sunde: Eller “gavnlige”. – Se studienote til 1Ti 6:3.

De ældre mænd: Paulus bruger et græsk ord (presbytes) der i De Kristne Græske Skrifter henviser til mænd der er oppe i årene. (Se også Lu 1:18; Flm 9). Udtrykket er beslægtet med det græske ord (presbyteros) som Paulus brugte tidligere i dette brev da han opfordrede Titus til at “udnævne ældste [bogst.: “ældre mænd”] i by efter by”. (Tit 1:5; se studienote til ApG 11:30). Men sammenhængen viser at Paulus her taler om alle ældre kristne mænd, uanset om de tjener som ældste eller ej. I de næste vers giver Paulus vejledning til forskellige aldersgrupper i menigheden, nemlig “ældre kvinder” og “yngre mænd”. – Tit 2:3-6.

moderate i deres vaner: Se studienote til 1Ti 3:2.

seriøse: Se studienote til 1Ti 3:8.

sunde i sindet: Se studienote til 1Ti 3:2.

sunde i deres tro og deres kærlighed og i stand til at holde ud: Bogst.: “sunde i troen, i kærligheden, i udholdenheden”. Det græske ord for “sunde” henviser i virkeligheden til fysisk sundhed. (Lu 5:31) Men her bruger Paulus ordet i overført betydning. Med det her udtryk fra den medicinske verden opfordrer han “de ældre mænd” til at bevare et stærkt åndeligt helbred.

Hvad de ældre kvinder angår: Paulus gør det tydeligt at modne kristne kvinder har en vigtig rolle i menigheden, ligesom “de ældre mænd” han lige har talt om. “Ældre kvinder” kan for eksempel have en positiv indflydelse på yngre kvinder. (Tit 2:2, 4, 5) Familierne på Kreta var under et stort pres fordi der var et moralsk dårligt klima, og fordi falske lærere “[nedbrød] troen hos hele familier”. (Tit 1:11, 15, 16) Derfor beder Paulus de modne kvinder om at hjælpe med at styrke familierne.

opføre sig på en måde der viser at de har respekt for Gud: Det græske ord der er gengivet “der viser at de har respekt for Gud”, blev brugt i ikkebibelske skrifter om præster og andre der “udførte hellige pligter”. Her indeholder det dog tanken om at vise at man har dyb respekt for Gud. (Se også 1Ti 2:10). Det græske ord der er oversat med “opføre sig på en måde”, henviser i den her sammenhæng til handlinger der er et resultat af en persons indstilling. De kristne kvinder som Paulus omtaler, skulle huske at deres indstilling og opførsel i hverdagen skulle harmonere med Jehovas hellige normer.

ikke bagtale nogen: Paulus opfordrer ældre kristne kvinder til at være gode eksempler ved at styre deres samtaler så de ikke bliver til negativ sladder og bagtalelse. (Sl 15:3; 1Ti 3:11; se studienote til 2Ti 3:3). Han tilføjer at de ikke skal være afhængige af meget vin. En fare ved at drikke for meget er at det kan få en til at tale uden at tænke sig om – noget der kan føre til sladder. – Ord 20:1; 23:33.

lærere i hvad der er godt: Det her udtryk fremhæver den ærefulde rolle ældre kvinder har i menigheden. I et andet brev talte Paulus om at kvinder ikke kunne udnævnes som lærere i menigheden, for det er en rolle Gud har givet ældste. (1Ti 2:12; se studienoter til 1Ti 2:11). Men her nævner Paulus nogle vigtige måder kristne kvinder underviste andre på. Det gjorde de med deres ord og eksempel, blandt andet i forkyndelsen og ved private eller uformelle lejligheder. På den måde kunne de have en god indflydelse på andre.

