Meget tyder på at Matthæus oprindeligt skrev sit evangelium på hebraisk bare otte år efter Jesus’ død; han har muligvis selv oversat det til græsk.

Det er blevet anslået at Matthæusevangeliet indeholder omkring 100 henvisninger til De Hebraiske Skrifter. Omkring 40 af disse er direkte citater.

Matthæus’ beretning om Jesus’ liv var sandsynligvis primært skrevet med jødiske læsere i tanke.

Matthæus havde været skatteopkræver, og det kan være forklaringen på hvorfor han var så nøjagtig når han omtalte penge, tal og værdier. (17:27; 26:15; 27:3)

Matthæus er den eneste der nævner at Jesus gentagne gange pointerede at der foruden ofre kræves barmhjertighed. (9:9-13; 12:7; 18:21-35)

Matthæus omtaler Riget mere end 50 gange.

I de første 18 kapitler fremhæver Matthæus budskabet om Riget frem for at fortælle begivenhederne i kronologisk rækkefølge. Men i de sidste ti kapitler (19 til 28) er stoffet i det store og hele ordnet kronologisk.

Over 40 procent af stoffet i Matthæusevangeliet findes ikke i nogen af de andre evangelier. Der er tale om mindst ti lignelser: hveden og ukrudtet (13:24-30), den skjulte skat (13:44), den værdifulde perle (13:45, 46), voddet (13:47-50), den ubarmhjertige træl (18:23-35), arbejderne og denaren (20:1-16), faren og hans to sønner (21:28-32), kongesønnens bryllup (22:1-14), de ti jomfruer (25:1-13) og talenterne (25:14-30).