Hvad siger Bibelen?
Skal kristne bruge religiøse titler?
AT kristenheden mangler præster i dag er en kendt sag. Derimod kan man ikke sige at der er mangel på religiøse titler. Nogle titler er enkle; andre er prangende. Her er nogle få eksempler:
Katolsk præst: „Hans ærværdighed.“
Protestantisk præst: „Pastor“ (hyrde).
Anglikansk biskop: „Hans højærværdighed ærkebiskoppen.“
Katolsk biskop (i Italien): „Hans excellence ærkebiskoppen.“
Kardinal: „Hans eminence.“
Paven: „Den Hellige Fader.“
Titler som „ærværdighed“ og „biskop“ er blevet brugt så længe at de ikke mere skurrer i ørerne på ret mange kirkemedlemmer. Men giver Bibelen hjemmel for at bære sådanne titler?
„Ærværdighed“, „biskop“ og „kardinal“
I den engelske King James-oversættelse bruges betegnelsen ’ærværdig’ kun én gang, nemlig i Salme 111:9, hvor der står: „Helligt og ærværdigt er hans navn.“ Hvis navn er der tale om? Det næste vers siger: „HERRENS frygt er visdoms begyndelse.“ (Salme 111:10) Den danske autoriserede oversættelse gengiver disse to vers med: „Helligt og frygteligt er hans navn. HERRENS frygt er visdoms begyndelse.“ Ifølge Bibelen er det altså udelukkende den almægtige Gud, hvis navn er Jehova, man bør vise ærefrygt. Er det da rigtigt at vise den over for mennesker?
„Hvis nogen ønsker sig Bispeembedet, saa ønsker han et herligt Hverv,“ skrev Paulus til Timoteus ifølge en katolsk oversættelse. (1 Timoteus 3:1, Erikke Rosenørn-Lehn) Men ifølge den danske autoriserede oversættelse læser vi: „Hvis nogen attrår et tilsynsembede, da er det en skøn gerning, han har lyst til.“ Ja, de kristne som fik ansvarsfulde opgaver blev kaldt „ældste“ og „tilsynsmænd“. Men blev disse benævnelser brugt som titler? Nej, sådanne mænd blev aldrig kaldt „biskop Peter“ eller „ældste Jakob“. Det er derfor at modne kristne mænd blandt Jehovas vidner der tjener i deres menigheder som ældste, aldrig bruger betegnelsen „ældste“ som en titel. Betegnelsen „ældste“ og „tilsynsmand“ (biskop) bruges om dem der har fået overdraget myndighed og ansvar. Betegnelserne beskriver også disse udnævnte mænds kvalifikationer og det arbejde de udfører.
Hvad med titlen „kardinal“? Findes den i Bibelen? Nej, ikke i en eneste oversættelse. Faktisk indrømmer den katolske kirke at denne titel ikke er bibelsk. New Catholic Encyclopedia forklarer: „Ordet er afledt af det latinske ord cardo, der betyder ’hængsel’; og som pave Eugenius IV har sagt: ’Som en dør der drejer sig på sine hængsler, sådan hviler og støtter hele kirkens dør, pavestolen, sig på kardinalforsamlingen.’“ Dette opslagsværk fortæller også at „kardinalerne nyder det privilegium at blive tiltalt som ’eminence’“. Deres stilling giver dem også lov til at bære en rød dragt og en rød hat. Havde apostlene sådanne ’privilegier’? Ikke ifølge Bibelen.
„Herre“, „monsignore“ og „fader“
Skal medlemmer af præsteskabet kaldes „herre“? Anglikanske biskopper bliver tiltalt „Lord“ (herre). Katolske prælater bliver ofte tiltalt „monsignore“, der betyder „min Herre“. I nogle lande bliver præster fra den nederlandsk-reformerte kirke tiltalt dominee, en titel som er afledt af det latinske ord dominus, der betyder „herre“. Men Jesus sagde til sine disciple: „I ved, at folkenes fyrster er strenge herrer over dem, . . . Således skal det ikke være iblandt jer.“ (Mattæus 20:25, 26, da. aut.) Desuden skrev apostelen Peter: „Heller ikke som strenge herrer over menighederne, men som forbilleder for hjorden.“ (1 Peter 5:3, da. aut.) Ved den lejlighed hvor Jesus ydmygt vaskede sine disciples fødder, sagde han til dem: „I kalder mig mester og Herre, og I har ret, thi jeg er det.“ (Johannes 13:13, da. aut.) Er det rigtigt af mennesker at bruge en religiøs titel der tilhører Gud og hans søn?
Er det da korrekt at bruge den religiøse titel „fader“? Den bruges meget af katolikker og anglikanere. „Pater“, der betyder „fader“, bruges også i vid udstrækning. Men Jesus lærte sine disciple: „I maa hellerikke titulere noget jordisk Menneske med ’Fader’, for I har kun een Far: ham oppe i Himlen.“ (Mattæus 23:9, Schindler) Den danske autoriserede bibeloversættelse siger tilsvarende: „I skal ikke kalde nogen på jorden jeres ’fader’.“ Hvorfor adlyder præsterne og deres tilhængere ikke denne befaling fra Herren Jesus Kristus?
Paven i Rom tiltales for det meste „Hellige Fader“. Men hans italienske ansatte tiltaler ham ofte Santissimo Padre, der betyder „Den helligste Fader“. „Hellige Fader“ er en titel der kun forekommer én gang i Bibelen. (Johannes 17:11) Det er en helt særlig titel som kun bæres af den Højeste. Er det da rigtigt af jordiske, ufuldkomne skabninger at lade sig titulere sådan?
Religiøs overtrædelse
Prøv at læse Mattæus 23:1-12 og læg mærke til sammenhængen. Jesus indleder med at tale om farisæerne, der var en fremtrædende jødisk sekt. De var paragrafryttere der ville overholde hver eneste lille detalje i Moseloven. De kunne lide at klæde og opføre sig på en måde der tiltrak folks opmærksomhed. Deres religion var én lang pralende optræden — deres måde at klæde sig på, deres fremtrædende pladser ved måltiderne, deres forreste pladser i synagogerne og deres ærestitler. De krævede endda mere respekt end den der blev vist forældre. De ville gerne kaldes fader. Men Jesus viser at alle hans disciple er Guds børn på lige fod. Ved at antage titler der strider imod dette princip tilraner man sig hovmodigt noget der tilkommer Gud. Derfor forbyder Jesus brugen af ordet „fader“ som en religiøs ærestitel. Jesus understreger at hans disciple kun har én Fader i troen, Jehova.
Er det ikke tydeligt at mange præster står på ’et helligt sted’ der er forbeholdt Gud og hans søn, og at ufuldkomne mennesker får meget af den ære der tilkommer Gud og Kristus? Sande kristne undgår at bruge smigrende religiøse titler, og de undgår den praksis at ophøje mænd i gejstlige embeder. Blandt Jehovas vidner er den eneste tiltaleform „broder“. (2 Peter 3:15) Det er i overensstemmelse med det Jesus sagde: „I er alle brødre.“ — Mattæus 23:8, da. aut.