Hvis dit barn bliver misbrugt
FOR at kunne stoppe et misbrug må man kunne gennemskue om der er tale om misbrug. I de mange bøger om emnet opregner eksperter adskillige vidnesbyrd om misbrug som forældre bør være opmærksomme på. Blandt disse er: Klager over smerter ved vandladning og afføring, betændelse i kønsdelene, hudafskrabninger eller læsioner omkring kønsorganerne, pludseligt begyndende sengevædning, appetitløshed eller andre spiseforstyrrelser, tidlig seksuel adfærd, pludselig frygt for steder som skoler eller visse værelser i hjemmet, mareridt om natten, perioder med panik, ekstrem frygt for at tage tøjet af, frygt for at være alene med en velkendt person, og selvlemlæstelse.
Men pas på med at drage forhastede konklusioner. De fleste af disse symptomer betyder ikke nødvendigvis i sig selv at barnet bliver seksuelt misbrugt. De kunne også have en anden forklaring. Men hvis du bemærker nogle foruroligende symptomer hos dit barn, sker der ikke noget ved venligt at bringe emnet på bane, måske ved at sige: „Hvis nogen rører ved dig på en måde som du ikke bryder dig om, så sig det altid til mig og jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at beskytte dig. Er det nogen sinde sket?“ — Ordsprogene 20:5.
Hvis dit barn fortæller om seksuelt misbrug, vil du uden tvivl blive rystet. Men husk: Din reaktion spiller en væsentlig rolle for at dit barn kommer på fode igen. Dit barn har båret rundt på en meget tung byrde og har brug for at du med en voksens styrke løfter byrden fra hans eller hendes skuldre. Ros barnet for at det har haft mod til at fortælle dig om det der er sket. Lov dit barn at du vil gøre alt for at beskytte det, og fortæl igen og igen dit barn at det er misbrugerens skyld, ikke barnets. Fortæl også barnet at du ikke bebrejder det noget, men at du elsker det.
Nogle juridiske eksperter mener at man bør anmelde misbruget til myndighederne hurtigst muligt. I nogle lande kræver loven dette. Men andre steder er der ikke store muligheder for at retsforfølge en misbruger.
Men hvad skal man gøre hvis misbrugeren er ens egen ægtefælle? Desværre undlader mange kvinder at tage affære. Og sandt at sige er det heller ikke nemt at se den grufulde kendsgerning i øjnene at ens ægtefælle er børnemisbruger. Følelsesmæssige bånd, og endda økonomisk afhængighed, kan virke som stærke faktorer. Hustruen erkender måske også at hvis hun gør noget ved sagen vil det kunne koste manden hans familie, hans arbejde og hans renommé. * Han vil imidlertid blot høste som han har sået. (Galaterne 6:7) Uskyldige børn kan miste langt mere hvis de ikke bliver troet og beskyttet. Hele deres fremtid står på spil. De har ikke de samme ressourcer til rådighed som voksne har. De kan blive mærket for livet. Det er dem der har behov for og fortjener en omsorgsfuld behandling. — Jævnfør Første Mosebog 33:13, 14.
Forældre må derfor gøre hvad de kan for at beskytte deres børn! Mange ansvarsbevidste forældre vælger at søge professionel hjælp til et misbrugt barn. Du må naturligvis sikre dig at en professionel behandler vil respektere dine religiøse synspunkter, akkurat som du gør når du søger læge. * Hjælp dit barn til at genopbygge sin selvrespekt ved at overøse det med kærlighed.
^ par. 6 I virkeligheden har misbrugeren allerede problemer og har stor brug for hjælp. Selv hvis misbrugeren hævder at være ked af det, kan den forurettede ægtefælle spørge sig selv: Hvorfor gik misbrugeren ikke til bekendelse før han eller hun blev afsløret af sit offer?
^ par. 7 Når Jehovas vidner for eksempel konfronteres med spørgsmålet om blodtransfusion, sikrer de sig at lægen respekterer deres religiøse overbevisning.