Nogle vil måske mene at man kommer tættest på det der stod i de originale skrifter, hvis man oversætter ord for ord, som i en interlinear oversættelse. Men sådan er det ikke altid. Her er nogle få grunde:

• Der findes ikke to sprog som er ens i grammatik, ordforråd og sætningsbygning. En professor i hebraisk, S.R. Driver, har sagt at sprog afviger fra hinanden “ikke alene hvad angår grammatik og rodord, men også ... i måden hvorpå tanker samles i en sætning”. Forskellige sprog repræsenterer vidt forskellige måder at tænke på. “Derfor er sætningerne ikke opbygget ens på de forskellige sprog,” tilføjer professor Driver.

• Ingen af nutidens sprog svarer nøjagtigt til Bibelens hebraisk, aramæisk eller græsk i ordforråd eller grammatik. Hvis man oversætter ord for ord, vil resultatet derfor ofte blive uklart og måske helt forkert.

• Betydningen af et ord eller udtryk afhænger af sammenhængen.

Det er muligt at en oversætter i visse passager kan gengive teksten fra originalsproget ordret, men så må han gøre det med stor forsigtighed.

Her er eksempler på at en ord for ord-oversættelse kan være misvisende:

• I Bibelen bruges udtrykket “at sove” både om bogstavelig søvn og om dødens søvn. (Matthæus 28:13; Apostlenes Gerninger 7:60) Når udtrykket bruges om døden, kan oversættere gengive det med ‘at sove i døden’ eller lignende så læserne ikke tager fejl af hvad der menes. – 1. Thessaloniker 4:13, 14.

• I Efeserne 4:14 brugte Paulus et græsk udtryk der kan oversættes med “i menneskers terningspil”. Det er et idiom der hentyder til det at snyde andre i terningspil. På de fleste sprog vil en bogstavelig oversættelse ikke give ret meget mening. I Ny Verden-Oversættelsen er der derfor brugt et udtryk der rummer tanken om at bedrage andre; det gengiver meningen uden at være ordret.

• I Romerne 12:11 bruges der et græsk udtryk der ordret betyder “med kogende ånd”. Men sådan ville man ikke udtrykke det i dag. Derfor siger denne oversættelse i stedet “brændende i ånden”.

• I den berømte Bjergprædiken brugte Jesus et udtryk der ofte er blevet oversat med “Salige er de fattige i ånden”. (Matthæus 5:3, den danske autoriserede oversættelse) På mange sprog er det svært at forstå den bogstavelige oversættelse “fattige i ånden”. Nogle kunne forstå det sådan at Jesus taler om mennesker der er ubegavede, svage eller ubeslutsomme. Men det Jesus ville lære sine tilhørere, var at de ikke blev lykkelige af at få deres fysiske behov opfyldt, men af at de forstod at de var afhængige af Gud. (Lukas 6:20) Derfor kommer man tættere på meningen ved at gengive udtrykket med “de som erkender deres åndelige behov” eller “de som er klar over deres behov for Gud”. – Matthæus 5:3, The New Testament in Modern English.

• Et bestemt hebraisk ord der beskriver brændende følelser, svarer i nogen grad til de danske ord “jalousi” og “misundelse”. Det er en negativ følelse der kan opstå når man bliver svigtet, eller når man brændende ønsker sig noget andre har. (Ordsprogene 6:34; Esajas 11:13) Men det samme hebraiske ord har også en positiv betydning. Det kan bruges om den “brændende iver” Jehova viser for at beskytte sine tjenere, eller om hans krav om at “man kun tilbeder ham”. (2. Mosebog 34:14; 2. Kongebog 19:31; Ezekiel 5:13; Zakarias 8:2) Det kan også bruges om de stærke følelser Guds trofaste tjenere har for ham og for tilbedelsen af ham, og om det at de ikke tolererer at nogen anden bliver tilbedt. – Salme 69:9; 119:139; 4. Mosebog 25:11.

