebordet, var forbundet med en grad af ære. Den ene sofa var den mindst ærefulde (A), den anden var mere ærefuld (B), og den tredje var den mest ærefulde (C). Der var også forskel på hvilken plads man fik på sofaen. Man blev anset for at være vigtigere end ham der lå til højre for en, og mindre vigtig end ham der lå til venstre for en. Ved et formelt måltid lå værten normalt på den vigtigste plads (1) på den mindst ærefulde sofa. Ærespladsen var den tredje plads på den midterste sofa (2). Det vides ikke i hvor stor udstrækning jøderne tog denne skik til sig, men det ser ud til at Jesus henviste til den da han lærte sine tilhørere om ydmyghed.
Vandet i Det Døde Hav (Salthavet) er ni gange så saltholdigt som vandet i verdenshavene. (1Mo 14:3) Fordampningen af vand fra Det Døde Hav gav israelitterne adgang til en stor forsyning salt, dette salt var dog af dårlig kvalitet fordi det var blandet med andre mineraler. Israelitterne kan også have skaffet sig salt fra fønikierne, som man mener udvandt det ved inddampning af vand fra Middelhavet. Bibelen omtaler salt som noget der giver maden smag. (Job 6:6) Jesus, som var en mester til at bruge illustrationer hentet fra folks hverdag, brugte salt til at illustrere vigtige åndelige sandheder. I Bjergprædikenen sagde Jesus for eksempel til sine disciple: “I er jordens salt”, det vil sige at de havde en bevarende indflydelse på andre, for de kunne hjælpe dem til at undgå åndeligt og moralsk forfald.