Lægevidenskabelige pionerer
Lægevidenskabelige pionerer
DA JOSÉ fra den lille by Oupeye i Belgien var 61 år, fik han at vide at han havde behov for en levertransplantation. „Jeg fik mit livs store chok,“ fortæller han. For blot 40 år siden var levertransplantationer noget helt utænkeligt. Så sent som i 1970’erne lå chancerne for at overleve kun på omkring 30 procent. Men i dag udføres levertransplantationer rutinemæssigt, og overlevelsesprocenten er langt højere.
Der er imidlertid stadig en stor ulempe ved levertransplantationer. Eftersom de ofte er forbundet med voldsomme blødninger, giver lægerne som regel mange blodtransfusioner under disse operationer. På grund af sin religiøse overbevisning ville José ikke have blod. Men han ville gerne have en levertransplantation. Var det umuligt? Det vil nogle sikkert være tilbøjelige til at tro. Men lederen af det kirurgiske team mente at han og hans kolleger havde gode chancer for at gennemføre en vellykket operation uden blod. Og det gjorde de. Blot 25 dage efter operationen var José hjemme hos sin kone og datter igen. *
Takket være de færdigheder der kendetegner dem som tidsskriftet Time kalder „lægevidenskabelige helte“, er lægebehandling uden blod i dag mere almindeligt end nogen sinde før. Men hvorfor er efterspørgselen så stor? Lad os for at få svar på det spørgsmål se lidt på blodtransfusionens problemfyldte historie.
[Fodnote]
^ par. 3 Jehovas Vidner har ingen religiøse indvendinger mod organtransplantation.
[Illustration på side 3]
På verdensplan er der i øjeblikket mere end 90.000 læger som har givet udtryk for at de er villige til at behandle Jehovas vidner uden brug af blod