Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

En tæt barbering

En tæt barbering

En tæt barbering

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I AUSTRALIEN

EN MAND der bruger fem minutter om dagen på at barbere sig, vil efter halvtreds år have brugt lidt over 63 dage af sit liv på at fjerne hår i ansigtet. Hvad synes mændene om dette daglige ritual?

I et nyligt uformelt rundspørge kom der følgende reaktioner på emnet barbering: „Jeg bryder mig ikke om det.“ „Jeg hader det.“ „Et af livets vovestykker.“ „Noget der bør undgås så ofte som overhovedet muligt.“ Hvordan kan det være at nogle med så stærke meninger om skraberitualet alligevel barberer sig? Måske vil nogle oplysninger om emnet kunne give os et svar.

Fra muslingeskaller til engangsskrabere

Kan du forestille dig at skulle bruge en muslingeskal til at barbere dig med? Eller en hajtand? Eller måske en skarp flintesten? Mennesker har været usædvanlig opfindsomme med hensyn til at udvælge barberredskaber. I oldtidens Ægypten barberede mændene sig med en barberkniv af kobber der lignede et lille øksehoved. I nyere tid, nærmere bestemt i det 18. og 19. århundrede, fremstillede man, hovedsagelig i Sheffield i England, det vi kender som ragekniven. Disse rageknive var ofte rigt dekorerede og bestod af et hulslebet stålblad som kunne foldes ind i håndtaget når det ikke skulle bruges. Sådanne knive skulle betjenes med stor omhu, og det har uden tvivl kostet mere end en smule blod og hud at lære at bruge dem korrekt. Hvis ikke man havde en sikker hånd, har det uden tvivl været en forfærdelig oplevelse i begyndelsen. Men i det 20. århundrede skete der noget som tilsyneladende ville gøre operationen lettere.

I 1901 tog en mand i USA ved navn King Camp Gillette patent på en såkaldt sikker skraber med udskifteligt blad. Idéen tog verden med storm, og efterhånden så man forskellige design, deriblandt skrabere med sølv- og guldbelagte håndtag. Siden er der kommet engangsskrabere, skrabere med to eller endda tre blade og skrabere med fleksible eller bevægelige hoveder.

Vi må selvfølgelig heller ikke glemme den elektriske barbermaskine, som først kom på markedet i 1931. Den er blevet stadig mere effektiv og populær, men mange som ønsker en virkelig tæt barbering, foretrækker stadig det skarpe barberblad.

Barberingens historie — et spørgsmål om mode

Lige fra de tidligste tider har mændene i perioder svinget mellem at ville have skæg eller at være glatbarberede. Bogen Everyday Life in Ancient Egypt siger om oldtidens ægyptere at de „var kendt for ikke at have kropsbehåring og var stolte over at være glatbarberede, idet de brugte rageknive af høj kvalitet som de opbevarede i fine etuier af læder“. Det var måske på grund af denne skik at den hebraiske fange Josef barberede sig før han skulle træde frem for Farao. — 1 Mosebog 41:14.

De mandlige assyrere var kendt for at have et prægtigt skæg. De gik så meget op i at pleje deres skæg, som de kunstfærdigt krøllede og flettede, at det grænsede til forfængelighed.

Fortidens israelitiske mænd bar et skæg i moderat længde, og de brugte en ragekniv til at trimme det. Hvad betød det når der i Guds lov stod at israelitiske mænd ’ikke måtte klippe deres hovedhår rundt ved tindingerne’ og ikke måtte ’ødelægge spidsen af deres skæg’? Dette var ikke et forbud mod at klippe eller trimme håret eller skægget. Nej, det skulle afholde de israelitiske mænd fra at efterligne de ekstreme religiøse skikke som var almindelige blandt de omboende hedenske nationer. * — 3 Mosebog 19:27; Jeremias 9:25, 26; 25:23; 49:32.

I oldtidens græske samfund var det almindeligt at have skæg, undtagen blandt dem der tilhørte overklassen, som ofte var glatbarberede. I Rom blev det i det andet århundrede før vor tidsregning øjensynlig almindeligt at barbere sig, og i adskillige århundreder var den daglige barbering normen.

