Bratislava — Fra gammelt vadested til moderne hovedstad

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I SLOVAKIET

FORESTIL dig at du kunne rejse tilbage i tiden til året 1741. Luften er ladet med spænding. Festfanfarerne gjalder, og folk skubber og maser for at komme så tæt som muligt på den procession der er ved at passere forbi. Her er bønder i deres søndagstøj og stolte borgere klædt i den nyeste mode, samt adelsmænd der er kommet for at kigge og blive lagt mærke til. Kongelige udsendinge uddeler guld- og sølvmønter med portrættet af en ung dame, mens folk råber af begejstring. Hvorfor alt dette postyr? Maria Theresia, ærkehertuginden af Østrig, er på vej ind i byen for at blive kronet som Ungarns nye dronning.

Tilbage til nutiden. Hvis du ønskede at besøge stedet hvor denne vigtige kroning fandt sted, hvor skulle du så tage hen? Ikke til Wien, hvor mange turister i dag beundrer Maria Theresias kongelige palads, og heller ikke til Budapest, som er hovedstaden i vore dages Ungarn. Nej, du skulle tage til Bratislava, en by der ligger ved Donaufloden, cirka 56 kilometer øst for Wien.

Vore dages Bratislava, hvor der bor omkring en halv million mennesker, er hovedstaden i det maleriske Slovakiet. I dag står Bratislava i skyggen af de nærliggende hovedstæder Budapest, Wien og Prag. Men i over to århundreder var den hovedstad i Ungarn og centrum for al den pomp og pragt der følger med en så privilegeret stilling. Faktisk blev 11 ungarske herskere kronet i denne by. Men hvad var det der gjorde den så speciel?

Byens historie

Bratislava kan prale af en fordelagtig placering ved Donau, som er Europas næstlængste flod. Før i tiden løb floden langsommere dér hvor byen lå,  og derved blev der temmelig lavvandet, hvilket skabte et naturligt overgangssted. Folk vadede over floden med deres dyr og kærrer på dette sted længe før bredderne blev forbundet med broer. Fra gammel tid var området omkring Bratislava derfor et trafikeret knudepunkt. Så tidligt som i år 1500 f.v.t. gik en af de vigtige handelsveje som forbandt Nordeuropa med Syden, de såkaldte ravruter, gennem byen. Senere blev trafikken over vadestedet kontrolleret fra en fæstning på den nærliggende bakke, hvor Bratislavas borg ligger i dag.

Hvis du kunne tage tilbage i tiden, hvem ville du så møde ved vadestedet? Hvis du kom hertil omkring det fjerde århundrede før vor tidsregning, ville du blive hilst velkommen af det keltiske folk som gjorde området til et centrum for deres kultur. Bakken tjente som en slags højborg for det lokale keltiske samfund, som lavede lertøj og prægede mønter.

Hvad nu hvis du kom på besøg ved begyndelsen af vores tidsalder? Hvis du kunne noget latin, havde du måske været i stand til at tale med lokalbefolkningen, for på daværende tidspunkt havde romerne udvidet deres nordlige grænse til Donaufloden. Du kunne måske også have mødt germanere der i samme periode kom hertil vestfra.

Hvis du planlagde dit besøg nærmere middelalderen, for eksempel i det ottende århundrede, ville du komme til et område med en blanding af mange nationaliteter. På den tid var det der senere blev kaldt den Store Folkevandring, begyndt, og slaviske folk fra øst var begyndt at slå sig ned i området. Ungarerne havde bosat sig sydpå og var også trængt frem til området omkring Bratislava. På en eller anden måde blev det dog den slaviske indflydelse der trængte stærkest igennem, hvilket fremgår af det slaviske navn på områdets første rigtige borg, som blev bygget i det tiende århundrede. Den blev kaldt Brezalauspurc, som betyder „Braslavs borg“. Efter sigende har den fået dette navn efter en højtstående officer. Det slovakiske navn Bratislava er en afledning heraf.

Byen i middelalderen

Med tiden blev det land der i dag hedder Slovakiet, en del af Ungarn. En historisk optegnelse fra 1211 e.v.t. kalder Bratislavas borg for den stærkest befæstede borg i Ungarn. Tredive år senere viste vurderingen sig at være korrekt da borgen holdt stand mod indtrængende tatarer. Kampens heldige udfald satte skub i byggeriet omkring borgen, og i 1291 gav den ungarske konge Ondrej III byen status af købstadskommune. Byboerne fik dermed ret til at vælge deres egen borgmester, at transportere varer op ad Donaufloden og at handle frit „både til vands og til lands“. Eftersom vinmarkerne på byens solbeskinnede skråninger gav rigelig med afgrøde, var retten til at sælge vin direkte fra hjemmene særlig værdsat.

