APOSTLENES GERNINGER 1:24 “Jehova, du som kender alles hjerter”

BEGRUNDELSE(R): I tilgængelige græske håndskrifter står der her “Herre” (Kyrios), men der er gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. I De Kristne Græske Skrifter kan Kyrios sigte til Jehova Gud eller til Jesus Kristus, alt efter sammenhængen. De Hebraiske Skrifter identificerer ofte Jehova Gud som den der kan læse hjerter. (5. Mosebog 8:2; 1. Samuel 16:7; 1. Kongebog 8:39; 1. Krønikebog 28:9; Salme 44:21; Jeremias 11:20; 17:10) I denne sammenhæng ville det altså have været helt naturligt for disse hebraisktalende jøder at bruge Guds navn når de bad til ham. Det græske ord kardiognostes (bogst.: “hjertekender”) forekommer kun her og i Apostlenes Gerninger 15:8, hvor det helt tydeligt refererer til Gud. Så selvom der i eksisterende græske håndskrifter af Apostlenes Gerninger står Kyrios (Herre) her, er der på baggrund af sammenhængen og De Hebraiske Skrifter samt den tvetydige betydning af udtrykket Kyrios gode grunde til at anvende Guds navn i hovedteksten.

DOKUMENTATION:

• I The Anchor Yale Bible af Joseph A. Fitzmyer, 1998, (bd. 31) står der følgende angående Apostlenes Gerninger 1:24: “Herre, du som kender alles hjerter. Gud tiltales i det kristne samfund som Kyrie [en form af Kyrios], en titel som Lukas bruger andre steder om Det Gamle Testamentes Jahve (Lukas 1:16, 32, 68; 4:8, 12; 10:27; 19:38; 20:37, 44; Apostlenes Gerninger 2:39; 3:22; 5:9).” Med hensyn til udtrykket “som kender ... hjerter” siger dette opslagsværk videre at “det er en titel der bruges om Gud, og som kun forekommer i kristne skrifter”.

• Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner Apostlenes Gerninger 1:24 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges om Jahve”.

• The Companion Bible, med noter af E.W. Bullinger, trykt i 1999, nævner i Tillæg 98, “Navne og titler brugt om Gud i Det Nye Testamente”, side 143, Apostlenes Gerninger 1:24 under overskriften “HERRE ... Brugt om Jehova”.

• I The Aramaic English New Testament (tredje udgave) af Andrew Gabriel Roth, 2008, står der i dette vers: “Du Herre JHWH ved hvad der findes i alles hjerter.” I fodnoten til dette vers står der: “De tidlige talmidim brugte navnet JHWH når de bad til Gud, men det blev tilsløret da man begyndte at bruge græske fællesbetegnelser som en erstatning for JHWHs egennavn og pagtsnavn. Det var en overtrædelse af buddene om ikke at føje noget til eller trække noget fra Ordet D’varim/5. Mos. 4:2, og om ikke at bruge JHWHs navn til noget der er uden værdi, Sh’mot [2Mo] 20:7.”

ANDRE REFERENCER: J^{7, 8, 10, 17, 22, 23, 29, 30, 32, 36, 44, 65, 66, 93, 96, 100, 106, 115, 125, 132}

APOSTLENES GERNINGER 2:39 “alle dem Jehova vores Gud måtte kalde på”

BEGRUNDELSE(R): I tilgængelige græske håndskrifter anvendes her ordet Kyrios (Herre), men som det fremgår af sammenhængen (Apostlenes Gerninger 2:33-38), henviser “løftet” som Peter omtaler i dette vers, til det der står i Joel 2:28-32 om at den hellige ånd ville blive udgydt. Ordene “alle dem Jehova vores Gud måtte kalde på” ser derfor ud til at være et ekko af den sidste del af Joel 2:32. I den hebraiske tekst anvendes Guds navn tre gange i Joel 2:32, og det er derfor tydeligt at det er Jehova der kalder folk. Desuden er kombinationen af Kyrios (Herre) og Theos (Gud) sammen med et ejestedord (her gengivet med “Jehova vores Gud”) almindelig i citater fra eller hentydninger til De Hebraiske Skrifter. (Se også udtrykket “Jehova din Gud” i Lukas 4:8, 12; 10:27 og Apostlenes Gerninger 3:22). Det er også værd at bemærke at det uventede fravær af den bestemte artikel foran Kyrios gør at ordet svarer til et egennavn. Så set i lyset af baggrunden for dette udtryk i De Hebraiske Skrifter, den manglende bestemte artikel på græsk og tvetydigheden af ordet Kyrios er der gode grunde til at anvende Guds navn i hovedteksten. – Se kommentar til Lukas 1:16.

DOKUMENTATION:

• I The Interpretation of Acts of the Apostles af R.C.H. Lenski, 1934, står der på side 110 angående dette vers: “Κύριος ὁ Θεὸς [Kyrios ho Theos] = Jahve Haelohim ... denne pagtens Herre og almægtige Gud udøver sin magt til gavn for Israel.”

• Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner Apostlenes Gerninger 2:39 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges om Jahve”.

• ΙΗΣΟΥΣ ΚΥΡΙΟΣ [Iesous Kyrios] Their Usage and Sense in Holy Scripture af Herman Heinfetter, 1857, nævner Apostlenes Gerninger 2:39 på en liste over passager hvor “udeladelsen af artiklen før Κυριος [Kyrios] ... fastslår at benævnelsen refererer til Den Almægtige Gud”.

• The Anchor Yale Bible af Joseph A. Fitzmyer, 1998, (bd. 31) nævner Apostlenes Gerninger 2:39 i en note til Apostlenes Gerninger 1:24 som et eksempel på at titlen Kyrios “bliver anvendt af Lukas andre steder om Det Gamle Testamentes Jahve”. – Se kommentar til Apostlenes Gerninger 1:24.

• I Complete Jewish Bible af David H. Stern, 1998, står ordet “ADONAJ” med stort begyndelsesbogstav og kapitæler i dette vers. Oversætteren forklarer i forordet til denne bibel: “Ordet ‘ADONAJ’ bruges ... de steder hvor jeg som oversætter mener at ‘kurios’ er den græske gengivelse af tetragrammet.”

• I The Companion Bible, med noter af E.W. Bullinger, trykt i 1999, står der HERRE med stort begyndelsesbogstav og kapitæler i hovedteksten i Apostlenes Gerninger 2:39 for at vise at denne forekomst refererer til Jehova. I Tillæg 98, “Navne og titler brugt om Gud i Det Nye Testamente”, side 143, nævnes Apostlenes Gerninger 2:39 under overskriften “HERRE ... Brugt om Jehova”.

• The ‘Holy Scriptures’ af J.N. Darby, 1949, siger i en fodnote til Apostlenes Gerninger 2:21: “‘Jehova’; som i [vers] 39.”

• The Scofield Reference Bible af C.I. Scofield, 1909, siger i en marginalnote til Apostlenes Gerninger 2:39: “Jehova. Joel 2.32.”

ANDRE REFERENCER: J^{7, 8, 10, 17, 18, 22-24, 32-35, 37, 40, 41, 43, 44, 46, 48, 52, 61, 65, 66, 88, 90, 95, 100-102, 105, 106, 114, 115, 117, 125}

APOSTLENES GERNINGER 2:47 “Samtidig fortsatte Jehova med hver dag at føje nogle til som blev frelst”

BEGRUNDELSE(R): Selvom der i eksisterende græske håndskrifter her står “Herren” (ho Kyrios), er der gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. I Apostlenes Gerninger, kapitel 2, forekommer ordet Kyrios otte gange. To af disse forekomster refererer helt tydeligt til Jesus og er derfor gengivet med “Herre”. (Apostlenes Gerninger 2:34b, 36) Af de resterende seks forekomster findes fire af dem i citater fra De Hebraiske Skrifter (Apostlenes Gerninger 2:20, 21, 25, 34a), hvor Guds navn står i den oprindelige hebraiske tekst, og derfor er de gengivet “Jehova”. Endnu en forekomst (Apostlenes Gerninger 2:39) er en klar reference til ordene i Joel 2:32, hvor Guds navn anvendes tre gange. Her i Apostlenes Gerninger 2:47 fremgår det af sammenhængen at det er Gud der sigtes til med ordet Kyrios. Desuden minder sætningen “nogle ... som blev frelst” om ordene i Joel 2:32, og Peter citerede den første del af dette vers i Apostlenes Gerninger 2:21. Så når man tager sammenhængen og baggrunden i De Hebraiske Skrifter samt den tvetydige betydning af udtrykket Kyrios i betragtning, er der gode grunde til at anvende Guds navn i hovedteksten. – Se kommentar til Apostlenes Gerninger 2:39.

DOKUMENTATION:

• Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner Apostlenes Gerninger 2:47 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges om Jahve”.

• The Companion Bible, med noter af E.W. Bullinger, trykt i 1999, nævner i Tillæg 98, “Navne og titler brugt om Gud i Det Nye Testamente”, side 143, Apostlenes Gerninger 2:47 under overskriften “HERRE ... Brugt om Jehova”.

ANDRE REFERENCER: J^{7, 8, 10, 31-33, 37, 41, 44, 48, 65, 94, 99-102, 115, 125}

APOSTLENES GERNINGER 3:19 “så der fra Jehova selv kan komme perioder som giver friske kræfter”

BEGRUNDELSE(R): I tilgængelige græske håndskrifter står der bogstaveligt “fra Herrens ansigt”. Men der er gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. Det græske ord for “Herre” (Kyrios) anvendes også i Apostlenes Gerninger 3:22 i et citat fra 5. Mosebog 18:15, hvor tetragrammet forekommer i den originale hebraiske tekst. (Se studienote til Apostlenes Gerninger 3:22). Peter forklarer at hvis de jøder der handlede i uvidenhed da de forkastede Jesus, angrede, ville Gud tilgive dem. Sammenhængen i Apostlenes Gerninger 3:17-22 viser altså at den Herre der er omtalt i Apostlenes Gerninger 3:19, refererer til Jehova Gud. I De Hebraiske Skrifter er ordene “Jehovas ansigt” på grundsproget en kombination af det hebraiske ord for “ansigt” og tetragrammet. (1. Mosebog 3:8; 2. Mosebog 34:24; Dommerne 5:5; Salme 34:16; Klagesangene 4:16) Selvom der i eksisterende afskrifter af Septuaginta står Kyrios i disse vers, findes der håndskriftmateriale som viser at tidlige afskrifter af Septuaginta indeholdt Guds navn. Så når man tager sammenhængen og måden udtrykket bruges på i De Hebraiske Skrifter i betragtning, er der gode grunde til her at betragte Kyrios som en erstatning for Guds navn.

DOKUMENTATION:

• I The Interpretation of Acts of the Apostles af R.C.H. Lenski, 1934, står der på side 141 angående dette vers: “Perioder med friske kræfter eller lindring fra Herrens (Jahves) nærvær.”

• I The Anchor Yale Bible af Joseph A. Fitzmyer, 1998, (bd. 31) står der i en kommentar til Apostlenes Gerninger 3:20 angående dette udtryk fra Apostlenes Gerninger 3:19: “Kyrios bliver anvendt om Jahve, Det Gamle Testamentes Gud, ligesom i 2:39; Lukas 1:16, 32, 68; 4:12; 10:27; 20:37.”

• I The Companion Bible, med noter af E.W. Bullinger, trykt i 1999, står der HERRE med stort begyndelsesbogstav og kapitæler i hovedteksten i Apostlenes Gerninger 3:19 for at vise at denne forekomst refererer til Jehova.

ANDRE REFERENCER: J^{14-18, 22, 23, 28-32, 34, 35, 38, 40, 41, 43, 44, 46, 47, 52, 65, 88, 93, 95, 96, 100-102, 105, 106, 114, 115}

APOSTLENES GERNINGER 4:29 “nu, Jehova, hør deres trusler”

BEGRUNDELSE(R): I tilgængelige græske håndskrifter står der her “Herre” (Kyrios), men der er gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. For eksempel er disse ord en del af en bøn der er rettet til den “Suveræne Herre” (Apostlenes Gerninger 4:24b), et udtryk der er oversat fra det græske ord despotes, og som også anvendes til at tiltale Gud i en bøn der er nedskrevet i Lukas 2:29. I denne bøn i Apostlenes Gerninger 4:24b-30 bliver Jesus omtalt som “din hellige tjener”. Det indikerer at Kyrios her refererer til Jehova Gud, ikke til Jesus. Disciplenes bøn indeholder et citat fra Salme 2:1, 2, hvor Guds navn forekommer. (Se studienote til Apostlenes Gerninger 4:26). Og i anmodningen til Jehova “hør deres trusler”, dvs. Sanhedrinets trusler, anvendes nogle udtryk der svarer til dem der findes i bønner der er nedskrevet i De Hebraiske Skrifter, såsom i 2. Kongebog 19:16, 19 og Esajas 37:17, 20, hvor Guds navn forekommer. – Se kommentar til Apostlenes Gerninger 1:24.

