døbt til Kristus Jesus: Da Jesus blev døbt i vand, salvede Gud ham samtidig med hellig ånd, hvilket gjorde ham til Kristus, eller Den Salvede. (ApG 10:38) På det tidspunkt hvor Jesus blev salvet, blev han desuden avlet som en søn af Gud i åndelig forstand. (Se studienote til Mt 3:17). Efter at Gud havde døbt Jesus med hellig ånd, var der åbnet mulighed for at Jesus’ disciple også kunne blive døbt med hellig ånd. (Mt 3:11; ApG 1:5) Det er nødvendigt at de der ligesom Jesus bliver avlet som Guds åndelige sønner, bliver “døbt til Kristus Jesus”, dvs. til den salvede Jesus. Når Jehova salver Kristus’ disciple med hellig ånd, bliver de forenet med Jesus og en del af menigheden, dvs. den krop Kristus er hoved for. (1Kt 12:12, 13, 27; Kol 1:18) Disse disciple bliver også “døbt til en død som hans”. – Se studienote til døbt til en død som hans i dette vers.

døbt til en død som hans: Eller “nedsænket i hans død”. Paulus bruger her det græske ord baptizo (at dyppe; at nedsænke). Efter Jesus’ dåb i vand i år 29 begyndte han også at blive døbt med en anden dåb, det selvopofrende liv som er beskrevet i Mr 10:38. (Se studienote). Denne dåb varede hele hans tjeneste og blev fuldført da han blev henrettet den 14. nisan år 33 og oprejst tre dage senere. Da Jesus omtalte denne dåb, sagde han også at hans disciple ville blive døbt med “den dåb [han var] ved at blive døbt med”. (Mr 10:39) De salvede, der er lemmer på Kristus’ krop, bliver “døbt til en død som [Jesus’]” på den måde at de, ligesom Jesus, påbegynder et selvopofrende liv, der blandt andet indebærer at de må give afkald på håbet om at leve evigt på jorden. Denne dåb varer resten af deres liv, hvor de skal forblive trofaste under prøvelser. Den er fuldført når de dør og bliver oprejst som åndeskabninger. – Ro 6:4, 5.

blevet forenet med ham: Bogst.: “plantet sammen”. Det græske ord symfytos indeholder tanken om at være forenet på grund af en fælles eller lignende oplevelse. Nogle mener at udtrykket er billedligt og henviser til det at pode en gren på et træ så grenen vokser sig fast på og bliver en del af træet.

vores gamle personlighed: Eller “vores gamle jeg; den person vi engang var”. Bogst.: “vores gamle menneske”. Det græske ord anthropos betyder “menneske”, mand eller kvinde.

blev naglet til pælen sammen med ham: I evangelierne bruges det græske udsagnsord synstauroo bogstaveligt om dem der blev henrettet ved siden af Jesus. (Mt 27:44; Mr 15:32; Joh 19:32) Flere gange i sine breve nævner Paulus at Jesus blev henrettet på en pæl (1Kt 1:13, 23; 2:2; 2Kt 13:4), men her bruger han udtrykket i overført betydning. Han siger at kristne ved at tro på den pælfæstede Kristus har slået deres gamle personlighed ihjel. Paulus brugte udtrykket på en lignende måde i sit brev til galaterne, hvor han skrev: “Jeg er naglet til pælen sammen med Kristus.” – Ga 2:20.

