Fædre — Hvorfor forlader de familien?

„Jeg mindes ikke at min far og mor sloges eller skændtes. Det eneste jeg ved er, at den ene dag var far der, den næste var han væk. Jeg ved stadig ikke hvor han er. Jeg føler ikke noget for ham.“ — Bruce.

„Jeg var det eneste barn i skolen som ikke havde begge sine forældre, og som ikke boede i hus . . . Jeg følte mig altid udenfor. Jeg følte mig altid meget anderledes end alle de andre på min alder.“ — Patricia.

PROBLEMET med faderløse familier har sin rod i den industrielle revolution. Efterhånden som arbejdet på fabrikkerne lokkede mændene væk fra hjemmet, begyndte fædrenes indflydelse på familien at svækkes, og mødrene fik en større andel i børneopdragelsen. * De fleste fædre blev dog hos deres familie. Men i midten af 1960’erne begyndte skilsmissetallet i USA at stige drastisk. De religiøse holdninger og de økonomiske og sociale forhold der virkede som barrierer mod skilsmisse, begyndte at smuldre. Tilskyndet af råd fra selvbestaltede eksperter som hævdede at skilsmisse ikke skadede børn, men tværtimod kunne være til gavn for dem, lod mange ægtepar sig skille. Frank F. Furstenberg, jun. og Andrew J. Cherlin siger i bogen Divided Families — What Happens to Children When Parents Part: „I Belgien, Frankrig og Schweiz er antallet [af skilsmisser] fordoblet [siden 1960’erne], mens Canada, England og Holland har oplevet en tredobling.“ I Danmark var skilsmissetallet i 1997 næsten dobbelt så stort som i 1960.

Efter en skilsmisse bor børnene sædvanligvis hos deres mor, men de fleste fædre der forlader familien, ønsker at bevare et nært forhold til børnene. Mange forældre er blevet enige om at have fælles forældremyndighed. De fleste fædre bevarer imidlertid forbavsende lidt kontakt med deres børn. En statistisk undersøgelse har vist at kun hvert sjette  skilsmissebarn var sammen med dets far hver uge. Næsten halvdelen af børnene havde ikke set deres far i et helt år.

Problemerne ved fælles forældremyndighed

At have fælles forældremyndighed kræver både samarbejde og tillid — egenskaber som ofte er en mangelvare hos fraskilte. Forskerne Furstenberg og Cherlin siger: „En af hovedårsagerne til at fædre holder op med at se deres børn, er at de ikke ønsker at have noget som helst med deres ekskone at gøre. Og mange kvinder har den samme indstilling over for deres tidligere ægtemænd.“

Mange fraskilte fædre har ganske vist regelmæssig kontakt med deres børn. Men da fædrene ikke længere kan følge med i børnenes hverdag, finder nogle det svært at fungere som fædre når de endelig er sammen med deres børn. Mange vælger at spille rollen som legekammerat og bruger næsten al den tid de er sammen, til adspredelser og indkøbsture. Ari på 14 beskriver sine weekendbesøg hos sin far på denne måde: „Der er ikke noget vi skal nå til en bestemt tid, og der er ingen faste regler om hvornår jeg skal være hjemme. Jeg har det meget frit. Og far køber altid gaver til mig.“ — How It Feels When Parents Divorce af Jill Krementz.

En kærlig far bør ’forstå at give sine børn gode gaver’. (Mattæus 7:11) Men gaver kan ikke erstatte den vejledning og tugt som børn har brug for. (Ordsprogene 3:12; 13:1) Hvis en far udskifter forældrerollen med rollen som legekammerat eller gæst, vil det uvægerlig skade hans forhold til barnet. En undersøgelse konkluderer: „Skilsmisse kan skade forholdet mellem far og barn varigt.“ — Journal of Marriage and the Family, maj 1994.

Af sorg eller vrede over at de ikke længere er en del af deres børns liv (eller af ligegyldighed), overlader nogle mænd deres familie helt til sig selv og undlader at give dem den nødvendige økonomiske understøttelse. * (1 Timoteus 5:8) En teenagedreng siger bittert: „Jeg kan ikke komme i tanker om en eneste ting ved min far som jeg kan lide. Han er helt ude af billedet, og han hjælper os ikke økonomisk eller noget. Det er virkelig for dårligt.“

Ugifte forældre

Den største stigning i antallet af faderløse skyldes det rekordhøje antal børn der er født uden for ægteskabet. „Cirka en tredjedel af alle børn [i USA] fødes uden for ægteskabet,“ oplyser bogen Fatherless America. Otteoghalvfjerds procent af de cirka 500.000 børn der årligt fødes af unge piger mellem 15 og 19 år, bliver født af ugifte mødre. Teenagegraviditeter er imidlertid ikke begrænset til USA. Der er tale om et globalt problem. Og programmer som giver oplysninger om svangerskabsforebyggelse og slår til lyd for afholdenhed, har kun i ringe grad ændret teenagernes seksuelle adfærd.