DOKUMENTATION:

• The Expositor’s Greek Testament af W. Robertson Nicoll, 2002, (bd. II, s. 68) har denne kommentar til Apostlenes Gerninger 1:24: “Det er rigtigt at i [ApG 4:29] bliver Κύριος [Kyrios] brugt i en bøn som tydeligvis er rettet til Herren Jehova.”

• I The Anchor Yale Bible af Joseph A. Fitzmyer, 1998, (bd. 31) står der angående Apostlenes Gerninger 4:29: “Se også 2Kg 19:19. De kristne anråber Gud om at høre de trusler som Sanhedrinet har rettet mod Peter og Johannes, og via dem således mod alle disciplene. De bønfalder Gud om at lægge mærke til de ‘trusler’ der er blevet rettet imod dem.” Guds navn forekommer i den hebraiske tekst i 2. Kongebog 19:19.

• Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner Apostlenes Gerninger 4:29 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges om Jahve”.

ANDRE REFERENCER: J^{7, 8, 10, 29-36, 40, 41, 43, 46, 61, 65, 66, 88, 93, 100-102, 114, 115, 132}

APOSTLENES GERNINGER 5:9 “Jehovas ånd”

BEGRUNDELSE(R): I de fleste græske håndskrifter står der her “Herrens ånd” (to pneuma Kyriou), men der er gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. Det samme udtryk findes i Lukas 4:18 og er en del af et citat fra Esajas 61:1, hvor tetragrammet står sammen med ordet for “ånd” i den originale hebraiske tekst. (Se studienote til Lukas 4:18). Udtrykket “Jehovas ånd” forekommer mange gange i De Hebraiske Skrifter. (Nogle eksempler på det findes i Dommerne 3:10; 6:34; 11:29; 13:25; 14:6; 15:14; 1. Samuel 10:6; 16:13; 2. Samuel 23:2; 1. Kongebog 18:12; 2. Kongebog 2:16; 2. Krønikebog 20:14; Esajas 11:2; 40:13; 63:14; Ezekiel 11:5; Mika 2:7; 3:8). Kombinationen af de hebraiske ord for “ånd” og “Herre” findes kun én gang i De Hebraiske Skrifter, og selv i det tilfælde er det kombineret med tetragrammet så der står “den Suveræne Herre Jehovas ånd”. (Esajas 61:1) Det er også værd at bemærke at der her i dette vers (Apostlenes Gerninger 5:9) mangler den bestemte artikel på græsk foran Kyrios (Herre) hvor den ifølge grammatikken burde være, og derfor kommer Kyrios til at svare til et egennavn. Den måde udtrykket bruges på i De Hebraiske Skrifter og den uventede manglende bestemte artikel foran Kyrios indikerer at Kyrios her bliver brugt som en erstatning for Guds navn.

DOKUMENTATION:

• I The Anchor Yale Bible af Joseph A. Fitzmyer, 1998, (bd. 31) står der angående Apostlenes Gerninger 5:9: “Tanken om at ‘udfordre’ Gud stammer fra Det Gamle Testamente i 2Mo 17:2; 4Mo 20:13, 24 (Israel der oprørsk udfordrer Gud i ørkenen); Sl 106:32. Lukas anvender det samme udsagnsord (peirazein) som det der bruges om Israel i 5Mo 33:8 (LXX). Kyrios refererer til Jahve, hvis ånd blev udfordret.”

• Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner Apostlenes Gerninger 5:9 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges om Jahve”.

• I en kommentar til det samme udtryk, som forekommer i 2. Korinther 3:17, skriver Margaret E. Thrall i sin bog A Critical and Exegetical Commentary on the Second Epistle to the Corinthians: “Dette er det eneste tilfælde hvor han [Paulus] omtaler Ånden som πνεῦμα κυρίου [pneuma kyriou], og den omtale indikerer at han stadig har baggrunden fra Det Gamle Testamente i tanke, da πνεῦμα κυρίου ofte forekommer i LXX som en gengivelse af ruaḥ jhwh, Jahves Ånd.”

• ΙΗΣΟΥΣ ΚΥΡΙΟΣ [Iesous Kyrios] Their Usage and Sense in Holy Scripture af Herman Heinfetter, 1857, nævner Apostlenes Gerninger 5:9 på en liste over passager hvor “udeladelsen af artiklen før Κυριος [Kyrios] ... fastslår at benævnelsen refererer til Den Almægtige Gud”.

• I The Companion Bible, med noter af E.W. Bullinger, trykt i 1999, står der HERRE med stort begyndelsesbogstav og kapitæler i hovedteksten i Apostlenes Gerninger 5:9 for at vise at denne forekomst refererer til Jehova. I Tillæg 98, “Navne og titler brugt om Gud i Det Nye Testamente”, side 143, nævnes Apostlenes Gerninger 5:9 under overskriften “HERRE ... Brugt om Jehova”.

ANDRE REFERENCER: J^{7, 8, 10, 15-18, 22-24, 29-34, 40-43, 46, 47, 52, 61, 65, 66, 88, 93-96, 100-102, 106, 114, 115, 132}

APOSTLENES GERNINGER 5:19 “Jehovas engel”

BEGRUNDELSE(R): I tilgængelige græske håndskrifter står der her “Herrens engel”, men der er gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. I 1. Mosebog 16:7 støder vi for første gang på dette udtryk, som ofte forekommer i De Hebraiske Skrifter, og som er en kombination af det hebraiske ord for “engel” og tetragrammet. Når det står i tidlige afskrifter af Septuaginta, efterfølges det græske ord aggelos (engel; budbringer) af Guds navn skrevet med hebraiske bogstaver. Det er sådan dette udtryk bliver anvendt i Zakarias 3:5, 6 i en udgave af Septuaginta der er fundet i en hule i Nahal Hever, Israel, i Judæas ørken. Dette fragment er dateret til mellem 50 f.v.t. og 50 e.v.t. Det er værd at bemærke at man i senere afskrifter af den græske Septuaginta, hvor man erstattede Guds navn med Kyrios (Herre) i dette og mange andre vers, ikke medtog den bestemte artikel hvor den ifølge grammatikken burde være, og derfor kommer Kyrios til at svare til et egennavn. Set i lyset af De Hebraiske Skrifter og den manglende bestemte artikel er Guds navn indsat i hovedteksten. Nogle bibeloversættelser bevarer dog Guds navn når de gengiver udtrykket “Jehovas engel” i dette vers.

DOKUMENTATION:

• Hvad angår udtrykket “Herrens engel” har R.C.H. Lenski følgende kommentar til Lukas 2:9 i The Interpretation of St. Luke’s Gospel (s. 128-129): “Κύριος [Kyrios] er det græske udtryk for Jahve og danner således som et ejefald med navneord uden artikel et samlet koncept: ‘Jehova-engel’, ‘Jehova-herlighed’ ... Det var Jehovas engel der pludselig viste sig for dem.”

• Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329) nævner Apostlenes Gerninger 5:19; 8:26; 12:7, 23 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges i Det Nye Testamente om Jahve/Gud”.

ANDRE REFERENCER: J^{7, 8, 10, 15-18, 22-24, 28-35, 41, 43, 46, 47, 52, 61, 65, 66, 88, 93-95, 100-104, 106, 114, 115, 117, 128, 132}

APOSTLENES GERNINGER 7:31 “Jehovas stemme”

BEGRUNDELSE(R): I de fleste græske håndskrifter står der her “Herres stemme” (phone Kyriou), men der er gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. Denne del af Stefanus’ tale (Apostlenes Gerninger 7:30-33) er en reference til beretningen i 2. Mosebog 3:2-10, og sammenhængen viser tydeligt at det er Jehova der taler gennem en engel. Ifølge 2. Mosebog 3:6 siger Jehova de ord til Moses der er citeret i Apostlenes Gerninger 7:32. Udtrykket “Jehovas stemme” forekommer ofte i De Hebraiske Skrifter, hvor det hebraiske ord for “stemme” står sammen med tetragrammet. (Nogle eksempler på det findes i 1. Mosebog 3:8; 2. Mosebog 15:26; 5. Mosebog 5:25; 8:20; 15:5; 18:16; 26:14; 27:10; 28:1, 62; Josva 5:6; 1. Samuel 12:15; 1. Kongebog 20:36; Salme 106:25; Esajas 30:31; Jeremias 3:25; Daniel 9:10; Zakarias 6:15). Det er værd at bemærke at når udtrykket “Jehovas stemme” forekommer i 5. Mosebog 26:14; 27:10; 28:1, 62 i et tidligt fragment af Septuaginta (Papyrus Fouad Inv. 266), står Guds navn skrevet med hebraisk kvadratskrift midt i den græske tekst. Dette fragment er dateret til det første århundrede f.v.t. Udtrykket “Jehovas stemme” findes også i Salme 29:3 i en kodeks der kaldes Ambrosiana O 39 sup., som dateres til slutningen af det niende århundrede e.v.t. Dette håndskrift bliver opbevaret på Det Ambrosianske Bibliotek i Milano. Kodeksen indeholder fem kolonner med forskellige græske oversættelser af De Hebraiske Skrifter, og i alle disse kolonner er Guds navn gengivet med tetragrammet skrevet med hebraisk kvadratskrift () midt i den græske tekst. Det er værd at bemærke at der her i Apostlenes Gerninger 7:31 mangler den bestemte artikel på græsk foran Kyrios hvor den ifølge grammatikken burde være, og derfor kommer Kyrios til at svare til et egennavn. Så sammenhængen, baggrunden i De Hebraiske Skrifter, de håndskrifter som viser hvordan dette udtryk blev brugt i gamle oversættelser, og den manglende bestemte artikel på græsk støtter alle brugen af Guds navn her.

DOKUMENTATION:

• I The Anchor Yale Bible af Joseph A. Fitzmyer, 1998, (bd. 31) står der angående Apostlenes Gerninger 7:31: “Bogst.: ‘der kom Herrens stemme’. Også her bliver Kyrios brugt om Jahve.”

• Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner Apostlenes Gerninger 7:31 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges om Jahve”.

• I Word Pictures in the New Testament af Archibald Thomas Robertson, 1930, (bd. III) står der angående dette vers: “Her bliver Jehovas engel fra vers 30 omtalt som Jehova selv.” Om vers 30 står der: “I 2. Mos. 3:20 er det Jehova der taler.”

• The Expositor’s Greek Testament af W. Robertson Nicoll, 2002, (bd. II, s. 191) har denne kommentar til Apostlenes Gerninger 7:30: “For øvrigt kan vi ikke sige andet end at det er Jehova selv der taler gennem englen.”

• ΙΗΣΟΥΣ ΚΥΡΙΟΣ [Iesous Kyrios] Their Usage and Sense in Holy Scripture af Herman Heinfetter, 1857, nævner Apostlenes Gerninger 7:31 på en liste over passager hvor “udeladelsen af artiklen før Κυριος [Kyrios] ... fastslår at benævnelsen refererer til Den Almægtige Gud”.

• I The Companion Bible, med noter af E.W. Bullinger, trykt i 1999, står der HERRE med stort begyndelsesbogstav og kapitæler i hovedteksten i Apostlenes Gerninger 7:31 for at vise at denne forekomst refererer til Jehova. I Tillæg 98, “Navne og titler brugt om Gud i Det Nye Testamente”, side 143, nævnes Apostlenes Gerninger 7:31 under overskriften “HERRE ... Brugt om Jehova”.

• I Complete Jewish Bible af David H. Stern, 1998, står ordet “ADONAJ” med stort begyndelsesbogstav og kapitæler i dette vers. Oversætteren forklarer i forordet til denne bibel: “Ordet ‘ADONAJ’ bruges ... de steder hvor jeg som oversætter mener at ‘kurios’ er den græske gengivelse af tetragrammet.”

• The ‘Holy Scriptures’ af J.N. Darby, 1949, siger i en fodnote til Apostlenes Gerninger 7:31: “Sætningen er uden artiklen og har derfor meget mere vægt. ‘Herre’ er en højtidelig titel. Udtrykket betyder egentlig ‘der kom en udtalelse fra Jehova’.”

ANDRE REFERENCER: J^{11, 12, 14-18, 22-24, 28-36, 38, 40-44, 46, 47, 52, 61, 65, 66, 80, 88-90, 93-96, 100-103, 105, 106, 114, 115, 117, 125, 130, 132}

APOSTLENES GERNINGER 7:33 “Jehova sagde til ham”

BEGRUNDELSE(R): I de fleste græske håndskrifter står der her “Herren” (ho Kyrios), men baggrunden for Stefanus’ tale (Apostlenes Gerninger 7:30-34) støtter brugen af Guds navn i hovedteksten. Den passage Stefanus henviser til, er den vi i dag finder i 2. Mosebog 3:2-10, hvor sammenhængen tydeligt viser at det er Jehova der taler gennem en engel. Selvom det meste af indholdet i dette vers er taget fra 2. Mosebog 3:5, kan man se en tilsvarende indledning i den oprindelige hebraiske tekst i 2. Mosebog 3:7, hvor der bogstaveligt står: “Og Jehova sagde”. Set i lyset af sammenhængen og baggrunden i De Hebraiske Skrifter samt den tvetydige betydning af udtrykket Kyrios er der gode grunde til her at betragte Kyrios som et ord der svarer til Guds navn.