de kan give vejledning til de yngre kvinder: Det græske ord der er gengivet “give vejledning”, kan også oversættes “oplære; kalde til fornuft”. Det er beslægtet med udtryk der andre steder i det her brev er gengivet “sund(e) i sindet”. (Tit 1:8; 2:2, 5, 6) Ifølge et opslagsværk indeholder ordet tanken om at lære andre at være velovervejede, at opføre sig ordentligt og at have god dømmekraft. De ældre kvinder ville kunne oplære de yngre kvinder ved at være gode eksempler og give kærlig vejledning ud fra Skrifterne. Paulus havde tillid til at trofaste søstre ville huske principperne om at respektere andres værdighed og privatliv, som han havde nævnt i andre breve. – 1Ts 4:11; 1Ti 5:13.

elske deres mænd: Paulus bruger her et enkelt græsk ord der ofte blev brugt rosende om en god hustru. Paulus gik ikke ud fra at en hustru automatisk ville elske sin mand. Mange kvinder på den tid havde meget lidt eller slet ingen indflydelse på hvem de blev gift med. Så nogle gange har det måske været en udfordring for en kvinde at komme til at elske sin mand.

elske deres børn: Ligesom det foregående udtryk (“elske deres mænd”) er udtrykket her en oversættelse af et enkelt græsk ord der blev brugt rosende om en god hustru. Paulus’ vejledning viser at en mor kan gøre noget for at den naturlige kærlighed hun har til sine børn, bliver endnu større. Ældre kvinder kunne være med til at styrke familier i menigheden ved at tilskynde yngre mødre til at blive ved med at elske deres børn og give dem den opdragelse de havde brug for. – 2Ti 1:5; 3:14, 15.

tage sig af deres hjem: På Paulus’ tid var det almindeligvis kvinderne der tog sig af de huslige pligter, selvom der var visse undtagelser. Men Paulus’ ord skal ikke forstås sådan at kvinder ikke måtte arbejde uden for hjemmet. Den tanke ville ikke stemme med Skrifterne. (Ord 31:10-31; ApG 18:2, 3) Paulus understreger med det her udtryk at det at tage sig af hjemmet var en vigtig og nødvendig opgave. Det ville kaste et dårligt lys over menigheden og den gode nyhed hvis kristne kvinder forsømte deres familier. Paulus kan også have ønsket at fremhæve kontrasten mellem det at “tage sig af [sit] hjem” og de ligegyldige ting som nogle kvinder spildte deres tid på. (1Ti 5:13, 14) Jehova havde givet både mænd og kvinder et vigtigt ansvar i forbindelse med at tage sig af familien. – 1Ti 5:8 og studienoter.

underordne sig deres mænd: Se studienote til Kol 3:18.

så folk ikke skal tale nedsættende om Guds ord: Paulus har lige beskrevet hvordan kristne kvinder i deres dagligdag kunne opføre sig på en god måde. Nu forklarer han hvorfor det var vigtigt. Hvis kristne kvinder ikke opførte sig på en passende måde, ville de der ikke var kristne, kritisere “Guds ord”. Måske ville de se det som et tegn på at budskabet fra Gud ikke gjorde folk til bedre mennesker. På den anden side ville kvinder der opførte sig på en god måde, kaste et positivt lys over Gud og den gode nyhed, og måske endda give nogle lyst til at blive kristne. – 1Pe 2:12; se studienote til Kol 3:8.

Bliv også ved med at opfordre de yngre mænd: Paulus bruger her et stærkere udsagnsord end det der i Tit 2:1 er oversat med “undervise”. I den her sammenhæng betyder det græske udsagnsord for “opfordre” at “overtale med myndighed”. (Se studienote til Ro 12:8). Men Titus skulle ikke udøve sin myndighed på en hård og uvenlig måde. Han skulle derimod være “et godt eksempel i at gøre det rigtige” og på den måde tilskynde de yngre mænd. (Tit 2:7) Den form af udsagnsordet Paulus bruger, beskriver desuden en fortsat handling (her gengivet “Bliv … ved med at opfordre”), og det viser at Titus skulle blive ved med at tilskynde og opmuntre.

sunde i sindet: Se studienote til 1Ti 3:2.

