Athen — Byen med den berømte fortid forbereder sig på fremtiden

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I GRÆKENLAND

FLYET foretager en sidste drejning inden det lander i Athens internationale lufthavn. Efter to års fravær vender jeg tilbage til det sted jeg i tyve år har kaldt mit hjem. Fra historiebøgerne ved jeg at mange anser byen under mig for at være demokratiets vugge.

Efter at være landet fornemmer jeg klart at Grækenlands berømte og livlige hovedstad ikke alene bugner af historie, kunst og monumenter, men at den også vrimler med energiske og optimistiske indbyggere. Jeg kan også godt se at de venlige og smilende athenere arbejder ihærdigt på at få deres by til at fungere — især lige nu, hvor den er ved at blive gjort i stand så den kan være en præsentabel værtsby for De Olympiske Lege i 2004.

En berømt fortid

Athen er opkaldt efter den græske gudinde Athena, og dens oprindelse kan spores helt tilbage til det 20. århundrede før Kristus. Her kan man stadig spadsere i de gader hvor Sokrates gik, tage en slentretur til den skole hvor Aristoteles underviste, eller se en selvransagende tragedie eller komedie på de skrå brædder hvor Sofokles og Aristofanes iscenesatte deres teaterstykker.

Athen var en af Grækenlands første bystater og havde sine mest glorværdige dage, sin „guldalder“, i det femte århundrede før vor tidsregning. I den periode spillede det demokratiske Athen en afgørende rolle i de græske sejre over Persien og blev Grækenlands center for litteratur og kunst. Også mange af dens kendte bygningsværker blev opført i det tidsrum. Det mest berømte er det storslåede Parthenon.

Athenerne kastede persernes åg af sig, men bukkede senere under for en gammel fjende der var tættere på — Sparta. I de følgende århundreder var Athen en undertvunget by, der skiftevis var under makedonisk, romersk, byzantinsk, frankisk og tyrkisk herredømme. Da grækerne vandt deres selvstændighed i 1829, var Athen svundet ind  til en lille provinsby hvor der kun boede nogle få tusind mennesker.

Situationen i dag

Siden Athen blev Grækenlands hovedstad i 1834, er byen vokset med forrygende hast. Den dækker nu et areal på cirka 450 kvadratkilometer, der strækker sig over Den Attiske Slette. Dens „arme“ slynger sig om bjergene Parnitha, Penteli og Imittos. Verdensbyen er hjem for mere end fire og en halv million mennesker — næsten 45 procent af Grækenlands befolkning. Der har stort set ikke været nogen planlægning eller styring bag byggeriet. Ifølge ét skøn er over en tredjedel af boligerne blevet bygget illegalt, og i dag er det svært at finde et betonfrit område i Athen.

De fleste af Athens moderne bydele består hovedsagelig af kasseformede bygninger støbt i beton. Byen synes at flade ud i solen, og hist og her rager en oldtidssøjle op som på grund af forureningen fra industrien og bilernes udstødning har fået en grålig belægning.

Som mange andre moderne storbyer lider Athen under smog. En sky af smog — som de lokale kalder nefos — dannes nogle få meter over skoven af fjernsynsantenner. Smoggen nedbryder antikkens monumenter så hurtigt at arkæologerne på et tidspunkt overvejede at rejse en glaskuppel over Akropolis. Befolkningen bliver jævnlig advaret mod forureningen. Når smoggen på grund af vejrforholdene spærres inde af de bjerge der omgiver Athen, kan nefos blive livsfarlig for mennesker. På sådanne dage er al privat kørsel i bymidten forbudt, fabrikkerne skærer ned på brændstofforbruget, de ældre bliver rådet til at holde sig inden døre, og  athenerne tilskyndes til at lade bilen blive hjemme.

I weekenden sker der en masseudvandring fra Athen. „Tag bilen,“ siger Vassilis — en garvet athener — mens han nyder en honningsødet baklava med nøddeskorpe og en kop sort kaffe på én af caféerne, „og du skal blot sidde i tæt trafik i et par timer inden du er oppe i bjergene eller ude ved havet.“

Oprydning og rengøring

Men Athens ledelse siger at man mener det alvorligt med at få ryddet op, og det har den senere tid bekræftet. En stor del af byens forretningskvarterer er lukket for trafik. Inden de blev lukket, var forretningsgaderne nogle af de tættest trafikerede. I gennemsnit bevægede bilerne sig fremad med 5 kilometer i timen, lige så langsomt som når man spadserer i roligt tempo. Nu har træer i krukker erstattet den tætte trafik, og fuglesang har afløst de før så vante lyde af bilernes skrattende gearkasser og scooternes hvinende bremser. Storbyen har endog handlet stik imod den traditionelt sydlandske livsstil ved at bede arbejderne om ikke at tage hjem og holde siesta — en skik der før bidrog til to yderligere myldretider.