DOKUMENTATION: Se kommentar til Apostlenes Gerninger 7:31.

• Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner Apostlenes Gerninger 7:33 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges om Jahve”.

• I The New King James Version, trykt første gang i 1979, står ordet “HERRE” med stort begyndelsesbogstav og kapitæler i hovedteksten i Apostlenes Gerninger 7:33. I forordet til denne udgave står der: “Guds pagtsnavn blev almindeligvis oversat fra hebraisk med ‘HERRE’ (med store bogstaver som vist her) i Det Gamle Testamente i King James-oversættelsen. Denne tradition er blevet bevaret. I denne udgave er navnet således skrevet med store bogstaver når pagtsnavnet er citeret i Det Nye Testamente fra en passage i Det Gamle Testamente.”

• I NLT Study Bible, (anden udgave), 2008, står der “HERRE” med stort begyndelsesbogstav og kapitæler i hovedteksten i Apostlenes Gerninger 7:33. I indledningen til New Living Translation finder vi denne forklaring: “Det græske ord kurios oversættes konsekvent med ‘Herre’. Dog er det gengivet med ‘HERRE’ de steder hvor Det Nye Testamente helt klart citerer fra Det Gamle Testamente, og her er teksten skrevet med kapitæler.” I en forklaring til hvad der ligger bag denne brug, står der også i indledningen: “Generelt har vi gengivet tetragrammet (JHWH) konsekvent med ‘HERREN’ og har hermed fulgt en form med kapitæler der er almindeligt brugt i engelske bibeloversættelser.”

ANDRE REFERENCER: J^{11, 12, 14-18, 22, 23, 27-36, 38, 40-44, 46, 47, 52, 61, 65, 66, 80, 88, 93-95, 100-102, 105, 106, 114, 115, 117, 130, 132}

APOSTLENES GERNINGER 7:60 “Jehova, kræv dem ikke til regnskab for denne synd”

BEGRUNDELSE(R): I tilgængelige græske håndskrifter står der her ordet “Herre” (Kyrios), men der er gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. I De Kristne Græske Skrifter kan Kyrios sigte til Jehova Gud eller til Jesus Kristus, alt efter sammenhængen. Stefanus’ ord minder meget om det Jesus sagde til sin Far i Lukas 23:34: “Far, tilgiv dem, for de ved ikke hvad de gør.” I Lukas’ gengivelse af Stefanus’ tale, som vi finder i Apostlenes Gerninger 7:2-53, forekommer ordet Kyrios tre gange. I alle tre tilfælde er det citater fra eller hentydninger til De Hebraiske Skrifter der helt tydeligt henviser til Gud. (Se kommentarer til Apostlenes Gerninger 7:31, 33 og studienote til Apostlenes Gerninger 7:49). Mange bibelkommentatorer og oversættere er enige om at Kyrios i disse tilfælde henviser til Jehova. Ordet Kyrios forekommer også i Apostlenes Gerninger 7:59, hvor Stefanus specifikt siger “Herre Jesus”, men denne udtalelse betyder ikke, som nogle hævder, at Jesus er den der bliver tiltalt med Kyrios i Apostlenes Gerninger 7:60. Der er et naturligt ophold mellem det Stefanus siger i vers 59, og det han siger i vers 60. Stefanus havde stået op, så da han falder på knæ foran sine fjender, er det sikkert for at henvende sig til Jehova i bøn. (Se også Lukas 22:41; Apostlenes Gerninger 9:40; 20:36; 21:5, hvor det at knæle er forbundet med bøn til Gud). Det ser derfor ud til at Stefanus’ sidste ord var en bøn rettet til Den Almægtige Gud, Jehova. Derudover står der i Apostlenes Gerninger 7:56 at Stefanus så “himlene åbne og Menneskesønnen stå ved Guds højre hånd”, så det er forståeligt nok at han henvendte sig til Jesus i vers 59 og så til Jehova i vers 60. En række hebraiske oversættelser af De Kristne Græske Skrifter anvender tetragrammet her i vers 60, men ikke i vers 59 i deres gengivelse af udtrykket “Herre Jesus”.

DOKUMENTATION:

• The Expositor’s Greek Testament af W. Robertson Nicoll, 2002, (bd. II, s. 204) har denne kommentar angående hele Stefanus’ tale: “Talen begynder med en erklæring om Jehovas guddommelige storhed.”

• Angående brugen af det græske udtryk Kyrios (Herre) i Apostlenes Gerninger 7:59, 60 står der i et tysk kommentarværk til Apostlenes Gerninger, Kommentar und Studien zur Apostelgeschichte (Wissenschaftliche Untersuchungen zum Neuen Testament, 22) af Otto Bauernfeind, 1980, (s. 120): “I vers 59 er det Jesus der omtales som κύριος; i vers 60 er det sandsynligvis Gud.”

ANDRE REFERENCER: J^{17, 18, 22, 23, 41, 46, 95, 96, 100, 101, 132}

APOSTLENES GERNINGER 8:22 “bede Jehova om”

BEGRUNDELSE(R): I mange græske håndskrifter står der her “Herren” (tou Kyriou), i andre står der “Gud”. Men der er gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. I De Kristne Græske Skrifter kan Kyrios sigte til Jehova Gud eller til Jesus Kristus, alt efter sammenhængen. Her viser sammenhængen at det var Gud Simon skulle bede til. Simon havde prøvet at købe noget der var “Guds frie gave”. (Apostlenes Gerninger 8:20) Derefter sagde Peter at Simons hjerte ikke var “oprigtigt i Guds øjne”. (Apostlenes Gerninger 8:21) I Septuaginta bruges det græske udsagnsord der er oversat med “bede”, desuden i forbindelse med bønner, anmodninger og anråbelser til Jehova, og i disse skriftsteder forekommer Guds navn ofte i den hebraiske tekst. (1. Mosebog 25:21; 2. Mosebog 32:11; 4. Mosebog 21:7; 5. Mosebog 3:23; 1. Kongebog 8:59; 13:6) I nogle gamle oversættelser af De Kristne Græske Skrifter står der “Gud” her, og i nogle hebraiske oversættelser af De Kristne Græske Skrifter står tetragrammet. Så både sammenhængen og baggrunden i De Hebraiske Skrifter støtter den konklusion at “Herren” (tou Kyriou) i dette vers refererer til Gud og kan ses som en erstatning for Guds navn. – Se kommentar til Apostlenes Gerninger 8:24.

DOKUMENTATION:

• Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner Apostlenes Gerninger 8:22 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges om Jahve”.

ANDRE REFERENCER: J^{18, 22, 23, 36, 43, 46, 48, 65, 94, 95, 100, 101, 125, 132}

APOSTLENES GERNINGER 8:24 “Bed til Jehova”

BEGRUNDELSE(R): I mange græske håndskrifter står der her “Herren” (ton Kyrion), i andre står der “Gud”. Men der er gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. I De Kristne Græske Skrifter kan Kyrios sigte til Jehova Gud eller til Jesus Kristus. Her viser sammenhængen at det er Gud der omtales som “Herren”. (Se kommentar til Apostlenes Gerninger 8:22). I nogle gamle oversættelser af De Kristne Græske Skrifter står der “Gud” i dette vers, og i nogle hebraiske oversættelser af De Kristne Græske Skrifter står tetragrammet. Så både sammenhængen og baggrunden i De Hebraiske Skrifter støtter den konklusion at “Herren” (ton Kyrion) i dette vers refererer til Gud og kan ses som en erstatning for Guds navn.

DOKUMENTATION:

• Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner Apostlenes Gerninger 8:24 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges om Jahve”.

• ΙΗΣΟΥΣ ΚΥΡΙΟΣ [Iesous Kyrios] Their Usage and Sense in Holy Scripture af Herman Heinfetter, 1857, har denne kommentar angående Apostlenes Gerninger 8:24: “Sammenhængen giver ikke rum for at vi kan formode at Simon forestillede sig at han havde syndet mod Jesus; eller at det var Jesus han skulle bede til (se vers 22) for at få tilgivelse for sit hjertes tanker.”

ANDRE REFERENCER: J^{7, 8, 10, 15-18, 22, 23, 36, 43, 46, 65, 94, 95, 100, 101, 132}

APOSTLENES GERNINGER 8:25 “Jehovas ord”

BEGRUNDELSE(R): I mange græske håndskrifter står der her “Herrens ord” (ton logon tou Kyriou), i nogle få andre står der “Guds ord”. Men der er gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. I De Kristne Græske Skrifter kan Kyrios sigte til Jehova Gud eller til Jesus Kristus, alt efter sammenhængen. I Apostlenes Gerninger bliver der også anvendt et lignende udtryk, “Guds ord”, og det støtter den konklusion at Kyrios i Apostlenes Gerninger 8:25 refererer til Gud. (Apostlenes Gerninger 4:31; 6:2, 7; 8:14; 11:1; 13:5, 7, 46; 17:13; 18:11) Begge udtryk har deres baggrund i De Hebraiske Skrifter. Men udtrykket “Jehovas ord” forekommer langt oftere som en kombination af det hebraiske ord der betyder “ord”, og tetragrammet end udtrykket “Guds ord”. (Udtrykket “Jehovas ord” forekommer i omkring 200 vers. Nogle eksempler på det findes i 2. Samuel 12:9; 24:11; 2. Kongebog 7:1; 20:16; 24:2; Esajas 1:10; 2:3; 28:14; 38:4; Jeremias 1:4; 2:4; Ezekiel 1:3; 6:1; Hoseas 1:1; Mika 1:1; Zakarias 9:1). Dette udtryk forekommer i Zakarias 9:1 i en tidlig udgave af Septuaginta, der blev fundet i Israel ved Nahal Hever i Judæas ørken tæt på Det Døde Hav, og her efterfølges det græske ord logos af Guds navn skrevet med gammelhebraiske bogstaver (). Denne pergamentrulle er dateret til mellem 50 f.v.t. og 50 e.v.t. Desuden bruger en række hebraiske oversættelser af De Kristne Græske Skrifter tetragrammet her. Så set i lyset af baggrunden i De Hebraiske Skrifter, de førnævnte håndskrifter og baggrunden for og tvetydigheden af udtrykket Kyrios er Guds navn her anvendt i hovedteksten.

DOKUMENTATION:

• Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329) nævner Apostlenes Gerninger 8:25 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges i Det Nye Testamente om Jahve/Gud”.

ANDRE REFERENCER: J^{7, 8, 10, 17, 18, 32, 41, 43, 46, 61, 65, 66, 95, 100, 101, 106, 114, 115, 132}

APOSTLENES GERNINGER 8:26 “Jehovas engel”

BEGRUNDELSE(R): I 1. Mosebog 16:7 støder vi for første gang på dette udtryk, som ofte forekommer i De Hebraiske Skrifter. Når det står i tidlige afskrifter af Septuaginta, efterfølges det græske ord aggelos (engel; budbringer) af Guds navn skrevet med hebraiske bogstaver. Det er værd at bemærke at man i senere afskrifter af den græske Septuaginta, hvor man erstattede Guds navn med Kyrios (Herre) i dette og mange andre vers, ofte undlod at medtage den bestemte artikel hvor den ifølge grammatikken burde være. Den manglende bestemte artikel her og i andre vers kan derfor være endnu en indikation af at Kyrios bliver brugt som en erstatning for Guds navn.

DOKUMENTATION: Se kommentarer til Matthæus 1:20; Lukas 1:11 og Apostlenes Gerninger 5:19; 12:11.

ANDRE REFERENCER: J^{7, 8, 10, 15-18, 22-24, 28-36, 40-43, 46, 47, 61, 65, 66, 88, 90, 93, 95, 100-103, 106, 114, 115, 117, 125, 128, 132}

APOSTLENES GERNINGER 8:39 “Jehovas ånd”

BEGRUNDELSE(R): I de fleste græske håndskrifter står der her “Herrens ånd” (pneuma Kyriou), men der er gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. Det samme udtryk findes i Lukas 4:18, hvor det indgår i en del af et citat fra Esajas 61:1, hvor tetragrammet står sammen med ordet for “ånd” i den originale hebraiske tekst. (Se studienote til Lukas 4:18). Udtrykket “Jehovas ånd” forekommer mange gange i De Hebraiske Skrifter. (Nogle eksempler på det findes i Dommerne 3:10; 6:34; 11:29; 13:25; 14:6; 15:14; 1. Samuel 10:6; 16:13; 2. Samuel 23:2; 1. Kongebog 18:12; 2. Kongebog 2:16; 2. Krønikebog 20:14; Esajas 11:2; 40:13; 63:14; Ezekiel 11:5; Mika 2:7; 3:8). Kombinationen af de hebraiske ord for “ånd” og “Herre” findes kun én gang i De Hebraiske Skrifter, og selv i det tilfælde er det kombineret med tetragrammet så der står “den Suveræne Herre Jehovas ånd”. (Esajas 61:1) Det er også værd at bemærke at der her i dette vers (Apostlenes Gerninger 8:39) mangler den bestemte artikel på græsk foran Kyrios hvor den ifølge grammatikken burde være, og derfor kommer Kyrios til at svare til et egennavn. Den måde udtrykket bruges på i De Hebraiske Skrifter og den uventede manglende bestemte artikel foran Kyrios indikerer at Kyrios her bliver brugt som en erstatning for Guds navn.

