2. KORINTHER 3:16 “når en vender om til Jehova”

BEGRUNDELSE(R) FOR AT GENINDSÆTTE GUDS NAVN: Her hentyder Paulus til det der omtales i 2. Mosebog 34:34, hvor der i den hebraiske tekst står: “Men når Moses gik ind foran Jehova for at tale med ham, tog han sløret af indtil han gik ud.” Det er værd at bemærke at man i senere afskrifter af Septuaginta, hvor man erstattede Guds navn med Kyrios (Herre) i dette og mange andre vers, ikke medtog den bestemte artikel på græsk foran Kyrios hvor den ifølge grammatikken burde være, og derfor kommer Kyrios til at svare til et egennavn. Og når det græske udsagnsord der er gengivet med “vender om” (epistrefo), bliver brugt i en positiv, åndelig forstand, kan det sigte til at man vender om eller vender tilbage til Gud fra en forkert livsvej. (Apostlenes Gerninger 3:19; 14:15; 15:19; 26:18, 20; 1. Thessaloniker 1:9) Det samme græske udsagnsord anvendes nogle gange i Septuaginta som en gengivelse af hebraiske udtryk hvor Guds navn forekommer. (5. Mosebog 4:30; 1. Samuel 7:3; 2. Krønikebog 24:19; 30:9; Salme 22:27 [21:28 (27), LXX]; Esajas 19:22; Hoseas 6:1) Når man tager sammenhængen, De Hebraiske Skrifter og det uventede fravær af den bestemte artikel foran Kyrios i betragtning, indikerer det at Kyrios her bruges som en erstatning for Guds navn. Derfor står navnet Jehova i hovedteksten.

DOKUMENTATION:

• I The Expositor’s Bible Commentary, 1976, (bd. 10) af Murray J. Harris, står der i en kommentar til 2. Korinther 3:17 at “Herren [= Jahve] i vers 16.”

• I NIV Zondervan Study Bible, redigeret af D.A. Carson, 2015, forklares det angående 2. Korinther 3:16: “‘HERREN’ (dvs. Jahve) i 2Mo 34:34, til hvem den ikketroende bør vende om.”

• I A Critical and Exegetical Commentary on the Second Epistle to the Corinthians af Margaret E. Thrall, 2004, står der på side 272 i en kommentar til 2. Korinther 3:16 at “i Paulus’ citater fra GT [Det Gamle Testamente] kan der argumenteres for at κύριος [Kyrios] næsten altid refererer til Jahve”. I bogen står der videre angående Paulus: “Måden han bruger det på, peger i retning af at κύριος i dette vers refererer til Gud.”

• Se også kommentarerne til 2. Korinther 3:16 på side 211, 212, 234, 235 i The Anchor Bible​—II Corinthians, Translated With Introduction, Notes, and Commentary af Victor Paul Furnish, 1984.

ANDRE REFERENCER: J^{7, 8, 14, 16, 22, 24, 28-33, 61, 65, 88, 90, 93, 96, 100, 101, 115, 117}

2. KORINTHER 3:17a “Jehova er Ånden”

BEGRUNDELSE(R) FOR AT GENINDSÆTTE GUDS NAVN: I det foregående vers hentyder Paulus til det der omtales i 2. Mosebog 34:34, hvor der står: “Men når Moses gik ind foran Jehova for at tale med ham, tog han sløret af indtil han gik ud.” (Se kommentar til 2. Korinther 3:16). Den umiddelbare sammenhæng og baggrunden for 2. Korinther 3:16 i De Hebraiske Skrifter taler for at bruge Guds navn i stedet for “Herren” i hovedteksten.

DOKUMENTATION:

• The Expositor’s Greek Testament, redigeret af W. Robertson Nicoll, 1903, (bd. 3, s. 57-58) indeholder følgende kommentar til 2. Korinther 3:17a: “men HERREN, dvs. Israels Jehova, der er omtalt i foregående citat.” Der står videre: “ὁ Κύριος [ho Kyrios] er i dette tilfælde ikke Kristus, men Israels Jehova, der er omtalt i 2Mo [34:34].”