Tal på en måde der er sund og ikke kan kritiseres: Det græske ord for “sund” kan også oversættes “gavnlig”. Ganske vist kan nogle måske finde på at kritisere selv den mest fuldkomne måde at tale på. (Se også Joh 6:58-61). Men udtrykket der her er gengivet “ikke kan kritiseres”, indeholder tanken om at man ikke med rette kan kritisere, eller anklage, den sunde tale. Titus’ gode eksempel i den her forbindelse ville sætte menigheden i et positivt lys, og måske endda gøre modstandere til skamme.

Trælle skal være lydige mod deres herrer: Nogle mener måske at Paulus her viser at han støtter ordningen med trælle. Men i virkeligheden anerkender han bare at det var noget der eksisterede i samfundet, hvilket kristne ikke kunne ændre på. I 1Kt 7:21 opfordrede Paulus kristne trælle der på lovlig vis havde “mulighed for at blive fri”, til at benytte sig af det. Men det var ikke alle der havde den mulighed. Derfor tilskynder han her kristne trælle til at være samvittighedsfulde og opføre sig på en måde der giver ære til Jehova. – Se studienoter on 1Ti 6:1.

ikke stjæle: Det græske udsagnsord der bruges her, er ikke det mest almindelige ord for “at stjæle”. Udsagnsordet betyder bogstaveligt “at lægge noget til side til sig selv” men kan også indeholde tanken om “at forgribe sig på betroede midler” eller “at begå underslæb”. Samme ord er i ApG 5:2, 3 gengivet “tilbageholdt … hemmeligt” i beretningen om Ananias og Safira. I den græske Septuaginta bliver udsagnsordet brugt i Jos 7:1 for at beskrive at Akan tog noget der tilhørte Jehova. Et opslagsværk forklarer at mange trælle på Paulus’ tid havde “til opgave at købe ind og ofte havde ansvaret for store pengesummer”. Så de kunne måske blive fristet til at stjæle fra deres herrer. Kristne trælle, der ikke gav efter for den fristelse, viste at de var helt igennem pålidelige. – Se studienote til Ef 4:28.

være en anbefaling for: Eller “kaste glans over; være en pryd for; være til ære for”. Det græske udtryk Paulus bruger her, bliver også brugt om de smukke sten der smykkede Herodes’ tempel, de smukke egenskaber kristne kvinder kunne opdyrke, og det smukke nye Jerusalem. (Lu 21:5; 1Ti 2:9; 1Pe 3:5; Åb 21:2) Paulus understreger her at det er muligt for kristne at være en anbefaling for Guds lære, eller vise andre hvor smuk den er. En kristen træl der viste respekt for sin herre og underordnede sig ham, kunne gøre den gode nyhed mere tiltalende. Andre ville tydeligt kunne se forskel mellem en træl der tjente Jehova, og en træl der var kendt for at være doven og svare igen, og som sikkert kunne finde på at stjæle.

vores Frelsers, Guds: Se studienote til 1Ti 1:1.

fører til frelse: Se studienote til 1Ti 2:4.

for alle slags mennesker: Se studienote til 1Ti 2:4.

Den oplærer os: “Den” henviser til “Guds ufortjente godhed”. Jehova har vist mennesker stor kærlighed og ufortjent godhed ved at sørge for at Jesus Kristus gav sit liv som en løsesum, hvilket “fører til frelse for alle slags mennesker”. (Tit 2:11; Ef 1:7; 2:4-7) Som Paulus siger, oplærer Guds ufortjente godhed en kristen. Den leder og motiverer ham. (2Kt 5:14, 15) Efter at have forstået hvad Jehova har gjort for ham, får han lyst til at leve på en måde der glæder hans Far i himlen. Han lærer for eksempel at komme af med forkerte ønsker og negative personlighedstræk der afspejler “denne verden”, der er styret af Satan. (Se studienoter til Ef 2:2). Han gør en bevidst indsats for at opdyrke positive træk som et sundt sind, retfærdighed og gudhengivenhed. – Se studienoter til 1Ti 3:2; 4:7.

