Den første dag i ugen: Se studienote til Mt 28:1.

graven: Se studienote til Mt 27:60.

de aromatiske stoffer de havde tilberedt: Se studienote til Mr 16:1.

stenen: Se studienote til Mr 15:46.

af Herren Jesus: Nogle håndskrifter har ikke disse ord med, men denne længere formulering støttes af tidlige og meget pålidelige håndskrifter. – For flere oplysninger om hvordan gamle håndskrifter anvendes til at fastslå ægtheden af den græske tekst, se Tillæg A3.

to mænd i strålende klæder: Dette er en indirekte reference til engle. (Se også Lu 24:23). I ApG 1:10 bliver engle omtalt som “mænd i hvide dragter”.

Han er ikke her, men er blevet oprejst: Nogle håndskrifter har ikke disse ord med, men de støttes af tidlige og meget pålidelige håndskrifter. – Se Tillæg A3.

pælfæstes: Eller “henrettes på en pæl”. – Se studienote til Mt 20:19 og Ordforklaring: “Pæl”; “Torturpæl”.

de ... fortalte det hele til de elleve: De to engle, der i Lu 24:4 bliver omtalt som “mænd i strålende klæder”, kunne have fortalt nyheden om at Jesus var blevet oprejst, til hans mandlige disciple først. Men det var derimod kvinder der fik det privilegium at være de første der hørte om hans opstandelse. (Lu 24:6-9; Joh 20:11-18) Og det var også kvinder der fik den forret at fortælle om opstandelsen “til de elleve og til alle de andre” disciple. Derudover var Maria Magdalene en af de første discipel der så Jesus efter at han var blevet oprejst. – Joh 20:16; se studienote til Mt 28:7.

fra graven: Nogle håndskrifter har ikke disse ord med, men de støttes af tidlige og meget pålidelige håndskrifter.

Maria Magdalene: Se studienote til Lu 8:2.

Johanna: Dette er en kort hunkønsform af det hebraiske navn Jehohanan, der betyder “Jehova har vist godhed; Jehova har været barmhjertig”. Johanna, der var blevet helbredt af Jesus, var gift med Kuza, der havde en betroet stilling hos Herodes Antipas. Hun nævnes kun to gange i De Kristne Græske Skrifter og kun i Lukasevangeliet. – Lu 8:2, 3.

... hvad der var sket: Nogle håndskrifter har ikke dette vers med, men verset støttes af tidlige og meget pålidelige håndskrifter. – Se Tillæg A3.

lidt over 11 kilometer: Bogst.: “60 stadier”. En romersk stadie svarede til 185 m. Se Ordforklaring: “Mil” og Tillæg B14.

forklarede: Det græske ord diermeneuo kan bruges i betydningen “at oversætte fra et sprog til et andet”. (1Kt 12:30) Men det betyder også “at klargøre betydningen; at forklare fuldt ud”. I dette vers er der tale om at Jesus forklarede hvad profetierne betød.

Brændte: Udtrykket kommer af et græsk ord der her er brugt i overført betydning til at beskrive stærke følelser, såsom lykke og glæde, og det indeholder tanken om stor interesse og begejstring. Her beskriver det hvordan de to disciple reagerede da Jesus tydeligt forklarede de inspirerede Hebraiske Skrifter for dem.

i os: Nogle tidlige håndskrifter har ikke disse ord med, men de findes i andre tidlige, pålidelige håndskrifter. – Se Tillæg A3.

tydeligt forklarede Skrifterne: Det græske udsagnsord der her er oversat med “tydeligt forklarede”, betyder bogstaveligt “at åbne helt” (dianoigo), og det forekommer tre gange i dette kapitel. Første gang det bruges, er i Lu 24:31, hvor det beskriver at de to disciples “øjne” blev “helt åbnet” så de forstod at det var Jesus de talte med. Anden gang er her i Lu 24:32, hvor ordet anvendes i betydningen “tydeligt forklarede”. Og tredje gang, i Lu 24:45, bruges dette græske ord til at beskrive at Jesus “åbnede” disciplenes sind så de kunne forstå de inspirerede Hebraiske Skrifter. – Se også ApG 7:56, “åbne”; 16:14, “åbnede ... helt” og 17:3, “forklarede [bogst.: “åbnede helt”]”, hvor det samme græske ord bliver anvendt.

og han sagde til dem: “Fred være med jer.”: Nogle håndskrifter har ikke disse ord med, men de støttes af tidlige og meget pålidelige håndskrifter.

en ånd: Det græske ord pneuma kan sigte til usynlige åndeskabninger, men her bruges udtrykket åbenbart om et syn eller et overnaturligt fænomen. Jesus viste disciplene sine hænder og fødder og sagde til dem: “Rør ved mig og se, for en ånd har ikke kød og knogler, som I kan se at jeg har.” (Lu 24:39) Det gjorde han for at bevise at han havde iført sig en menneskekrop ligesom engle i fortiden, så disciplene kunne se ham. – 1Mo 18:1-8; 19:1-3.

mine hænder og fødder: Når romerne henrettede nogen på en pæl, ligesom i Jesus’ tilfælde, var det normalt at de naglede hænderne (og sandsynligvis også fødderne) fast. (Sl 22:16; Joh 20:25, 27; Kol 2:14) Nogle bibelforskere mener at en eller flere nagler blev slået gennem Jesus’ fødder så de blev fastgjort direkte til pælen eller til en lille plade på pælen.