• I The Expositor’s Bible Commentary, 1976, (bd. 10) af Murray J. Harris, står der følgende i en kommentar til 2. Korinther 3:17a: “I paulinsk [Paulus’] sprogbrug refererer ὁ Κύριος (ho Kyrios) som regel til ‘Kristus’, mens Κύριος (Kyrios) er en betegnelse for Jahve. I dette vers refererer ὁ κύριος til Jahve, for artiklen er anaforisk, idet den peger tilbage til κύριοv uden den bestemte artikel (kyrion = Jahve) i vers 16.”

• I The MacArthur Study Bible af John MacArthur, 1997, står der i en kommentar til udtrykket “Herren er Ånden” i 2. Korinther 3:17: “Jahve i GT [Det Gamle Testamente] er den samme Herre som frelser mennesker gennem den Nye Pagt ved hjælp af den Hellige Ånd.”

ANDRE REFERENCER: J^{7, 8, 14, 16, 28-32, 65, 66, 88, 93, 96, 100, 101, 115, 117}

2. KORINTHER 3:17b “Jehovas ånd”

BEGRUNDELSE(R) FOR AT GENINDSÆTTE GUDS NAVN: Som det fremgår af kommentaren til 2. Korinther 3:16, taler sammenhængen stærkt for at Kyrios (Herre) i denne passage (2. Korinther 3:16-18) refererer til Jehova. Desuden forekommer udtrykket “Herrens ånd” (pneuma Kyriou) i Lukas 4:18 som en del af et citat fra Esajas 61:1, hvor tetragrammet står sammen med ordet for “ånd” i den oprindelige hebraiske tekst. (Se studienote til Lukas 4:18). “Jehovas ånd” er et udtryk man ofte støder på i De Hebraiske Skrifter. (Nogle eksempler på det findes i Dommerne 3:10; 1. Samuel 10:6; 2. Samuel 23:2; 1. Kongebog 18:12; 2. Kongebog 2:16; 2. Krønikebog 20:14; Esajas 11:2; Ezekiel 11:5; Mika 2:7). Kombinationen af de hebraiske ord for “ånd” og “Herre” forekommer dog kun en enkelt gang i De Hebraiske Skrifter. Og selv i det tilfælde står de sammen med tetragrammet og har ordlyden “Den Suveræne Herre Jehovas ånd”. (Esajas 61:1) Her i 2. Korinther 3:17 er det også værd at bemærke at den bestemte artikel på græsk foran Kyrios (Herre) er udeladt hvor den ifølge grammatikken burde være. Den manglende bestemte artikel gør at Kyrios kommer til at svare til et egennavn. Når man tager sammenhængen, De Hebraiske Skrifter og det uventede fravær af den bestemte artikel foran Kyrios i betragtning, indikerer det at Kyrios her bruges som en erstatning for Guds navn.

DOKUMENTATION:

• The Anchor Bible​—II Corinthians, Translated With Introduction, Notes, and Commentary af Victor Paul Furnish, 1984, indeholder følgende kommentar til det græske udtryk der er gengivet med “Jehovas ånd” i 2. Korinther 3:17b: “Dette udtryk ([to] pneuma Kyriou) forekommer ofte i LXX [Septuaginta] (f.eks. i Dom 3:10; 11:29; ofte i 1Kg [1. Samuel]; 2 Kg [2. Samuel] 23:2; 3 Kg [1. Kongebog] 19:11, etc.) og findes også i NT [Det Nye Testamente] i Lu 4:18 (citat fra Esa 61:1) og ApG 8:39 (påvirket af LXX [Septuaginta] 3 Kg [1. Kongebog] 18:12 og 4 Kg [2. Kongebog] 2:16). Ejefaldsformen (Kyriou, ‘Herrens’) indikerer oprindelse og tilhørsforhold, og det er tydeligt at Herre og ånd ikke er lige ...; med andre ord ‘Herrens ånd’. ... Sammenhængen her i kapitel 3 og den måde udtrykket bruges på i LXX [Septuaginta], støtter den opfattelse at Paulus mente Guds ånd.” I alle de ovennævnte skriftsteder står Guds navn i den oprindelige hebraiske tekst.

