Kløften mellem rig og fattig bliver stadig større

„Når det gælder bestræbelserne for at reducere den globale fattigdom, er der sket større fremskridt i de sidste fem årtier end i de forudgående fem århundreder,“ fortæller UNDP Today. „Udviklingslandene har halveret børnedødeligheden siden 1960, reduceret antallet af underernærede med en tredjedel og forøget tilmeldingen til skolerne med en fjerdedel.“ Ikke desto mindre indrømmer samme kilde at den globale fattigdom „stadig er udbredt“.

Endnu værre er det at den uretfærdige ulige fordeling i det enkelte samfund og samfundene imellem bliver mere og mere udtalt. Catherine Bertini, administrerende direktør for FN’s Verdensfødevareprogram, siger: „I sammenligning med forrige år er der på verdensplan langt flere der lider af underernæring og sult nu.“ I dag er der omkring 840 millioner mennesker i udviklingslandene der til stadighed lider sult. Over en milliard har ikke adgang til vand der kan drikkes, og op mod 1,5 milliarder hutler sig igennem for mindre end en dollar om dagen. Mary Robinson, FN’s højkommissær for menneskerettigheder, advarer om at „der er fare for at vi er ved at nå et stade hvor verden ikke længere er delt op i udviklingslande og industrilande, men i overudviklede industrilande og lande som vil forblive udviklingslande for altid“.

Hvad vil det koste at mindske kløften mellem rig og fattig? Ifølge FN’s beregninger ville det årligt kræve 62 milliarder kroner (10 kroner pr. person) at skaffe rent vand og gode sanitære forhold til alle i hele verden. Med yderligere 110 milliarder kroner (18 kroner pr. person) om året ville man kunne sørge for sundhedspleje og fødemidler til hele jordens befolkning. Selv om disse beløb er store, er de ubetydelige i sammenligning med hvad man på verdensplan bruger til andre formål. For nylig blev der i løbet af ét år brugt 3 billioner kroner (500 kroner pr. person) til reklamer og over 5,3 billioner kroner (900 kroner pr. person) til militære formål. At mindske kløften mellem de rige og de fattige er altså ikke så meget et spørgsmål om hvorvidt der er midler nok til at gøre det. Det er et spørgsmål om prioritering.