Dette er det korteste af evangelierne. Der er flugt over beretningen. Det græske ord euthys, som kan oversættes med “med det samme; så snart; netop på det tidspunkt; hurtigt”, forekommer over 40 gange. Det tager kun en eller to timer at læse Markusevangeliet igennem, og læseren får serveret en dynamisk fortælling om Jesus’ liv og tjeneste.

Ifølge overleveringen er det apostlen Peter der er kilden til de mange øjenvidneberetninger som Markus nedskrev. (13:3) Den antagelse er i harmoni med det faktum at Markus tilbragte noget tid sammen med Peter i Babylon. (1Pe 5:13)

Markus beskriver flere gange hvad Jesus følte, og hvordan han reagerede. (3:5; 7:34; 8:12; 9:36; 10:13-16, 21)

Markus lægger mere vægt på det Kristus gjorde, end på hans taler og undervisning. Matthæus fremstiller Jesus som den lovede Messias og Konge, men Markus skildrer Jesus som en handlingens mand – Guds Søn der udførte mirakler, den sejrende Frelser. Markus fortæller om mindst 19 mirakler. Til gengæld gengiver han kun nogle få af Jesus’ lignelser, hvoraf en af dem kun forekommer i hans evangelium. (4:26-29)

Dette evangelium kan være blevet skrevet i årene 60-65 e.v.t. da Markus besøgte Paulus i Rom.

Matthæus skrev sit evangelium med jødiske læsere i tanke, men det ser ud til at Markus primært skrev til nogle der var romere. Han forklarer jødiske skikke og læresætninger, som ville være ukendte for ikkejødiske læsere. (2:18; 7:3,4; 14:12; 15:42) Han oversætter hebraiske og aramæiske udtryk. (3:17; 5:41; 7:11, 34; 14:36; 15:22, 34) Han giver ekstra oplysninger om geografiske steder og årstider, hvilket ikke havde været nødvendigt hvis han skrev til nogle der var jøder. (1:13; 11:13; 13:3) Ved hjælp af romerske møntenheder forklarer han hvad de mønter som jøderne brugte, svarede til. (Se studienote til Mr 12:42). Han bruger flere latinske betegnelser og idiomer end de andre evangelieskribenter gør. Eksempler på det er ord som: speculator (livvagt), prætorium (statholderens residens) og centurio (officer). (6:27; 15:16, 39)