Stigende efterspørgsel efter lægebehandling uden blod

„Alle som beskæftiger sig med blod og har med kirurgiske patienter at gøre, må overveje blodløs kirurgi.“ — Dr. Joachim Boldt, professor i anæstesiologi i Ludwigshafen, Tyskland.

AIDS-TRAGEDIEN har tvunget forskere og læger til at yde en større indsats for at gøre operationsstuen til et mere sikkert sted. Man har naturligvis indført en strengere kontrol af donorblod i form af skærpede screeningsprogrammer. Men de sagkyndige siger at selv disse foranstaltninger ikke kan garantere at blodtransfusioner bliver helt risikofri. Tidsskriftet Transfusion skriver: „Selv om samfundet bruger mange ressourcer på at gøre blodforsyningen mere sikker end nogen sinde før, vil patienterne formodentlig stadig prøve at undgå allogene transfusioner [transfusion af blod fra en anden person] alene af den grund at blodforsyningen aldrig kan gøres fuldstændig sikker.“

 Det er ikke overraskende at mange læger er blevet varsomme med at give blod. „Blodtransfusioner er i grunden noget dårligt, og vi gør alt hvad vi kan, for at undgå dem,“ siger dr. Alex Zapolanski fra San Francisco i Californien.

Folk i almindelighed er også blevet opmærksomme på de risici der er forbundet med blodtransfusion. Et rundspørge i 1996 viste at 89 procent af Canadas befolkning foretrækker et alternativ til donorblod. „Ikke alle patienter afviser homolog blodtransfusion, sådan som Jehovas vidner gør det,“ bemærker Journal of Vascular Surgery. „Ikke desto mindre gør risikoen for at overføre sygdomme og påvirke patientens immunforsvar det helt klart nødvendigt at vi finder alternativer til alle vore patienter.“

En foretrukken metode

Heldigvis findes der et alternativ — medicinsk og kirurgisk lægebehandling uden blod. Mange patienter betragter ikke dette alternativ som en sidste udvej, men som en metode de foretrækker, og det med god grund. Stephen Geoffrey Pollard, en britisk overlæge og kirurg, siger at sygeligheden og dødeligheden blandt dem der bliver behandlet uden blod, er „lige så lav som — eller lavere end — hos patienter der får blod, og i mange tilfælde slipper patienterne for de infektioner og komplikationer som ofte kan tilskrives blodtransfusion“.

Hvordan er udviklingen inden for lægebehandling uden blod foregået? Eftersom lægebehandling uden blod i virkeligheden gik forud for den lægebehandling som har haft adgang til blodtransfusion, er dette i en vis forstand et lidt mærkeligt spørgsmål. Det var først i begyndelsen af det 20. århundrede at transfusionsteknologien nåede så langt at blodtransfusion begyndte at blive brugt rutinemæssigt. Men i de seneste årtier har nogle læger gjort kirurgi uden blod mere udbredt. For eksempel begyndte den kendte kirurg Denton Cooley i 1960’erne at udføre operationer på åbent hjerte uden brug af blod.

 Den øgede forekomst af hepatitis blandt patienter der havde fået blodtransfusion i 1970’erne, gjorde at mange læger begyndte at se sig om efter alternativer til blod. I 1980’erne var der flere store lægehold som udførte blodløs kirurgi. Da aids-epidemien brød ud, blev disse lægehold gang på gang konsulteret af andre læger som var ivrige efter at få indført de samme behandlingsmetoder. I 1990’erne etablerede mange hospitaler behandlingsprogrammer som gav deres patienter mulighed for at vælge lægebehandling uden blod.

I dag er det lykkedes lægerne at udføre operative indgreb og akutte behandlinger som traditionsmæssigt krævede blodtransfusion, ved hjælp af blodløse behandlingsmetoder. „Store operationer på hjerte og kar og større indgreb af gynækologisk, obstetrisk, ortopædkirurgisk og urologisk art kan med et vellykket resultat udføres uden brug af blod eller blodprodukter,“ bemærker D. H. W. Wong i Canadian Journal of Anaesthesia.

En af fordelene ved den blodløse kirurgi er at den fremmer kvaliteten af behandlingen. „Kirurgens dygtighed er af største betydning for forebyggelsen af blodtab,“ siger dr. Benjamin J. Reichstein, administrerende overlæge og kirurg i Cleveland, Ohio. Et sydafrikansk juridisk tidsskrift siger at kirurgi uden brug af blod kan være „hurtigere, renere og billigere“. Tidsskriftet tilføjer: „I mange tilfælde har efterbehandlingen unægtelig vist sig at være billigere og mindre tidskrævende.“ Disse faktorer er blot nogle få af de grunde der er til at cirka 180 hospitaler rundt omkring i verden har etableret behandlingsprogrammer for lægebehandling uden blod.