bliver ... frikendt: Eller “bliver befriet (tilgivet)”. Bogst.: “er blevet retfærdiggjort”. Det græske ord dikaioo, der bruges her, gengives ofte med “at erklære retfærdig”. Ud fra sammenhængen kan man se at Paulus talte om salvede kristne der levede på hans tid. De var blevet døbt til Kristus Jesus og havde fået håb om at komme til at leve i himlen. Men for at de kunne blive salvet med hellig ånd og godtaget som Guds åndelige sønner, måtte de dø med hensyn til deres tidligere livsførelse som ufuldkomne mennesker og få deres synder tilgivet af Gud. Derefter kunne de blive tilregnet menneskelig fuldkommenhed. Da Paulus talte om dette emne i forbindelse med de salvede kristne, byggede han sin argumentation på en grundlæggende sandhed. Han vidste at straffen for Adams synd var død. (1Mo 2:17) Derfor konkluderede Paulus at den der er død, er blevet frikendt for sin synd fordi han ved sin død har afsonet den fulde straf for synden. I Ro 6:23 siger Paulus: “Den løn synden betaler, er døden.” Når en person dør, kan han altså ikke længere kræves til regnskab for sine synder. Og hvis ikke Jesus havde ofret sit liv og Gud havde til hensigt at oprejse de døde, ville personen aldrig kunne leve igen. Men han ville stadig være frikendt for synd, for Gud vil ikke tage sagen op igen og idømme ham yderligere straf.

jeres krop: Eller “nogen som helst del af jeres krop”. Bogst.: “jeres lemmer”. Det græske ord melos (“en del af menneskekroppen”) bruges her i flertalsformen for at betegne hele kroppen. Paulus bruger ordet på en lignende måde gennem hele kapitel 6 og 7 i Romerbrevet. (Ro 6:19; 7:5, 23) I Ro 12:4 bruger han det samme ord i sætningen “en krop har mange lemmer”.

slaver: I Ro 1:1 omtaler Paulus sig selv som en træl, eller slave, men her bruger han udtrykket om en person der adlyder enten synden, der fører til død, eller retfærdigheden, der fører til hellighed. Paulus understregede sin pointe ved at bruge en illustration med en slave fordi det var noget de kristne i Rom kendte til, eftersom nogle af dem sikkert selv var slaver. De vidste at en slave var forpligtet til at gøre som hans herre befalede. Paulus’ enkle men velkendte illustration, der mindede om Jesus’ ord i Bjergprædikenen, ville motivere dem til at tage en fast beslutning med hensyn til hvem de ville tjene. – Mt 6:24; Ro 6:17-20.

jeres krop: Bogst.: “jeres lemmer”. – Se studienote til Ro 6:13.

lovløshed, med lovløshed som resultat: Det græske ord anomia indeholder tanken om at overtræde eller foragte love, at man opfører sig som om der ikke var nogen love. I Bibelen bruges det til at beskrive foragt for Guds love. (Se studienote til Mt 24:12; Mt 7:23; 2Kt 6:14; 2Ts 2:3-7; 1Jo 3:4). Her bruges ordet to gange. Første gang er det for at betegne det at være tilbøjelig til at bryde loven, og anden gang er det for at betegne resultatet af den tilbøjelighed, nemlig det at gøre noget lovløst. Flertalsformen af navneordet er gengivet med “lovløse gerninger” i Ro 4:7 og He 10:17.

den løn synden betaler: Eller “syndens løn”. Det græske ord opsonion betyder bogstaveligt talt “underhold; løn”. I Lu 3:14 (se studienote) anvendes ordet som et militært udtryk og henviser til en soldats løn eller godtgørelse. I denne sammenhæng bliver synden personificeret som en herre der i overført betydning udbetaler løn. En person der synder, får døden som “løn”, eller betaling. Når en person er død og har modtaget sin “løn”, vil han ikke længere blive krævet til regnskab for sine synder. Og hvis ikke Jesus havde ofret sit liv og Gud havde til hensigt at oprejse de døde, ville han aldrig kunne leve igen.

gave: Eller “ufortjent gave; nådegave”. Det græske ord charisma henviser oprindeligt til en gave der bliver givet frit, og som modtageren ikke har gjort sig fortjent til. Det er beslægtet med ordet charis, som ofte gengives med “ufortjent godhed”. (Se Ordforklaring: “Ufortjent godhed”). Den godhed Jehova viste da han gav sin Søn som en løsesum, er en uvurderlig gave, og de der tror på Jesus’ offer, kan få det evige liv som gave. – Joh 3:16; se Ro 5:15, 16, hvor det græske ord charisma forekommer to gange og er gengivet med “gaven” og “gave”.