ANDRE REFERENCER: J^{7, 8, 14, 16, 22, 24, 28-33, 52, 61, 65, 66, 88, 93, 96, 100, 101, 106, 115, 117}

2. KORINTHER 3:18a “Jehovas glans”

BEGRUNDELSE(R) FOR AT GENINDSÆTTE GUDS NAVN: I De Hebraiske Skrifter forekommer det tilsvarende hebraiske ord for “glans” sammen med tetragrammet mere end 30 gange. (Nogle eksempler på det findes i 2. Mosebog 16:7; 3. Mosebog 9:6; 4. Mosebog 14:10; 1. Kongebog 8:11; 2. Krønikebog 5:14; Salme 104:31; Esajas 35:2; Ezekiel 1:28; Habakkuk 2:14). I en tidlig afskrift af Septuaginta, der blev fundet i en hule i Nahal Hever i Judæas ørken nær Det Døde Hav, og som er dateret til mellem 50 f.v.t. og 50 e.v.t., står tetragrammet skrevet med gammelhebraiske bogstaver midt i den græske tekst i Habakkuk 2:14. Det er også værd at bemærke at man i senere afskrifter af Septuaginta, hvor man erstattede Guds navn med Kyrios i dette og mange andre vers, undlod at skrive den bestemte artikel hvor den ifølge grammatikken burde være, og derfor kommer Kyrios til at svare til et egennavn. Set i lyset af baggrunden i De Hebraiske Skrifter og den manglende bestemte artikel på græsk er Guds navn indsat i hovedteksten i 2. Korinther 3:18. – Se kommentar til Lukas 2:9.

DOKUMENTATION:

• The Anchor Bible​—II Corinthians, Translated With Introduction, Notes, and Commentary af Victor Paul Furnish, 1984, indeholder følgende kommentar til det udtryk der er gengivet med “Jehovas glans” i 2. Korinther 3:18: “Formuleringen forekommer mange gange i LXX [Septuaginta] og kædes ofte sammen med Moses’ tjeneste (f.eks. 2Mo 16:7; 40:34, 35; 3Mo 9:23), og specielt i forbindelse med at han går op på Sinajs Bjerg (2Mo 24:17). Bemærk især det der står i 4Mo 12:8a, hvor Herren siger: ‘Jeg taler med [Moses] mund til mund, direkte og ikke i gåder ... og han har set Herrens glans [ten doxan Kyriou]’ ... Apostlen refererer til Guds glans mange gange (f.eks. Ro 3:23; 5:2; 1Kt 11:7); når det faktum kombineres med den måde udtrykket Herrens glans bruges på i LXX [Septuaginta], og muligheden for at Herren i vers 17-18 er en reference til Gud, lader det til at det også i dette tilfælde er en reference til Jahve, ikke til Kristus.”

• I The New Interpreter’s Bible Commentary, 2015, (bd. 9) har J. Paul Sampley følgende kommentar til 2. Korinther 3:18: “For at kunne identificere hvem ‘Herren’ er her og andre steder i Paulus’ breve, må man tage sammenhængen og Paulus’ måde at udtrykke sig på i betragtning. Når Paulus citerer fra Skrifterne, som det er tilfældet i denne passage der har referencer til 2. Mosebog 33 – 34, anvender han ofte κύριος (kyrios) som en titel for Gud i sin græske gengivelse af ‘Jahve’. (Se også Ro 9:28, 29; 1Kt 14:21). Sammenhængen lige fra [2. Korinther] 2:14 (hvor Paulus takker Gud, der gennem Kristus fører Paulus og andre) til [2. Korinther] 3:4 (hvor Paulus giver udtryk for sin tillid til Gud gennem Kristus) til [2. Korinther] 3:5 (hvor Gud indgyder Paulus tillid) til afslutningen af denne del i [2. Korinther] 4:6 ... lægger alle disse tilfælde op til at ‘Herren’ i [2. Korinther] 3:18 skal forstås i betydningen Gud.” Der står videre: “Desuden kan der ikke herske nogen tvivl om at der i [2. Korinther] 4:6 refereres til Guds glans, så ‘Herrens glans’ i [2. Korinther] 3:18 må ligeledes forstås som en henvisning til Gud.”

