Ifølge Lukas 5:1-39
Studienoter
Genesaret Sø: Et andet navn for Galilæas Sø, en ferskvandssø i det nordlige Israel. (Mt 4:18) Den er også blevet kaldt Kinneretsøen (4Mo 34:11) og Tiberias Sø. (Se studienote til Joh 6:1). Den ligger omkring 210 m under havets overflade. Den er 21 km lang fra N til S og 12 km bred fra Ø til V, og den er ca. 48 m dyb på det dybeste sted. Genesaret er navnet på en lille slette ved den nordvestlige bred af søen. Nogle forskere mener at Genesaret kan være den græske form af det oprindelige hebraiske navn Kinneret. – Se studienote til Mt 14:34 og Tillæg A7, Kort 3B, “Begivenheder ved Galilæas Sø”.
undervise de mange mennesker fra båden: Se studienote til Mt 13:2.
fangede: Bogst.: “indesluttede”, som i et net.
En mand der var hårdt angrebet af spedalskhed: Den form for spedalskhed der er omtalt i Bibelen, var en alvorlig hudsygdom, men der er ikke kun tale om den sygdom der er kendt under dette navn i dag. Enhver der fik diagnosen spedalskhed, blev isoleret fra resten af samfundet indtil vedkommende var rask igen. (3Mo 13:2, fdn., 45, 46; se Ordforklaring: “Spedalskhed”). Da evangelieskribenterne Matthæus og Markus beskrev den samme hændelse, omtalte de blot manden som “spedalsk”. (Mt 8:2; Mr 1:40) Men lægen Lukas var klar over at sygdommen har flere stadier. (Kol 4:14) I dette tilfælde skriver Lukas at manden var “hårdt angrebet af spedalskhed”, åbenbart for at vise hvor fremskreden sygdommen var. – Se studienote til Lu 4:38, hvor Lukas beskriver graden af en anden sygdom.
rørte ved ham: Se studienote til Mt 8:3.
Det vil jeg: Se studienote til Mt 8:3.
lad præsten undersøge dig: Se studienote til Mr 1:44.
gik han ofte ud til øde steder for at bede: Dette er et af flere tilfælde hvor det kun er Lukas der nævner at Jesus brugte tid på bøn. (Se studienoter til Lu 3:21; 9:28). Den form de græske udsagnsord står i her i verset, indeholder tanken om at Jesus regelmæssigt bad til Gud. Det græske ord der er gengivet med “øde steder” (eremos), betegner ofte en ørken eller en ødemark, men generelt kan det også betyde et sted der er øde eller forladt. (Mt 14:13; Mr 1:45; 6:31; Lu 4:42; 8:29) Jesus var ikke en der isolerede sig, han kunne godt lide at være sammen med andre. (Mt 9:35, 36; Lu 8:1; 19:7-10; Joh 11:5) Alligevel satte han tid af til at være alene fordi han elskede at være i selskab med sin Far mere end alt andet. Han ville være alene sammen med Jehova så han frit kunne tale til ham i bøn. – Mt 14:23; Mr 1:35.
Jehovas kraft: Selvom der i eksisterende græske håndskrifter her anvendes ordet Kyrios (Herre), er der gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. Sammenhængen viser tydeligt at Kyrios henviser til Gud, og det græske ord dynamis, som kan oversættes med “kraft” eller “styrke”, forekommer i Septuaginta der hvor der i den hebraiske tekst henvises til Jehovas kraft, eller styrke, og tetragrammet anvendes i den forbindelse. – Sl 21:1, 13; 93:1; 118:15; se Tillæg C3 introduktion; Lu 5:17.