DOKUMENTATION:

• Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner Apostlenes Gerninger 8:39 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges om Jahve”.

• ΙΗΣΟΥΣ ΚΥΡΙΟΣ [Iesous Kyrios] Their Usage and Sense in Holy Scripture af Herman Heinfetter, 1857, nævner Apostlenes Gerninger 8:39 på en liste over passager hvor “udeladelsen af artiklen før Κυριος [Kyrios] ... fastslår at benævnelsen refererer til Den Almægtige Gud”.

• The Scofield Reference Bible af C.I. Scofield, 1909, siger i en marginalnote til Apostlenes Gerninger 8:39: “Jehova.”

ANDRE REFERENCER: J^{15-18, 22-24, 28-34, 36, 40-42, 46, 47, 52, 61, 65, 66, 88, 93-96, 100-102, 106, 114, 115, 125, 128, 132}

APOSTLENES GERNINGER 9:31 “dyb respekt for Jehova”

BEGRUNDELSE(R): Dette udtryk kan også oversættes med “frygt for Jehova”. I de fleste græske håndskrifter står der “frygt for Herren” (toi phoboi tou Kyriou). I De Kristne Græske Skrifter kan Kyrios (Herre) sigte til Jehova Gud eller til Jesus Kristus. Set i lyset af baggrunden i De Hebraiske Skrifter er der dog gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten i forbindelse med dette udtryk. Udtrykket “frygt for Jehova” findes mange steder i De Hebraiske Skrifter som en kombination af det hebraiske ord for “frygt” og tetragrammet. (Nogle eksempler på det findes i 2. Krønikebog 19:7, 9; Salme 19:9; 111:10; Ordsprogene 2:5; 8:13; 9:10; 10:27; 19:23; Esajas 11:2, 3). Derimod forekommer udtrykket “frygt for Herren” ikke nogen steder i De Hebraiske Skrifter. Selvom tidlige afskrifter af Septuaginta afspejlede den hebraiske tekst og indeholdt Guds navn, valgte man i senere afskrifter ofte at skrive Kyrios i stedet for. Det viser at Kyrios med tiden blev brugt som en erstatning for Guds navn. Desuden står Guds navn her i en række hebraiske oversættelser af De Kristne Græske Skrifter.

DOKUMENTATION:

• I The Anchor Yale Bible af Joseph A. Fitzmyer, 1998, (bd. 31) står der følgende angående Apostlenes Gerninger 9:31: “Et nyt element introduceres her i beskrivelsen af den kristne kirke: tanken fra Det Gamle Testamente om at have ‘frygt for Herren’ (Ord 1:7, 29; 2:5; 9:10; 19:23; Sl 19:9).” I den originale hebraiske tekst forekommer Guds navn i alle disse vers.

ANDRE REFERENCER: J^{7, 8, 10, 15, 16, 18, 22, 32, 40-43, 65, 66, 96, 100, 101, 106, 114, 115, 132}

APOSTLENES GERNINGER 10:33 “hvad Jehova har befalet dig at sige”

BEGRUNDELSE(R): I de fleste græske håndskrifter står der her “Herren” (tou Kyriou), men der er gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. Af sammenhængen fremgår det at Kyrios her refererer til Gud. I Apostlenes Gerninger 10:31 siger Peter at “Gud har ... husket” de gaver Cornelius havde givet til de fattige. Han siger også: “Gud [har] vist mig at jeg ikke må kalde noget menneske besmittet eller urent.” (Apostlenes Gerninger 10:28) Og Cornelius siger: “Vi [er] alle til stede foran Gud for at høre alt.” (Apostlenes Gerninger 10:33) At Kyrios her refererer til Gud, finder også støtte i nogle græske håndskrifter hvor der i dette vers står det græske ord Theos (“Gud”). Og i nogle hebraiske oversættelser af De Kristne Græske Skrifter står tetragrammet her. Så på baggrund af sammenhængen og for at undgå tvetydighed i forbindelse med hvem Kyrios sigter til her, bliver Guds navn brugt.

DOKUMENTATION:

• I The Anchor Yale Bible af Joseph A. Fitzmyer, 1998, (bd. 31) står der følgende angående Apostlenes Gerninger 10:33: “Det er muligt at Kyrios sigter til den opstandne Kristus, men eftersom ordene udtales af Cornelius, som endnu ikke havde hørt det kristne budskab, er det mere sandsynligt at det skal forstås som en henvisning til Jahve; se NOTER til 2:20, 36.” I noten til Apostlenes Gerninger 2:20 står der: “Kyrios bliver brugt om Jahve, ligesom i LXX.”

• I The Interpretation of Acts of the Apostles af R.C.H. Lenski, 1934, står der på side 417 angående dette vers: “De der er til stede, ønsker at gøre det Herren (som her henviser til Gud) vil sige til dem gennem Peter.”

• Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner Apostlenes Gerninger 10:33 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges om Jahve”.

ANDRE REFERENCER: J^{17, 18, 23, 33, 40, 43, 48, 65, 94, 95, 100, 101, 125, 132}

APOSTLENES GERNINGER 11:21 “Jehova”

BEGRUNDELSE(R): I den græske tekst står der at “Jehovas hånd” var med dem. Denne og lignende formuleringer forekommer ofte i De Hebraiske Skrifter, hvor det hebraiske ord for “hånd” står sammen med tetragrammet. (Nogle eksempler på det findes i 2. Mosebog 9:3; 4. Mosebog 11:23; Dommerne 2:15; Ruth 1:13; 1. Samuel 5:6, 9; 7:13; 12:15; 1. Kongebog 18:46; Ezra 7:6; Job 12:9; Esajas 19:16; 40:2; Ezekiel 1:3). I tilgængelige græske håndskrifter af Apostlenes Gerninger står der Kyrios (Herre) i dette vers, men baggrunden i De Hebraiske Skrifter giver gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. I forbindelse med Apostlenes Gerninger 11:21 har bibelforskere bemærket at den bestemte artikel på græsk mangler foran Kyrios hvor den ifølge grammatikken burde være, og derfor kommer Kyrios til at svare til et egennavn. Tidlige afskrifter af Septuaginta indeholdt Guds navn, men når man i senere afskrifter af Septuaginta erstattede det med Kyrios, er det værd at lægge mærke til at man ofte udelod den bestemte artikel hvor den ifølge grammatikken burde være. (Det er tilfældet i de førnævnte vers). Det uventede fravær af den bestemte artikel foran Kyrios er endnu en indikation af at Kyrios her bliver brugt som en erstatning for Guds navn. Det græske udtryk som betyder “Jehovas hånd”, forekommer også i Lukas 1:66 og Apostlenes Gerninger 13:11. – Se kommentarer til Lukas 1:6, 66.

DOKUMENTATION:

• I The Interpretation of Acts of the Apostles af R.C.H. Lenski, 1934, står der på side 451 angående dette vers: “Det skyldtes ‘Herrens hånd’, Κύριος [Kyrios] uden den bestemte artikel, der betegner Jahve, og som Lukas skelner fra Κύριος med den bestemte artikel, der forekommer i den foregående og efterfølgende tekst.”

• Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329) nævner Apostlenes Gerninger 11:21 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges i Det Nye Testamente om Jahve/Gud”.

• A Translator’s Handbook on the Acts of the Apostles af Barclay M. Newman og Eugene A. Nida, 1972, udgivet af United Bible Societies, har denne kommentar angående Apostlenes Gerninger 11:21: “Herrens kraft er en oversættelse af et udtryk fra Det Gamle Testamente ‘Herrens hånd’, og her er der sandsynligvis tale om Gud Faderen frem for Jesus. Men i formuleringen vendte om til Herren, er der tale om Herren Jesus.”

• ΙΗΣΟΥΣ ΚΥΡΙΟΣ [Iesous Kyrios] Their Usage and Sense in Holy Scripture af Herman Heinfetter, 1857, nævner Apostlenes Gerninger 11:21 på en liste over passager hvor “udeladelsen af artiklen før Κυριος [Kyrios] ... fastslår at benævnelsen refererer til Den Almægtige Gud”.

ANDRE REFERENCER: J^{7, 8, 10, 15-18, 22, 23, 28, 29, 32, 34, 41, 47, 65, 93, 95, 96, 100-102, 106, 115, 132}

APOSTLENES GERNINGER 12:7 “Jehovas engel”

BEGRUNDELSE(R): I tilgængelige græske håndskrifter står der her “Herrens engel” (aggelos Kyriou), men der er gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. I 1. Mosebog 16:7 støder vi for første gang på udtrykket “Jehovas engel”, som ofte forekommer i De Hebraiske Skrifter, og som er en kombination af det hebraiske ord for “engel” og tetragrammet. Når det står i tidlige afskrifter af Septuaginta, efterfølges det græske ord aggelos (engel; budbringer) af Guds navn skrevet med hebraiske bogstaver. Det er sådan dette udtryk bliver anvendt i Zakarias 3:5, 6 i en udgave af Septuaginta der er fundet i en hule i Nahal Hever, Israel, i Judæas ørken. Dette fragment er dateret til mellem 50 f.v.t. og 50 e.v.t. Det er værd at bemærke at man i senere afskrifter af den græske Septuaginta, hvor man erstattede Guds navn med Kyrios i dette og mange andre vers, ikke medtog den bestemte artikel hvor den ifølge grammatikken burde være, og derfor kommer Kyrios til at svare til et egennavn. Der findes desuden en række hebraiske oversættelser af De Kristne Græske Skrifter hvor tetragrammet står her. Set i lyset af De Hebraiske Skrifter og den manglende bestemte artikel er Guds navn indsat i hovedteksten. Som det fremgår af nedenstående liste, bevarer en række bibeloversættelser også Guds navn i deres gengivelse af dette vers.

DOKUMENTATION: Se kommentarer til Matthæus 1:20; Lukas 1:11 og Apostlenes Gerninger 5:19; 12:11.

ANDRE REFERENCER: J^{7, 8, 10, 15-18, 22-24, 28-34, 36, 41-43, 47, 61, 65, 66, 88, 90, 93, 95, 100-102, 104, 106, 114, 115, 117, 125, 128, 132}

APOSTLENES GERNINGER 12:11 “Jehova har sendt sin engel”

BEGRUNDELSE(R): I de fleste græske håndskrifter står der Kyrios (Herre) her, men der er mange gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. For det første, og som det fremgår af kommentaren til Apostlenes Gerninger 12:7, kan forekomsten af Kyrios i det vers med rette betragtes som en erstatning for Guds navn. Så når der her i den samme kontekst og i beskrivelsen af den samme begivenhed står Kyrios, er det logisk at se det som noget der svarer til Guds egennavn. For det andet leder udtrykket “sendt sin engel” tankerne hen på lignende tilfælde i De Hebraiske Skrifter hvor Gud har reddet sine tjenere. I Daniel 3:28; 6:22 siges der for eksempel at han “sendte sin engel” for at redde Daniel og hans venner. (Se også Salme 34:7). Og for det tredje kan man i flere gamle og anerkendte græske håndskrifter se at den bestemte artikel mangler foran Kyrios, hvor den ifølge grammatikken burde være. Det er endnu et eksempel på noget der peger på at Kyrios i dette vers er en erstatning for Guds navn. Derudover står Guds navn her i en række hebraiske oversættelser af De Kristne Græske Skrifter. Set i lyset af sammenhængen, baggrunden i De Hebraiske Skrifter og tvetydigheden af ordet Kyrios er Guds navn brugt her.

DOKUMENTATION:

• I The Interpretation of Acts of the Apostles af R.C.H. Lenski, 1934, står der på side 475 angående dette vers: “Κύριος [Kyrios] (Jahve) havde ligefrem sendt sin engel.”

• The Expositor’s Greek Testament af W. Robertson Nicoll, 2002, (bd. II, s. 275) har denne kommentar angående Apostlenes Gerninger 12:11: “Κύριος [Kyrios], se kritiske noter, når det forekommer uden artikel ... om Gud, Jehova.”

• Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner Apostlenes Gerninger 12:11 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges om Jahve”.

• ΙΗΣΟΥΣ ΚΥΡΙΟΣ [Iesous Kyrios] Their Usage and Sense in Holy Scripture af Herman Heinfetter, 1857, nævner Apostlenes Gerninger 12:11 på en liste over passager hvor “udeladelsen af artiklen før Κυριος [Kyrios] ... fastslår at benævnelsen refererer til Den Almægtige Gud”.

