Ifølge Lukas 6:1-49

6  På en sabbat kom han gående gennem nogle kornmarker, og hans disciple plukkede aks,+ gned dem mellem hænderne og spiste kernerne.+ 2  Nogle af farisæerne sagde: “Hvorfor gør I noget der er forbudt på sabbatten?”+ 3  Men Jesus svarede dem: “Har I aldrig læst hvad David gjorde dengang han og de mænd der var med ham, blev sultne?+ 4  Han gik ind i Guds hus, fik de hellige brød, spiste og gav nogle til sine mænd, selvom det kun er præsterne der har lov til at spise dem.”+ 5  Så sagde han til dem: “Menneskesønnen er Herre over sabbatten.”+ 6  På en anden sabbat+ gik han ind i synagogen og begyndte at undervise. Og dér var der en mand hvis højre hånd var lam.*+ 7  De skriftlærde og farisæerne holdt nu skarpt øje med Jesus for at se om han ville helbrede på sabbatten, så de kunne finde noget at anklage ham for.+ 8  Han var klar over hvad de tænkte,+ så han sagde til manden med den lamme* hånd: “Rejs dig og stil dig her i midten.” Og han rejste sig og stillede sig der. 9  Så sagde Jesus til dem: “Jeg spørger jer: Er det tilladt at gøre noget godt eller noget ondt på sabbatten, at redde et liv eller at ødelægge det?”+ 10  Efter at have set rundt på dem alle sagde han til manden: “Ræk din hånd frem.” Det gjorde han, og hånden blev rask. 11  Men de blev rasende og begyndte at tale om hvad de skulle gøre ved Jesus. 12  En af de dage gik han op på bjerget for at bede,+ og hele natten bad han til Gud.+ 13  Og da det blev dag, kaldte han sine disciple til sig, og blandt dem udvalgte han 12, som han kaldte apostle:+ 14  Simon, som han også kaldte Peter, hans bror Andreas, Jakob, Johannes, Filip,+ Bartholomæus, 15  Matthæus, Thomas,+ Alfæus’ søn Jakob, Simon der kaldes “den ivrige”, 16  Jakobs søn Judas og Judas Iskariot, der blev forræder. 17  Og han kom ned sammen med dem og stillede sig på et jævnt sted. En stor skare af hans disciple og en masse mennesker fra hele Judæa og Jerusalem og kystegnen ved Tyrus og Sidon var kommet for at høre ham og for at blive helbredt for deres sygdomme.+ 18  Selv de der var plaget af urene ånder, blev helbredt. 19  Og alle de mange mennesker forsøgte at røre ved ham,+ for der udgik en kraft fra ham+ som helbredte dem alle. 20  Og han så på sine disciple og sagde: “Lykkelige er I som er fattige,+ for Guds rige er jeres.+ 21  Lykkelige er I som sulter nu, for I vil blive mætte.*+ Lykkelige er I som græder nu, for I skal le.+ 22  Lykkelige er I når mennesker hader jer,+ og når de udelukker jer,+ skælder jer ud* og stempler jer som onde* på grund af Menneskesønnen.+ 23  I skal juble på den dag og springe af glæde, for jeres belønning er stor i himlen, for det var sådan deres forfædre plejede at behandle profeterne.+ 24  Men ve jer som er rige,+ for I har fået hele jeres trøst.+ 25  Ve jer som er mætte nu, for I skal sulte. Ve jer som ler nu, for I skal sørge og græde.+ 26  Ve jer når alle mennesker taler godt om jer,+ for sådan behandlede deres forfædre de falske profeter. 27  Men jeg siger til jer som hører efter: Bliv ved med at elske jeres fjender, at gøre godt mod dem der hader jer,+ 28  at velsigne dem der forbander jer, og at bede for dem der fornærmer jer.