^{En maskil* af Asaf.+} 78  Mit folk, hør på min lov;*lyt opmærksomt til det jeg siger.  ² Jeg vil åbne min mund med ordsprog. Jeg vil komme med gåder fra gamle dage.+  ³ Det vi har hørt og kender,det vores fædre har fortalt os om,+  ⁴ det vil vi ikke skjule for vores sønner;vi vil fortælle den kommende generation+om Jehovas fantastiske gerninger og hans styrke,+om de underfulde ting han har gjort.+  ⁵ Han gav Jakobs efterkommere noget de skulle huske på,han fastsatte en lov i Israel;han befalede at vores forfædreskulle gøre disse ting kendt for deres børn,+  ⁶ så den kommende generation,de børn der ville blive født, kunne få kendskab til dem.+ De ville så fortælle dem videre til deres børn,+  ⁷ og børnene ville få tillid til Gud. De ville ikke glemme Guds gerninger+men holde hans bud.+  ⁸ De ville ikke blive som deres forfædre,en stædig og oprørsk generation,+en generation hvis hjerte var uforudsigeligt,*+og hvis ånd ikke var trofast mod Gud.  ⁹ Efraimitterne var bevæbnet med buer,men de trak sig tilbage den dag der skulle kæmpes. ¹⁰ De holdt ikke deres pagt med Gud+og nægtede at følge hans lov.+ ¹¹ De glemte også det han havde gjort,+de utrolige ting han havde vist dem.+ ¹² Han gjorde mirakler for øjnene af deres forfædre,+i Egyptens land, i Soans område.+ ¹³ Han delte havet så de kunne gå igennem det,han fik vandet til at rejse sig som en dæmning.*+ ¹⁴ Han førte dem med en sky om dagenog natten lang med en lysende ild.+ ¹⁵ Han kløvede klipper i ørkenen,han gav dem rigelige mængder vand, som om de drak fra det store dyb.+ ¹⁶ Han fik vandstrømme til at vælde ud af en klippe,fik vandet til at fosse frem som floder.+ ¹⁷ Men de blev ved med at synde mod hamved at gøre oprør mod Den Højeste dér i ørkenen.+ ¹⁸ I deres hjerte udfordrede de Gud*+ved at kræve at få den mad de havde lyst til.* ¹⁹ De gav sig til at tale imod Gudog sige: “Kan Gud dække bord i ørkenen?”+ ²⁰ Han slog på en klippeså vandet fossede frem og kilder strømmede ud.+ Alligevel spurgte de: “Kan han også give os brød,og kan han skaffe kød til sit folk?”+ ²¹ Da Jehova hørte dem, gjorde det ham oprørt;+en ild+ blussede op mod Jakob,hans vrede flammede op mod Israel+ ²² fordi de ikke stolede på Gud;+de troede ikke på at han kunne redde dem. ²³ Så gav han befaling til skyerne,og han åbnede himlens døre. ²⁴ Han lod det regne med manna som de kunne spise;han gav dem korn fra himlen.+ ²⁵ Mennesker spiste de mægtiges* brød;+han gav dem nok til at de blev mætte.+ ²⁶ Han lod østenvinden bryde løs i himlen,og med sin styrke fik han en vind fra syd til at blæse.+ ²⁷ Og han lod det regne ned over dem med kød som var det støv,så mange fugle som der er sandkorn ved havets bred. ²⁸ Han lod dem falde ned midt i sin lejr,hele vejen rundt om sine telte. ²⁹ Og de spiste til de var overmætte;han gav dem det de ville have.+ ³⁰ Men inden de helt havde stillet deres grådighed,mens maden stadig var i deres mund, ³¹ flammede Guds vrede op imod dem.+ Han dræbte deres stærkeste mænd,+slog Israels unge mænd til jorden. ³² Trods alt dette syndede de endnu mere,+og de viste ikke tro på hans vidunderlige gerninger.+ ³³ Derfor gjorde han ende på deres dage som var de et pust;+et pludseligt slag gjorde ende på deres år. ³⁴ Hver gang han dræbte nogle af dem, søgte de ham igen;+de vendte om og ledte efter Gud, ³⁵ og de huskede at Gud var deres Klippe,+at Den Højeste Gud var deres Løskøber.