ANDRE REFERENCER: J^{7, 8, 10, 15, 16, 18, 23, 28-34, 36, 41, 42, 47, 61, 65, 66, 88, 93, 95, 96, 100-102, 106, 115, 132}

APOSTLENES GERNINGER 12:17 “Jehova havde ført ham ud af fængslet”

BEGRUNDELSE(R): I de fleste græske håndskrifter står der her “Herren” (ho Kyrios), men der er gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. Som det fremgår af kommentaren til Apostlenes Gerninger 12:7, kan forekomsten af Kyrios i det vers med rette betragtes som en erstatning for Guds navn. Så når der her i den samme kontekst og i beskrivelsen af den samme begivenhed står Kyrios, er det logisk at se det som noget der svarer til Guds egennavn. I nogle hebraiske oversættelser af De Kristne Græske Skrifter står Guds navn her. Set i lyset af sammenhængen, baggrunden for dette vers og tvetydigheden af ordet Kyrios er Guds navn brugt i hovedteksten.

DOKUMENTATION:

• Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner Apostlenes Gerninger 12:17 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges om Jahve”.

ANDRE REFERENCER: J^{7, 8, 10, 28-32, 41, 65, 93, 100-102, 106, 115, 132}

APOSTLENES GERNINGER 12:23 “Jehovas engel”

BEGRUNDELSE(R): I 1. Mosebog 16:7 støder vi for første gang på dette udtryk, som ofte forekommer i De Hebraiske Skrifter. Når det står i tidlige afskrifter af Septuaginta, efterfølges det græske ord aggelos (engel; budbringer) af Guds navn skrevet med hebraiske bogstaver. Det er værd at bemærke at man i senere afskrifter af den græske Septuaginta, hvor man erstattede Guds navn med Kyrios (Herre) i dette og mange andre vers, ofte undlod at medtage den bestemte artikel på græsk hvor den ifølge grammatikken burde være. Fraværet af den bestemte artikel her og i andre vers kan derfor være endnu en indikation af at Kyrios er blevet brugt som en erstatning for Guds navn.

DOKUMENTATION: Se kommentarer til Matthæus 1:20 og Lukas 1:11.

ANDRE REFERENCER: J^{7, 8, 10, 15-18, 22-24, 28-36, 41-43, 47, 48, 65, 66, 88, 90, 93, 95, 96, 100-102, 104, 106, 114, 115, 117, 125, 128, 132}

APOSTLENES GERNINGER 12:24 “Jehovas ord”

BEGRUNDELSE(R): I nogle gamle håndskrifter og oversættelser står der her “Herrens ord”, i andre står der “Guds ord”. Uanset hvad der står, er der gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten her. Baggrunden for begge udtryk findes i De Hebraiske Skrifter, hvor udtrykket “Jehovas ord” forekommer langt oftere som en kombination af det hebraiske ord der betyder “ord”, og tetragrammet end udtrykket “Guds ord”. På grundsproget forekommer formuleringen “Jehovas ord” i omkring 200 vers. (Nogle eksempler på det findes i 2. Samuel 12:9; 24:11; 2. Kongebog 7:1; 20:16; 24:2; Esajas 1:10; 2:3; 28:14; 38:4; Jeremias 1:4; 2:4; Ezekiel 1:3; 6:1; Hoseas 1:1; Mika 1:1; Zakarias 9:1). Dette udtryk forekommer i Zakarias 9:1 i en tidlig udgave af Septuaginta, der blev fundet i Israel ved Nahal Hever i Judæas ørken tæt på Det Døde Hav, og her efterfølges det græske ord logos af Guds navn skrevet med gammelhebraiske bogstaver (). Denne pergamentrulle er dateret til mellem 50 f.v.t. og 50 e.v.t. Derudover står tetragrammet her i en række hebraiske oversættelser af De Kristne Græske Skrifter. Så set i lyset af baggrunden i De Hebraiske Skrifter, de førnævnte håndskrifter og baggrunden for og tvetydigheden af udtrykket Kyrios er Guds navn anvendt i hovedteksten.

DOKUMENTATION:

• Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329) nævner Apostlenes Gerninger 12:24 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges i Det Nye Testamente om Jahve/Gud”.

ANDRE REFERENCER: J^{7, 8, 10, 23, 32, 33, 37, 48, 65, 94, 100, 101, 115, 125, 132}

APOSTLENES GERNINGER 13:2 “de tjente Jehova”

BEGRUNDELSE(R): I tilgængelige græske håndskrifter står der her “Herren” (toi Kyrioi), men der er gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. I De Kristne Græske Skrifter kan Kyrios sigte til Jehova Gud eller til Jesus Kristus, alt efter sammenhængen. Det græske ord leitourgeo, der i dette vers er gengivet med “tjente”, skal forstås i lyset af hvordan dette udtryk bruges i De Hebraiske Skrifter. Når det bruges i Septuaginta i forbindelse med den tjeneste for Gud som præster og levitter udførte i telthelligdommen eller i templet (2. Mosebog 28:35; 4. Mosebog 8:22; 1. Kongebog 8:11), forekommer dette ord ofte i passager hvor Guds navn findes i den originale hebraiske tekst. For eksempel er de græske ord for “tjente Herren” i Apostlenes Gerninger 13:2 anvendt i 2. Krønikebog 13:10 i Septuaginta som en gengivelse af de hebraiske ord for “tjeneste for Jehova”. I 2. Krønikebog 35:3 bruges de samme græske ord som en gengivelse af det hebraiske udtryk “tjene ... Jehova”. (Se også 1. Samuel 2:11; 3:1; Ezekiel 45:4; Joel 2:17). Det er værd at bemærke at når dette udtryk bliver anvendt i Septuaginta i 5. Mosebog 18:5 som en gengivelse af den hebraiske formulering “udføre tjeneste i Jehovas navn”, står Guds navn skrevet med hebraisk kvadratskrift midt i den græske tekst i et fragment af Septuaginta fra det første århundrede f.v.t. (Papyrus Fouad Inv. 266). Så set i lyset af baggrunden i De Hebraiske Skrifter, det håndskriftmateriale der viser hvordan dette udtryk anvendes i gamle oversættelser, og tvetydigheden af ordet Kyrios bliver Guds navn brugt her.

DOKUMENTATION:

• Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner Apostlenes Gerninger 13:2 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges om Jahve”.

• I Did the First Christians Worship Jesus? af James D.G. Dunn, 2010, står der angående dette vers: “Er ‘Herren’ her Jesus (som det ofte er tilfældet i Apostlenes Gerninger)? Eller taler Lukas om tilbedelsen af Herren Gud? Det er svært at afgøre, men som det forholder sig i andre ‘Herren’ = Gud-referencer i Apostlenes Gerninger, tyder indflydelsen fra Det Gamle Testamentes brug af udtrykket på at Lukas havde tilbedelsen af Gud i tanke.”

• I The Acts of the Apostles – A Commentary af Ernst Haenchen, 1971, står der angående dette udtryk: “I ‘tjente Herren’ låner Lukas et særligt højtideligt udtryk fra LXX [Septuaginta] som en hentydning til, frem for alt, bøn.” I fodnoten til denne kommentar er følgende skriftsteder nævnt: “II Krøn. 5.14, 13.10 og 35.3; ... Joel 1.13 og 2.17; Ezek. 40.46, 44.16 og 45.4; Dan. 7.10.”

• I The Anchor Yale Bible af Joseph A. Fitzmyer, 1998, (bd. 31) står der følgende angående dette udtryk i Apostlenes Gerninger 13:2: “Også her bliver Kyrios brugt i betydningen Israels Gud, ikke den opstandne Kristus.”

ANDRE REFERENCER: J^{7, 8, 10, 15-18, 22, 23, 32, 34, 41, 43, 65, 95, 100, 101, 106, 115, 125, 132}

APOSTLENES GERNINGER 13:10 “Jehovas lige veje”

BEGRUNDELSE(R): I tilgængelige græske håndskrifter står der Kyrios (Herre) her, men der er gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. Bibelforskere har bemærket at Paulus’ svar til den jødiske troldmand Barjesus (der er nedskrevet i vers 10 og 11) indeholder flere udtryk der stammer fra De Hebraiske Skrifter. Her er nogle eksempler: Det græske udtryk der her er gengivet med “fordreje ... veje”, findes i Ordsprogene 10:9 (“lever uærligt”, bogst.: “gør sine veje krogede”) i Septuaginta. De græske ord der forekommer i udtrykket “Jehovas lige veje”, forekommer også i Hoseas 14:9 ifølge Septuaginta. I det vers indgår Guds navn i den oprindelige hebraiske tekst (“Jehovas veje er rette”). Bibelforskere har også bemærket at en række anerkendte græske håndskrifter ikke har den bestemte artikel på græsk foran Kyrios i dette vers (Apostlenes Gerninger 13:10), hvor den ifølge grammatikken burde være. Fraværet af den bestemte artikel her gør at Kyrios kommer til at svare til et egennavn. I det efterfølgende vers (Apostlenes Gerninger 13:11) forekommer Kyrios desuden i et udtryk i grundteksten (“Jehovas hånd”) der tydeligt har sin baggrund i De Hebraiske Skrifter og kan betragtes som et ord der svarer til Guds navn. I en række hebraiske oversættelser af De Kristne Græske Skrifter står Guds navn her. Så sammenhængen (ordene bliver sagt til en jøde) og baggrunden i De Hebraiske Skrifter støtter altså brugen af Guds navn i hovedteksten.

DOKUMENTATION:

• I Critical and Exegetical Handbook to the Acts of the Apostles af Heinrich August Wilhelm Meyer, 1884, står der angående Apostlenes Gerninger 13:10: “Κυρίου [Kyriou, en form af Kyrios] sigter ikke til Kristus, men til Gud, som Djævelens søn modarbejder, som det fremgår af vers 11.”

• Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329) nævner Apostlenes Gerninger 13:10 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges i Det Nye Testamente om Jahve/Gud”.

• The NET Bible, New English Translation, 1996, tilføjer denne note til udtrykket “Herrens veje”, som forekommer i Apostlenes Gerninger 13:10: “Denne irettesættelse minder om de irettesættelser profeterne i Det Gamle Testamente udtalte: Jer 5:27; 1Mo 32:11; Ord 10:7; Ho 14:9. ... Det afsluttende retoriske spørgsmål i vers 10 (“holder du aldrig op med ...?”) viser hvor meget han [Elymas] modarbejdede Guds vej.”

• I The Anchor Yale Bible af Joseph A. Fitzmyer, 1998, (bd. 31) står der følgende angående Apostlenes Gerninger 13:10: “Kyrios: Gud eller den opstandne Kristus, sandsynligvis førstnævnte, som i vers 11.”

• ΙΗΣΟΥΣ ΚΥΡΙΟΣ [Iesous Kyrios] Their Usage and Sense in Holy Scripture af Herman Heinfetter, 1857, nævner Apostlenes Gerninger 13:10 på en liste over passager hvor “udeladelsen af artiklen før Κυριος [Kyrios] ... fastslår at benævnelsen refererer til Den Almægtige Gud”.

• The ‘Holy Scriptures’ af J.N. Darby, 1949, siger i en fodnote til udtrykket “Herrens lige veje”, som findes i Apostlenes Gerninger 13:10: “Muligvis ‘Jehova’.”

ANDRE REFERENCER: J^{7, 8, 10, 15-18, 22, 23, 28-34, 42, 43, 47, 65, 66, 93-96, 100-102, 106, 114, 115, 132}

APOSTLENES GERNINGER 13:11 “Jehova”

BEGRUNDELSE(R): I den græske grundtekst står der “Jehovas hånd”. Denne og lignende formuleringer forekommer ofte i De Hebraiske Skrifter, hvor det hebraiske ord for “hånd” står sammen med tetragrammet. (Nogle eksempler på det findes i 2. Mosebog 9:3; 4. Mosebog 11:23; Dommerne 2:15; Ruth 1:13; 1. Samuel 5:6, 9; 7:13; 12:15; 1. Kongebog 18:46; Ezra 7:6; Job 12:9; Esajas 19:16; 40:2; Ezekiel 1:3). I tilgængelige græske håndskrifter af Apostlenes Gerninger står der Kyrios (Herre) i dette vers, men baggrunden i De Hebraiske Skrifter giver gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. I forbindelse med Apostlenes Gerninger 13:11 har bibelforskere bemærket at den bestemte artikel på græsk mangler foran Kyrios hvor den ifølge grammatikken burde være, og derfor kommer Kyrios til at svare til et egennavn. Tidlige afskrifter af Septuaginta indeholdt Guds navn, men når man i senere afskrifter af Septuaginta erstattede det med Kyrios, er det værd at lægge mærke til at man ofte ikke medtog den bestemte artikel hvor den ifølge grammatikken burde være. (Det er tilfældet i de førnævnte vers). Det uventede fravær af den bestemte artikel foran Kyrios er endnu en indikation af at Kyrios her bliver brugt som en erstatning for Guds navn. Det græske udtryk som betyder “Jehovas hånd”, forekommer også i Lukas 1:66 og Apostlenes Gerninger 11:21.