+ 29  Den der slår dig på den ene kind, ham skal du også vende den anden kind til. Og den der tager din yderklædning, ham skal du også lade tage din underklædning.+ 30  Giv til enhver som beder dig,+ og når nogen tager dine ting, så kræv dem ikke tilbage. 31  Og sådan som I ønsker at andre skal gøre mod jer, sådan skal I gøre* mod dem.+ 32  Hvis I elsker dem der elsker jer, hvilken ros kan I så forvente for det? Selv synderne elsker jo de mennesker der elsker dem.+ 33  Og hvis I gør godt mod dem der gør godt mod jer, hvilken ros kan I så forvente for det? Selv synderne gør det samme. 34  Og hvis I låner ud til dem som I regner med betaler tilbage, hvilken ros kan I så forvente for det?+ Selv syndere låner ud til syndere for at få lige så meget igen. 35  I skal tværtimod blive ved med at elske jeres fjender og at gøre godt og at låne ud uden at håbe at få noget igen,+ så vil jeres belønning blive stor, og I vil være Den Højestes sønner, for han er god mod de utaknemmelige og onde.+ 36  Bliv ved med at være barmhjertige, ligesom jeres Far er barmhjertig.+ 37  Og hold op med at dømme, så vil I ikke selv blive dømt,+ og hold op med at fordømme, så vil I ikke selv blive fordømt. Bliv ved med at tilgive,* så vil I selv blive tilgivet.*+ 38  Gør jer det til en vane at give,+ så vil man give til jer.+ Man vil tømme et godt, presset og rystet mål med top på ud i jeres favn. For sådan som I udmåler til andre, vil man udmåle til jer.” 39  Han fortalte dem også nogle illustrationer: “Kan en blind lede en blind? Vil de ikke begge falde i et hul?*+ 40  En elev* står ikke over sin lærer, men enhver som er fuldt ud oplært, vil være som sin lærer. 41  Hvorfor ser du så splinten i din brors øje, men opdager ikke bjælken i dit eget øje?+ 42  Hvordan kan du sige til din bror: ‘Bror, lad mig fjerne den splint der er i dit øje’ når du ikke ser bjælken i dit eget øje? Hykler! Fjern først bjælken fra dit eget øje, så vil du kunne se klart nok til at fjerne den splint der er i din brors øje.+ 43  Intet godt træ bærer rådden frugt, og intet råddent træ bærer god frugt.+ 44  Ethvert træ kan nemlig kendes på sin frugt.+ For eksempel plukker man ikke figner af tjørn, og man høster heller ikke druer af en tornebusk. 45  Et godt menneske tager noget godt frem fra sit hjerte, men et ondt menneske tager noget ondt frem fra sit hjerte, for hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med.+ 46  Hvorfor kalder I mig ‘Herre! Herre!’ når I ikke gør hvad jeg siger?+ 47  Enhver der kommer til mig og hører mine ord og handler efter dem, er som ham jeg nu vil fortælle jer om:+ 48  Han er som en mand der ville bygge et hus. Han gravede dybt ned og lagde fundamentet på klippen. Så blev der oversvømmelse, og floden væltede ind mod huset, men den kunne ikke rokke det, for det var bygget godt.+ 49  Enhver der hører og ikke handler efter det,+ er derimod som en mand der byggede et hus på den bare jord uden fundament. Floden væltede ind mod det, og det styrtede straks sammen og blev fuldstændigt ødelagt.”