gennem tegltaget: Beretningen om Jesus der helbreder en lam mand, findes i Matthæus- (9:1-8), Markus- (2:1-12) og Lukasevangeliet. De tre beretninger supplerer hinanden. Matthæus nævner ikke noget om at manden blev sænket ned gennem taget, men Markus forklarer at mandens venner fjernede taget og lavede en åbning som de kunne fire manden på båren ned igennem. Lukas fortæller at manden blev firet ned “gennem tegltaget”. (Se studienote til Mr 2:4). Det græske ord der er oversat med “tegl” (keramos), kan betyde “ler”, det materiale som man lavede teglsten af, men her forekommer flertalsformen af det græske ord og ser ud til at henvise til tagsten. Der er vidnesbyrd om at man havde tegltage i det gamle Israel. Selvom det ikke er muligt at fastslå præcis hvilket slags tag der beskrives i Markus’ og Lukas’ beretninger, kan de enkelte teglsten have været placeret på eller i et jordlag på taget. Uanset hvordan det forholdt sig, viser beretningen tydeligt at den lamme mands venner gjorde en stor indsats for at få ham hen til Jesus. At de gjorde sig disse anstrengelser, var uden tvivl med til at vise hvor stærk deres tro var, for alle tre beretninger nævner at Jesus “så deres tro”. – Lu 5:20.
så deres tro: Se studienote til Mt 9:2.
Menneskesønnen: Se studienote til Mt 8:20.
at tilgive synder ...: Se studienote til Mt 9:6.
Levi: I parallelberetningen i Mt 9:9 bliver denne discipel omtalt som Matthæus. Når Markus og Lukas refererer til ham som en tidligere skatteopkræver, bruger de navnet Levi (Mr 2:14), men de bruger navnet Matthæus når de nævner ham som en af apostlene (Mr 3:18; Lu 6:15; ApG 1:13). Man kan ikke ud fra Bibelen se om Levi i forvejen havde navnet Matthæus før han blev en af Jesus’ disciple. – Se studienote til Mr 2:14.
skattekontoret: Se studienote til Mr 2:14.
Følg mig: Se studienote til Mr 2:14.
skatteopkrævere: Se studienote til Mt 5:46.
spiste: Se studienote til Mr 2:15.
faster: Se studienote til Mt 6:16.
brudgommens venner: Se studienote til Mt 9:15.
vin på ... skindsække: Se studienote til Mt 9:17.
god: Eller muligvis: “bedre”, ifølge nogle håndskrifter.
Medieindhold
En tørke i 1985/1986 fik vandstanden i Galilæas Sø til at falde, og resterne af en omkring 2.000 år gammel båd kom til syne i mudderet. Det der er tilbage af båden, er 8,2 m langt, 2,3 m bredt og 1,3 m på det højeste sted. Ifølge arkæologer er båden blevet bygget på et tidspunkt mellem det første århundrede f.v.t. og det første århundrede e.v.t. Animationen viser hvordan båden måske har set ud da den sejlede på søen for ca. 2.000 år siden. I dag er båden udstillet på et museum i Israel.
Bibelen nævner fisk, fiskeri og fiskere en række gange i forbindelse med Galilæas Sø. Der lever ca. 18 fiskearter i Galilæas Sø. Fiskere har kun været interesseret i ti af dem. De ti fiskearter kan deles op i tre grupper af kommerciel betydning. Den første gruppe er biny, også kendt som barben (billedet viser Barbus longiceps) (1). De tre arter inden for denne gruppe har skægtråde omkring munden, deraf det semitiske navn biny, der betyder “hår”. Barben lever af bløddyr, snegle og småfisk. Den langhovedede barbe kan blive 75 cm lang og veje 7 kg. Den anden gruppe kaldes musht (billedet viser Tilapia galilea) (2), der på arabisk betyder “kam”, og som sigter til den kamlignende rygfinne der karakteriserer de fem fiskearter i denne gruppe. En type musht kan blive en halv meter lang og veje et par kilo. Den tredje gruppe er sardinen (billedet viser Acanthobrama terrae sanctae) (3), som ligner en lille sild. Lige fra gammel tid har man konserveret denne sardin ved at marinere den.
Denne tegning er baseret på resterne af en fiskerbåd fra det første århundrede som blev fundet i mudderet ved bredden af Galilæas Sø, samt på en mosaik der blev fundet i et hus fra det første århundrede i kystbyen Migdal. Denne type båd har måske haft mast og sejl og et mandskab på fem personer – fire roere og en rorsmand der stod på det lille dæk ved agterstavnen. Båden var ca. 8 m lang, 2,5 m bred og 1,25 m dyb. Man mener at der kunne være 13 personer eller flere ombord.