Abortproblemet — Er 60 millioner drab løsningen?
FORVIRRET, grædende og bange oplever en 15-årig pige at hendes ven forlader hende i afsky. Han siger at det var tåbeligt af hende at blive gravid. Og hun der troede at han elskede hende.
En kvinde bliver fortvivlet da hun opdager at hun venter sit sjette barn. Hendes mand er arbejdsløs, og de små går hver aften sultne i seng. Hvordan skal de nogen sinde kunne magte at tage sig af endnu et barn?
„Tidspunktet kunne ikke være mere uheldigt,“ forklarer en velklædt kvinde sin læge. Hun er netop blevet uddannet som ingeniør og står over for at skulle begynde sin karriere. Hendes mand er fuldstændig opslugt af sin advokatvirksomhed. Hvordan skulle de kunne afse tid til et barn?
Disse menneskers baggrund er vidt forskellig og deres dilemma er også forskelligt, men de vælger den samme løsning — abort.
Abort er et emne med sprængstof i. Det har affødt en følelsesladet politisk, social, lægelig og teologisk debat. I De Forenede Stater demonstrerer abortmodstandere for de ufødtes rettigheder. En anden gruppe mener at kvinder bør have frihed og ret til selv at vælge, hvilket er højt besungne principper inden for juraen. Abortmodstandere bekæmper aborttilhængere i valgkampene, i retssalene, i kirkerne samt i gaderne.
Millioner af mennesker som lytter til begge gruppers lidenskabelige argumenter står splittede. I USA kalder aborttilhængerne sig „pro-choice“, hvilket betyder at de går ind for kvindens ret til frit at vælge abort, og abortmodstanderne kalder sig „pro-life“, hvilket understreger at de går ind for at liv skal bevares. Begge disse udtryk er omhyggeligt valgt for at påvirke de ubeslutsomme; for hvem i vores frihedsdyrkende tidsalder ønsker ikke selv at kunne bestemme? Men hvem går på den anden side ikke ind for livet? Aborttilhængere svinger med metalbøjler for på dramatisk vis at illustrere hvordan undertrykte kvinder er døde når de har fået foretaget illegal abort ved hjælp af sådanne bøjler. Abortmodstandere fremviser spritglas med aborterede fostre for på denne makabre måde at minde folk om de mange millioner ufødte der dør.
Hele denne dødsensalvorlige tragedie bliver udmærket beskrevet i Laurence H. Tribes bog Abortion: The Clash of Absolutes (Abort: En uomgængelig konflikt). „De mange der har let ved at betragte det lille foster som et menneske, som tillægger det stor betydning og som græder [for barnets skyld], ænser knap nok kvinden der bærer det og hendes skæbne. . . . Mange andre har lettere ved at fokusere på kvinden der kræver at få ret til at bestemme over sig selv og sin krop, og de ænser knap det foster kvinden bærer. De forestiller sig ikke det liv der kunne have fået lov til at leve, som noget virkeligt.“
Mens denne moralske kamp fortsætter vil der i år dø mellem 50 og 60 millioner ufødte.
Hvordan stiller du dig til dette følelsesladede emne? Hvordan vil du besvare følgende grundlæggende spørgsmål: Har kvinden en fundamental ret til selv at afgøre om hun vil have foretaget abort? Findes der omstændigheder der kan retfærdiggøre abort? Hvornår begynder livet? Det vigtigste af alle spørgsmål, som dog sjældent stilles, er: Hvordan betragter livets Skaber abort?
Historien viser at man længe har kendt til abort. I det gamle Grækenland og Rom var det almindeligt at foretage abort. I Europa blev det i middelalderen og under renæssancen betragtet som legalt at foretage abort indtil moderen kunne begynde at mærke liv. Konsekvensen af den seksuelle revolution i vort århundrede har været millioner af uønskede graviditeter.
I 1960’erne begyndte kvindefrigørelsen, og fri abort var et kardinalkrav. Nogle gør sig højlydt til fortalere for retten til abort for kvinder der er blevet voldtaget eller som har været udsat for incest eller for kvinder hvis helbred er truet. Den moderne teknologi har gjort det muligt at afsløre eventuelle fødselsdefekter og barnets køn. Nogle graviditeter bringes til ophør på baggrund af en læges pessimistiske prognoser. Kvinder over 40 år er måske bange for at få et misdannet barn.
I fattige lande føler mange kvinder, der kun har begrænset adgang til svangerskabsforebyggende midler, at de ikke kan brødføde flere børn. Andre kvinder går endog så vidt at de vælger abort fordi tidspunktet for en graviditet ikke passer dem, eller fordi de får oplyst barnets køn som viser sig ikke at være det ønskede.
