nogen der får andre til at snuble: Eller “snublesten”. Oprindeligt hentydede det græske ord skandalon muligvis til en fælde. Nogle mener at det var den pind i fælden som man fastgjorde lokkemaden til. Med tiden kom udtrykket til at dække en hvilken som helst forhindring der kunne få en person til at snuble eller falde. I overført betydning henviser det til noget der får en person til at følge en forkert vej, til at snuble eller falde moralsk set eller til at synde. I Lu 17:2 kunne det beslægtede udsagnsord, skandalizo, der er oversat med ‘få til at snuble’, også gengives med “blive en fælde; få til at synde”.

syv gange om dagen: Udtrykket kan have mindet Peter om det svar Jesus havde givet ved en tidligere lejlighed. Peter havde spurgt Jesus hvor mange gange man skal tilgive sin bror. Dengang havde Jesus svaret: “Op til 77 gange.” (Se studienote til Mt 18:22). Ingen af Jesus’ udsagn skulle opfattes bogstaveligt. “Syv gange” indeholder tanken om et ubegrænset antal gange. (Se også udtrykket “syv gange om dagen” i Sl 119:164, som indeholder tanken om at noget bliver gjort gang på gang, konstant, altid). En kristen synder måske syv gange mod sin bror på en enkelt dag og angrer syv gange. Hvis synderen angrer, når han får sin fejl påpeget, skal han tilgives hver gang. Synderen skal under de omstændigheder tilgives i det uendelige uden at der bliver sat en grænse for hvor mange gange det skal gøres. – Lu 17:3.

på størrelse med et sennepsfrø: Eller “lige så lille som et sennepsfrø”. – Se studienote til Lu 13:19.

sorte morbærtræ: Træet omtales kun én gang i Bibelen. Det græske ord der anvendes, blev benyttet om morbærtræet i almindelighed, og sort morbær (Morus nigra) dyrkes meget i Israel. Det er et robust træ som kan blive 6 m højt, og det har store, hjerteformede blade og mørkerøde eller sorte frugter der minder om brombær. Træet er kendt for at have et kæmpe rodnet, og derfor kræver det store anstrengelser at rykke det op med rode.

Tag et forklæde på: Det græske ord perizonnymai, som er gengivet “tag et forklæde på”, betyder bogstaveligt “binde noget om sig”, dvs. at binde et forklæde om sig, eller at samle klæderne, ofte med et bælte så man er klar til en hvilken som helst aktivitet. I denne sammenhæng kan det græske ord også oversættes med “klæd dig på og vær klar til at tjene”. Det græske ord forekommer i Lu 12:35, 37 og Ef 6:14. – Se studienote til Lu 12:35, 37.

fortjener ikke at blive rost: Bogst.: “uduelige; værdiløse”. Tanken i Jesus’ lignelse er ikke at de der er trælle, altså hans disciple, skal betragte sig selv som uduelige og værdiløse. Ifølge sammenhængen er tanken at trællene bør have et beskedent syn på sig selv, som nogle der ikke fortjener særlig anerkendelse eller ros. Nogle bibelkommentatorer mener at udtrykket er en hyperbel der betyder: “Vi er kun trælle der ikke fortjener nogen særlig opmærksomhed.”

Mens han var på vej til Jerusalem, gik han i området mellem Samaria og Galilæa: Målet for rejsen var Jerusalem, men Jesus begav sig først nordpå fra byen Efraim gennem Samaria og Galilæa (sandsynligvis den sydlige del) til Peræa. Det var på den rejse, da Jesus gik ind i en landsby enten i Samaria eller i Galilæa, at 10 spedalske mænd kom ham i møde. (Lu 17:12) Det var sidste gang han var i Galilæa inden sin død. – Joh 11:54; se Tillæg A7.

ti spedalske mænd: Det ser ud til at spedalske på Bibelens tid holdt sammen eller boede sammen i grupper så de kunne hjælpe hinanden. (2Kg 7:3-5) Spedalske skulle ifølge Guds lov bo isoleret. En spedalsk skulle også advare andre om at han nærmede sig ved at råbe: “Uren, uren!” (3Mo 13:45, 46) I overensstemmelse med hvad Loven krævede, blev de spedalske stående et stykke væk fra Jesus. – Se studienote til Mt 8:2 og Ordforklaring: “Spedalskhed”.