Blodet og Jehovas vidner

Jehovas vidner afviser blodtransfusion af bibelske grunde. * Men de accepterer — og vil meget gerne behandles med — lægevidenskabelige  alternativer til blod. Kirurgen dr. Richard K. Spence sagde mens han var administrerende overlæge på et hospital i New York: „Jehovas vidner prøver ihærdigt at få den bedst mulige lægebehandling. Som gruppe betragtet er de blandt de mest oplyste forbrugere man som læge vil støde på.“

I forbindelse med blodløs kirurgi på patienter der er Jehovas vidner, har lægerne forbedret mange af de behandlingsmetoder der bruges til dette formål. Hjerte-kar-kirurgen Denton Cooleys erfaringer er værd at overveje. I løbet af 27 år har hans lægehold udført kirurgi på åbent hjerte på 663 Jehovas vidner uden brug af blod. Resultaterne viser tydeligt at vellykkede hjerteoperationer kan udføres uden at bruge blod.

Det er korrekt at mange har kritiseret Jehovas vidner for deres afvisning af blodtransfusion. Men en vejledning udgivet af Association of Anaesthetists of Great Britain and Ireland (Foreningen af narkoselæger i Storbritannien og Irland) omtaler deres standpunkt som „et tegn på respekt for livet“. Jehovas vidners faste standpunkt har faktisk været stærkt medvirkende til at en mere sikker lægebehandling nu er blevet tilgængelig for alle. „Man kan derfor sige at medlemmer af Jehovas Vidner med behov for kirurgi har fungeret som vejvisere og har tilskyndet til forbedringer i en vigtig sektor af den norske sundhedstjeneste,“ skriver professor Stein A. Evensen fra Rikshospitalet i Norge.

For at hjælpe lægerne til at kunne behandle uden at bruge blod har Jehovas Vidner etableret en nyttig kontakttjeneste. På nuværende tidspunkt findes der på verdensplan mere end 1400 Kontaktudvalg til Hospitaler som er i stand til at forsyne læger og forskere med lægevidenskabelig litteratur fra en database med mere end 3000 artikler der har relation til lægebehandling uden blod. „Ikke kun Jehovas vidner, men patienter i al almindelighed, kan takke Jehovas Vidners Kontaktudvalg til Hospitaler for at der i dag er mindre risiko for at få en unødvendig blodtransfusion,“ bemærker dr. Charles Baron, professor i jura ved Boston College Law School. *

De mange oplysninger om blodløs medicinsk og kirurgisk lægebehandling som Jehovas Vidner har indsamlet, har været til gavn for mange inden for lægevidenskaben. Under forberedelsen af stoffet til en bog med titlen Autotransfusion: Therapeutic Principles and Trends bad forfatterne eksempelvis Jehovas Vidner om at skaffe dem oplysninger om lægevidenskabelige alternativer til blodtransfusion. Jehovas Vidner imødekom med glæde deres anmodning. Forfatterne gav senere udtryk for deres taknemmelighed med ordene: „Blandt alt hvad vi har læst om dette emne, er vi ikke stødt på en mere koncis og fuldstændig liste over behandlingsmetoder der kan være en hjælp til at undgå homolog blodtransfusion.“

Lægevidenskabelige fremskridt har fået mange til at overveje lægebehandling uden blod. Hvordan vil tingene udvikle sig i fremtiden? Professor Luc Montagnier, som opdagede aids-viruset, siger: „Udviklingen af vores forståelse på dette område viser at brugen af blodtransfusion en dag vil høre op.“ I mellemtiden redder alternativerne til blod allerede liv.

[Fodnoter]

[Ramme/illustrationer på side 7]

Hvad nogle læger siger

’Blodløs kirurgi er ikke kun for Jehovas vidner, men for alle patienter. Efter min mening bør hver eneste læge være engageret i denne form for lægebehandling.’ — Dr. Joachim Boldt, professor i anæstesiologi i Ludwigshafen, Tyskland.

„Der er større sikkerhed ved blodtransfusioner i dag end førhen, men de er stadig forbundet med risici, deriblandt immunologiske reaktioner samt faren for at pådrage sig hepatitis eller seksuelt overførte sygdomme.“ — Dr. Terrence J. Sacchi, professor i medicin.

„Der transfunderes betydelige mængder blod til patienter som ikke har behov for behandling med blodprodukter; dette udsætter patienterne for unødvendig risiko for transfusionskomplikationer . . . [og] dette medfører store omkostninger for samfundet.“ — Tom Kristensen og Jørgen Georgsen, overlæger på klinisk immunologisk afdeling på universitetshospitalet i Odense.

„De fleste læger giver blodtransfusion helt automatisk, meget rundhåndet og ukritisk. Det gør jeg ikke.“ — Dr. Alex Zapolanski, leder af hjertekirurgisk afdeling ved San Francisco Heart Institute.

[Illustrationer]

Dr. Joachim Boldt

Dr. Terrence J. Sacchi

[Ramme/illustrationer på side 8, 9]

Lægebehandling uden blod

Nogle af behandlingsmetoderne

Væsker: Ringer-laktat, dextran, hydroxyetylstivelse og andre bruges til at opretholde blodets volumen (væskemængden i kredsløbet), hvilket kan forebygge shock. Visse væsker med iltbærende egenskaber testes i øjeblikket.