ugudelighed: Læs om udtrykket “ugudelighed”, som er det modsatte af det at leve “gudhengivent”, i studienote til Ro 1:18.

gudhengivent: Læs om udtrykket “gudhengivenhed” i studienote til 1Ti 4:7; se også studienote til 1Ti 2:2.

denne verden: Eller “denne tidsalder”. – Se studienote til 1Ti 6:17; Ordforklaring: “Verdensordning”.

vores lykkelige håb: I Bibelen henviser håb til “en sikker forventning om noget der uden tvivl vil ske”, som et opslagsværk formulerer det. Paulus taler her om det håb de salvede har om at blive oprejst til udødeligt liv som åndeskabninger og blive Kristus’ medregenter i det “himmelske rige”. (2Ti 4:18; Åb 5:10) Riget vil sørge for store velsignelser for dets undersåtter her på jorden, deriblandt evigt liv. Mennesker der ser frem til opfyldelsen af de smukke løfter, kan være lykkelige. Og de stoler på at de vil blive til virkelighed, fordi “den lykkelige Gud” har garanteret at det vil ske. (1Ti 1:11) Det græske ord der her er oversat med “lykkelige”, bliver i andre bibeloversættelser gengivet “velsignede”. Begge gengivelser fremhæver hvor god Jehova er mod dem der håber på ham. – Se også studienote til Mt 5:3.

den store Gud og vores Frelser, Jesus Kristus: Paulus taler her om at både Gud og Jesus “træder frem og viser deres magt”. Almindeligvis bruges det udtryk der er oversat med “træder frem og viser … magt”, kun om Jesus. (2Ts 2:8; 1Ti 6:14; 2Ti 1:10; 4:1, 8) Nogle bibelforskere mener derfor at der her kun er tale om én person, og de gengiver udtrykket “vores store Gud og Frelser, Jesus Kristus”. De ser det her vers som et bevis på at de inspirerede Skrifter omtaler Jesus som “den store Gud”. Men mange forskere og bibeloversættere er enige om at det er helt korrekt at gengive verset som Ny Verden-Oversættelsen gør, nemlig på en måde der viser at der er tale om to forskellige personer. – Se Kingdom Interlinear, Tillæg 2E, “Of the Great God and of [the] Savior of Us, Christ Jesus” for at få argumenter for at denne gengivelse er korrekt.

træder frem og viser deres magt: Det græske udtryk (epifaneia) der her gengives med “træder frem og viser deres magt”, bliver i Bibelen brugt om et tydeligt vidnesbyrd om noget eller om en manifestation af myndighed eller magt. (Se studienote til 1Ti 6:14). Her kæder Paulus det at Jehova og Jesus træder frem og viser deres magt, sammen med opfyldelsen af det “lykkelige håb”. For de salvede betyder det håb en opstandelse til liv i himlen som Kristus’ medregenter. Bibelen viser at den himmelske opstandelse ville finde sted under “Herrens [Jesus’] nærværelse”. (1Ts 4:15-17) Denne opstandelse er en af de måder Jehova og Jesus manifesterer deres magt på. Støttet af Jehova oprejser Jesus under sin nærværelse de salvede kristne der er døde.

udfri os: Bogst.: “købe os fri; løskøbe os”. Det græske udsagnsord blev brugt om det at sætte en træl eller en krigsfange fri ved at betale en løsesum. Samme udsagnsord bliver brugt i 1Pe 1:18, 19, hvor der står at kristne bliver “købt fri [eller “løskøbt; frigivet”, fdn.]” med Kristus’ dyrebare blod. – Se også studienote til Mt 20:28.

