Til romerne 14:1-23

14  Hvis en er svag i troen,*+ skal I acceptere ham, men gør jer ikke til dommere når der er forskellige meninger om et spørgsmål. 2  Én person har en tro der tillader ham at spise alt, men den der er svag, spiser kun grøntsager. 3  Den der spiser, skal ikke se ned på den der ikke spiser, og den der ikke spiser, skal ikke dømme den der spiser,+ for Gud har accepteret ham. 4  Hvordan kan du tillade dig at dømme en andens tjener?+ Det er hans egen herre der bestemmer om han står eller falder.+ Han vil blive stående, for Jehova kan holde ham oppe. 5  Én person regner den ene dag for vigtigere end andre dage,+ en anden regner alle dage for lige vigtige.+ Lad enhver gøre det han føler sig overbevist om. 6  Den der betragter en bestemt dag som noget særligt, gør det for Jehova. Og den der spiser al slags mad, gør det for Jehova, for han takker Gud.+ Men den der undlader at spise visse ting, gør det også for Jehova, og han takker også Gud.+ 7  Ingen af os lever jo for sig selv,+ og ingen dør for sig selv, 8  for når vi lever, lever vi for Jehova,+ og når vi dør, dør vi for Jehova. Både når vi lever, og når vi dør, tilhører vi altså Jehova.+ 9  Kristus døde og kom til live igen netop for at han kunne blive Herre over både de døde og de levende.+ 10  Hvorfor dømmer du så din bror+ eller ser ned på din bror?+ Vi skal jo alle træde frem foran Guds dommersæde,+ 11  for der står skrevet: “‘Så sandt jeg lever,’+ siger Jehova, ‘vil hvert knæ bøje sig for mig, og hver tunge vil åbent anerkende Gud.’”+ 12  Hver enkelt af os skal altså aflægge regnskab for sig selv over for Gud.+ 13  Lad os derfor ikke længere dømme hinanden.+ Vær hellere besluttet på at I ikke vil lægge en snublesten eller en hindring i vejen for en bror.+ 14  Som en discipel af Herren Jesus ved jeg, og er jeg overbevist om, at intet er urent i sig selv.+ Men hvis et menneske betragter noget som urent, er det urent for ham. 15  Hvis det du spiser, får din bror til at føle sig krænket, følger du ikke længere kærlighedens vej.+ Du må ikke lade din mad få en som Kristus har givet livet for, til at falde.+ 16  Hvis noget som egentlig er i orden, vil få andre til at tale dårligt om jer, så lad være med at gøre det. 17  Guds rige handler ikke om* hvad man spiser og drikker.+ Det er derimod forbundet med den* retfærdighed, fred og glæde den hellige ånd giver. 18  Den der tjener Kristus på denne måde, bliver godkendt af Gud og får menneskers anerkendelse. 19  Så lad os jage efter det der skaber fred,+ og det vi kan styrke hinanden med.+ 20  Hold op med at rive Guds værk ned bare på grund af mad.+ Ja, alt er rent, men det er skadeligt for* et menneske at spise noget der får andre til at snuble.+ 21  Det vil være bedst ikke at spise kød eller drikke vin eller gøre noget andet som kan få din bror til at snuble.+ 22  Den overbevisning du har, skal du beholde for dig selv hvis du kan forsvare den over for Gud. Lykkelig er den som ikke må fordømme sig selv for det han går med til. 23  Men hvis han er i tvivl med hensyn til noget han spiser, er han allerede dømt skyldig fordi han ikke handler i god tro. Ja, alt hvad man ikke gør på grundlag af tro, er synd.

Fodnoter

^ Dvs. usikker på hvad hans tro tillader ham at gøre.
^ Bogst.: “er ikke”.
^ Bogst.: “Det er derimod den”.
^ Eller “forkert af”.