Den ophedede debat om dette spørgsmål drejer sig ofte om hvornår livet begynder. * De færreste betvivler at den befrugtede ægcelle er levende. Men som hvad? Er der blot tale om levende væv, eller er der tale om et menneske? Er et agern et egetræ? Er et foster en person? Har det rettigheder? Skænderiet om ord vil ingen ende tage. Paradoksalt nok er der på samme hospital læger på én afdeling der kæmper for at redde et for tidligt født barn, mens læger på en anden afdeling tager livet af et foster i samme alder! Loven tillader dem måske at slå barnet ihjel mens det er i livmoderen, men det ville være mord hvis barnet befandt sig uden for livmoderen.
Kravet om fri abort kommer først og fremmest fra „frigjorte“ feminister som har ubegrænset adgang til prævention der kan modvirke graviditet. De gør lidenskabeligt krav på at de selv har ret til at bestemme om de vil sætte børn i verden. „Det er jo min krop det drejer sig om!“ hævder de. Men er det det?
Moderen: „Det er min krop!“
Barnet: „Nej! Det er min krop!“
I bogen Abortion —A Citizens’ Guide to the Issues står der at i løbet af de første 12 uger af graviditeten „er den lille klump væv en geléagtig masse som er let at fjerne“. Kan abort virkelig betragtes som ’fjernelse af en klump væv’ eller ’det at bringe produktet af en undfangelse til ophør’? Eller har man blot mildnet udtrykkene for at gøre sandhedens bitre pille lettere at sluge og dulme en dårlig samvittighed?
Det uønskede væv er liv der vokser og trives og som har sine helt egne kromosomer. Som en slags profetisk selvbiografi giver de en detaljeret beskrivelse af et helt unikt individ. A. W. Liley, en anerkendt professor i fetologi, forklarer: „Biologisk set kan vi på ingen måde gå med til at fosteret blot er et vedhæng til moderen. Genetisk set er moder og barn adskilte individer lige fra undfangelsen.“
En uansvarlig adfærd
Med den frie adgang til abort føler mange det ikke særlig påkrævet at beskytte sig mod en uønsket graviditet. De foretrækker at benytte abort som et sikkerhedsnet der kan skille dem af med de „uheld“ der indtræffer.
Statistikker viser at i vort århundrede indtræder pubertetsalderen tidligere end førhen. Piger er altså i stand til at få børn på et tidligere tidspunkt end det før har været tilfældet. Undervises de i det store ansvar dette medfører? Gennemsnitligt får unge i USA deres seksuelle debut som 16-årige og 1 ud af 5 før de er fyldt 13. En tredjedel af alle gifte amerikanske mænd og kvinder har eller har haft en kærlighedsaffære uden for ægteskabet. Tallet er ifølge forskere omtrent det samme i Danmark. Mange promiskuøse vælger abort. Ligesom man i mange lande kræver prostitution legaliseret for at hindre spredningen af AIDS, har legaliseringen af abort måske gjort indgrebet mere lægeligt forsvarligt, men det har også skabt et miljø hvor moralske sygdomme florerer.
Ofre for vold eller for omstændighederne?
Det er bemærkelsesværdigt at undersøgelser viser at graviditet som følge af voldtægt forekommer yderst sjældent. Da man foretog en undersøgelse blandt 3500 voldtægtsofre i Minneapolis, USA, viste det sig at ikke en eneste var blevet gravid. Ud af 86.000 aborter i det tidligere Tjekkoslovakiet, var det kun 22 der blev udført som følge af en voldtægt. Det er altså kun en ganske lille procentdel der får abort af den grund.
Men hvad så med de skræmmende forudsigelser om frygteligt misdannede børn? Nogle læger er meget hurtige til at foreslå abort ved de første tegn på at der er noget galt. Kan de være fuldstændig sikre på deres diagnoser? Mange forældre kan bevidne at nogle af disse dystre profetier var ubegrundede, og deres glade og sunde børn er levende beviser. Andre, hvis børn betragtes som handicappede, er lige så lykkelige for deres børn som forældre hvis børn er raske. I De Forenede Stater er det faktisk kun én procent der vælger abort fordi de får at vide at barnet muligvis er misdannet.
Men til trods herfor er der i hundredvis af børn som har mistet livet i løbet af den tid det har taget at læse denne artikel. Hvor finder det sted? Og hvordan påvirker det de implicerede?
^ par. 14 I den forbindelse er det interessant at Danmarks nye regering skriver følgende i sit handlingsprogram: „I overensstemmelse med Helsinki-deklarationen . . . tages udgangspunkt i den forudsætning, at menneskeligt liv tager sin begyndelse på befrugtningstidspunktet.“