Lægemidler: Proteiner fremstillet ved genteknologi kan stimulere dannelsen af røde blodlegemer (erytropoietin), blodplader (interleukin-11) og forskellige hvide blodlegemer (GM-CSF, G-CSF). Andre lægemidler kan i væsentlig grad reducere blodtabet under kirurgiske indgreb (aprotinin, præparater med antifibrinolytiske egenskaber) eller mindske akut blødning (desmopressin).

Biologiske klæbestoffer: Kollagen og cellulose bruges som blødningsstandsende midler der kan lægges direkte på et sår eller en blødende overflade. Vævsklæbere kan bruges til at stoppe punkt- og overfladeblødning fra sår og store blødende vævsflader.

Genvinding af blod: Ved hjælp af et særligt udstyr kan man genvinde noget af det blod patienten mister under en operation eller ved et traume. Blodet filtreres og kan sendes tilbage til patienten i et lukket kredsløb. I ekstreme situationer kan flere liter blod genvindes ved hjælp af et sådant udstyr.

Kirurgiske hjælpemidler: Visse instrumenter kan lukke blodkarrene samtidig med at der skæres i vævet. Andre kan standse blødningen fra vævsflader. Ved hjælp af laparoskoper og andre instrumenter som kan minimere det kirurgiske indgreb, kan man udføre kirurgi uden det blodtab som er forbundet med store indgreb.

Kirurgiske teknikker: Grundig planlægning før operationen, herunder konsultation af erfarne klinikere, hjælper det kirurgiske team til at undgå komplikationer. Det er vigtigt at standse al blødning øjeblikkelig. Forsinkelser på mere end 24 timer kan i høj grad øge patienternes dødelighed. Opdeling af et større kirurgisk indgreb i to eller flere mindre seancer kan reducere det samlede blodtab.

 [Ramme/illustrationer på side 10]

Lægebehandling uden blod — Den nye „standardbehandling“?

VÅGN OP! har drøftet fordelene ved lægebehandling uden blod med fire eksperter på dette område.

Hvem ud over patienter som afviser blodtransfusion af religiøse grunde, viser interesse for lægebehandling uden blod?

Dr. Spahn: På vores behandlingscenter er det som regel meget velinformerede patienter der anmoder om lægebehandling uden blod.

Dr. Shander: I 1998 oversteg antallet af patienter som afviste blodtransfusion af personlige grunde, tallet på de patienter som sagde nej af religiøse grunde.

Dr. Boyd: Eksempelvis patienter der lider af kræft. Det har mange gange vist sig at de kommer sig bedre hvis de ikke får blod, og de har færre tilbagefald.

Dr. Spahn: Vi behandler ofte universitetsprofessorer og deres familier uden at bruge blod. Kirurgerne selv beder os undgå blodtransfusion! Der var for eksempel en kirurg som kontaktede os fordi hans kone havde behov for en operation. Han sagde: „I må endelig sikre jer at hun ikke får blodtransfusion!“

Dr. Shander: Mine kolleger på anæstesiafdelingen siger: ’De patienter som ikke får blod, klarer sig lige så godt eller måske endda bedre. Hvorfor skal vi have to standardbehandlinger? Hvis det her er den bedste behandling, burde vi bruge den til alle patienter.’ Så vi ser frem til at lægebehandling uden blod bliver standardbehandlingen.

Peter Earnshaw: Det er korrekt at blodløs kirurgi er særlig relevant i Jehovas vidners tilfælde. Men vi vil gerne behandle alle på denne måde.

Er den blodløse metode dyrere eller billigere?

Peter Earnshaw: Den er mere økonomisk.

Dr. Shander: Lægebehandling uden blod giver en besparelse på 25 procent.

Dr. Boyd: Alene af den grund burde vi bruge den.

Hvor langt er man nået i forbindelse med lægebehandling uden blod?

Dr. Boyd: Jeg synes det skrider godt fremad. Men vi er langtfra færdige. Vi får stadig flere velbegrundede argumenter for at undgå at bruge blod.

[Illustrationer]

Dr. Donat R. Spahn Professor i anæstesiologi, Zürich, Schweiz

Dr. Mark E. Boyd Professor i obstetrik og gynækologi, Canada

Dr. Aryeh Shander Professor i anæstesiologi, USA

Peter Earnshaw, FRCS Ortopædisk overkirurg, London, England

[Ramme på side 11]

Patientens rolle

▪ Tal med lægen om alternativer til blodtransfusion før du skal indlægges. Dette er særlig vigtigt for gravide kvinder, forældre med små børn og ældre mennesker.

▪ Formulér dine ønsker skriftligt, især hvis der findes et juridisk dokument som kan bruges til dette formål.

▪ Hvis lægen ikke vil behandle dig uden blod, er du frit stillet til at opsøge en læge der er villig til at respektere dine ønsker.

▪ Vent ikke med at søge behandling hvis du véd at du har behov for at blive opereret. Visse alternativer til blodtransfusion virker nemlig først efter et stykke tid.