Ordsprogene 28:1-28

28  De onde flygter selvom ingen forfølger dem,men de retfærdige føler sig trygge som en løve.*+  2  Når der er lovløshed* i et land, vil den ene hersker afløse den anden,+men med en klog og fornuftig rådgiver vil en hersker* regere længe.+  3  En fattig mand der bedrager de svage,+er som regn der skyller alle afgrøder væk.  4  De der ser stort på loven, roser de onde,men de der overholder loven, er oprørt over dem.+  5  Onde mænd forstår ikke hvad retfærdighed er,men de der søger Jehova, forstår alt.+  6  En fattig mand der er hæderlig,* er bedre stilletend en rig mand der er korrupt.+  7  En søn der er fornuftig, retter sig efter loven,men hvis han er ven med folk der fråser, får han sin far til at skamme sig.+  8  Den der gør sin rigdom større ved hjælp af høje renter,+samler den bare sammen til den der gør godt mod de fattige.+  9  Hvis en nægter at høre hvad loven siger,vil selv hans bøn virke frastødende.+ 10  Den der lokker de retfærdige på gale veje, vil falde i sin egen fælde,+men de trofaste* vil få en god arv.+ 11  En rig mand er klog i sine egne øjne,+men en fattig mand med dømmekraft kan gennemskue ham.+ 12  Når de retfærdige sejrer, er der jubel,men når de onde får magten, søger folk i skjul.+ 13  Den der dækker over sine overtrædelser, vil det ikke gå godt,+men den der bekender dem og tager afstand fra dem, vil der blive vist barmhjertighed.+ 14  Lykkelig er den mand der altid er påpasselig,*men den der forhærder sit hjerte, styrer mod ulykken.+ 15  Som en knurrende løve og en angribende bjørn,sådan er en ond mand der hersker over et hjælpeløst folk.+ 16  En leder uden dømmekraft misbruger sin magt,+men den der hader uærlig profit, får et længere liv.+ 17  En mand der har blodskyld fordi han har taget et menneskes liv, vil være på flugt lige til han går ned i graven.+ Lad ingen holde hånden over ham. 18  Den der vandrer uangribeligt, vil blive reddet,+men den der følger krogede veje, vil pludselig falde.+ 19  Den der passer og plejer sin jord, vil få rigeligt med brød,men den der bruger tiden på ligegyldige ting, vil få rigeligt med fattigdom.+ 20  En mand der er trofast, vil få mange velsignelser,+men den der vil være rig i en fart, bliver ikke ved med at være uskyldig.+ 21  Det er forkasteligt at være partisk,+men nogle er villige til at handle forkert bare for et stykke brød. 22  En misundelig* mand er ivrig efter at blive rig,men ved ikke at fattigdommen vil indhente ham. 23  Den der retleder en anden,+ ender med at blive mere vellidt+end den der bruger sin tunge til smiger. 24  Den der stjæler fra sin far og mor og siger: “Det er der ikke noget galt i”,+er lige så skyldig som den der udplyndrer andre.+ 25  Den der er grådig,* skaber splid,men den der har tillid til Jehova, vil trives.*+ 26  Den der stoler på sit eget hjerte, er tåbelig,+men den der vandrer med visdom, bliver reddet.+ 27  Den der giver til de fattige, vil ikke selv mangle noget,+men den der lukker øjnene for deres behov, vil få mange forbandelser. 28  Når de onde får magten, skjuler man sig,men når de bliver styrtet, kommer der flere retfærdige.+

Fodnoter

Eller “en ungløve”.
Eller “oprør”.
Bogst.: “han”.
Eller “holder fast ved sin integritet (uangribelighed)”.
Eller “uangribelige”.
Eller “aldrig mangler frygt”.
Eller “grådig”.
Eller muligvis: “Den stolte sjæl”.
Bogst.: “blive fed”.

Studienoter

Medieindhold