Salmerne 37:1-40

Af David. א [Alef] 37  Lad ikke onde mennesker gøre dig vred,og vær ikke misundelig på dem der handler forkert.+  2  De vil visne lige så hurtigt som græs,+forsvinde som det græs der var nyt og grønt. ב [Bet]  3  Stol på Jehova, og gør det der er godt;+bo på jorden,* og vær trofast i det du gør.+  4  Lad Jehova være din største glæde,så vil han give dig det dit hjerte ønsker. ג [Gimel]  5  Læg dit liv i Jehovas hænder;*+stol på ham, så vil han gribe ind for at hjælpe dig.+  6  Han vil lade din retfærdighed skinne som morgenens lys,din ret som solen ved middagstid. ד [Dalet]  7  Vær stille over for Jehova,+og vent tålmodigt på ham.* Bliv ikke vred hvis det lykkes for en mandat gennemføre sine onde planer.+ ה [He]  8  Giv slip på vrede, og lad hidsighed forsvinde;+bliv ikke ophidset så du gør noget forkert,*  9  for de onde vil blive fjernet,+men de der håber på Jehova, vil komme til at eje jorden.+ ו [Waw] 10  Bare et lille stykke tid endnu, så er de onde væk;+hvis man leder der hvor de var,finder man dem ikke.+ 11  Men de ydmyge vil eje jorden,+og deres glæde vil være stor fordi der er fred overalt.+ ז [Zajin] 12  Det onde menneske lægger planer imod den retfærdige+og skærer tænder ad ham. 13  Men Jehova vil le ad ham,for Han ved at hans dag kommer.+ ח [Het] 14  De onde trækker deres sværd og spænder deres buerfor at ramme de undertrykte og de fattigeog nedslagte dem der lever et hæderligt liv. 15  Men deres sværd skal gennembore deres eget hjerte;+deres buer skal brækkes i stykker. ט [Tet] 16  Bedre er den smule den retfærdige har,end den overflod mange onde har,+ 17  for de ondes magt vil blive brudt,men Jehova støtter de retfærdige. י [Jod] 18  Jehova er klar over hvad de trofaste går igennem,*og han giver dem en arv der vil vare evigt.+ 19  Når ulykken rammer, vil de ikke blive ladt i stikken;når der kommer hungersnød, vil de have rigeligt. כ [Kaf] 20  Men de onde vil blive fjernet;+Jehovas fjender vil visne som græsset på de grønne enge;de vil forsvinde som røg. ל [Lamed] 21  Den onde låner og betaler ikke tilbage,men den retfærdige er gavmild og givende.+ 22  De der bliver velsignet af Gud, kommer til at eje jorden,men de der bliver forbandet af ham, vil blive fjernet.+ מ [Mem] 23  Jehova vil lede en mands skridt*+når Han synes godt om den måde manden lever på.+ 24  Selv hvis han snubler, vil han ikke falde til jorden,+for Jehova har fat i hans hånd.*+ נ [Nun] 25  Engang var jeg ung, og nu er jeg gammel,men jeg har aldrig set en retfærdig blive overladt til sig selv+eller hans børn lede efter brød.*+ 26  Han er altid parat til at låne ud,+og hans børn vil blive velsignet. ס [Samek] 27  Tag afstand fra det onde, og gør det gode,+så vil du leve til evig tid, 28  for Jehova elsker retfærdighed,*og han vil ikke lade sine loyale i stikken.+ ע [Ajin]De vil altid blive beskyttet,+men de ondes efterkommere vil blive fjernet.+ 29  De retfærdige vil komme til at eje jorden,+og de vil bo på den for evigt.+ פ [Pe] 30  Den retfærdiges mund giver andre visdom,*hans tunge taler om det der er ret.+ 31  Han har sin Guds lov i sit hjerte;+hans skridt bliver ikke usikre.+ צ [Tsade] 32  De onde holder øje med den retfærdigeog søger at slå ham ihjel. 33  Men Jehova vil ikke lade ham falde i hænderne på dem,+og han vil ikke finde ham skyldig i retten.+ ק [Qof] 34  Knyt dit håb til Jehova, følg hans vej,og han vil ophøje dig så du kommer til at eje jorden. Når de onde bliver fjernet,+ vil du se det.+ ר [Resh] 35  Jeg har set den onde, hensynsløse mandbrede sig som et frodigt træ der står solidt i sin jord.+ 36  Men pludselig forsvandt han og var væk;+jeg ledte grundigt efter ham, men han var ikke til at finde.+ ש [Shin] 37  Læg mærke til den trofaste,*og hold øje med den retfærdige,+for den mand får en fremtid fyldt med fred.+ 38  Men alle overtræderne vil blive udryddet;de onde har ingen fremtid.+ ת [Taw] 39  De retfærdiges frelse kommer fra Jehova;+han er deres fæstning i svære tider.+ 40  Jehova vil hjælpe dem og redde dem.+ Han vil redde dem fra de onde og frelse demfordi de søger tilflugt hos ham.+

Fodnoter

Eller “i landet”.
Bogst.: “Vælt din vej over på Jehova”.
Eller “vent på ham med forventning”.
Eller muligvis: “bliv ikke ophidset, for det kan kun føre skade med sig”.
Bogst.: “kender de uangribeliges dage”.
Eller “gøre en mands skridt faste”.
Eller “støtter ham med sin hånd”.
Eller “mad”.
Eller “det der er ret”.
Eller “taler dæmpet med visdom”.
Eller “den der holder fast ved sin integritet”.

Studienoter

Medieindhold