Nehemias 6:1-19
6 Så snart Sanballat, Tobija,+ araberen+ Geshem og resten af vores fjender fik at vide at jeg havde genopbygget muren,+ og at der ikke længere var nogen åbne steder i den (ganske vist havde jeg endnu ikke sat døre i portene),+
2 sendte Sanballat og Geshem dette budskab til mig: “Lad os aftale at mødes i en af landsbyerne på Onos Slette.”*+ Men de havde planlagt at gøre noget ondt imod mig.
3 Jeg sendte sendebud til dem og svarede: “Jeg er optaget af et stort arbejde, og jeg kan ikke tage afsted. Hvorfor skulle arbejdet standse mens jeg tager fri for at komme ned til jer?”
4 De sendte mig den samme besked fire gange, og jeg gav dem det samme svar hver gang.
5 Femte gang sendte Sanballat sin medhjælper til mig med den samme besked, og han havde et åbent brev med.
6 Der stod: “Blandt nationerne har man hørt, og Geshem+ siger det også, at du og jøderne planlægger at gøre oprør.+ Det er derfor du bygger muren op; og ifølge disse meldinger skal du være deres konge.
7 Du har også sat profeter til at tale om dig i hele Jerusalem og råbe: ‘Der er en konge i Juda!’ Og nu vil disse ting blive sagt videre til kongen. Kom og lad os tale om det.”
8 Men jeg sendte ham dette svar: “Ingen af de ting du siger, er sket. Det er noget du selv har fundet på.”*
9 De prøvede nemlig alle at gøre os bange. De sagde: “De vil miste modet* så arbejdet ikke bliver gjort.”+ Nu beder jeg: Gør mig modig og stærk.*+
10 Så gik jeg ind i huset hos Shemaja, en søn af Delaja, der var søn af Mehetabel, mens han var lukket inde. Han sagde: “Lad os aftale at mødes i den sande Guds hus, inde i templet, og lad os lukke templets døre, for de kommer for at slå dig ihjel. De vil komme om natten for at dræbe dig.”
11 Men jeg sagde: “Skulle en mand som jeg flygte? Kan en mand som jeg overleve hvis jeg går ind i templet?+ Jeg går ikke derind!”
12 Jeg forstod at det ikke var Gud der havde sendt ham, men at Tobija og Sanballat+ havde bestukket ham til at udtale denne profeti mod mig.
13 Han var blevet bestukket til at gøre mig bange og få mig til at synde så de kunne skade mit ry og få noget at anklage mig for.
14 Min Gud, husk Tobija+ og Sanballat og det de har gjort, og også profetinden Noadja og resten af de profeter som hele tiden prøvede at gøre mig bange.
15 Muren blev fuldført den 25. elul,* efter 52 dage.
16 Så snart alle vores fjender hørte om det og alle nationerne rundt om os så det, var de ikke længere så selvsikre,+ og de måtte indse at det var med vores Guds hjælp at arbejdet var blevet udført.
17 I de dage sendte de fornemme+ i Juda mange breve til Tobija, og Tobija skrev tilbage til dem.
18 Mange i Juda havde lovet ham troskab, for han var svigersøn til Shekanja, Araks søn,+ og hans søn Johanan havde giftet sig med en datter af Meshullam,+ Berekjas søn.
19 De blev også ved med at tale godt om ham og at rapportere hvad jeg sagde, tilbage til ham. Tobija svarede ved at sende mig trusselsbreve.+
Fodnoter
^ Eller “i Onodalen”.
^ Bogst.: “det er i dit eget hjerte du opfinder dem”.
^ Bogst.: “Styrk mine hænder”.
^ Bogst.: “lade deres hænder synke”.
^ Se Tillæg B15.