• Det hebraiske ord for “hånd” kan have mange betydninger. Alt efter sammenhængen kan det gengives med “myndighed”, “kraft”, “gavmildhed” eller “magt”. (1. Mosebog 9:2; 5. Mosebog 32:27; 1. Kongebog 10:13; Ordsprogene 18:21) Faktisk gengives det hebraiske ord for “hånd” på over 40 forskellige måder i den engelske udgave af Ny Verden-Oversættelsen. I den danske udgave er det også gengivet på forskellige måder.

Alt dette viser at man ikke bare kan oversætte Bibelen ved at erstatte et ord på grundsproget med et bestemt ord på målsproget hver gang det forekommer. Oversætterne må bruge dømmekraft og vælge de ord der bedst gengiver tanken i ordene på grundsproget. Desuden må de sætte ord og sætninger sammen på en måde der stemmer med de grammatiske regler på målsproget, så teksten bliver let at læse.

Man må dog ikke gå til yderligheder og omskrive teksten helt. En oversætter der frit omskriver sætningerne sådan som han mener de skal forstås, kan komme til at forvrænge meningen. Hvordan det? Jo, han kan begå den fejl at indføre sin egen opfattelse af hvad grundteksten betyder, eller han kan fjerne nogle vigtige detaljer som findes i grundteksten. En fri oversættelse, eller parafrase, af Bibelen kan være let at læse. Men netop det at den er fri, kan betyde at læseren ikke får den rigtige forståelse af budskabet i teksten.

Hvis en oversætter er påvirket af religiøse dogmer, kan det desuden skinne igennem i oversættelsen. For eksempel står der i Matthæus 7:13: “Rummelig er den vej der fører til døden.” Her har nogle oversættere, måske påvirket af en ubibelsk lære, brugt ordet “helvede” i stedet for at gengive det græske ord med det som det egentlig betyder, nemlig “tilintetgørelse” eller “død”.

En oversætter må også huske at Bibelen blev skrevet på det jævne sprog der blev talt af ganske almindelige mennesker som landmænd, hyrder og fiskere. (Nehemias 8:8, 12; Apostlenes Gerninger 4:13) Derfor vil en god oversættelse gøre det budskab Bibelen indeholder, forståeligt for oprigtige mennesker uanset hvilken baggrund de har. Den vil benytte et sprog der er klart, almindeligt og letforståeligt.

Mange bibeloversættere har taget sig den frihed at udelade Guds navn, Jehova, af deres oversættelser, selvom navnet findes i gamle bibelhåndskrifter. (Se Tillæg A4). Mange oversættelser erstatter navnet med en titel som “Herren”, og nogle tilslører endda den kendsgerning at Gud har et navn. For eksempel er den bøn Jesus bad ifølge Johannes 17:26, gengivet sådan i en nyere dansk oversættelse: “Jeg har fortalt dem om dig.” (Den Nye Aftale) Og i Johannes 17:6 siger Bibelen på Hverdagsdansk: “Jeg har åbenbaret, hvem du er, for de mennesker, som du kaldte ud af verden og gav til mig.” Men en trofast gengivelse af de ord Jesus sagde i sin bøn, vil lyde sådan: “Jeg har gjort dit navn kendt for dem.” Og: “Jeg har gjort dit navn kendt for de mennesker du gav mig fra verden.”

I forordet til den første engelske udgave af Ny Verden-Oversættelsen står der: “Denne oversættelse er ikke en parafrase. Vi har bestræbt os for hele vejen igennem at oversætte så ordret som muligt hvor moderne engelsk sprogbrug tillader det, og hvor en ordret gengivelse ikke bliver så klodset at den skjuler tanken.” Komitéen bag den engelske Ny Verden-Oversættelse har anstrengt sig for at finde en balance. På den ene side har man søgt at bruge ord og vendinger der giver et indtryk af teksten på grundsprogene, og på den anden side har man villet undgå en ordlyd der er unaturlig eller skjuler meningen. Resultatet er en oversættelse hvor teksten er let at læse, og hvor læseren kan have fuld tillid til at Bibelens budskab er gengivet trofast. – 1. Thessaloniker 2:13.