Misforståelse: Børnemisbrugere er sædvanligvis fremmede, sindssyge personer som bortfører børn og misbruger dem ved at anvende fysisk magt.

Langt de fleste misbrugere — fra 85 til 90 procent ifølge nogle skøn — er personer som barnet kender og har tillid til. Misbrugere anvender sjældent magt men manipulerer langsomt med barnet for at få det til at deltage i seksuelle handlinger, idet de udnytter barnets manglende erfaring og dømmekraft. (Jævnfør Første Korintherbrev 13:11 og Ordsprogene 22:15.) Disse mennesker er ikke stereotype „børnelokkere“. Mange er religiøse, respekterede og vellidte i samfundet. Ifølge det amerikanske forbundspoliti „er det absurd at tro at én ikke er pædofil blot fordi vedkommende er et pænt menneske, går i kirke, arbejder, er god ved dyr og så videre“. Nylige undersøgelser har også vist at det er forkert at tro at alle misbrugere er mænd og at alle ofre er piger.

Misforståelse: Børn fantaserer eller lyver om seksuelt misbrug.

Under normale omstændigheder har børn ikke så stor erfaring på det seksuelle område at de kan opfinde præcise anklager om misbrug, selv om nogle små børn måske roder rundt i detaljerne. Selv de mest skeptiske eksperter er enige om at de fleste påstande om misbrug er ægte nok. * Selv i bogen Sex Abuse Hysteria — Salem Witch Trials Revisited (Hysteriet om børnemisbrug — Salem-hekseprocesserne genoplives), som gennemgår falske påstande om seksuelt misbrug, siges der således: „Seksuelt misbrug af børn er udbredt, og i langt de fleste tilfælde (måske 95% eller flere) hvor børn hævder at være blevet seksuelt misbrugt . . . er det de siger sandt.“ Børn finder det meget svært at fortælle om misbrug. Når de lyver i den forbindelse er det som oftest ved at benægte at det er sket selv om det rent faktisk har fundet sted.

Misforståelse: Børn flirter og indbyder til misbrug på grund af deres optræden.

De der siger sådan vender faktisk tingene på hovedet og anklager offeret for misbruget. Børn har ingen konkret opfattelse af seksualitet. De har ingen idé om hvad en sådan aktivitet indebærer eller hvordan den vil forandre dem. De er derfor ude af stand til at give et samtykke. Det er misbrugeren, og misbrugeren alene, der bærer skylden for misbruget. — Jævnfør Lukas 11:11, 12.

Misforståelse: Når børn afslører at de er blevet misbrugt bør forældrene fortælle børnene at det er bedst ikke at tale om sådan noget og at de skal glemme alt om det.

Hvem er bedst tjent med at barnet tier stille om misbruget? Er det ikke misbrugeren? Undersøgelser har faktisk vist at benægtelse og følelsesmæssig undertrykkelse er den mindst effektive måde at behandle et misbrugstraume på. I en undersøgelse foretaget i England havde en gruppe ofre der nu er voksne, brugt ni forskellige metoder til at bearbejde deres traume på. De der havde benægtet, fortrængt eller var gået uden om problemet, havde det følelsesmæssigt sværest som voksne. Hvis du havde været ude for et frygteligt overgreb, ville du så bryde dig om at få at vide at du ikke måtte tale med andre om det? Hvorfor sige sådan noget til et barn? Et barns normale reaktion på et eller andet forfærdeligt, nemlig at sørge, græde og blive vred, vil give det mulighed for at lægge misbruget bag sig.