DOKUMENTATION:

• ΙΗΣΟΥΣ ΚΥΡΙΟΣ [Iesous Kyrios] Their Usage and Sense in Holy Scripture af Herman Heinfetter, 1857, nævner Apostlenes Gerninger 13:11 på en liste over passager hvor “udeladelsen af artiklen før Κυριος [Kyrios] ... fastslår at benævnelsen refererer til Den Almægtige Gud”.

• Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner Apostlenes Gerninger 13:11 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges om Jahve”.

• The ‘Holy Scriptures’ af J.N. Darby, 1949, siger i en fodnote til udtrykket “Herrens hånd”, som findes i Apostlenes Gerninger 13:11: “Muligvis ‘Jehova’.”

ANDRE REFERENCER: J^{7, 8, 10, 15-18, 22-24, 28-34, 36, 42, 43, 47, 65, 66, 93-96, 100-102, 104, 114, 115, 132}

APOSTLENES GERNINGER 13:12 “Jehovas lære”

BEGRUNDELSE(R): I de fleste græske håndskrifter står der her “Herrens lære” (tei didachei tou Kyriou), men der er gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. I De Kristne Græske Skrifter kan Kyrios sigte til Jehova Gud eller til Jesus Kristus, alt efter sammenhængen. I de to foregående vers forekommer Kyrios to gange. I begge tilfælde refererer det til Gud og kan betragtes som en erstatning for Guds navn. (Se kommentarer til Apostlenes Gerninger 13:10, 11). Udtrykket “Jehovas lære” er synonymt med “Guds ord”, der bruges i Apostlenes Gerninger 13:5. Det vers fortæller at da Paulus og hans rejsefæller ankom til Cypern, “begyndte de at forkynde Guds ord i jødernes synagoger”. Som følge heraf blev prokonsulen Sergius Paulus “ivrig efter at høre Guds ord”. (Apostlenes Gerninger 13:7) Det er derfor naturligt at konkludere at Sergius Paulus, efter at have været vidne til det Paulus sagde og gjorde, var forbløffet over det han havde lært om Jehova Gud, og over den lære der kom fra Ham. I nogle hebraiske oversættelser af De Kristne Græske Skrifter står Guds navn her. Set i lyset af sammenhængen, baggrunden for udtrykket og tvetydigheden af ordet Kyrios er Guds navn brugt i hovedteksten.

DOKUMENTATION:

• Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner Apostlenes Gerninger 13:12 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges om Jahve”.

• I Holy Bible From the Ancient Eastern Text – George M. Lamsa’s Translation From the Aramaic of the Peshitta står der “HERREN” med stort begyndelsesbogstav og kapitæler i dette vers, og i en fodnote står der: “Ap.G. 13:10, 11, 12, 49 - Den syriske og aramæiske form af Guds navn, ‘Mar-Jah’ eller ‘Mor-Jah’ betyder bogstaveligt ‘Herre Jah’, som i ‘Jahve’, ‘JHWH’.”

ANDRE REFERENCER: J^{7, 8, 10, 29-31, 41, 43, 93, 100, 101, 106, 132}

APOSTLENES GERNINGER 13:44 “Jehovas ord”

BEGRUNDELSE(R): I mange tidlige græske håndskrifter står der her “Herrens ord” (ton logon tou Kyriou). I nogle håndskrifter står der “Guds ord” (ton logon tou Theou). Men der er gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. I De Kristne Græske Skrifter kan Kyrios sigte til Jehova Gud eller til Jesus Kristus, alt efter sammenhængen. I Apostlenes Gerninger bliver der også anvendt et lignende udtryk, “Guds ord”, for eksempel i Apostlenes Gerninger 13:46, og det støtter den konklusion at Kyrios her i vers 44 refererer til Gud. (Udtrykket findes også i Apostlenes Gerninger 4:31; 6:2, 7; 8:14; 11:1; 13:5, 7; 17:13; 18:11). Begge udtryk har deres baggrund i De Hebraiske Skrifter. Men udtrykket “Jehovas ord” forekommer langt oftere som en kombination af det hebraiske ord der betyder “ord”, og tetragrammet end udtrykket “Guds ord”. (Udtrykket “Jehovas ord” forekommer i omkring 200 vers. Nogle eksempler på det findes i 2. Samuel 12:9; 24:11; 2. Kongebog 7:1; 20:16; 24:2; Esajas 1:10; 2:3; 28:14; 38:4; Jeremias 1:4; 2:4; Ezekiel 1:3; 6:1; Hoseas 1:1; Mika 1:1; Zakarias 9:1). Dette udtryk forekommer i Zakarias 9:1 i en tidlig udgave af Septuaginta, der blev fundet i Israel ved Nahal Hever i Judæas ørken tæt på Det Døde Hav, og her efterfølges det græske ord logos af Guds navn skrevet med gammelhebraiske bogstaver (). Denne pergamentrulle er dateret til mellem 50 f.v.t. og 50 e.v.t. Desuden bruger nogle hebraiske oversættelser af De Kristne Græske Skrifter Guds navn her. Så set i lyset af baggrunden i De Hebraiske Skrifter, de førnævnte håndskrifter og baggrunden for og tvetydigheden af udtrykket Kyrios er Guds navn anvendt i hovedteksten.

DOKUMENTATION:

• Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner Apostlenes Gerninger 13:44 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges om Jahve”.

ANDRE REFERENCER: J^{17, 22, 32, 33, 37, 48, 65, 94, 100, 101, 115, 125}

APOSTLENES GERNINGER 13:47 “Jehova har nemlig befalet os”

BEGRUNDELSE(R): I tilgængelige græske håndskrifter står der “Herren” (ho Kyrios) her, men der er gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. Det efterfølgende citat i dette vers er fra Esajas 49:6, hvor sammenhængen i den oprindelige hebraiske tekst tydeligt identificerer Jehova som den der taler. (Esajas 49:5; se også Esajas 42:6). Profetiens opfyldelse indbefatter det arbejde som Jehovas Tjener, Jesus Kristus, og hans disciple ville udføre. (Esajas 42:1; se studienote til Lukas 2:32). Derfor må Kyrios i dette vers referere til Gud. Så set i lyset af sammenhængen og måden udtrykket bruges på i De Hebraiske Skrifter bliver Guds navn brugt for at undgå tvetydighed.

DOKUMENTATION:

• I The Interpretation of Acts of the Apostles af R.C.H. Lenski, 1934, står der på side 551 angående dette vers: “De må først få gjort regnskabet op med den store Ebed Jahve, Jehovas Tjener, der selv fortalte hvad Jehova havde erklæret over for ham ... Og i overensstemmelse med Jehovas vilje fortsætter Jesus’ budbringere nu med at udføre den opgave.”

• Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner Apostlenes Gerninger 13:47 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges om Jahve”.

• I The Acts of the Apostles Explained (tredje udgave) af Joseph Addison Alexander, 1872, står der angående dette vers: “Herren kan, ifølge Det Nye Testamentes sprogbrug, forstås i betydningen Herren Jesus Kristus ... Men da de efterfølgende ord er stilet til Messias, kan Herren betragtes som den gængse oversættelse af Jehova.”

• I The Commentary on the Book of the Acts af F.F. Bruce, 1954, står der på side 283 angående dette vers og citatet fra Esajas 49:6: “Det er værd at bemærke at sammenhængen i denne profeti (den anden Tjenersang) viser at det i første omgang er nationen Israel der bliver omtalt som Jehovas tjener ... Men Israel som et hele var en ulydig tjener, og derfor fik profetien en særlig opfyldelse i forbindelse med Messias.”

• I Complete Jewish Bible af David H. Stern, 1998, står ordet “ADONAJ” med stort begyndelsesbogstav og kapitæler i dette vers. Oversætteren forklarer i forordet til denne bibel: “Ordet ‘ADONAJ’ bruges ... de steder hvor jeg som oversætter mener at ‘kurios’ er den græske gengivelse af tetragrammet.”

ANDRE REFERENCER: J^{7, 8, 10, 17, 22, 23, 32, 35, 41, 43, 65, 68, 94, 100, 101, 106, 114, 115, 117, 132}

APOSTLENES GERNINGER 13:48 “Jehovas ord”

BEGRUNDELSE(R): I de fleste græske håndskrifter står der her “Herrens ord” (ton logon tou Kyriou), i andre håndskrifter står der “Guds ord” (ton logon tou Theou). Men der er gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. I De Kristne Græske Skrifter kan Kyrios sigte til Jehova Gud eller til Jesus Kristus, alt efter sammenhængen. Her viser sammenhængen at det er Jehova Gud der henvises til med ordet “Herren”. I de foregående vers er Kyrios anvendt om den der udtalte den profetiske befaling der er nedskrevet i Esajas 49:6, dvs. Jehova. (Se kommentar til Apostlenes Gerninger 13:47). Som det fremgår af kommentaren til Apostlenes Gerninger 13:44, er der flere ting der støtter brugen af Guds navn i udtrykket “Jehovas ord”. Desuden står tetragrammet her i en række hebraiske oversættelser af De Kristne Græske Skrifter.

DOKUMENTATION:

• Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329) nævner Apostlenes Gerninger 13:48 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges i Det Nye Testamente om Jahve/Gud”.

ANDRE REFERENCER: J^{7, 8, 10, 15-17, 22, 23, 32, 33, 37, 41, 42, 65, 66, 94, 96, 100, 101, 106, 114, 115, 125, 132}

APOSTLENES GERNINGER 13:49 “Jehovas ord”

BEGRUNDELSE(R): I de fleste græske håndskrifter står der her “Herrens ord” (ho logos tou Kyriou), men som det fremgår af kommentarerne til Apostlenes Gerninger 13:44, 48, er der gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. Desuden står tetragrammet her i en række hebraiske oversættelser af De Kristne Græske Skrifter.

DOKUMENTATION:

• Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329) nævner Apostlenes Gerninger 13:49 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges i Det Nye Testamente om Jahve/Gud”.

• I Holy Bible From the Ancient Eastern Text – George M. Lamsa’s Translation From the Aramaic of the Peshitta står der “HERREN” med stort begyndelsesbogstav og kapitæler i dette vers, og i en fodnote står der: “Ap.G. 13:10, 11, 12, 49 - Den syriske og aramæiske form af Guds navn, ‘Mar-Jah’ eller ‘Mor-Jah’ betyder bogstaveligt ‘Herre Jah’, som i ‘Jahve’, ‘JHWH’.”

ANDRE REFERENCER: J^{7, 8, 10, 15-18, 22, 23, 28-32, 41, 65, 66, 93-95, 100, 101, 106, 114, 115, 125, 132}

APOSTLENES GERNINGER 14:3 “Jehova gav dem kraft til at tale frimodigt”

BEGRUNDELSE(R): Bogst.: “de forkyndte med frimodighed på Herren”. I tilgængelige græske håndskrifter står der her Kyrios (Herre), men der er gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. I De Kristne Græske Skrifter kan Kyrios sigte til Jehova Gud eller til Jesus Kristus, alt efter sammenhængen. Her viser sammenhængen at det er Gud der omtales som “Herren”. I Apostlenes Gerninger bliver udtrykket “ufortjent godhed” ofte brugt i forbindelse med Gud (Apostlenes Gerninger 11:23; 13:43; 14:26; 20:24), og i Apostlenes Gerninger 20:32 omtales “Gud og budskabet om hans ufortjente godhed”. Desuden læser vi i Apostlenes Gerninger 15:12 at det er Gud der står bag “tegn og undere”. (Se også Apostlenes Gerninger 2:19; 19:11). Ud fra sammenhængen i Apostlenes Gerninger 14:3 kan man udlede at forholdsordet epi (“på”) beskriver årsagen til, eller grundlaget for, at disciplene talte frimodigt. Resten af verset viser at Gud bekræftede, eller gav vidnesbyrd om, at det de forkyndte, virkelig var hans ord, og at han godkendte og støttede det de gjorde. (Se også Apostlenes Gerninger 4:29-31). Det græske udtryk for “på Herren” findes også i Septuaginta i formuleringer hvor tetragrammet står i den hebraiske grundtekst. (Salme 31:6 [30:7, LXX]; Jeremias 17:7) I tråd med dette mener nogle at udtrykket også indeholder tanken om at tale “i tillid til Jehova”. Så set i lyset af sammenhængen og baggrunden for ordet Kyrios er Guds navn brugt i hovedteksten i dette vers.

