Aids-ramte mødre står over for et dilemma

CYNTHIA, * en kvinde fra Vestindien, havde valget mellem at give sin nyfødte datter bryst eller flaske. Det synes at være en let ting at tage stilling til. I årtier har sundhedseksperter jo været fortalere for modermælk og sagt at det er „den sundeste kost“ for spædbørn. Desuden dør cirka 15 gange flere flaskebørn end brystbørn af diarré i fattige samfund. Ifølge FN’s Børnefond (UNICEF) dør cirka 4000 børn daglig som følge af sundhedsfarer forbundet med modermælkserstatninger.

I Cynthias tilfælde var der dog en anden fare hun skulle tage med i sine overvejelser. Hendes mand havde smittet hende med humant immundefekt-virus (hiv), der fører til aids. Efter fødselen hørte hun at risikoen for at et barn der er født af en hiv-positiv mor og bliver smittet via modermælken, er som 1 til 7. * Hun måtte nu træffe et svært valg. Skulle hun udsætte sit barn for de risici der er forbundet med at give bryst, eller de risici der er forbundet med at give flaske?

I de dele af verden hvor aids-epidemien har ramt hårdest, er 2 eller 3 ud af 10 gravide kvinder hiv-positive. I ét land var over halvdelen af alle gravide der blev testet, smittet med hiv. Ifølge en FN-radioudsendelse har ’disse foruroligende tal fået forskere til at arbejde på højtryk for at finde en behandling mod sygdommen’. For at imødegå truslen har seks FN-organisationer koordineret deres erfaring, indsats og ressourcer for at danne FN’s aids-program, Joint United Nations Programme on HIV/AIDS, også kaldet UNAIDS. * Men UNAIDS har opdaget at løsningen på aids-dilemmaet ikke er så enkel endda.

Hindringer for en løsning

Ifølge Edith White, der er specialist i overførelse af hiv fra mor til barn gennem amning, råder sundhedsarbejdere hiv-positive kvinder i de industrialiserede lande til ikke at amme deres børn, da det næsten fordobler risikoen for at børnene bliver smittet. At bruge modermælkserstatninger synes at være et logisk alternativ. Men i de mindre udviklede  lande, hvor idealistiske teorier hurtigt må vige for de barske realiteter, er denne enkle løsning vanskelig at føre ud i livet.

En af hindringerne for en løsning er af social karakter. I lande hvor det er almindeligt at kvinderne ammer deres børn, vil en kvinde der giver sit barn flaske, tydeligt vise at hun er blevet smittet med hiv. Hiv-ramte kvinder kan frygte for at de vil blive bebrejdet, forladt eller slået hvis det bliver kendt at de er smittede. Nogle føler at de ikke har andet valg end at give barnet bryst for at holde deres sygdom hemmelig.

Der er også andre hindringer. Tag for eksempel den 20-årige Margaret. Hun er, ligesom mindst 95 procent af landsbykvinderne i Uganda, aldrig blevet testet for hiv. Men Margaret har grund til at være bekymret. Hendes første barn døde, og hendes andet barn er spinkelt og skrantende. Margaret ammer sit tredje barn ti gange om dagen til trods for at hun måske er smittet med hiv. „Jeg ville aldrig kunne give mit barn modermælkserstatning,“ siger hun. Hvorfor ikke? Margaret fortæller at prisen for at give ét barn modermælkserstatning svarer til halvanden gang den gennemsnitlige årsindkomst for familier i hendes landsby. Selv hvis modermælkserstatning uddeltes gratis, ville det stadig være et problem at skaffe rent vand til at komme i erstatningsmidlet for at kunne fremstille en risikofri spædbørnsernæring. *

Nogle af disse hindringer kunne fjernes hvis hiv-smittede mødre fik ordentlige sanitære forhold, tilstrækkelige mængder modermælkserstatning og adgang til rent vand. En dyr løsning? Måske. Men overraskende nok synes dét at tilvejebringe disse foranstaltninger at være et spørgsmål om prioritering snarere end om økonomi. FN rapporterer at nogle af verdens fattigste udviklingslande bruger cirka dobbelt så mange penge på militæret som på sundhed og uddannelse.

Behandling mod aids

FN-forskere har rapporteret at et enkelt og relativt billigt lægemiddel kaldet AZT kan reducere overførelsen af hiv fra mor til barn betydeligt. Med støtte fra UNAIDS er prisen på denne behandling kommet ned på 50 dollars (cirka 350 kroner). I juli 1999 meddelte aids-forskere desuden at behandling af hiv-ramte mødre og deres nyfødte med lægemidlet nevirapin lader til at være mere effektiv end AZT i forbindelse med at forhindre overførelsen af hiv. Sundhedseksperter siger at nevirapin kan forhindre at 400.000 nyfødte hvert år bliver født med hiv.

Men nogle kritiserer brugen af disse lægemidler. De siger at eftersom de kun er beregnet til at forhindre at hiv-ramte kvinder smitter deres børn, vil moderen til sidst dø af aids og efterlade barnet forældreløst. Hertil svarer FN at alternativet er at lade spædbørnene blive smittet med hiv og således dømme disse uskyldige ofre til en langsom og sørgelig død. De anfører desuden at der er hiv-smittede mødre som lever videre i mange år. Tag for eksempel Cynthia, der omtales i indledningen. Efter at hun havde født i 1985, fik hun at vide at hun var blevet smittet med hiv, men hun blev først syg otte år senere. Og selv om hendes lille pige havde hiv ved fødselen, var hun blevet hiv-fri som to-årig.

Vi kan finde trøst i Bibelens forsikring om at trygge omgivelser og en varig løsning på sygdomme, herunder aids, er i sigte. (Åbenbaringen 21:1-4) Jehova Gud har lovet at han vil indføre en ny verden hvor „ingen indbygger siger: ’Jeg er syg.’“ (Esajas 33:24) Jehovas vidner vil gerne fortælle dig om denne varige løsning. Hvis du kunne tænke dig at modtage yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte udgiverne af dette blad eller de lokale Jehovas vidner.

[Fodnoter]

[Kildeangivelse på side 20]

WHO/E. Hooper