Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvordan man trøster personer med traumer fra barndommen

Hvordan man trøster personer med traumer fra barndommen

DET unge par var udadvendt og højt respekteret i menigheden. Men det var med panik i stemmen at han spurgte om der kunne komme en ældste og besøge dem, og hun havde tårer i øjnene. Hun led i perioder af alvorlig depression og hadede sig selv, ja, gik endda med selvmordstanker. Hun var blevet seksuelt misbrugt som barn. Taknemmelig for at Jehovas organisation har tilvejebragt vejledning for hvordan man hjælper ofre for sådanne forbrydelser, læste ældstebroderen Selskabets breve til alle ældste om dette emne, samt artiklerne i Vågn op! for 8. oktober 1991 og i Vagttårnet for 1. januar 1984. Her er nogle få tanker fra disse kilder.

  1. Lyt, lyt, lyt. Når et barn slår sit knæ, er dets første reaktion at løbe hen til mor eller far for at blive trøstet. Men et misbrugt barn har måske aldrig haft den mulighed. Som voksen har vedkommende derfor stadig behov for at tale om det, at snakke det ud, at blive trøstet af en forstående tilhører. (Jævnfør Job 10:1; 32:20.) Da ældstebroderen besøgte ovennævnte par, var manden overrasket over hvor lidt ældstebroderen sagde og hvor meget han lyttede. Som den praktiske, hjælpsomme ægtemand han var, havde han forsøgt at løse problemet ved at besvare følelser med logik, idet han havde prøvet at korrigere følelser som han syntes var irrationelle. Han lærte at hans hustru havde mere behov for empati end for svar. (Jævnfør Romerbrevet 12:15.) Hun havde behov for at høre at hun havde gyldige grunde til at føle som hun gjorde.

  2. Afslør løgnene. Misbrug får børn til at føle sig urene, værdiløse og uværdige til kærlighed. Ligesom falske religiøse læresætninger kan sådanne tanker gøre det meget svært at opdyrke et sundt forhold til Jehova. Afslør derfor løgnene, og erstat dem med sandheden — nænsomt, vedholdende og tålmodigt. Ræsonnér ud fra Skrifterne. (2 Korinther 10:4, 5) Du kan for eksempel sige: „Jeg forstår godt at du føler dig uren. Men hvordan betragter Jehova dig? Hvis han lod sin søn dø og tilvejebringe en løsesum for dig, betyder det så ikke at han elsker dig? [Johannes 3:16] Er det i hans øjne dig der er uren, eller er det misbrugeren? Husk at Jesus sagde: ’Der er intet af det der udefra kommer ind i et menneske som kan gøre det urent; men det er det der kommer ud af et menneske som gør mennesket urent.’ [Markus 7:15] Var misbruget noget der kom fra dig, der kun var et lille barn? Eller fandt misbrugeren på det i sin egen hjerne?“

  3. Tal trøstende. Hvert enkelt menneske er unikt. Paulus’ vejledning om at man skal ’trøste de modfaldne sjæle’ må derfor anvendes forskelligt i hvert enkelt tilfælde. (1 Thessaloniker 5:14) Letkøbte råd virker imidlertid sjældent trøstende. For eksempel vil det nok ikke hjælpe at opfordre offeret til at læse mere i Bibelen, at forkynde mere eller blot at ’kaste sin byrde på Jehova’ — uanset hvor nyttige disse råd til tider kan være. (Salme 55:22; jævnfør Galaterbrevet 6:2.) Mange gør allerede dette så godt de kan og kritiserer ubarmhjertigt sig selv for ikke at gøre det bedre. — Jævnfør Første Johannesbrev 3:19, 20.

    At fortælle dem at de blot skal glemme fortiden, kan gøre mere skade end gavn. Hvis de havde kunnet gøre dette, ville de sandsynligvis ikke have behov for hjælp til at nå frem til denne ’nemme’ konklusion. * Husk at de bærer rundt på et svært følelsesmæssigt traume. Det kan sammenlignes med at man siger til et trafikoffer der ligger og ømmer sig i bilvraget, at vedkommende blot skal lade være med at tænke på smerterne. Det ville man ikke gøre, vel? Nej, der er behov for yderligere hjælp.

    Hvis du ikke er sikker på at det du siger virker trøstende og er til hjælp, hvorfor så ikke spørge den nedtrykte? Og selv om vejledningen er sand og bibelsk, må den kunne bruges i netop den situation. — Jævnfør Ordsprogene 25:11.

    Efter et par besøg begyndte søsteren at se lysere på tingene og hendes mand var bedre i stand til at hjælpe hende igennem de svære stunder. Begge har siden kunnet trøste andre som har haft lignende traumer. Det er trosstyrkende at se at Jehova, „al trøsts Gud“, gennem sit ord og sit folk kan „forbinde dem hvis hjerte er sønderbrudt“ i disse vanskelige tider. — 2 Korinther 1:3; Esajas 61:1.

^ par. 6 Apostelen Paulus råder ganske vist kristne til ’at glemme hvad der er bagved’. Men han hentyder her til sin tidligere anseelse og verdslige succes, som han nu betragter som „en bunke affald“. Han hentyder ikke til sine tidligere trængsler, som han åbent talte om. — Filipperne 3:4-6, 8, 13; jævnfør Andet Korintherbrev 11:23-27.