ANDRE REFERENCER: J^{7, 8, 14, 16, 22, 24, 28-33, 41, 61, 65, 66, 88, 93, 96, 100, 101, 106, 115}

2. KORINTHER 3:18b “Det er Jehova, Ånden, der gør dette”

BEGRUNDELSE(R) FOR AT GENINDSÆTTE GUDS NAVN: I 2. Korinther 3:16 hentyder Paulus til det der omtales i 2. Mosebog 34:34, hvor der står: “Men når Moses gik ind foran Jehova for at tale med ham, tog han sløret af indtil han gik ud.” (Se kommentar til 2. Korinther 3:16). Det er også værd at bemærke at i 2. Korinther 3:18 er den bestemte artikel på græsk udeladt foran Kyrios hvor den ifølge grammatikken burde være, og derfor kommer Kyrios til at svare til et egennavn. Den umiddelbare sammenhæng og baggrunden for 2. Korinther 3:16 i De Hebraiske Skrifter taler altså for at bruge Guds navn i stedet for “Herren” i hovedteksten.

DOKUMENTATION: Se kommentarer til 2. Korinther 3:16, 17.

ANDRE REFERENCER: J^{7, 8, 14, 16, 22, 24, 28-33, 61, 65, 66, 88, 93, 96, 100, 101, 115, 117}

2. KORINTHER 6:17 “siger Jehova”

BEGRUNDELSE(R) FOR AT GENINDSÆTTE GUDS NAVN: I dette vers citerer Paulus flere udsagn fra Esajas 52:11, hvor sammenhængen tydeligt viser at det er Jehova Gud der er ophav til budskabet. (Esajas 52:4, 5) Paulus kæder citaterne sammen ved hjælp af et udtryk der forekommer mange gange i Septuaginta, som en oversættelse af hebraiske formuleringer såsom “erklærer Jehova”, “siger Jehova” og “dette er hvad ... Jehova siger”. Eksempler på det findes i Esajas 1:11; 48:17; 49:18 (citeret i Romerne 14:11); 52:4, 5. I dette vers er det værd at bemærke at den bestemte artikel på græsk mangler foran Kyrios hvor den ifølge grammatikken burde være. Udeladelsen af den bestemte artikel gør at Kyrios kommer til at svare til et egennavn. Så set i lyset af baggrunden i De Hebraiske Skrifter og den manglende bestemte artikel på græsk er Guds navn indsat i hovedteksten.

DOKUMENTATION:

• Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner 2. Korinther 6:17 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges om Jahve”.

• I The Interpretation of St. Paul’s First and Second Epistles to the Corinthians af R.C.H. Lenski, står der på side 1088 angående dette vers: “‘Kom ud fra deres midte og skil jer ud!’ siger Herren (Κύριος = Jahve).” På side 1090 siger Lenski videre angående vers 18: “LXX [Septuaginta] gengiver ‘Hærskarers Herre’ Κύριος παντοκράτωρ: Jahve, som har alt i sin magt.”

• I The Expositor’s Bible Commentary, 1976, (bd. 10) skriver Murray J. Harris i en note til 2. Korinther 6:16 på baggrund af den sammenhæng 2. Korinther 6:17 forekommer i: “‘Jeg vil være deres Gud, og de skal være mit folk’ er et tilbagevendende løfte som Jahve giver sit pagtsfolk.”