ANDRE REFERENCER: J^{7, 8, 10, 15-18, 23, 29-31, 41, 93-95, 100, 101, 106, 132}

APOSTLENES GERNINGER 14:23 “de overgav dem til Jehova”

BEGRUNDELSE(R): I tilgængelige græske håndskrifter står der her “til Herren” (toi Kyrioi), men der er gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. I De Kristne Græske Skrifter kan Kyrios (Herre) sigte til Jehova Gud eller til Jesus Kristus, alt efter sammenhængen. Her viser sammenhængen at det er Gud der omtales som “Herren”. I Apostlenes Gerninger 14:26 bruges der på græsk en lignende formulering, nemlig “bedt Gud om at vise dem ufortjent godhed” (eller “overgivet dem til Guds ufortjente godhed”). Det græske udsagnsord der er anvendt her (Apostlenes Gerninger 14:23), findes også i den græske grundtekst i Apostlenes Gerninger 20:32 i formuleringen “nu ønsker jeg at Gud ... må beskytte jer” (eller “nu betror jeg jer til Gud”). I et leksikon bliver denne formulering defineret som det at “overgive nogen til en andens omsorg eller beskyttelse ... Om Guds beskyttelse ... ApG 14:23; se også 20:32.” Det samme udsagnsord forekommer også i Lukas 23:46 som en gengivelse af Jesus’ ord: “Far, i dine hænder betror jeg min ånd.” Det er et citat fra Salme 31:5, hvor der i Septuaginta (30:6, LXX) anvendes det samme græske ord for “betror”, og hvor Guds navn forekommer i umiddelbar nærhed i den originale hebraiske tekst. Tanken om at betro sig selv, at overgive sig selv, til Jehova kommer til udtryk flere gange i De Hebraiske Skrifter. (Salme 22:8; 37:5; Ordsprogene 16:3) Set i lyset af sammenhængen, baggrunden i De Hebraiske Skrifter og tvetydigheden af ordet Kyrios er Guds navn brugt i denne beretning. Desuden står Guds navn her i en række hebraiske oversættelser af De Kristne Græske Skrifter.

ANDRE REFERENCER: J^{7, 8, 10, 15, 16, 41, 65, 100, 101, 106, 132}

APOSTLENES GERNINGER 15:17a “så de mennesker der er tilbage, ivrigt kan søge Jehova”

BEGRUNDELSE(R): I de fleste græske håndskrifter står der her “Herren” (ton Kyrion), men der er gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. I De Kristne Græske Skrifter kan Kyrios sigte til Jehova Gud eller til Jesus Kristus, alt efter sammenhængen. Jakob siger i Apostlenes Gerninger 15:14 at Simeon fortalte om “hvordan Gud ... vendte sin opmærksomhed mod nationerne”, og i vers 19 omtaler Jakob “nationerne som vender sig til Gud”. Her citerer Jakob fra Amos 9:11, 12, og i den oprindelige hebraiske tekst forekommer Guds navn én gang i udtrykket “siger Jehova”. Set i lyset af sammenhængen, baggrunden i De Hebraiske Skrifter og brugen af ordet Kyrios i Septuaginta er der derfor også gode grunde til at bruge Guds navn i den første forekomst af Kyrios i dette vers, selvom det ikke står direkte i den hebraiske tekst.

DOKUMENTATION:

• Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner Apostlenes Gerninger 15:17a på en liste over vers hvor Kyrios “bruges om Jahve”.

• I Critical and Exegetical Handbook to the Acts of the Apostles af Heinrich August Wilhelm Meyer, 1884, står der angående Apostlenes Gerninger 15:14-17: “Amos forudsiger [at] ... fremmede nationer vil slutte sig til det [det davidiske teokrati] og blive omvendt til tilbedelsen af Jehova. ... Jehova havde trukket sig tilbage fra sit folk, men nu lover han gennem sin profet: Jeg vil vende tilbage og genopbygge Davids faldne telt, der var kommet i den tilstand fordi det var blevet forladt.”

• I The Jerome Biblical Commentary, redigeret af Raymond E. Brown, Joseph A. Fitzmyer og Roland E. Murphy, 1968, står der i forbindelse med Apostlenes Gerninger 15:17: “Dette udtryk fra Det Gamle Testamente (se 2Kr 6:35; 7:14) betegner en indvielse til Jahve; Amos talte derfor om nationer der tilhørte Gud.”

• I The New King James Version, trykt første gang i 1979, står ordet “HERRE” med stort begyndelsesbogstav og kapitæler to gange i hovedteksten i Apostlenes Gerninger 15:17. I forordet til denne udgave står der: “Guds pagtsnavn blev almindeligvis oversat fra hebraisk med ‘HERRE’ (med store bogstaver som vist her) i Det Gamle Testamente i King James-oversættelsen. Denne tradition er blevet bevaret. I denne udgave er navnet således skrevet med store bogstaver når pagtsnavnet er citeret i Det Nye Testamente fra en passage i Det Gamle Testamente.”

• I NLT Study Bible, (anden udgave), 2008, står der “HERRE” med stort begyndelsesbogstav og kapitæler to gange i hovedteksten i Apostlenes Gerninger 15:17. I indledningen til New Living Translation finder vi denne forklaring: “Det græske ord kurios oversættes konsekvent med ‘Herre’. Dog er det gengivet med ‘HERRE’ de steder hvor Det Nye Testamente helt klart citerer fra Det Gamle Testamente, og her er teksten skrevet med kapitæler.” I en forklaring til hvad der ligger bag denne brug, står der også i indledningen: “Generelt har vi gengivet tetragrammet (JHWH) konsekvent med ‘HERREN’ og har hermed fulgt en form med kapitæler der er almindeligt brugt i engelske bibeloversættelser.”

ANDRE REFERENCER: J^{11, 12, 14-18, 22, 23, 28-31, 34, 35, 38, 41-43, 47, 59, 61, 65, 66, 88, 90, 93, 94, 96, 100-102, 104-106, 114, 115, 126, 132}

APOSTLENES GERNINGER 15:35 “Jehovas ord”

BEGRUNDELSE(R): I de fleste græske håndskrifter står der her “Herrens ord” (ton logon tou Kyriou), men der er gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. I De Kristne Græske Skrifter kan Kyrios sigte til Jehova Gud eller til Jesus Kristus, alt efter sammenhængen. I Apostlenes Gerninger bliver der anvendt et lignende udtryk, “Guds ord”, og det støtter den konklusion at Kyrios i Apostlenes Gerninger 15:35 refererer til Gud. (Apostlenes Gerninger 4:31; 6:2, 7; 8:14; 11:1; 13:5, 7, 46; 17:13; 18:11) Begge udtryk har deres baggrund i De Hebraiske Skrifter. Men udtrykket “Jehovas ord” forekommer langt oftere som en kombination af det hebraiske ord der betyder “ord”, og tetragrammet end udtrykket “Guds ord”. (Udtrykket “Jehovas ord” forekommer i omkring 200 vers. Nogle eksempler på det findes i 2. Samuel 12:9; 24:11; 2. Kongebog 7:1; 20:16; 24:2; Esajas 1:10; 2:3; 28:14; 38:4; Jeremias 1:4; 2:4; Ezekiel 1:3; 6:1; Hoseas 1:1; Mika 1:1; Zakarias 9:1). Dette udtryk forekommer i Zakarias 9:1 i en tidlig udgave af Septuaginta, der blev fundet i Israel ved Nahal Hever i Judæas ørken tæt på Det Døde Hav, og her efterfølges det græske ord logos af Guds navn skrevet med gammelhebraiske bogstaver (). Denne pergamentrulle er dateret til mellem 50 f.v.t. og 50 e.v.t. Desuden bruger en række hebraiske oversættelser af De Kristne Græske Skrifter tetragrammet her. I den syriske Peshitta står der “Guds ord”. Set i lyset af baggrunden i De Hebraiske Skrifter, de førnævnte håndskrifter og baggrunden for og tvetydigheden af udtrykket Kyrios er Guds navn anvendt i hovedteksten.

DOKUMENTATION:

• Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329) nævner Apostlenes Gerninger 15:35 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges i Det Nye Testamente om Jahve/Gud”.

• I The New Testament in Basic English, 1946, står der “Guds ord”.

ANDRE REFERENCER: J^{17, 18, 22, 23, 31, 32, 41, 65, 66, 94, 95, 100, 101, 106, 115, 132}

APOSTLENES GERNINGER 15:36 “Jehovas ord”

BEGRUNDELSE(R): I de fleste græske håndskrifter står der her “Herrens ord” (ton logon tou Kyriou), men som det fremgår af kommentaren til Apostlenes Gerninger 15:35, er der gode grunde til at bruge Guds navn i udtrykket “Jehovas ord”. Sammenhængen som dette vers står i, identificerer Jehova som Kilden til ordet. Desuden bruger en række hebraiske oversættelser af De Kristne Græske Skrifter tetragrammet her. I den syriske Peshitta står der “Guds ord”.

DOKUMENTATION:

• Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329) nævner Apostlenes Gerninger 15:36 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges i Det Nye Testamente om Jahve/Gud”.

• I The New Testament in Basic English, 1946, står der “Guds ord”.

ANDRE REFERENCER: J^{7, 8, 10, 17, 18, 22, 23, 32, 41, 65, 66, 94, 95, 100, 101, 106, 115, 132}

APOSTLENES GERNINGER 15:40 “bedt Jehova om at vise ham ufortjent godhed”

BEGRUNDELSE(R): I mange græske håndskrifter står der her “Herren” (tou Kyriou), i andre står der “Gud”. Men der er gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. I De Kristne Græske Skrifter kan Kyrios (Herre) sigte til Jehova Gud eller til Jesus Kristus, alt efter sammenhængen. Her viser sammenhængen at det er Gud der henvises til med ordet “Herren”. I Apostlenes Gerninger bliver udtrykket “ufortjent godhed” oftest brugt i forbindelse med Gud. (Apostlenes Gerninger 11:23; 13:43; 20:24) I Apostlenes Gerninger 14:26 bruges der på græsk en lignende formulering, nemlig “bedt Gud om at vise dem ufortjent godhed”. Desuden står der i nogle gamle håndskrifter og oversættelser her “Gud” (Theos) i stedet for “Herre” (Kyrios), og det støtter den konklusion at det er Gud der viser “ufortjent godhed”. Desuden bruger en række hebraiske oversættelser af De Kristne Græske Skrifter Guds navn her. Set i lyset af sammenhængen og baggrunden for og tvetydigheden af ordet Kyrios er Guds navn brugt i hovedteksten.

DOKUMENTATION:

• Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner Apostlenes Gerninger 15:40 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges om Jahve”.

• I The Orthodox Jewish Bible, 2011, står der “Hashem” som en gengivelse af Guds navn i Apostlenes Gerninger 15:40. Ordet “Hashem” kommer af det hebraiske udtryk hashShem, der betyder “Navnet”, som jøder ofte bruger som en erstatning for JHWH.

ANDRE REFERENCER: J^{17, 18, 22, 32, 48, 65, 94, 95, 100, 101, 115, 125, 132}

APOSTLENES GERNINGER 16:14 “Jehova åbnede hendes hjerte helt”

BEGRUNDELSE(R): I tilgængelige græske håndskrifter står der her “Herren” (ho Kyrios), men der er gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. I De Kristne Græske Skrifter kan Kyrios sigte til Jehova Gud eller til Jesus Kristus, alt efter sammenhængen. Her viser sammenhængen at det er Jehova Gud der omtales som “Herren”. Lydia beskrives som en der “tilbad Gud”, hvilket øjensynligt betyder at hun var jødisk proselyt. (Se også Apostlenes Gerninger 13:43). På sabbatten var hun sammen med andre kvinder ved et bedested ved en flod uden for Filippi. (Apostlenes Gerninger 16:13) Hun kan have hørt om tilbedelsen af Jehova i sin hjemby, Thyatira, hvor der boede mange jøder og der var et jødisk mødested. Set i lyset af sammenhængen, Lydias baggrund og tvetydigheden af ordet Kyrios er Guds navn brugt her. En række hebraiske oversættelser af De Kristne Græske Skrifter bruger tetragrammet her.

DOKUMENTATION:

• Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner Apostlenes Gerninger 16:14 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges om Jahve”.

• I The Orthodox Jewish Bible, 2011, står der “Hashem” som en gengivelse af Guds navn i Apostlenes Gerninger 16:14. Ordet “Hashem” kommer af det hebraiske udtryk hashShem, der betyder “Navnet”, som jøder ofte bruger som en erstatning for JHWH.

ANDRE REFERENCER: J^{7, 8, 10, 17, 18, 23, 32, 33, 48, 65, 94, 95, 100, 101, 105, 106, 115, 125, 130}

APOSTLENES GERNINGER 16:15 “trofast mod Jehova”

BEGRUNDELSE(R): I de fleste græske håndskrifter står der her “mod Herren” (toi Kyrioi), i nogle få håndskrifter står der “mod Gud”. Men der er gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. I De Kristne Græske Skrifter kan Kyrios sigte til Jehova Gud eller til Jesus Kristus, alt efter sammenhængen. Her viser sammenhængen at det er Jehova Gud der omtales som “Herren”. Som det fremgår af kommentaren til Apostlenes Gerninger 16:14, var Lydia jødisk proselyt, og derfor er det indlysende at det var Jehova hun havde i tanke. Hun havde lige hørt om Jesus Kristus gennem Paulus’ forkyndelse, men hun havde endnu ikke vist sig trofast mod Jesus. Det virker derfor logisk at hun refererede til sin trofasthed mod den Gud som hun allerede tilbad, Jehova. Set i lyset af sammenhængen, Lydias baggrund og baggrunden for og tvetydigheden af ordet Kyrios er Guds navn brugt i hovedteksten.