Bryan E. Robinson siger i sin bog Teenage Fathers: „Den mere liberale holdning til sex og  graviditet før ægteskabet har medført at graviditeter uden for ægteskabet ikke længere betragtes som noget skamfuldt, sådan som det var tilfældet i 1960’erne. . . . Unge bliver desuden konstant bombarderet med sex gennem reklame, musik, film og fjernsyn. De amerikanske medier fortæller de unge at sex er romantisk, spændende og dejligt, uden nogen sinde at vise dem konsekvenserne af en impulsiv og uansvarlig seksuel adfærd.“

Mange unge svæver tilsyneladende i lykkelig uvidenhed om følgerne af promiskuitet. Læg mærke til nogle af de kommentarer Bryan Robinson har fået: „’Hun var ikke den type [der bliver gravid]’. ’Vi dyrkede kun sex én gang om ugen’. Eller: ’Jeg troede ikke at man kunne blive gravid første gang man var i seng med nogen.’“ Nogle unge mænd ved selvfølgelig udmærket godt at sex kan føre til graviditet. Bogen Young Unwed Fathers siger: „For mange drenge [i den indre by] er sex et vigtigt symbol på social status. Seksuelle erobringer er en måde at opnå anseelse på. Mange af pigerne tilbyder sex som belønning for en ung mands opmærksomhed.“ I visse kredse i storbyområder kan en dreng som endnu ikke har fået barn med nogen, blive drillet og kaldt „jomfru“.

Resultaterne af en undersøgelse fra 1993 blandt skolesøgende mødre i Californien tegner et endnu mere dystert billede. Det viser sig at to tredjedele af pigerne var blevet gravide, ikke med jævnaldrende drenge, men med mænd på 20 år eller derover. Nogle undersøgelser viser at mange unge ugifte mødre har været under den seksuelle lavalder da de blev gravide, eller endda har været ofre for børnemisbrug. En sådan omfattende udnyttelse er et vidnesbyrd om hvor sygt og depraveret vores samfund er blevet. — 2 Timoteus 3:13.

Hvorfor unge fædre går deres vej

Teenagedrenge der er blevet fædre, tager sjældent i længere tid ansvaret for deres børn. En dreng som havde gjort en pige gravid, fortæller: „Jeg sagde bare til hende: ’Nå, vi ses.’“ Men som en artikel i tidsskriftet Family Life Educator siger, „giver de fleste unge fædre udtryk for at de gerne vil have et nært forhold til deres børn“. Ifølge en undersøgelse blandt unge ugifte fædre besøgte 70 procent deres barn en gang om ugen. Artiklen tilføjer dog: „Men efterhånden som børnene bliver ældre, har fædrene mindre samvær med dem.“

En 17-årig far fortæller hvorfor: „Hvis jeg havde vidst hvor svært det hele ville blive, ville jeg aldrig have ladet det ske.“ Det er de færreste unge der har den følelsesmæssige modenhed og erfaring der kræves for at klare rollen som forældre. Mange har heller ikke den uddannelse eller de erhvervsmæssige færdigheder der skal til for at tjene til livets ophold. Frem for at føle sig som en fiasko vælger mange unge mænd ganske enkelt at forlade deres børn. En ung far indrømmer: „Mit liv er ét stort rod.“ En anden siger: „Jeg kan dårligt nok tage vare på mig selv. Jeg ved slet ikke hvad jeg skulle stille op hvis jeg også skulle tage mig af [min søn].“

Sure druer

På Bibelens tid havde jøderne et ordsprog der lød: „Forældrene spiste de sure druer, men børnene fik den sure smag.“ (Ezekiel 18:2, Today’s English Version) Gud fortalte jøderne at det ikke behøvede at være sådan. Tidligere fejltrin behøver ikke nødvendigvis at blive gentaget. (Ezekiel 18:3) Ikke desto mindre lader det til at millioner af børn har fået den „sure smag“ af deres forældres „druer“, eftersom det er dem der må bøde for forældrenes umodenhed, uansvarlighed og mislykkede ægteskab. Forskningsresultaterne bekræfter til overflod at børn der vokser op uden en far, er udsat for mange fysiske og følelsesmæssige risici. (Se rammen på side 7.) Noget der især er foruroligende, er at faderløse hjem ofte går i arv fra den ene generation til den anden. Det er en ond cirkel af smerte og lidelse.