ANDRE REFERENCER: J^{7, 8, 11, 12, 14, 16-18, 22-24, 28-35, 38, 40, 42, 43, 46, 47, 52, 61, 65, 66, 88, 90, 93, 95, 96, 100-103, 105, 106, 108, 114, 115, 117, 125}

2. KORINTHER 8:21 “ikke kun i Jehovas øjne”

BEGRUNDELSE(R) FOR AT GENINDSÆTTE GUDS NAVN: Sammenhængen i denne passage viser at den der omtales som “Herren” i den græske tekst, er Gud. Paulus’ ord her hentyder til Ordsprogene 3:4, hvor der i den hebraiske tekst står “i Guds og menneskers øjne”. Paulus gør brug af en formulering der minder om den der findes i Septuaginta, hvor der står “i Herrens og menneskers øjne”. Det er interessant at det græske udtryk enopion Kyriou (bogst.: “i Herrens øjne [foran Herren]”), der både anvendes i Ordsprogene 3:4 (LXX) og her i 2. Korinther 8:21, afspejler lignende hebraiske idiomer og forekommer over 100 gange i eksisterende eksemplarer af Septuaginta som en oversættelse af hebraiske udtryk hvor tetragrammet stod i den oprindelige tekst. (Nogle eksempler på det findes i Dommerne 11:11; 1. Samuel 10:19; 2. Samuel 5:3; 6:5; 2. Kongebog 12:2 [12:3 (2), LXX]; 2. Krønikebog 14:2 [13:1 (2), LXX]; 36:12; Malakias 2:17). Det er også værd at bemærke at den bestemte artikel på græsk foran Kyrios er udeladt i dette vers hvor den ifølge grammatikken burde være. Den manglende bestemte artikel gør at Kyrios kommer til at svare til et egennavn. Så når man tager De Hebraiske Skrifter og udeladelsen af den bestemte artikel i betragtning, indikerer det at Kyrios her bruges som en erstatning for Guds navn. – Se kommentar til Lukas 1:15.

DOKUMENTATION:

• Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner 2. Korinther 8:21 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges om Jahve”.

• The Anchor Bible​—II Corinthians, Translated With Introduction, Notes, and Commentary af Victor Paul Furnish, 1984, indeholder følgende kommentar til 2. Korinther 8:21: “‘i Guds øjne’ ... ‘i menneskers øjne’. Begge udtryk er hentet fra LXX [Septuaginta] Ord 3:4, og her er Herren lig med Gud, ... (se også ‘i Guds øjne’, [2. Korinther] 4:2; 7:12; i P⁴⁶ står der ligeledes ‘Guds’ i dette vers).”

ANDRE REFERENCER: J^{7, 8, 24, 32, 61, 65, 66, 96, 100, 101, 106, 115, 125}

2. KORINTHER 10:18 “men den der bliver rost af Jehova”

BEGRUNDELSE(R) FOR AT GENINDSÆTTE GUDS NAVN: Den konklusion Paulus når frem til i dette vers, er baseret på det skriftsted han citerer i det foregående vers, nemlig Jeremias 9:24, hvor Guds navn der er gengivet med fire hebraiske konsonanter (translittereret JHWH), forekommer i den oprindelige hebraiske tekst. Så sammenhængen og baggrunden for det foregående vers i De Hebraiske Skrifter taler for også at bruge Guds navn i dette vers.

DOKUMENTATION:

• Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner 2. Korinther 10:18 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges om Jahve”.

• I The MacArthur Study Bible af John MacArthur, 1997, står der i en kommentar til udtrykket “den der bliver rost af Herren” i 2. Korinther 10:18: “Den eneste form for ros der er meningsfuld og virkelig betyder noget, er den der kommer fra Gud.”

ANDRE REFERENCER: J^{7, 8, 14, 16-18, 22, 23, 28-32, 42, 47, 65, 93, 95, 100, 101, 115, 125}