lignelse: Eller “illustration”. – Se studienote til Mt 13:3.

ti: Som det fremgår af studienoten til drakmer i dette vers, var en drakme næsten en dagløn. Men mønten, som var blevet væk, kan have været særlig værdifuld fordi den hørte til et sæt på ti mønter, måske et arvestykke eller en del af et smykke. For at finde den var kvinden nødt til at tænde en lampe, for hvis der var et vindue, var det normalt ikke ret stort. Og dengang var det almindeligt at have lergulv i husene, så hun fejede gulvet for lettere at kunne finde den tabte mønt.

drakmer: En drakme var en græsk sølvmønt. Da Jesus var på jorden, vejede en drakme ca. 3,4 g. Dengang regnede grækerne drakmen for at være lig med denaren, mens den romerske regering officielt regnede den for at være tre fjerdedele af en denar. Jøderne betalte en årlig tempelskat på to drakmer (en didrakme). – Se studienote til Mt 17:24; Ordforklaring: “Drakme” og Tillæg B14.

drakme: Se studienote til Lu 15:8; Ordforklaring: “Drakme” og Tillæg B14.

En mand havde to sønner: Nogle aspekter ved lignelsen om den fortabte søn er unikke. Det er en af de længste Jesus har fortalt. Et enestående træk er de familierelationer han beskriver. I andre lignelser henviste Jesus ofte til livløse ting, som for eksempel forskellige slags korn eller jordbund, eller han benyttede det formelle forhold mellem en herre og hans trælle. (Mt 13:18-30; 25:14-30; Lu 19:12-27) I denne lignelse understreger Jesus det nære forhold der er mellem en far og hans sønner. Mange der læser denne fortælling, har måske ikke haft en så venlig og kærlig far. Lignelsen skildrer den dybe medfølelse og kærlighed vores himmelske Far har til sine jordiske børn, både dem der forbliver hos ham, og dem der vender tilbage efter at være kommet bort fra ham.

Den yngste: Ifølge Moseloven fik den førstefødte en dobbelt andel. (5Mo 21:17) Så i denne lignelse må den arv den yngste søn fik, have været halvt så stor som den arv hans ældre bror fik.

brugte: Det græske ord der bruges her, betyder bogstaveligt “at sprede (i forskellige retninger)”. (Lu 1:51; ApG 5:37) I Mt 25:24, 26 er det gengivet “tærsket”. Her er det brugt i betydningen at ødsle, bruge penge på en tåbelig måde.

leve vildt og hæmningsløst: Eller “leve et ødselt (ubekymret; udsvævende) liv”. Et beslægtet græsk ord er brugt med en lignende betydning i Ef 5:18, Tit 1:6 og 1Pe 4:4. Det græske ord kan også indeholde tanken om at sløse med penge på en uansvarlig måde.

vogte svin: Disse dyr var urene ifølge Loven, så det var et nedværdigende og usselt arbejde for en jøde. – 3Mo 11:7, 8.

bælgfrugter: Frugterne, eller bælgene, som kommer fra johannesbrødtræet, er blanke, læderagtige og brunviolette, og de har en buet hornlignende form som svarer til deres græske navn (keration, “lille horn”). Frugterne bruges den dag i dag som foder til heste, kvæg og grise. At den unge mand var villig til at spise det som svinene åd, viser hvor dybt han var sunket. – Se studienote til Lu 15:15.

mod dig: Eller “for (i) dine øjne”. Det græske forholdsord enopion, der bogstaveligt betyder “foran; for øjnene af”, bliver brugt på en lignende måde i 1Sa 20:1 i Septuaginta. I verset spørger David Jonatan: “Hvordan har jeg syndet mod din far?”

daglejere: Da den yngste søn havde besluttet at tage hjem, planlagde han at spørge sin far om han ville tage imod ham, ikke som søn, men som daglejer. En daglejer var ikke en del af husstanden, som trællene var, men en fremmed der blev lejet, ofte for en dag ad gangen. – Mt 20:1, 2, 8.

kyssede ham: Eller “kyssede ham ømt”. Der er almindelig enighed om at det græske ord, der her er gengivet med “kyssede”, er en forstærket form af udsagnsordet fileo, der nogle gange oversættes med “kysse”, (Mt 26:48; Mr 14:44; Lu 22:47) men ofte har det betydningen “holde af” (Joh 5:20; 11:3; 16:27). Ved at tage imod sin angrende søn på denne varme og venlige måde viser faren i lignelsen hvor villig han er til at byde ham velkommen hjem.

kaldt din søn: Nogle håndskrifter tilføjer ordene: “Lad mig arbejde som en af dine daglejere”, men den nuværende ordlyd som står i hovedteksten, findes i flere tidlige, pålidelige håndskrifter. Nogle bibelkommentatorer mener at den ekstra sætning blev tilføjet for at få verset til at stemme overens med Lu 15:19.

kappe ... ring ... sandaler: Denne kappe var ikke bare en almindelig klædedragt, men den bedste – sandsynligvis en rigt broderet klædning som man gav en æret gæst på. At faren sætter en ring på sønnens finger, viser hvor stor velvilje og kærlighed han har til ham, og det var desuden et udtryk for den værdighed, ære og status som sønnen nu fik tilbage. Det var ikke almindeligt at se trælle gå med ring og sandaler. Faren viste altså klart at sønnen nu blev budt velkommen hjem som et fuldgyldigt medlem af familien.

ødslet: Bogst.: “opædt”. Det græske ord bliver her brugt for at give en malende beskrivelse af hvordan den yngste søn ødslede sin fars penge, eller midler, væk.