DOKUMENTATION:

• Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner Apostlenes Gerninger 16:15 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges om Jahve”.

• I The Orthodox Jewish Bible, 2011, står der “Hashem” som en gengivelse af Guds navn i Apostlenes Gerninger 16:15. Ordet “Hashem” kommer af det hebraiske udtryk hashShem, der betyder “Navnet”, som jøder ofte bruger som en erstatning for JHWH.

ANDRE REFERENCER: J^{7, 8, 10, 32, 41, 65, 94, 100, 101, 106, 115}

APOSTLENES GERNINGER 16:32 “Jehovas ord”

BEGRUNDELSE(R): I de fleste gamle håndskrifter står der her “Herrens ord” (ton logon tou Kyriou). I De Kristne Græske Skrifter kan Kyrios (Herre) sigte til Jehova Gud eller til Jesus Kristus, alt efter sammenhængen. Selvom Jesus bliver omtalt i det foregående vers som “Herren Jesus” (ton Kyrion Iesoun), er der gode grunde til at bruge Guds navn i dette vers. I nogle få græske håndskrifter står der “Guds ord” (ton logon tou Theou). I Apostlenes Gerninger bliver udtrykkene “Herrens ord” og “Guds ord” brugt synonymt, og det støtter den konklusion at Kyrios her i Apostlenes Gerninger 16:32 refererer til Gud. (Apostlenes Gerninger 4:31; 6:2, 7; 8:14; 11:1; 13:5, 7, 46; 17:13; 18:11) Begge udtryk har deres baggrund i De Hebraiske Skrifter. Men udtrykket “Jehovas ord” forekommer langt oftere som en kombination af det hebraiske ord der betyder “ord”, og tetragrammet end udtrykket “Guds ord”. (Udtrykket “Jehovas ord” forekommer i omkring 200 vers. Nogle eksempler på det findes i 2. Samuel 12:9; 24:11; 2. Kongebog 7:1; 20:16; 24:2; Esajas 1:10; 2:3; 28:14; 38:4; Jeremias 1:4; 2:4; Ezekiel 1:3; 6:1; Hoseas 1:1; Mika 1:1; Zakarias 9:1). Dette udtryk forekommer i Zakarias 9:1 i en tidlig udgave af Septuaginta, der blev fundet i Israel ved Nahal Hever i Judæas ørken tæt på Det Døde Hav, og her efterfølges det græske ord logos af Guds navn skrevet med gammelhebraiske bogstaver (). Denne pergamentrulle er dateret til mellem 50 f.v.t. og 50 e.v.t. Desuden bruger en række hebraiske oversættelser af De Kristne Græske Skrifter Guds navn her. Set i lyset af baggrunden i De Hebraiske Skrifter, de førnævnte håndskrifter og baggrunden for og tvetydigheden af udtrykket Kyrios er Guds navn anvendt i hovedteksten.

DOKUMENTATION:

• Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner Apostlenes Gerninger 16:32 på en liste over vers hvor Kyrios muligvis “bruges om Jahve”.

ANDRE REFERENCER: J^{7, 8, 10, 17, 18, 22, 23, 28-30, 32, 41, 65, 66, 93-95, 100, 101, 106, 115}

APOSTLENES GERNINGER 18:21 “hvis Jehova ønsker det”

BEGRUNDELSE(R): I tilgængelige græske håndskrifter står der “hvis Gud vil”. Dette udtryk er også blevet oversat med “hvis det er Guds vilje” eller “om Gud vil”. I sådanne udtryk, som de anvendes i De Kristne Græske Skrifter, forekommer både ordet Kyrios (Herre) og ordet Theos (Gud). (Apostlenes Gerninger 21:14; 1. Korinther 4:19; 16:7; Hebræerne 6:3; Jakob 4:15) I Septuaginta bliver det græske udsagnsord der her er gengivet med “ønsker det”, og det græske navneord for “vilje”, ofte brugt i passager fra De Hebraiske Skrifter hvor Guds navn står. Desuden bruger nogle hebraiske oversættelser af De Kristne Græske Skrifter tetragrammet her. Set i lyset af baggrunden i De Hebraiske Skrifter og de tilsvarende udtryk i De Kristne Græske Skrifter kan Guds navn med rette bruges her. – Se kommentar til Apostlenes Gerninger 21:14.

DOKUMENTATION:

• A Handbook on the Letter From James af I-Jin Loh og Howard A. Hatton, udgivet af United Bible Societies, 1997, har denne kommentar til udtrykket “hvis det er Herrens vilje”, som det forekommer i Jakob 4:15: “Hvis det er Herrens vilje ... er ikke bare noget man siger, men et udtryk for en stærk overbevisning om og erkendelse af at Gud har det sidste ord i enhver sag, og at fremtiden ligger i Guds hænder ... Herren sigter her ikke til Jesus som i 2.1, men til Gud.”

ANDRE REFERENCER: J^{17, 32, 33, 37, 48, 65, 94, 100, 101, 115, 125}

APOSTLENES GERNINGER 18:25 “Jehovas vej”

BEGRUNDELSE(R): I tilgængelige græske håndskrifter står der her “Herrens vej” (ten hodon tou Kyriou), men der er gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. I De Kristne Græske Skrifter kan Kyrios sigte til Jehova Gud eller til Jesus Kristus, alt efter sammenhængen. Her viser sammenhængen at det er Gud der omtales som “Herren”. I Apostlenes Gerninger 18:26 bliver udtrykket “Guds vej” brugt som et synonym. I bogen Apostlenes Gerninger kan man se at den kristne vej, eller livsform, har tilbedelsen af den eneste sande Gud, Jehova, og tro på hans Søn, Jesus Kristus, som omdrejningspunkt, og den omtaler denne livsform som “Vejen” eller “denne Vej”. (Apostlenes Gerninger 19:9, 23; 22:4; 24:22; se studienote til Apostlenes Gerninger 9:2). Derudover forekommer udtrykket “Jehovas vej” (men uden den bestemte artikel på græsk) fire gange i evangelierne som en del af et citat fra Esajas 40:3. (Se studienoter til Matthæus 3:3; Markus 1:3; Lukas 3:4; Johannes 1:23). I Esajas 40:3 står tetragrammet i den oprindelige hebraiske tekst. Udtrykket “Jehovas vej” findes også i Dommerne 2:22 og Jeremias 5:4, 5. Desuden bruger en række hebraiske oversættelser af De Kristne Græske Skrifter Guds navn her eller noget der svarer til tetragrammet, så der således står “Jehovas vej”. Set i lyset af sammenhængen og baggrunden i De Hebraiske Skrifter bliver Guds navn brugt her i hovedteksten.

DOKUMENTATION:

• Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329) nævner Apostlenes Gerninger 18:25 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges i Det Nye Testamente om Jahve/Gud”.

• I Holy Bible From the Ancient Eastern Text – George M. Lamsa’s Translation From the Aramaic of the Peshitta står der “HERREN” med stort begyndelsesbogstav og kapitæler i dette vers, og i en fodnote står der: “Den syriske og aramæiske form af Guds navn, ‘Mar-Jah’ eller ‘Mor-Jah’ betyder bogstaveligt ‘Herre Jah’, som i ‘Jahve’, ‘JHWH’.”

ANDRE REFERENCER: J^{7, 8, 10, 15, 16, 24, 29, 30, 32, 41, 42, 48, 65, 93, 94, 96, 100, 101, 115, 125, 132}

APOSTLENES GERNINGER 19:20 “Jehovas ord”

BEGRUNDELSE(R): I de fleste græske håndskrifter står der her “Herren” (tou Kyriou), men der er gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. I De Kristne Græske Skrifter kan Kyrios sigte til Jehova Gud eller til Jesus Kristus, alt efter sammenhængen. I Apostlenes Gerninger bliver der anvendt et lignende udtryk, “Guds ord”, og det støtter den konklusion at Kyrios i Apostlenes Gerninger 19:20 refererer til Gud. (Apostlenes Gerninger 4:31; 6:2, 7; 8:14; 11:1; 13:5, 7, 46; 17:13; 18:11) Begge udtryk har deres baggrund i De Hebraiske Skrifter. Men udtrykket “Jehovas ord” forekommer langt oftere som en kombination af det hebraiske ord der betyder “ord”, og tetragrammet end udtrykket “Guds ord”. (Udtrykket “Jehovas ord” forekommer i omkring 200 vers. Nogle eksempler på det findes i 2. Samuel 12:9; 24:11; 2. Kongebog 7:1; 20:16; 24:2; Esajas 1:10; 2:3; 28:14; 38:4; Jeremias 1:4; 2:4; Ezekiel 1:3; 6:1; Hoseas 1:1; Mika 1:1; Zakarias 9:1). Dette udtryk forekommer i Zakarias 9:1 i en tidlig udgave af Septuaginta, der blev fundet i Israel ved Nahal Hever i Judæas ørken tæt på Det Døde Hav, og her efterfølges det græske ord logos af Guds navn skrevet med gammelhebraiske bogstaver (). Denne pergamentrulle er dateret til mellem 50 f.v.t. og 50 e.v.t. Desuden bruger en række hebraiske oversættelser af De Kristne Græske Skrifter Guds navn her. I den latinske Vulgata og den syriske Peshitta står der “Guds ord”. Set i lyset af baggrunden i De Hebraiske Skrifter, de førnævnte håndskrifter og baggrunden for og tvetydigheden af udtrykket Kyrios er Guds navn anvendt her i hovedteksten.

DOKUMENTATION:

• Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329) nævner Apostlenes Gerninger 19:20 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges i Det Nye Testamente om Jahve/Gud”.

• I The Orthodox Jewish Bible, 2011, står der “Hashem” som en gengivelse af Guds navn i Apostlenes Gerninger 19:20. Ordet “Hashem” kommer af det hebraiske udtryk hashShem, der betyder “Navnet”, som jøder ofte bruger som en erstatning for JHWH.

ANDRE REFERENCER: J^{7, 8, 10, 15-18, 23, 31, 32, 41, 48, 65, 94-96, 100, 101, 115, 125}

APOSTLENES GERNINGER 21:14 “Lad Jehovas vilje ske”

BEGRUNDELSE(R): I de fleste græske håndskrifter står der her “Herrens vilje”, men der er gode grunde til at bruge Guds navn i hovedteksten. I De Kristne Græske Skrifter kan Kyrios (Herre) sigte til Jehova Gud eller til Jesus Kristus, alt efter sammenhængen. Når det græske ord for “vilje” (thelema) bliver brugt i De Kristne Græske Skrifter, er det oftest i forbindelse med Guds vilje. (Matthæus 7:21; 12:50; Markus 3:35; Romerne 12:2; 1. Korinther 1:1; Hebræerne 10:36; 1. Peter 2:15; 4:2; 1. Johannes 2:17) Det er derfor logisk at konkludere at Kyrios i dette udtryk sigter til Gud. I Septuaginta bliver det græske ord thelema ofte brugt til at oversætte hebraiske udtryk for Guds vilje eller behag, og det findes i passager hvor Guds navn forekommer. (Salme 40:8, 9 [39:9, 10, LXX]; 103:21 [102:21, LXX]; 143:9-11 [142:9-11, LXX]; Esajas 44:24, 28; Jeremias 9:24 [9:23, LXX]; Malakias 1:10) Set i lyset at den måde det græske ord for “vilje” anvendes på i Bibelen, måden dette udtryk bruges på i De Hebraiske Skrifter og baggrunden for og tvetydigheden af udtrykket Kyrios er Guds navn anvendt i hovedteksten. Desuden bruger nogle hebraiske oversættelser af De Kristne Græske Skrifter Guds navn her.

DOKUMENTATION:

• I The Anchor Yale Bible af Joseph A. Fitzmyer, 1998, (bd. 31) står der angående Apostlenes Gerninger 21:14: “I dette tilfælde refererer Kyrios til Gud Faderen.”

• Opslagsværket Exegetical Dictionary of the New Testament, 1991, (bd. 2, s. 329-330) nævner Apostlenes Gerninger 21:14 på en liste over vers hvor Kyrios “bruges om Jahve”.

• I The New Testament in Basic English, 1946, står der: “Lad Guds hensigt blive gennemført.”

• I The Orthodox Jewish Bible, 2011, står der “Hashem” som en gengivelse af Guds navn i Apostlenes Gerninger 21:14. Ordet “Hashem” kommer af det hebraiske udtryk hashShem, der betyder “Navnet”, som jøder ofte bruger som en erstatning for JHWH.

ANDRE REFERENCER: J^{7, 8, 10, 17, 18, 23, 32, 43, 65, 94-96, 100, 101, 115, 132}