Fodnoter

^ Eller “vissen”.
^ Eller “visne”.
^ Eller “blive stillet tilfreds”.
^ Eller “fornærmer jer”.
^ Eller “afviser jeres navn som ondt”.
^ Eller “blive ved med at gøre”.
^ Eller “frikende”.
^ Eller “frikendt”.
^ Eller “en grøft”.
^ Eller “discipel”.

Studienoter

sabbat: Se Ordforklaring.

gennem nogle kornmarker: Se studienote til Mt 12:1.

noget der er forbudt: Se studienote til Mt 12:2.

Guds hus: Se studienote til Mr 2:26.

de hellige brød: Se studienote til Mt 12:4.

Herre over sabbatten: Se studienote til Mt 12:8.

hvis højre hånd var lam: Tre af evangelieskribenterne omtaler at Jesus helbredte denne mand på en sabbat, men det er kun Lukas der nævner den detalje at det var mandens højre hånd der var lam, eller vissen. (Mt 12:10; Mr 3:1) Lukas medtager ofte lægelige detaljer som Matthæus og Markus ikke har med i deres beretninger. Noget lignende gør sig gældende når man sammenligner Mt 26:51 og Mr 14:47 med Lu 22:50, 51. – Se “Introduktion til Lukas”.

var klar over hvad de tænkte: Lukas fortæller at Jesus vidste hvad de skriftlærde og farisæerne tænkte, men Matthæus og Markus har ikke denne detalje med i deres beretninger. – Se også parallelberetningerne i Mt 12:10-13; Mr 3:1-3.

et liv: Eller “en sjæl”. – Se Ordforklaring: “Sjæl”.

den ivrige: Et tilnavn der adskiller apostlen Simon fra apostlen Simon Peter. (Lu 6:14) Det græske ord der er anvendt her og i ApG 1:13, zelotes, betyder “zelot; ivrig”. I parallelberetningerne i Mt 10:4 og Mr 3:18 anvendes tilnavnet “kananæeren”, et udtryk der menes at komme af hebraisk eller aramæisk, og som også betyder “zelot; ivrig”. Selvom det er muligt at Simon engang tilhørte zeloterne, en jødisk politisk gruppe der modarbejdede romerne, kan han også have fået dette tilnavn på grund af sin iver og entusiasme.

der blev forræder: Denne sætning er interessant fordi den indikerer at der skete en forandring med Judas. Han var ikke en forræder da han blev en discipel, og han var heller ikke en forræder da Jesus udvalgte ham som apostel. Det var ikke forudbestemt at han skulle være en forræder. Men han misbrugte sin frie vilje og “blev forræder” på et tidspunkt efter sin udnævnelse. Fra det øjeblik han begyndte at forandre sig, bemærkede Jesus det, som det fremgår af Joh 6:64.

stillede sig på et jævnt sted: Som man kan se ud af sammenhængen, kom Jesus ned fra bjerget efter at have tilbragt hele natten i bøn inden han udvalgte sine 12 apostle. (Lu 6:12, 13) Så fandt han et jævnt sted på bjergskråningen, måske i nærheden af Kapernaum, der var udgangspunktet for hans tjeneste. En stor mængde mennesker samlede sig om Jesus, og han helbredte dem alle. Ifølge parallelberetningen i Mt 5:1, 2 “gik han op på bjerget” og begyndte at undervise. Dette udtryk kan referere til et lille plateau der lå højere end det jævne sted på bjergsiden. Når man sammenholder beretningerne i Matthæus og Lukas, beskriver de åbenbart at Jesus stoppede op på et jævnt sted mens han var på vej ned ad bjerget, fandt en lille forhøjning på bjergsiden og begyndte at tale. Eller Mt 5:1 kan være et sammendrag der ikke indeholder de detaljer som Lukas har med i sin beretning.

sine disciple: Det græske ord for “discipel”, mathetes, hentyder til en der modtager undervisning og har en personlig tilknytning til læreren, en tilknytning der former disciplens liv. Mange mennesker var samlet for at lytte til Jesus, men det ser ud til at han især henvendte sig til sine disciple, der sad tættest på ham. – Mt 5:1, 2; 7:28, 29.

og sagde: Bjergprædikenen findes både i Matthæus- (kapitel 5-7) og Lukasevangeliet (6:20-49). Lukas nedskrev en forkortet version af denne tale, men Matthæus’ beretning er ca. fire gange så lang og indeholder næsten alle de vers der forekommer i Lukas’ gengivelse af den. De to beretninger begynder og slutter ens, der er mange udtryk der går igen, indholdet i dem er ofte helt identisk, og emnerne forekommer i samme rækkefølge. De steder hvor de to beretninger er parallelle, er der dog ofte store forskelle i ordlyden. Men alligevel stemmer beretningerne overens. Det er værd at lægge mærke til at flere store afsnit fra Bjergprædikenen som ikke er taget med i Lukas’ beretning, bliver gentaget af Jesus ved andre lejligheder. I Bjergprædikenen talte Jesus for eksempel om bøn (Mt 6:9-13) og om at have det rigtige syn på det materielle (Mt 6:25-34). Det ser ud til at han omkring halvandet år senere gentog disse tanker, og Lukas skrev dem derefter ned. (Lu 11:2-4; 12:22-31) Det kan også være at Lukas, som generelt skrev til kristne med mange forskellige baggrunde, har udeladt dele af talen der især henvendte sig til jøder. – Mt 5:17-27; 6:1-18.