Med Romerrigets fald blev det imidlertid igen almindeligt at have skæg, og sådan forblev det i 1000 år indtil sidste halvdel af det 17. århundrede, hvor det atter kom på mode at barbere sig. Moden med at være glatbarberet holdt sig op igennem det 18. århundrede. Men i midten eller i sidste halvdel af det 19. århundrede svingede pendulet igen. Fotografier af C. T. Russell, Vagttårnsselskabets første præsident, og hans medarbejder Christian W. E. Van Amburgh viser derfor mænd med smarte, veltrimmede skæg der på den tid var passende og afspejlede en vis værdighed. I begyndelsen af det 20. århundrede blev det igen populært at barbere sig, og i de fleste lande er det stadig sådan det forholder sig.

Er du en af de millioner af mænd som med skraberen i hånden må gennem det daglige ritual foran spejlet? I så fald vil du sikkert gerne have at det er så effektivt som muligt, men uden blod og smerte. Måske finder du nogle brugbare forslag i rammen „Gode råd når du barberer dig med skraber“. Måske gør du allerede som beskrevet. Man kan under alle omstændigheder lære at nyde en god og tæt barbering.

[Fodnote]

^ par. 12 Se Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 1, side 1001, og bind 2, side 832, udgivet af Jehovas Vidner.

[Ramme/illustrationer på side 23]

Gode råd når du barberer dig med skraber

Bogen Men’s Hair giver følgende gode råd der skal sikre en effektiv barbering med skraber. *

1. Blødgøring af skæghår: Den eneste måde hvorpå man virkelig kan blødgøre skæghår, er ved at anvende rigeligt varmt vand. Barber dig om muligt efter et bad, idet vandet så har haft mere tid til at blødgøre skægstubbene.

2. Produkter der anvendes før barbering: Forskellige former for skum, sæbe, creme og gelé udretter alle i princippet tre ting. (1) De tilfører skægstubbene fugt, (2) de får skægstubbene til at rejse sig, og (3) de smører huden så skraberen nemmere kan glide hen over den. Vælg det produkt som virker bedst på dig. Har du for resten prøvet med hårbalsam? Det er også fremstillet for at blødgøre hår.

3. Brug den rigtige skraber på den rigtige måde: En rigtig skraber er en skarp skraber. En sløv skraber kan ødelægge huden. Skrab i den retning håret vokser. Man får måske nok en tæt barbering ved at skrabe imod hårretningen, men man risikerer at skære skægstubbene af under hudniveau, og det kan resultere i at de vokser ind i det omliggende væv og ikke ud gennem hudens porer. Nogle kilder anfører at dårlig barbering — både hos mænd og kvinder — kan resultere i virusinfektioner og deraf følgende vorter.

4. Beskyt huden efter barberingen: Ved hver barbering fjernes et mikroskopisk lag hud, hvilket efterlader huden ret ubeskyttet. Det er derfor vigtigt at rense ansigtshuden med rent vand — først varmt vand og derefter koldt — for at lukke porerne og bevare fugtigheden. Man kan også anvende en fugtighedsgivende aftershave-lotion som beskytter huden og frisker den op.

[Fodnote]

^ par. 20 I denne artikel fokuserer vi på mænds barbering. I mange lande barberer også kvinder visse dele af kroppen; måske de vil finde nogle af disse råd anvendelige.

[Ramme/illustration på side 24]

Hvad er skæghår?

Skæghår er hår der gror i ansigtet. De består af keratin og beslægtede proteiner. Keratin er et fibrøst, svovlholdigt protein som dannes hos mennesker og dyr og er det grundlæggende materiale i hår, negle, fjer, hove og horn. Skæghår er nogle af de strideste hår på menneskelegemet, og de kan være lige så vanskelige at skære over som en kobbertråd af samme tykkelse. En mand har i gennemsnit 25.000 skæghår i ansigtet, og de vokser cirka en halv millimeter i døgnet.

[Kildeangivelse]

Men: A Pictorial Archive from Nineteenth-Century Sources/Dover Publications, Inc.

[Illustrationer på side 24]

Barberingens historie — et spørgsmål om mode

Ægypterne

Assyrerne

Romerne

[Kildeangivelser]

Museo Egizio di Torino

Billeder taget med tilladelse af British Museum