Gå hen til præsterne og lad dem undersøge jer: Jesus Kristus, som jo var underlagt Loven mens han var på Jorden, anerkendte at det aronitiske præsteskab stadig fungerede, og han befalede dem han havde helbredt for spedalskhed, at gå hen til præsten. (Mt 8:4; Mr 1:44) Ifølge Moseloven skulle en præst bekræfte at en spedalsk var blevet rask igen. Den tidligere spedalske skulle rejse til templet og bringe et offer, eller en gave, der bestod af to levende rene fugle, cedertræ, skarlagenrødt garn og isop. – 3Mo 14:2-32.

blev de helbredt: Det er kun Lukas der omtaler at ti spedalske blev helbredt af Jesus.

på en iøjnefaldende måde: Det græske udtryk der bruges her, forekommer kun én gang i De Kristne Græske Skrifter og kommer af et udsagnsord der betyder “at betragte nøje; at observere”. Ifølge nogle bibelkommentatorer blev udtrykket brugt i medicinsk litteratur når man skulle beskrive sygdomssymptomer. Som ordet bruges her, indeholder det tilsyneladende tanken om at Guds rige ikke kommer på en måde der er tydelig for alle.

er iblandt jer: Eller “i jeres midte”. Sammenhængen viser at stedordet “jer” sigter til farisæerne, som Jesus talte til. (Lu 17:20; se også Mt 23:13). Jesus var Guds kongelige udsending, den der af Gud var blevet salvet til at være konge. Derfor kunne det siges at Riget var iblandt dem. Han var ikke blot til stede i denne egenskab, men han havde også myndighed til at gøre gerninger der var et udtryk for Guds kongelige magt, og til at gøre nogle klar til at indtage poster i det kommende rige. – Lu 22:29-30.

lynet glimter: Jesus’ nærværelse skulle kunne sammenlignes med lyn i den forstand at alle opmærksomme iagttagere klart ville kunne se vidnesbyrdene om at han var nærværende i Rigets magt.

sådan vil det være på Menneskesønnens dag: Eller muligvis: “sådan vil Menneskesønnen være”. Nogle gamle håndskrifter bruger den kortere version, mens andre gamle håndskrifter bruger denne version i hovedteksten, og det samme gør mange bibeloversættelser.

Noas dage: Ordet “dag(e)” bliver nogle gange brugt i Bibelen om en tidsperiode der falder sammen med en bestemt persons levetid. (Esa 1:1; Jer 1:2, 3; Lu 17:28) Her bliver “Noas dage” sammenlignet med Menneskesønnens dage. I en lignende udtalelse i Mt 24:37 bruges udtrykket “Menneskesønnens nærværelse”. Noas dage endte med at Vandfloden kom, og Jesus’ “dage” eller “nærværelse” vil også få en dramatisk ende. Men Jesus begrænser ikke sammenligningen til blot at gælde dette. Eftersom “Noas dage” strakte sig over en årrække, er der grund til at mene at Menneskesønnens forudsagte “dage [eller “nærværelse”]” også vil strække sig over nogle år og ende med at de der ikke gør noget for at redde livet, bliver udslettet. – Se studienote til Mt 24:3.

arken: Se studienote til Mt 24:38.

Vandfloden: Eller “oversvømmelsen”. Det græske ord kataklysmos betegner en stor oversvømmelse med ødelæggende kraft, og i Bibelen anvendes ordet om Vandfloden på Noas tid. – 1Mo 6:17, Septuaginta; Mt 24:38, 39; 2Pe 2:5.

på taget: Tagene på datidens huse var flade og blev brugt til mange forskellige formål, som for eksempel opbevaring (Jos 2:6), afslapning (2Sa 11:2), et sted at sove (1Sa 9:26) og et sted hvor man fejrede højtider (Ne 8:16-18). Derfor var det påkrævet at man havde et rækværk. (5Mo 22:8) Som regel var der en udendørs trappe eller stige så beboerne kunne forlade taget uden at skulle gå ind i selve huset. Dette hjælper os til at forstå hvordan man kunne følge Jesus’ advarsel og viser hvor presserende situationen ville være.

sit liv: Eller “sin sjæl”. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.

blive taget med: Det græske ord der er oversat med “taget med”, bruges i forskellige sammenhænge, ofte i en positiv betydning. For eksempel er det i Mt 1:20 gengivet “tage ... hjem”, i Mt 17:1 “tog ... med”, og i Joh 14:3: “tage ... med”. I denne sammenhæng henviser det åbenbart til det at have et godt forhold til ‘Herren’ og blive reddet. (Lu 17:37) Det kan også svare til det at Noa blev taget med ind i arken den dag Vandfloden kom, og til at Lot blev taget ved hånden og ført ud af Sodoma. (Lu 17:26-29) At blive efterladt ville så betyde at blive dømt til at miste livet.

Nogle få gamle håndskrifter indeholder her følgende ordlyd: “To mænd skal være ude på marken; den ene skal tages med, og den anden lades tilbage.” Men disse ord forekommer ikke i de tidligste og mest pålidelige håndskrifter og hører tydeligvis ikke med til Lukas’ oprindelige tekst. En lignende ordlyd findes i Mt 24:40 som en del af den inspirerede tekst. Nogle bibelkommentatorer mener at en afskriver indsatte ordene fra Matthæus’ beretning i Lukas’ beretning. – Se Tillæg A3.