*+ ³⁶ Men de prøvede at bedrage ham med deres mund,og de løj for ham med deres tunge. ³⁷ Deres hjerte holdt ikke fast ved ham,+og de var ikke trofaste mod hans pagt.+ ³⁸ Men han var barmhjertig;+han tilgav* deres synd og gjorde det ikke af med dem.+ Ofte holdt han sin vrede tilbage+i stedet for at give luft for al sin harme, ³⁹ for han huskede at de bare var mennesker,+en vind der blæser forbi og ikke vender tilbage.* ⁴⁰ Hvor ofte gjorde de ikke oprør mod ham i ødemarken+og sårede ham i ørkenen!+ ⁴¹ Gang på gang satte de Gud på prøve,+bedrøvede* Israels Hellige. ⁴² De huskede ikke på den magt han havde vist*den dag han reddede* dem fra modstanderen,+ ⁴³ hvordan han havde gjort tegn i Egypten,+mirakler i Soans område, ⁴⁴ og hvordan han havde forvandlet Nilens kanaler til blod+så de ikke kunne drikke af vandet. ⁴⁵ Han sendte sværme af stikfluer ud for at æde dem+og frøer til at bringe ødelæggelse over dem.+ ⁴⁶ Han gav deres afgrøder til de grådige græshopper,frugten af deres arbejde til græshoppesværmen.+ ⁴⁷ Han ødelagde deres vinstokkeog deres morbærfigentræer med hagl.+ ⁴⁸ Han overgav deres lastdyr til haglen+og lod deres husdyr blive ramt af lyn.* ⁴⁹ Han ramte dem med sin brændende vrede,med raseri, harme og trængsler;han sendte flokke af engle med ødelæggelse. ⁵⁰ Han gav sin vrede frit løb. Han skånede dem ikke for døden;og han overgav dem* til pest. ⁵¹ Til sidst slog han alle førstefødte i Egypten ihjel,+deres livs første frugt i Kams telte. ⁵² Så førte han sit folk ud som en fåreflok+og ledte det i ørkenen som en hjord. ⁵³ Han førte dem så de var tryggeog ikke følte sig bange;+havet dækkede deres fjender.+ ⁵⁴ Så bragte han dem til sit hellige landområde,+dette bjergland som han havde taget med sin højre hånd.+ ⁵⁵ Han drev nationerne væk foran dem;+han udmålte en arv til dem med sin målesnor+og lod Israels stammer slå sig ned i deres egne hjem.+ ⁵⁶ Men de blev ved med at udfordre Den Højeste Gud* og gøre oprør mod ham;+de lyttede ikke til hans påmindelser.+ ⁵⁷ De vendte sig væk og var lige så forræderiske som deres forfædre.+ De var upålidelige som en slap bue.+ ⁵⁸ De blev ved med at krænke ham med deres offerhøje,+og med deres gudebilleder gjorde de ham vred.*+ ⁵⁹ Gud hørte det og blev oprørt,+og derfor forkastede han Israel fuldstændigt. ⁶⁰ Til sidst opgav han telthelligdommen i Shilo,+det telt hvor han havde boet blandt menneskene.+ ⁶¹ Han lod symbolet på sin styrke komme i fangenskab,lod sin herlighed falde i fjendens hånd.+ ⁶² Sit folk overgav han til sværdet,+han blev vred på dem der var hans arv. ⁶³ Hans unge mænd blev fortæret af ild,og der blev ikke sunget nogen bryllupssange for hans jomfruer.* ⁶⁴ Hans præster faldt for sværdet,+og deres enker græd ikke.+ ⁶⁵ Så vågnede Jehova som af søvne,+som en stærk mand+ der vågner efter at have drukket vin. ⁶⁶ Han slog sine modstandere tilbage+og overgav dem til evig vanære. ⁶⁷ Han forkastede Josefs telt,valgte Efraims stamme fra. ⁶⁸ I stedet valgte han Judas stamme,+Zions Bjerg, som han elsker.+ ⁶⁹ Han gjorde sin helligdom lige så varig som himlen,*+som jorden, der er grundlagt til at bestå for evigt.+ ⁷⁰ Så udvalgte han David,+ sin tjener,og tog ham væk fra fårefoldene,+ ⁷¹ fra de diegivende får han passede. Han gjorde ham til hyrde for sit folk, Jakob,+for sin arv, Israel.+ ⁷² Med oprigtigt hjerte var David hyrde for dem,+og med kyndig hånd ledte han dem.+