DA JEHOVA GUD gav menneskene den forret at sætte børn i verden, fik de en stor gave betroet. Et lykkeligt ægtepar der elskede hinanden ville være parate til at tage imod det dejlige barn som var et resultat af deres ægteskabelige samliv, og de ville kunne passe og pleje det. Barnets opvækst ville udelukkende bringe forældrene glæde.

Adam og Evas synd fik imidlertid tragiske konsekvenser for de børn der senere blev født. Som følge af synd blev vor stammoder forbandet, og det medførte at hendes fødsler var forbundet med bekymringer og fysisk smerte. Det syndige miljø som deres børn blev født i, gjorde det til en vanskelig opgave at opdrage børn. I vore dages komplicerede verden er det derfor ikke overraskende at et barns undfangelse ofte bliver mødt med alt andet end glæde. Men hvordan betragter Skaberen de ufødte? Har hans holdning ændret sig i takt med de skiftende moralnormer? Bestemt ikke. Hans indstilling til og omsorg for verdens ufødte børn ændrer sig ikke.

Bibelen gør det klart at det barn der udvikler sig inde i moderen er et selvstændigt menneske. Livet begynder ved undfangelsen. Gud kender allerede det barn der fødes til verden. Ezekiel taler om ’hvert barn som åbner moders liv’. (Ezekiel 20:26) Job omtaler „moderlivets døre“, og beskriver spontane aborter som „børn der ikke har set lyset“. — Job 3:10, 16.

Bemærk Jehova Guds kærlige omsorg for det skrøbelige liv der vokser i moderlivet. Han sagde til Jeremias: „Før jeg dannede dig i moders liv kendte jeg dig, og før du kom frem fra moders skød helligede jeg dig.“ (Jeremias 1:5) David sagde: „Mine knogler var ikke skjult for dig da jeg blev frembragt i det skjulte, blev vævet  i jordens dybder. Dine øjne så mig som foster.“ (Salme 139:15, 16) Job kalder Gud for den „som frembragte mig i moders liv . . . som beredte os i moders skød“. — Job 31:15.

Men hvordan forholder det sig med Guds omsorg for den fortvivlede moder der ikke ønsker sig barnet? Skaberen kender bedre end nogen anden det alvorlige ansvar det fører med sig at få børn. Hvis en gravid moder der befinder sig i en vanskelig situation alligevel vælger at få sit barn af respekt for Guds love, kan vi være forvissede om at han vil velsigne hendes beslutning. Forældre kan og bør med rette bede om hans hjælp til at opdrage et barn så det bliver lykkeligt. Gud har i sit ord givet de bedst tænkelige råd vedrørende børneopdragelse, og det vil medføre gode resultater at følge dem. De glæder der er forbundet med at opdrage børn til at tjene Gud, opvejer langt de ofre der må bringes, hvilket mange stolte forældre kan bevidne.

Betragter Jehova sagen anderledes hvis der er tale om et barn der undfanges som følge af voldtægt eller incest? Der er ganske vist tale om en kriminel handling mod moderen, men det kan man ikke bebrejde barnet. Hvis man slår barnet ihjel vil man imødegå én voldshandling med en anden. Jehova forstår afgjort det følelsesmæssige trauma sådanne ofre oplever, og han kan hjælpe moder og barn til på en afbalanceret måde at klare eftervirkningerne.

Men hvad nu hvis en læge fortæller en gravid kvinde at hendes liv måske vil være i fare hvis hun vælger at føde barnet? Dr. Alan Guttmacher har udtalt: „I dag er det muligt for næsten alle patienter at gennemføre en graviditet, medmindre vedkommende lider af en dødelig sygdom som for eksempel kræft eller leukæmi. I så fald vil en abort sandsynligvis ikke kunne forlænge og langt mindre redde patientens liv.“ I The Encyclopedia Americana hedder det: „Eftersom de fleste kvinder kan klare en graviditet selv når der er tale om alvorlige medicinske problemer, er det kun i få tilfælde nødvendigt at foretage abort for at beskytte moderens helbred. De fleste aborter foretages fordi man ikke ønsker barnet.“ Situationer hvor kvindens liv står på spil, forekommer altså sjældent. Men hvis en sådan situation opstår i forbindelse med fødselen, er det op til forældrene at vælge mellem moderens og barnets liv. Det er deres afgørelse.

Det er intet under at Skaberen har givet klare retningslinjer for hvordan forplantningsorganerne må benyttes. I hans øjne er det en synd at frembringe et liv som man ikke ønsker at tage sig af, ligesom det er en synd at tage et liv.

Abortdebatten vil med sikkerhed fortsætte indtil afslutningen på denne tingenes ordning. Men for livets Skaber, Jehova Gud, samt for dem der adlyder hans love, er der ingen tvivl. Livet er dyrebart — det er en gave der må værnes om lige fra begyndelsen.