... og fødder: Nogle håndskrifter har ikke dette vers med, men verset støttes af tidlige og meget pålidelige håndskrifter. – Se Tillæg A3

fisk: Nogle senere håndskrifter tilføjer ordene “og en bikage”, men tidlige, pålidelige håndskrifter har ikke disse ord med.

i Moses’ Lov og i Profeterne og Salmerne: Det ser ud til at Jesus her grupperede hele samlingen af de inspirerede Hebraiske Skrifter på den måde som jøderne var vant til. ‘Loven’ (hebraisk: Torah) er en betegnelse for de fem Mosebøger. “Profeterne” (hebraisk: Neviim) henviser til de profetiske bøger i De Hebraiske Skrifter, deriblandt de såkaldte Tidligere Profeter (fra Josvas Bog til Kongebøgerne). “Salmerne” sigter til den tredje sektion, der indeholder resten af bøgerne i De Hebraiske Skrifter, og som også kaldes Skrifterne, eller Kethuvim på hebraisk. Betegnelsen “Salmerne” bruges fordi det var den første bog i den tredje sektion. Udtrykket “Tanakh” er det jødiske navn for De Hebraiske Skrifter, og det er dannet af de første bogstaver i hver af de tre sektioners navne (TaNaKh). Det at Jesus bruger de tre udtryk, fortæller at De Hebraiske Skrifters kanon var blevet fastlagt da han var på jorden, og at han anerkendte den.

I skal være vidner: Dette er et af de første tilfælde hvor Jesus siger til sine disciple at de “skal være vidner” om hans liv og tjeneste, hvilket også indbefattede hans død og opstandelse. (Se også Joh 15:27). Som trofaste jøder var Jesus’ første disciple allerede vidner for Jehova, og de vidnede om at han er den eneste sande Gud. (Esa 43:10-12; 44:8) Omkring 40 dage efter de begivenheder der er omtalt her, gentager Jesus at deres nye opgave er at være hans vidner og uddyber hvad opgaven går ud på. – Se studienote til ApG 1:8.

det min Far har lovet: Dvs. den hellige ånd der var blevet givet løfte om i Joe 2:28, 29 og Joh 14:16, 17, 26. Denne aktive kraft ville sætte Jesus’ disciple i stand til at være vidner i hele verden. – ApG 1:4, 5, 8; 2:33.

byen: Dvs. Jerusalem.

Så: ApG 1:3-9 viser at Jesus steg til himlen 40 dage efter sin opstandelse. Så der er et tidsrum mellem de begivenheder der udspillede sig den dag Jesus blev oprejst (16. nisan), som vi læser om i Lu 24:1-49, og det der foregik den dag han steg til himlen (25. ijjar), som beskrives fra dette vers og resten af kapitlet. – Se Tillæg A7.

Betania: Se studienote til Mt 21:17.

og blev taget op til himlen: Nogle håndskrifter har ikke disse ord med, men de støttes af tidlige og meget pålidelige håndskrifter. Dertil kommer at Lukas i ApG 1:1, 2 skrev at han i sin “første beretning”, nemlig sit evangelium, havde omtalt det Jesus udrettede i sin tid som menneske og i løbet af sin tjeneste “indtil den dag han blev taget op”. Det er derfor meget naturligt at Lukas i sin inspirerede beretning inkluderede disse ord om at Jesus blev taget op til himlen.

bøjede sig respektfuldt for ham: Eller “kastede sig ned for ham; hyldede ham; ærede ham”. Når det græske udsagnsord proskyneo bruges om tilbedelse af en gud eller en guddom, gengives det med “at tilbede”. (Mt 4:10; Lu 4:8) Men i denne sammenhæng var det et udtryk for at disciplene viste Jesus, der var opstået fra de døde, stor respekt fordi han repræsenterede Gud. De hyldede ham, ikke som Gud eller en guddom, men som “Guds Søn”, den forudsagte ‘Menneskesøn’, Messias, der havde fået sin myndighed fra Gud. (Lu 1:35; Mt 16:13-16; Joh 9:35-38) Det svarer til det som folk der er nævnt i De Hebraiske Skrifter, gjorde når de respektfuldt bøjede sig for profeter, konger og andre der repræsenterede Gud. (1Sa 25:23, 24; 2Sa 14:4; 1Kg 1:16; 2Kg 4:36, 37) I mange tilfælde bøjede folk sig for Jesus fordi de var taknemmelige for at Gud havde åbenbaret noget for dem, eller som en anerkendelse af at Gud havde vist dem godhed, ligesom i førkristen tid. – Mt 14:32, 33; 28:5-10, 16-18; Joh 9:35, 38; se også studienoter til Mt 2:2; 8:2; 14:33; 15:25.

bøjede sig respektfuldt for ham og: Nogle håndskrifter har ikke disse ord med, men de støttes af tidlige og meget pålidelige håndskrifter. – Se Tillæg A3

var hver dag i templet: Efter at Jesus var blevet henrettet, mødtes disciplene bag låste døre af frygt for deres fjender. (Joh 20:19, 26) Men disciplene blev styrket af den større forståelse Jesus gav dem (ApG 1:3), og også af at de med egne øjne så ham stige til himlen 40 dage efter hans opstandelse. De trådte modigt frem i al offentlighed og priste Gud. Lukas fortsætter den beretning han tog fat på i sit evangelium, ved at skrive Apostlenes Gerninger, og her dokumenterer han disciplenes flittige tjeneste. – Se studienote til ApG 1:1.