„MISBRUG i barndommen er . . . et totalt, ødelæggende og nedværdigende overgreb mod et barns sind, sjæl og legeme . . . Misbruget præger alle sider af ens liv,“ siger Beverly Engel i bogen The Right to Innocence.

Børn reagerer ikke ens på misbrug. * Der er forskel på deres personlighed, tilpasningsevne og følelsesmæssige overskud. Meget afhænger også af barnets forhold til misbrugeren, graden og varigheden af misbruget, barnets alder og andre faktorer. Hvis forholdet afsløres og andre voksne viser barnet kærlig omsorg, kan skaden ofte reduceres til et minimum. Mange ofre skades imidlertid svært på deres følelsesliv.

Bibelen oplyser os om hvorfor misbrug gør så stor skade. I Prædikeren 7:7 står der: „Undertrykkelse kan få den vise til at handle forrykt.“ Hvis dette gælder voksne, forestil dig da hvordan brutal undertrykkelse virker på et lille barn — især hvis misbrugeren er den fader man stoler på. Når alt kommer til alt er de første leveår afgørende for barnets følelsesmæssige og åndelige udvikling. (2 Timoteus 3:15) Det er i disse spæde år at barnets fornemmelse af moralske begrænsninger og personligt værd bliver til. Tilknytningen til forældrene giver også barnet begreb om hvad kærlighed og tillid er. — Salme 22:9.

„Hos misbrugte børn afspores denne tillidsproces,“ siger dr. J. Patrick Gannon. Misbrugeren forråder barnets tillid og berøver det enhver tryghed, anstændighed og selvrespekt ved at udnytte det til egen tilfredsstillelse. *  Mindreårige forstår ikke meningen med de umoralske handlinger de tvinges med i, men næsten uden undtagelse føler de det foruroligende, skræmmende og nedværdigende.

Misbrug af børn er derfor blevet kaldt „det værste forræderi“. Dette leder tanken hen på Jesu spørgsmål: „Hvem er den mand iblandt jer som, når hans søn beder om brød, rækker ham en sten?“ (Mattæus 7:9) Misbrugeren giver ikke pigen kærlighed og hengivenhed, men den værst tænkelige „sten“ — voldtægt.

Ordsprogene 22:6 siger: „Oplær drengen med henblik på den vej han skal følge; han vil ikke vige fra den, selv når han bliver gammel.“ Forældrenes påvirkning kan selvsagt holde sig hele livet. Hvad sker der hvis en pige oplæres til at tro at hun er værgeløs over for seksuelle overgreb? Hvis hun lærer at give perverse modydelser til gengæld for et vrængbillede af kærlighed? Hvis hun lærer at foragte sig selv som snavset? Fører det ikke let til en selvødelæggende adfærd hele livet igennem? Ikke fordi misbrug i barndommen er en undskyldning for en destruktiv adfærd som voksen, men det kan nok delvis forklare hvorfor ofrene føler eller handler som de gør.

Mange ofre lider af en række symptomer, deriblandt depression. Nogle tynges af en vedblivende og til tider overvældende følelse af skyld, skam og vrede. Andre lider af følelseskulde, manglende evne til at udtrykke eller blot nære følelser. Mange føler sig hjælpeløse eller mangler selvagtelse. Sally, der blev misbrugt af en onkel, husker: „Hver gang han skændede mig, følte jeg mig hjælpeløs, lam, stivnet og forvirret. Det virkede så meningsløst.“ Psykologen Cynthia Tower oplyser: „Undersøgelser viser at misbrugte børn ofte resten af livet opfatter sig selv som ofre.“ De gifter sig måske med en undertrykkende mand, udstråler måske sårbarhed eller er ude af stand til at forsvare sig når de trues.

Normalt har børn rundt regnet 12 år til at berede sig på de følelser der vågner i puberteten. Men når en lille pige bliver udsat for utugtige handlinger, kan det være svært for hende at klare de følelser det vækker. En undersøgelse viser at hun senere kan have svært ved at glæde sig over det intime samliv i ægteskabet. Et offer ved navn Linda siger ærligt: „Den seksuelle del af ægteskabet er noget af det sværeste jeg har været ude for. Jeg har den skrækkeligste fornemmelse af at det er min far der gør tilnærmelser, og jeg bliver grebet af panik.“ Andre ofre reagerer stik modsat og får en abnorm kønsdrift. „Jeg havde alle mulige tilfældige forbindelser, efterhånden også med vildfremmede,“ indrømmer Jill.