Studienoter

Hvordan kan du tillade dig at dømme en andens tjener?: I denne passage (Ro 14:1-12) understreger Paulus at kristne ikke må dømme hinanden når det drejer sig om samvittighedsspørgsmål. De kristne i menigheden i Rom kom fra mange forskellige kulturer, og nogle dømte deres trosfæller for beslutninger og handlinger der ikke var i strid med Bibelens principper. I det foregående vers (Ro 14:3) står der at “Gud har accepteret” både “den der spiser”, og “den der ikke spiser”. Paulus’ spørgsmål her i vers 4 skulle hjælpe hans trosfæller til at indse at den person de dømte, havde Jehovas støtte. Han bruger en illustration med en tjener og hans herre. En herre havde den fulde ret til at opstille regler og begrænsninger for sin tjener, at give ham opgaver og at beholde ham eller afskedige ham. Hvis en anden troede at han kunne påtage sig det ansvar, ville han blive betragtet som overmodig, og herren kunne derfor med rette sige til ham: ‘Hvem tror du egentlig du er?’ På lignende måde skal hver enkelt kristen selv stå til regnskab over for Gud, hans Herre, når det drejer sig om samvittighedsspørgsmål. Ingen kristen har altså ret til at dømme sin bror, for den bror tilhører udelukkende Gud.

Jehova: I eksisterende græske håndskrifter står der her ordet “Herren” (græsk: ho Kyrios). Men som det bliver forklaret i Tillæg C, er der gode grunde til at tro at Guds navn oprindeligt stod i dette vers og senere blev erstattet med titlen Herre. Ud fra sammenhængen kan man se at det er Jehova Gud der er tale om. I passagen fra Ro 14:1-12 taler Paulus om hvor vigtigt det er at man ikke dømmer hinanden når det gælder samvittighedsspørgsmål. I Ro 14:10 forklarer han at hver enkelt skal “træde frem foran Guds dommersæde”. For at understøtte sin pointe citerer Paulus i Ro 14:11 fra Esa 45:23, hvor sammenhængen viser at det er Jehova Gud der taler (Esa 45:18-22), og fra Esa 49:18, hvor Guds navn forekommer. (Se studienote til Ro 14:11). I Ro 14:12 afrunder Paulus sin argumentation med ordene: “Hver enkelt af os skal altså aflægge regnskab for sig selv over for Gud.” Både sammenhængen og citater fra De Hebraiske Skrifter støtter dermed brugen af Jehovas navn i hovedteksten. – Se Tillæg C3 introduktion; Ro 14:4.

holde ham oppe: Dvs. få det til at lykkes for ham så han fortsat har sin herres godkendelse. På grundsproget bruges et lignende udtryk i Lu 21:36, hvor det er gengivet med “bestå”.

Jehova: I eksisterende græske håndskrifter står der “Herre” (græsk: Kyrios, uden den bestemte artikel på græsk) tre gange i dette vers. Men som det bliver forklaret i Tillæg C, er der grund til at tro at Guds navn oprindeligt stod i dette vers og senere blev erstattet med titlen Herre. Og derfor anvendes navnet Jehova i hovedteksten. – Se tillæg C3 introduktion; Ro 14:6.

Jehova: I eksisterende græske håndskrifter står der Kyrios (“Herren”, med den bestemte artikel på græsk) tre gange i dette vers. Men som det bliver forklaret i Tillæg C, er der grund til at tro at Guds navn oprindeligt stod i dette vers og senere blev erstattet med titlen Herre. Og derfor anvendes navnet Jehova her i hovedteksten. – Se Tillæg C3 introduktion; Ro 14:8.

siger Jehova: Paulus citerer her fra Esa 45:23, hvor sammenhængen tydeligt viser at det er Jehova der taler. (Esa 45:18-22) Men der står ikke “siger Jehova” i Esa 45:23. Bibelforskere mener derfor at Paulus også citerer fra Esa 49:18, hvor udtrykket “‘Så sandt jeg lever,’ siger Jehova” forekommer. En anden grund til at Paulus skriver “siger Jehova”, kan være at han vil gøre klart hvem der taler, med tanke på de adskillige vers i De Hebraiske Skrifter hvor det og lignende udtryk forekommer. – 4Mo 14:28; Jer 22:24; 46:18 (26:18, LXX); Eze 5:11; 14:16; 16:48; 17:16; 18:3; 20:31, 33; Sef 2:9.

Medieindhold

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF BIBELEN (STUDIEUDGAVE)
Romerne 14
Dansk
Læs Bibelen online
https://cms-imgp.jw-cdn.org/img/p/1001070103/univ/art/1001070103_univ_sqr_xl.jpg
nwtsty