onde handlinger: Bogst.: “lovløshed”. Bibelen siger at “synd er lovløshed”. (1Jo 3:4) Lovløshed dækker dog ikke kun over syndige handlinger men også over det at foragte og helt bevidst ignorere Guds love. (Se studienote til Mt 24:12). Paulus vidste selvfølgelig at de kristne, fordi de var ufuldkomne, ikke helt kunne undgå at synde. (Ro 7:19-23) Men deres måde at leve på havde ændret sig efter at de var blevet kristne; de ignorerede ikke længere Jehovas retfærdige normer. Takket være Jesus’ tjeneste som præst havde de nu Jehovas love “i deres hjerte og … i deres sind”. (He 10:14-16; Ro 7:25; 8:2, 4; Tit 2:12) På den måde var de blevet udfriet “fra et liv fyldt med onde handlinger”.

et folk der er hans særlige ejendom: Kristus’ disciple er blevet renset og udfriet med “dyrebart blod”, Jesus’ løskøbelsesoffer. (1Pe 1:18, 19; He 9:14) Så det er helt på sin plads at de bliver kaldt “hans særlige ejendom”. Ifølge et opslagsværk kan det græske ord Paulus bruger for “hans særlige ejendom”, indeholde tanken om en “dyrebar ejendom og en unik skat”. Ordene minder om det Jehova sagde til nationen Israel: “I [skal] blive min særlige [eller “dyrebare”] ejendom blandt alle folk.” (2Mo 19:5; se også 5Mo 7:6; 14:2). Siden pinsedagen i år 33 har Jehova haft en ny nation her på jorden, nemlig “Guds Israel”, “Guds særlige ejendom”. (Ga 6:16 og studienote; 1Pe 2:9, 10) Derfor er de salvede kristne både Jehovas og Jesus’ “særlige ejendom”. Men udtrykket “folk” der er brugt her, dækker ikke kun over de salvede kristne. Det omfatter også Jesus’ “andre får”, som støtter de salvede helt og fuldt. (Joh 10:16) De er alle sammen dyrebare i Jehovas og Jesus’ øjne. – Se også Sl 149:4; Hag 2:7.

ivrigt optaget af at gøre gode gerninger: Paulus forklarer at kristne ville være “ivrigt optaget af”, eller fuldt engageret i, at gøre det der er godt og rigtigt i Guds øjne. Disse “gode gerninger” omfatter at gøre godt mod andre, at vise Guds ånds frugt og vigtigst af alt at forkynde den gode nyhed om Guds rige. – Mt 24:14; Ga 5:22, 23; Tit 2:1-14; Jak 1:27; 1Pe 2:12.

Bliv ved med at undervise … og at tilskynde og retlede: Paulus slutter den her del af sit brev til Titus med at beskrive hvordan han skal vejlede andre. Paulus vidste at en tilsynsmand kunne give andre vejledning på forskellige måder. Nogle var det nok kun at undervise mildt, andre havde brug for mere direkte tilskyndelser, og andre igen var det nødvendigt at retlede. Og med nogle enkelte måtte man måske gøre alle tre ting. Der var altså forskellige grader af vejledning – den ene mere tydelig og direkte end den anden. Titus skulle begynde med at “undervise i disse ting”, derefter “tilskynde” dem der ikke havde hørt efter, og til sidst skulle han “retlede” hvis de ikke var villige til at følge hans tilskyndelser. Han skulle ikke holde sig tilbage fra at tage de her skridt, for han havde fået “myndighed” til at udføre sin opgave.

Lad ikke nogen se ned på dig: Paulus bruger her et græsk udsagnsord der antyder at Titus’ modstandere havde en overlegen indstilling til ham. Men Titus skulle huske at han som udnævnt ældste havde fået myndighed til at tilskynde og retlede dem der forstyrrede freden og enheden i menigheden. – Se også 1Ti 4:12, hvor Paulus bruger et lignende udsagnsord for at vise at nogle måske betragtede Timotheus som mindre værd på grund af hans alder.