Lykkelige: Se studienoter til Mt 5:3; Ro 4:7.

I som er fattige: Det græske ord der er oversat med “fattige”, beskriver “en der er nødlidende; en tigger”. Lukas’ version af Jesus’ første udsagn om hvem der er lykkelige, adskiller sig lidt fra den version af Bjergprædikenen der begynder i Mt 5:3. Matthæus anvender også det græske ord for “fattige”, men kombinerer det med ordet for “ånd”, så det samlede udtryk kan gengives med “fattige (tiggere) med hensyn til ånden”. (Se studienoter til Mt 5:3; Lu 16:20). Denne sætning indeholder tanken om at man er meget bevidst om at man er åndeligt fattig og afhængig af Gud. Lukas’ beretning henviser generelt til dem der er fattige, og det harmonerer med Matthæus’ beretning idet de der er fattige og undertrykte, ofte er mere tilbøjelige til at anerkende deres åndelige behov og mere opmærksomme på at de er afhængige af Gud. Jesus sagde faktisk at en vigtig grund til at han kom som Messias, var at han skulle “fortælle gode nyheder til fattige”. (Lu 4:18) De der fulgte Jesus og fik håb om at få del i velsignelserne under Guds rige, var hovedsageligt nogle der hørte til de fattige eller det jævne folk. (1Kt 1:26-29; Jak 2:5) Men af Matthæus’ beretning fremgår det klart at det at være fattig ikke i sig selv betyder at man har Guds godkendelse. De indledende udtalelser i de to versioner af Bjergprædikenen supplerer altså hinanden.

har fået hele jeres trøst: Det græske ord apecho, der betyder “at få fuldt ud”, forekom ofte på forretningsdokumenter og betød at man havde “modtaget det fulde beløb”. Jesus’ udtale ve jer hentyder til den smerte, sorg og de negative konsekvenser som kunne ramme de rige. Det var ikke blot fordi de levede et komfortabelt, eller behageligt, liv. Det han sagde, var snarere en advarsel om at de der lægger stor vægt på materiel rigdom, kan komme til at forsømme tjenesten for Gud og gå glip af sand lykke. Sådanne mennesker havde “modtaget det fulde beløb”, fået hele deres trøst. Gud ville ikke give dem mere. – Se studienote til Mt 6:2.

Bliv ved med at elske jeres fjender: Se studienote til Mt 5:44.

låner ud: Dvs. låner ud uden renter. Loven forbød at israelitter krævede renter af fattige landsmænd (2Mo 22:25), og den opfordrede dem til gavmildt at låne ud til dem der var fattige. – 5Mo 15:7, 8; Mt 25:27.

Bliv ved med at tilgive, så vil I selv blive tilgivet: Eller “Bliv ved med at frikende, så vil I selv blive frikendt”. Det græske ord der er gengivet med “at tilgive”, betyder bogstaveligt “at slippe fri; at sende væk; at frigive (for eksempel en fange der bliver løsladt)”. Når det i denne sammenhæng anvendes som en kontrast til at dømme og fordømme, indeholder det tanken om at frikende og tilgive, selv i de tilfælde hvor det kunne synes retfærdigt at udmåle en straf.

