En velbevaret hemmelighed

„Ingen må holdes i slaveri eller trældom; slaveri og slavehandel under alle former skal være forbudt.“ — Verdenserklæringen om menneskerettighederne.

NÆSTE gang du kommer sukker i din kaffe, så tænk på Prevot, en haitianer som var blevet lovet et godt arbejde i et andet caribisk land. I stedet blev han solgt for 60 kroner.

Prevot fik samme skæbne som tusinder af sine trælbundne landsmænd, der er tvunget til at høste sukkerrør i seks eller syv måneder for kun en lille eller slet ingen løn. Disse fanger må leve under trange og beskidte forhold. Efter at man har taget deres ejendele fra dem, får de udleveret macheter. For at få noget at spise skal de arbejde. Hvis de prøver på at flygte, bliver de ofte slået.

Et andet eksempel er Lin-Lin, en pige fra Sydøstasien. Lin-Lin var 13 år da hendes mor døde. Et arbejdsformidlingskontor købte hende af hendes far for cirka 3000 kroner med løfte om at hun ville få et godt job. Beløbet blev kaldt „et forskud på hendes løn“ — en sikker måde hvorpå hendes nye ejere kunne holde hende trælbundet for bestandig. I stedet for at få et ordentligt arbejde blev Lin-Lin bragt hen til et bordel, hvor kunderne betaler ejeren 30 kroner i timen for hende. Lin-Lin er i realiteten en fange, da hun ikke kan forlade stedet før hendes gæld er betalt, derunder det beløb bordelejeren måtte betale for hende, foruden renter og forbrug. Hvis hun nægter at efterkomme arbejdsgiverens ønsker, kan hun blive slået eller torteret. Hvis hun prøver at flygte, risikerer hun at blive dræbt.

Frihed for alle?

De fleste tror ikke at slaveri eksisterer længere. Talrige konventioner, erklæringer og love har da også medført at det officielt er afskaffet i de fleste lande. Folk overalt udtrykker dyb afsky for slaveri. Nationale love forbyder slaveri, og bestemmelser om dets afskaffelse er indeholdt i internationale dokumenter, navnlig i artikel 4 i Verdenserklæringen om Menneskerettighederne, der er citeret ovenfor.

Men slaveriet lever i bedste velgående, om end det for nogle er en velbevaret hemmelighed. Fra Phnom Penh til Paris, fra Mumbai til Brasília bliver millioner af vore medmennesker — mænd, kvinder og børn — tvunget til at leve og arbejde som slaver eller under slavelignende forhold. Ifølge den britiske organisation Anti-Slavery International, der er verdens ældste kontrolorgan for tvangsarbejde, befinder flere hundrede millioner sig i trældom. Faktisk er der måske flere slaver i dag end på noget andet tidspunkt i historien.

Som regel er vore dages slaveri ganske vist ikke længere forbundet med lænker, piske og slavemarkeder. Tvangsarbejde, tvangsægteskaber, gældstrældom, børnearbejde og prostitution er blot nogle af de almindeligt kendte former for slaveri i dag. Konkubiner, kameljockeyer, sukkerrørsarbejdere, tæppevævere og vejarbejdere kan også være slaver. De fleste af disse slaver bliver ikke solgt på en offentlig auktion, men de er stort set ikke bedre stillet end slaverne var før i tiden. I nogle tilfælde kan deres tilværelse endda være endnu mere tragisk.

Hvem er det der gøres til slaver, og hvordan bliver de det? Hvad bliver der gjort for at hjælpe dem? Vil der nogen sinde blive sat en stopper for slaveriet?

 [Ramme/illustration på side 4]

Hvad er slaveri i dag?

Det er et spørgsmål som selv FN efter mange års gransken har svært ved at svare på. Konventionen angående slaveri (1926) giver én definition på slaveri, og den lyder: „Slaveri er den Tilstand eller det Vilkaar, hvorunder en Person befinder sig, over hvem alle eller enkelte af de med Ejendomsretten forbundne Beføjelser udøves.“ Men denne definition er åben for fortolkninger. Ifølge en journalist ved navn Barbara Crossette „er slaveri en betegnelse der hæftes på lavtlønnede arbejdere på fabrikker i amerikanske byer og i beklædnings- og sportstøjsindustrien i udlandet. Ordet bruges til at fordømme sexindustrien og fængselsarbejde.“

Mike Dottridge, der er direktør for Anti-Slavery International, siger: „Efterhånden som slaveri synes at antage nye former — og betegnelsen får en bredere anvendelse — er der fare for at ordets betydning vil blive udvandet eller indskrænket.“ Efter hans mening ’er slaveri kendetegnet af en vis ejendomsret eller kontrol over en anden person’. Det indbefatter tvang og indskrænkning i bevægelsesfriheden; at „man ikke er fri til at sige op eller få en anden arbejdsgiver“.

A. M. Rosenthal, der skriver for The New York Times, har sagt: „Slaverne fører en tilværelse som kendetegnes af uudholdeligt arbejde, voldtægt, sult, tortur og dyb fornedrelse.“ Han tilføjer: „En slave kan erhverves for 50 dollars, så det har ikke så stor betydning [for ejerne] hvor længe de lever før deres lig bliver smidt i en eller anden flod.“

[Kildeangivelse]

Ricardo Funari