Ofrene kan også have svært ved at have et normalt forhold til andre. Nogle kan ganske enkelt ikke opføre sig naturligt over for mænd eller autoritære personer. Nogle ødelægger venskaber og ægteskaber ved at blive umedgørlige eller herskesyge. Andre undgår helt at knytte nære bånd til nogen.

 Nogle ofre retter endda deres destruktive følelser indad. „Jeg hadede min krop fordi den havde reageret på misbrugets stimulering,“ indrømmer Reba. Sørgeligt nok rammes ofrene ofte af spiseforstyrrelser, * arbejdsnarkomani, misbrug af spiritus eller stoffer — desperate forsøg på at undertrykke deres følelser. Nogle omsætter deres selvhad i mere direkte handlinger. „Jeg har snittet mig selv, boret neglene ind i mine egne arme og brændt mig selv,“ tilføjer Reba. „Jeg følte at jeg fortjente at blive straffet.“

Man bør imidlertid ikke forhastet konkludere at alle der føler eller handler som beskrevet, er blevet misbrugt som børn. Andre fysiske eller følelsesmæssige forhold kan spille ind. For eksempel kan lignende symptomer ifølge sagkyndige iagttages hos voksne hvis opvækst har været præget af et belastet familieliv hvor forældrene måske mishandlede, nedvurderede og ydmygede dem, forsømte deres fysiske behov eller var afhængige af spiritus eller narkotika.

Den mest lumske af alle misbrugets virkninger er den mulige åndelige skade. Seksuelle overgreb er en „besmittelse af kød og ånd“. (2 Korinther 7:1) Misbrugeren forgifter en piges ånd eller fremherskende indstilling når han handler perverst imod hende, krænker hendes fysiske og moralske integritet og forråder hendes tillid. Dette kan hæmme offerets senere moralske og åndelige vækst.

Bogen Facing Codependence af Pia Mellody siger uddybende: „Ethvert alvorligt misbrug . . . er også et åndeligt misbrug, fordi det underminerer barnets tillid til en højere magt.“ En kristen kvinde ved navn Ellen spørger for eksempel: „Hvordan kan jeg forestille mig Jehova som en fader når jeg husker min kødelige fader som en grusom, hæmningsløs mand?“ Et andet offer ved navn Terry fortæller: „Jeg har aldrig betragtet Jehova som en fader. Som Gud, Herre, Suveræn og Skaber, ja; men som Fader, nej!“

De der har det sådan er ikke nødvendigvis åndeligt svage eller uden tro. Tværtimod bevidner deres vedholdende anstrengelser for at følge Bibelens principper at de er åndeligt stærke! Men forestil dig hvad nogle føler når de læser et skriftsted som Salme 103:13: „Som en fader viser barmhjertighed mod sine sønner, har Jehova vist barmhjertighed mod dem der frygter ham.“ Nogle fatter nok dette med forstanden, men det kan være svært for dem at føle sig tiltalt af det hvis de har en fordrejet opfattelse af faderrollen.

Nogle har også svært ved at være „ligesom et lille barn“ over for Gud — at være letpåvirkelige, ydmyge og tillidsfulde. De lægger måske bånd på deres følelser når de beder til Gud. (Markus 10:15) De nærer måske ikke automatisk den tillid som David udtrykker i Salme 62:7, 8: „Hos Gud er min frelse og min herlighed. Min stærke klippe, min tilflugt, er hos Gud. Stol på ham til alle tider, du folk. Udøs jeres hjerte for ham. Gud er en tilflugt for os.“ Deres tro undergraves måske af at de føler sig skyldige og uværdige. En kvinde fortæller: „Jeg tror fuldt og fast på Jehovas rige. Men jeg føler ikke rigtig at jeg er god nok til at komme med i det.“

Naturligvis er der forskel på hvordan ofrene reagerer. Nogle er blevet draget til Jehova som en kærlig Fader og har et naturligt forhold til ham. Hvis du har været udsat for misbrug som barn, kan du uanset dine følelser have gavn af at vurdere hvordan det har påvirket dig. Nogle behøver ikke yderligere hjælp, men hvis du fornemmer at det hos dig har forvoldt stor skade, så fat mod. Dine sår kan læges.