Gør jer det til en vane at give: Eller “Bliv ved med at give”. Den form det græske udsagnsord der er gengivet med “at give”, står i her, angiver en fortsat handling.

jeres favn: Det græske ord betyder bogstaveligt “jeres bryst”, men sammenhængen viser at der her må være tale om den brystfold der var over bæltet på en løstsiddende yderklædning. Udtrykket ‘at tømme ud i nogens favn’ kan henvise til det nogle sælgere gjorde når de fyldte køberens brystfold op med de varer vedkommende havde købt.

illustrationer: Eller “lignelser”. – Se studienote til Mt 13:3.

splinten ... bjælken: Se studienote til Mt 7:3.

Hykler!: Det græske ord hypokrites blev oprindeligt brugt om græske (og senere romerske) skuespillere der bar store masker der var designet til at skjule skuespillernes sande identitet og forstærke deres stemmer. Ordet blev efterhånden brugt som en metafor om en der skjuler sine sande intentioner eller sit sande jeg ved at udgive sig for at være noget andet end han er. I Mt 6:5, 16 omtaler Jesus de jødiske religiøse ledere som ‘hyklere’. Her (Lu 6:42) anvender han udtrykket om enhver discipel der fokuserer på andres fejl og ignorerer sine egne.

oversvømmelse: Vinterstorme der opstår pludseligt, er ikke et ukendt fænomen i Israel, især i tebet måned, dvs. december/januar. De medfører stærk vind, voldsom regn og ødelæggende oversvømmelser. – Se Tillæg B15.

Medieindhold

Den nordlige bred af Galilæas Sø, mod nordvest
Den nordlige bred af Galilæas Sø, mod nordvest

1. Genesaretsletten. Et frugtbart trekantet stykke land der var ca. 5 km langt og 2,5 km bredt. Det var langs bredden i dette område at Jesus inviterede Peter, Andreas, Jakob og Johannes til at følge ham. – Mt 4:18-22.

2. Ifølge overleveringen var det her Jesus holdt Bjergprædikenen. – Mt 5:1; Lu 6:17, 20.

3. Kapernaum. Jesus bosatte sig i denne by, og det var i eller i nærheden af Kapernaum at Jesus mødte Matthæus. – Mt 4:13; 9:1, 9.

Brystfolden på en klædning
Brystfolden på en klædning

Yderklædningen som en israelit havde på, var vid over brystet. Klædningen er måske blevet båret på en sådan måde at der hang en fold af stof over bæltet. Denne fold kunne blive brugt som en stor lomme hvori man kunne bære korn, penge eller andre ting, og man kunne endda bære et spædbarn eller et lille lam i den. (2Mo 4:6, 7; 4Mo 11:12; 2Kg 4:39; Job 31:33; Esa 40:11) Det græske ord der er oversat med “jeres favn” i Lu 6:38, betyder bogstaveligt “jeres bryst”, men i denne kontekst menes der folden på yderklædningen. Udtrykket ‘tømme ud i jeres favn’ henviser måske til en praksis nogle købmænd havde med at fylde folden på en persons yderklædning med de varer han havde købt.

Figentræ, vinstok og tornebusk
Figentræ, vinstok og tornebusk

Jesus valgte uden tvivl omhyggeligt hvilke planter han brugte i sine illustrationer. For eksempel nævnes figentræer (1) og vinstokke (2) sammen mange steder i Bibelen, og Jesus’ ord i Lu 13:6 viser at figentræer ofte blev plantet i vingårde. (2Kg 18:31; Joe 2:22) Udtrykket ‘at sidde under sin egen vinstok og sit eget figentræ’ symboliserer fred, velstand og tryghed. (1Kg 4:25; Mik 4:4; Zak 3:10) I modsætning til det nævnes torne og tidsler i forbindelse med at Jehova forbandede jorden efter at Adam havde syndet. (1Mo 3:17, 18) Man ved ikke med sikkerhed hvilken type tornebusk Jesus henviste til i Mt 7:16, men den der er vist her (Centaurea iberica) (3), en slags tidsel, vokser vildt i Israel.

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF BIBELEN (STUDIEUDGAVE)
Lukas 6
Dansk
Læs Bibelen online
https://cms-imgp.jw-cdn.org/img/p/1001070103/univ/art/1001070103_univ_sqr_xl.jpg
nwtsty