Athens viceborgmester, Nikos Yatrakos, giver udtryk for forsigtig optimisme. Da jeg nævner at det tog mig to uendelige timer at komme til hans kontor, nikker han medfølende. „Men man må ikke glemme at vi går De Olympiske Lege i 2004 i møde,“ understreger han hurtigt. „Vi er forpligtede til at forbedre byen, og det vil vi gøre.“ Constantine Bakouris, der er legenes hovedorganisator, siger: „Vi må sørge for gode rammer om legene. Men vi skuer længere frem, og vores fremtidsplaner rækker ud over De Olympiske Lege. . . . Vi er nødt til at finde holdbare løsninger.“

At Athen bliver værtsby for De Olympiske Lege i år 2004, har sat skred i udviklingen og udløst en aktivitet uden lige. Overalt er gravemaskiner i gang fordi man forbedrer infrastrukturen og bygger veje samt lokaliteter til legene. Man er næsten færdig med metrosystemets udvidelse på 18 kilometer. Hvis alt går efter planen, vil det første fly lande i Athens nye internationale lufthavn i marts 2001. Denne lufthavn er blevet kaldt Europas mest moderne.

 Desuden vil i alt 72 kilometer motorvej stå klar inden 2001. Motorvejene vil lede trafikken bort fra Athens centrum, hvilket vil fremme brugen af offentlige transportmidler. Man håber at det vil betyde 250.000 færre biler i bymidten hver dag, og at luftforureningen nedbringes med 35 procent. Et nyt biologisk rensningsanlæg til behandling af spildevandet fra Storathen forventes at forbedre havmiljøet omkring hovedstaden. Man har sat sig det store mål at man inden for ganske få år vil forvandle Athen til en ny by med et forbedret transportsystem, flere grønne arealer og et renere miljø.

I Athens gamle bydel

På trods af de nye kontorhøjhuse, istandsatte boulevarder og springvand, elegante forretninger og et pulserende gadeliv vil Athen i manges øjne forblive en landsby — spontan snarere end disciplineret, broget snarere end planlagt. Det landsbyagtige Athen finder man i de dele af byen hvor der stadig er teglstenstag på husene og altaner med jerngitre og pelargonier.

For at finde det Athen besøger jeg Plaka, byens ældste kvarter, der ligger tæt op ad Akropolis’ nordlige skråninger. Der støder jeg på et virvar af smalle skrånende og bugtende gader, sammensunkne huse, vinhandlere, omstrejfende hunde og katte, taverner og trækvogne. Kvarteret har bibeholdt svundne tiders højrøstede karnevalsagtige stemning, som tiltrækker turister. Langs fortovene står borde der ikke altid har lige lange ben, sammen med små spinkle stole. Tjenere der står med åbne menukort, prøver at kapre kunder.

 Lydene af motorcykler overdøver gademusikantens lirekasse. Der hænger i stribevis af dametasker af nygarvet læder foran souvenirbutikkerne. Hele hære af marmorskakbrikker i skikkelse af græske guder står opmarcheret i række og geled, marionetter danser folkedans, og vindmøller af keramik drejer i brisen. Det er tydeligt at ethvert forsøg på modernisering har svært ved at trænge igennem i denne del af byen.

En aften i Athen

Når man besøger Athen, snyder man afgjort sig selv hvis ikke man får sig en smagsprøve af byens kulturelle rigdom. I aften har jeg besluttet at tage min kone med til en symfonikoncert i det restaurerede Herodes Attikus-teater, der ligger på den sydlige skråning af Akropolis. Fodgængere kommer til teatret ad en fredfyldt og svagt belyst sti under fyrretræernes mørke omrids. Gennem træerne dukker bygningens illuminerede okkerstensfacade teatralsk frem. Vi har købt billetter højt oppe, så vi må op ad marmortrinene, hvorefter vi går gennem en romersk portal ind i amfiteatret.

Vi bruger lige et øjeblik på at nyde nuet — en sort fløjlshimmel, en næsten cirkelrund måne bag en stribe fjerskyer og projektørlys der forvandler teatrets stejle, kegleformede indre til en fremragende scene. Folk i hundredvis bevæger sig langs med de koncentriske rækker af hvid marmor for at finde deres pladser — de ser ud til at være langt borte i dette vidtstrakte teater, der har 5000 siddepladser. Stensæderne er stadig varme af solen, og i årtusinder er drama, musik, latter og bifald blevet kastet tilbage af disse sten.

Man må heller ikke gå glip af byens talrige museer. Det mest kendte er Det Arkæologiske Nationalmuseum, som giver et imponerende og grundigt overblik over århundreders græsk kunst. Andre museer der er et besøg værd, er Museet for Kykladekunst og Det Byzantinske Museum. Siden 1991 har Athens Megaron-koncertsal — et majestætisk marmorbyggeri med en exceptionel akustik — året rundt dannet ramme om klassiske koncerter samt opera- og balletforestillinger. Derudover kan man selvfølgelig lytte til græsk folkemusik i mange af de traditionelle taverner.

Du er velkommen!

Nutidens Athen med den berømte fortid er presset til at forberede sig på fremtiden. Men indbyggerne har lært at tilpasse sig på bedste vis med godt humør, opfindsomhed og philotimo — der ordret er en „forkærlighed for selvrespekt“. For de fleste turister er og bliver Athen en fascinerende by der er rig på kultur.

[Kort på side 13]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Athen

[Illustration på side 14]

Parthenon, et gammelt hedensk tempel, har tjent som kirke og moské

[Illustration på side 15]

I Athen bor der over fire og en halv million mennesker

[Illustration på side 16]

En taverna i Plaka, Athens ældste bydel

[Kildeangivelse]

M. Burgess/H. Armstrong Roberts

[Illustration på side 17]

Altaner er karakteristiske for visse souvenirbutikker

[Kildeangivelse]

H. Sutton/H. Armstrong Roberts