Er tilværelsen for faderløse familier dømt til at mislykkes? Bestemt ikke. Den onde cirkel af faderløse familier kan lykkeligvis brydes. Den næste artikel vil komme ind på hvordan det kan lade sig gøre.

[Fodnoter]

 [Ramme/illustration på side 7]

RISICIENE VED AT VOKSE OP UDEN EN FAR

Børn der vokser op uden at have en far, er udsat for mange risici. Det kan være smerteligt for nogle at overveje følgende oplysninger, men at være opmærksom på farerne er det første skridt hen imod at hindre at der opstår problemer, eller i hvert fald mindske risikoen for det. Man skal dog huske at statistiske undersøgelser gælder for grupper, ikke for enkeltpersoner. Mange faderløse børn vokser op uden at få nedennævnte problemer. Som den sidste artikel i denne serie vil vise, kan forældrene og anvendelsen af Bibelens principper gøre meget for at mindske potentielle vanskeligheder. Lad os betragte nogle af de faderløses problemer.

■ Større fare for at blive seksuelt misbrugt

Undersøgelser har tydeligt påvist at risikoen for at et barn bliver seksuelt misbrugt, er større i faderløse familier. Ifølge en undersøgelse af 52.000 tilfælde af børnemisbrug „boede 72 procent af de implicerede børn i et hjem hvor enten den ene eller begge biologiske forældre manglede“. Bogen Fatherless America siger: „Optrapningen af børnemisbrug i vores samfund skyldes hovedsagelig den større og større mangel på biologiske fædre og den voksende tilstedeværelse af stedfædre, kærester og andre ikkebeslægtede mænd.“

■ Større fare for tidlig seksuel debut

Da eneforsørgere sjældent kan føre samme tilsyn med deres børn som to forældre, har de unge ofte større mulighed for at give sig af med en umoralsk adfærd. Forældrenes manglende oplæring kan også spille ind. „Sandsynligheden for at en pige bliver gravid, er to og en halv gang større i familier uden en far,“ oplyser Det Amerikanske Sundhedsministerium.

■ Fattigdom

En undersøgelse blandt sorte teenagepiger i Sydafrika har vist at fattigdom er en almindelig følge af at få børn uden for ægteskabet. „I cirka 50 procent af tilfældene er det usandsynligt at teenageren vender tilbage til skolen,“ siges der. Mange ugifte mødre ender i prostitution og narkohandel. Situationen er ikke meget bedre i de vestlige lande. I USA „levede 10 procent af børnene med samboende forældre i fattigdom [i 1995], mens tallet for børn i familier med en alenemor lå på 50 procent“. — America’s Children: Key National Indicators of Well-Being 1997.

■ Forsømmelse af børnene

Nogle eneforsørgere føler sig overbebyrdede af deres ansvarsopgaver og magter ikke at tilbringe særlig meget tid sammen med deres børn. En fraskilt kvinde siger: „Jeg var på arbejde om dagen og gik i skole om aftenen, så jeg var helt udkørt. Jeg indrømmer blankt at jeg forsømte børnene.“

■ Følelsesmæssig skade

I modsætning til mange eksperters påstand om at børn kommer hurtigt over en skilsmisse, har forskere fundet at skilsmisse forårsager dybe følelsesmæssige sår. „Ti år efter deres forældres skilsmisse har over en tredjedel af unge mænd og kvinder mellem 19 og 21 kun få eller ingen ambitioner. De flyder gennem tilværelsen uden at sætte sig mål . . . og med en følelse af håbløshed.“ (Second Chances af dr. Judith Wallerstein og Sandra Blakeslee) Hos mange skilsmissebørn er der blevet observeret lav selvagtelse, depression, kriminelle tilbøjeligheder og vedvarende vrede.

Bogen The Single-Parent Family siger: „Talrige undersøgelser viser at drenge der vokser op uden et mandligt forbillede, er usikre med hensyn til deres egen maskulinitet, har en lav selvagtelse og får senere i livet problemer med at opdyrke nære forhold til andre. De problemer som piger får ved ikke at have en faderskikkelse i deres liv, viser sig som regel først i den tidlige ungdom eller senere og består blandt andet i at de som voksne har svært ved at knytte varige venskaber — hvad enten det drejer sig om mænd eller kvinder.“