Senere ungarske konger gav byen endnu flere rettigheder, hvilket bidrog til en yderligere udvidelse. I 1526 blev Bratislava Ungarns hovedstad, en position den beholdt indtil 1784. I mellemtiden blev Bratislavas etnisk blandede befolkning stadig mere varieret. Befolkningen, der hovedsagelig  bestod af slavere og ungarere, blev beriget med en strøm af tyskere og jøder. I det 17. århundrede, da det tyrkiske herredømme udvidede sine grænser mod vest og mod nord, søgte mange kroatere tilflugt i området omkring Bratislava, og det samme gjorde landsforviste tjekkere der flygtede fra Trediveårskrigen, som blev udkæmpet mellem katolikker og protestanter længere vestpå i Europa.

Bratislava i det 20. århundrede

Ved begyndelsen af det 20. århundrede var Bratislava blevet en multinational og multikulturel by. Men hvis man ville undgå misforståelser i forretningerne, var det bedst at bede om det man gerne ville have, på tysk eller ungarsk. Tjekkerne og sigøjnerne spillede dog også en betydningsfuld rolle, og det samme gjorde jøderne. Før den første verdenskrig var kun 15 procent af befolkningen slovakker. Men i 1921 var den slovakiske befolkning blevet den mest talrige af byens mange nationaliteter.

Snart hang den anden verdenskrigs faretruende mørke skyer over Europa. Dermed begyndte en sørgelig del af Bratislavas historie, som forstyrrede harmonien blandt byens  folkegrupper. Først blev tjekkerne drevet på flugt. Så blev sigøjnerne og de jødiske indbyggere deporteret, og tusinder endte med at dø i koncentrationslejrene. Ved slutningen af den anden verdenskrig var hovedparten af de tysktalende indbyggere også blevet deporteret fra byen. Med tiden vendte medlemmer af alle disse etniske grupper tilbage til deres gamle hjemstavn, og deres tilstedeværelse bidrager stadig til stemningen i Bratislava.

Et besøg i Bratislava i dag

Lad os tage på en kort spadseretur gennem Bratislava som den ser ud i dag. Først besøger vi Bratislavas smukke borg, der nu er blevet restaureret. Fra haven nyder vi et panorama over byen, som breder sig ud på begge sider af Donaufloden.

På vej ned ad bakken, lige hvor borgens grund slutter, kommer vi til den gamle bydel, Bratislavas historiske centrum. Mens vi spadserer rundt i de maleriske, smalle gader, er det som om vi mærker atmosfæren fra svundne århundreder. Vi beundrer palæernes og borgerhusenes smukke arkitektur. Hvis du har lyst, kan vi også gå ind på en af de historiske caféer og få en kop kaffe eller te og nogle af Bratislavas berømte kager med fyld af valnødder eller birkes.

Året rundt nyder besøgende at slentre af sted langs Donaus bredder ved siden af den gamle bydel. Her kan de ikke undgå at få øje på symbolet på det moderne Bratislava — den Nye Bro med restaurant i toppen af et skævt tårn. Konstruktionen giver en fornemmelse af at restauranten svæver over boligområdet Petržalka på den modsatte side af floden.

Hvis du synes at der er megen byggeaktivitet i Bratislava, har du helt ret. Ud over de nyligt genopførte dele af den gamle bydel er der i løbet af 1990’erne kommet et utal af flotte bygninger af stål og glas til, og der er endnu flere på vej. Det er disse kontorer, forretningscentre og banker der giver byen dens moderne præg.

Du vil selvfølgelig gerne have en smuk souvenir med hjem fra dit besøg. Lad os derfor gå ind i nogle af de butikker der sælger håndlavede ting, som for eksempel kønne kniplingsduge eller dukker der er klædt i nationaldragter. Hvis du hellere vil på friluftsmarkedet, kan vi gå op på hovedtorvet, hvor du kan handle ligesom indbyggerne i Bratislava har gjort i århundreder. Måske kunne du også tænke dig at besøge det pæne afdelingskontor som Vagttårnets Selskab har i denne by.

Du kommer muligvis en dag til at besøge Bratislava rigtigt. Og hvis det sker, vil du uden tvivl synes om denne farverige moderne hovedstad, som voksede frem ved et gammelt vadested over en flod.

[Illustration på side 15]

Maria Theresia

[Kildeangivelse]

North Wind billedarkiver

[Illustration på side 16, 17]

Slovakiets Nationalteater

[Illustration på side 17]

En gade i den gamle bydel

[Illustration på side 18]

Den Nye Bro og dens tårn

[Illustration på side 18]

Jehovas Vidners afdelingskontor og rigssal